baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Bent Hyllebergs ’første tykke bog’ https://baptist.dk/bent-hyllebergs-foerste-tykke-bog/ Tue, 08 Jun 2021 11:58:39 +0000 https://baptist.dk/?p=10877 ”Vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden” – derfor er bogen udgivet.


’Dansk baptisme og tysk nazisme – Danske baptisters historie 1930-50’ af Bent Hylleberg udkom den 5. maj 2020 på web. Den 5. maj 2021 forelå den så som ’en rigtig bog’. Mange deltagere afhentede deres eksemplar på Landskonference 1. Andre købte den, og mange gik forgæves. Bogen er udgivet i 300 eks. og første oplag er udsolgt. Andet oplag er under planlægning, og bogen kan bestilles på Sekretariatet. Pris: 250 kr. + forsendelse.

Bent Hylleberg takkede for, at Baptistkirken har finansieret udgivelsen og understregede, at indtægterne ved salget tilfalder BaptistKirken.

Er historien relevant i dag?

Det spørgsmål tog Bent Hylleberg op, og han begrundede, hvorfor det er relevant at udgive en bog om vores historie:

Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag.

”Historien om danske baptisters vilkår under 2. verdenskrig er skrevet, fordi jeg ønsker, at vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden. Jeg håber derfor, at bogen får læsere i alle aldre, men især at unge vil læse med. Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag – og her kan vi tage ved lære af andres erfaringer. Tænk fx på disse paralleller:

  • Hvordan skal vi aktuelt udforme loven om trossamfundenes frihed set i forhold til statsmagten? Hvad kan vi lære om ’stat og kirke’ fra en periode, hvor tyske kristne – inklusive baptisterne – blev spaltet på baggrund af Hitlers krav til kirkerne?
  • Hvordan vælger vi, når religion og tidens love støder sammen? I dag siges det på Christiansborg, at ’Gud har vigepligt’, hvis troen kommer på tværs af lovgiverne. I 1940’erne måtte kristne vælge mellem nazisme og Gudstro. Hvad kan vi lære af det?
  • Kan historien lære os noget i konflikten mellem jødernes tradition, der er religiøst forankret, om at omskære drengebørn, når denne overbevisning støder sammen med vor tids sundhedsideal?
  • Kan vi få perspektiv på vor tids flygtningestrømme, der ønsker ophold hos os i Europa, ved at læse om, hvordan danskerne tog imod ¼ million (!) flygtninge på et halvt år i foråret 1945 – og de fleste var tyskere – altså fjenden? Og hvad kan vi lære om den tids internering af flygtningene i flere hundrede lejre hos os?
  • Hvordan reagerede vores forgængere, da palæstinensere og jøder kæmpede om at bo på det samme landområde – forud for oprettelsen af staten Israel kort efter krigen? Kan vi i dag bruge deres overvejelser i den ’evigt’ aktuelle konflikt i Mellemøsten?
  • Hvorfor engagerede danske baptister sig – også med store økonomiske summer – i genopbygningen af fx Polen, Holland og Tyskland, da det blev nødvendigt efter krigen? Hvordan definerede de, hvem der er ’vores næste’?
  • Hvorfor var det afgørende, at kristne stod sammen under og efter krigen? – fx i arbejdet med at evakuere jøderne til Sverige i oktober 1943, men også da BaptistKirkens ledere skønnede, at det var nødvendigt for os at blive medlem af Kirkernes Verdensråd?

Sådan kunne vi blive ved. Der er mange gode grunde til at læse historie. Den er naturligvis i sig selv interessant: Hvordan kommunikerede de fx i en tid med censur i tale og skrift? Hvordan omgik de tyskernes krav om lydighed og undertrykkelse? Hvordan handlede nogle af dem i modstanden mod tyskerne? Hvorfor blev nogle få nazister? Hvilket syn havde de efter krigen på dødsstraf? Og så videre!

Men historien giver også perspektiver på, hvordan vi kan være kirke på de vilkår, vi lever under i dag, når det gælder om at blive ”et Guds Folk i fremtiden, der ønsker at tjene Guds Rige.”

Tak til Bent Hylleberg for en spændende og relevant bog om danske baptisters historie.

Læs også Per Becks formandstale fra landskonferencen 29. maj 2021.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden” – derfor er bogen udgivet.


’Dansk baptisme og tysk nazisme – Danske baptisters historie 1930-50’ af Bent Hylleberg udkom den 5. maj 2020 på web. Den 5. maj 2021 forelå den så som ’en rigtig bog’. Mange deltagere afhentede deres eksemplar på Landskonference 1. Andre købte den, og mange gik forgæves. Bogen er udgivet i 300 eks. og første oplag er udsolgt. Andet oplag er under planlægning, og bogen kan bestilles på Sekretariatet. Pris: 250 kr. + forsendelse.

Bent Hylleberg takkede for, at Baptistkirken har finansieret udgivelsen og understregede, at indtægterne ved salget tilfalder BaptistKirken.

Er historien relevant i dag?

Det spørgsmål tog Bent Hylleberg op, og han begrundede, hvorfor det er relevant at udgive en bog om vores historie:

Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag.

”Historien om danske baptisters vilkår under 2. verdenskrig er skrevet, fordi jeg ønsker, at vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden. Jeg håber derfor, at bogen får læsere i alle aldre, men især at unge vil læse med. Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag – og her kan vi tage ved lære af andres erfaringer. Tænk fx på disse paralleller:

  • Hvordan skal vi aktuelt udforme loven om trossamfundenes frihed set i forhold til statsmagten? Hvad kan vi lære om ’stat og kirke’ fra en periode, hvor tyske kristne – inklusive baptisterne – blev spaltet på baggrund af Hitlers krav til kirkerne?
  • Hvordan vælger vi, når religion og tidens love støder sammen? I dag siges det på Christiansborg, at ’Gud har vigepligt’, hvis troen kommer på tværs af lovgiverne. I 1940’erne måtte kristne vælge mellem nazisme og Gudstro. Hvad kan vi lære af det?
  • Kan historien lære os noget i konflikten mellem jødernes tradition, der er religiøst forankret, om at omskære drengebørn, når denne overbevisning støder sammen med vor tids sundhedsideal?
  • Kan vi få perspektiv på vor tids flygtningestrømme, der ønsker ophold hos os i Europa, ved at læse om, hvordan danskerne tog imod ¼ million (!) flygtninge på et halvt år i foråret 1945 – og de fleste var tyskere – altså fjenden? Og hvad kan vi lære om den tids internering af flygtningene i flere hundrede lejre hos os?
  • Hvordan reagerede vores forgængere, da palæstinensere og jøder kæmpede om at bo på det samme landområde – forud for oprettelsen af staten Israel kort efter krigen? Kan vi i dag bruge deres overvejelser i den ’evigt’ aktuelle konflikt i Mellemøsten?
  • Hvorfor engagerede danske baptister sig – også med store økonomiske summer – i genopbygningen af fx Polen, Holland og Tyskland, da det blev nødvendigt efter krigen? Hvordan definerede de, hvem der er ’vores næste’?
  • Hvorfor var det afgørende, at kristne stod sammen under og efter krigen? – fx i arbejdet med at evakuere jøderne til Sverige i oktober 1943, men også da BaptistKirkens ledere skønnede, at det var nødvendigt for os at blive medlem af Kirkernes Verdensråd?

Sådan kunne vi blive ved. Der er mange gode grunde til at læse historie. Den er naturligvis i sig selv interessant: Hvordan kommunikerede de fx i en tid med censur i tale og skrift? Hvordan omgik de tyskernes krav om lydighed og undertrykkelse? Hvordan handlede nogle af dem i modstanden mod tyskerne? Hvorfor blev nogle få nazister? Hvilket syn havde de efter krigen på dødsstraf? Og så videre!

Men historien giver også perspektiver på, hvordan vi kan være kirke på de vilkår, vi lever under i dag, når det gælder om at blive ”et Guds Folk i fremtiden, der ønsker at tjene Guds Rige.”

Tak til Bent Hylleberg for en spændende og relevant bog om danske baptisters historie.

Læs også Per Becks formandstale fra landskonferencen 29. maj 2021.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/bent-hyllebergs-foerste-tykke-bog/feed/ En doktordisputats værdig https://baptist.dk/en-doktordisputats-vaerdig/ Mon, 04 May 2020 22:01:51 +0000 https://baptist.dk/?p=9383 Det historiske værk ”Dansk baptisme og tysk nazisme” er spændende og medrivende læsning, som gør én stolt af at være baptist.


Bent Hylleberg har med “Dansk baptisme og tysk nazisme” begået et imponerende og omfattende værk. “Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”, udbryder Johannes Aakjær Steenbuch, formand for Teologisk Forum i BaptistKirken, der har hjulpet med udgivelsen, og derfor kender Bents arbejde bedre end de fleste.

“Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”

Johannes har selv en ph.d. i filosofi, så han ved, hvad han taler om. Og igennem hans arbejde med at gøre værket rimeligt overskueligt som en hjemmeside, har han bidraget væsentligt til tilgængeligheden. Ros også for det.

Imponerende

Bent Hylleberg

Det ér et meget imponerende værk, Bent har skrevet. Han har altid været teolog med hang til historien, og var også primus motor, da de første 100 år af BaptistKirkens historie blev nedskrevet og udgivet i 1989 i det, vi kalder ’den blå’, men retteligen hedder ’Et kirkesamfund bliver til’. Passende sluttede den første epoke netop før 2. verdenskrig, da de første baptister jo blev døbt i 1839.

Dette nye værk koncentrerer sig om en 20 års periode, 1930-1950, og med vinklen på, hvad vidste baptisterne før krigen om den tyske nazisme, hvordan agerede de under krigen og hvad skete der bagefter. Det handler om de overordnede linjer, men særligt spændende vil menighederne nok finde de 10 menighedsportrætter og 14 biografier, samt de regionale beskrivelser. Der er mange genkendelige navne. Det meget omfattende værk vurderes til – hvis det skulle udgives som bog på nuværende tidspunkt – at fylde mindst 500 sider.

Det meget omfattende værk vurderes til at fylde mindst 500 sider.

Stolthed

Generelt er min følelse, at vi kan være stolte af vores historie på dette punkt. Baptistsamfundets ledelse var tidligt kritisk overfor den tyske nazisme og den tyske baptisme blev splittet, hvoraf de fleste blev medløbere. Af alle steder samledes verdens baptister i 1934 i Berlin og også danskere var med. Og allerede alarmerede.

Da krigen brød ud, var der tidligt baptister, der gjorde modstand i det skjulte. Af værket fremgår det, at der var rigtig mange politibetjente blandt de baptistiske modstandsfolk. Og deres personlige historier er både gruopvækkende og imponerende. Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk. Således en kvinde, der blev forelsket i, gift med og fik barn med en tysk soldat. En mand, der er dømt for hæleri, fordi han som vognmand fik tysk ejendom til at forsvinde. Og så selvfølgelig brave modstandsfolk, hvoraf nogle endte i koncentrationslejre og flere ikke kom hjem igen.

Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk.

Baptistsamfundets næstformand, Frederik Bredahl Petersen, var en nøglefigur, som bl.a. helt praktisk støttede de lokale menigheder, så ganske få baptistkirker blev beslaglagt af tyskerne. Hans renommé har fået genrejsning igennem dette værk. Han har ikke sin egen biografi, men på en måde er store dele af værket en biografi omkring Frederik Bredahl Petersen. Hans lederskab var kendetegnet af den helt specielle kombination af åndelig indsigt, sund fornuft og dristighed.

Gad vide hvad baptisterne havde gjort uden ham?

En kvart mio. tyske flygtninge i Danmark

Og endnu inden krigen var slut, samledes de danske baptister om at hjælpe både den kvarte mio. (!) tyske flygtninge i Danmark og afhjælpe de svære efterveer fra krigen i Holland, Polen og Tyskland.

Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker.

Dette sker i en tid, hvor kun ganske få har meget at dele ud af. Selvfølgelig var der også tyskerhad i baptistmenighederne. Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker. Bredahl sammensætter f.eks. et hold af baptistpræster og lærere fra menighederne, der kan holde bl.a. gudstjenester for de tyske flygtninge i de lejre, som er oprettet rundt i landet.

Det tankevækkende er, hvordan vi i dag reagerer – eller netop ikke reagerer – på samfundsforhold, der ligesom for 75-80 år siden kalder på vores engagement. Vi har i dag betydeligt bedre råd til at engagere os i flygtningearbejde, og enkelte menigheder gør det også. Men det er oftest få enkeltpersoner, der gør arbejdet. Beretningerne her inspirerer os forhåbentlig til på ny at tage imod det kald, Gud har givet os til at engagere os i verden og ikke kun hytte vores eget.

Uafsluttet

Værket er uafsluttet. Bent Hylleberg håber, at det, at der nu ligger tilgængeligt på internettet, får folk til at rode i gemmerne og aflevere endnu mere materiale om danske baptisters forhold til den tyske nazisme til ham.

Så måske, når værket engang skal blive til en bog, kan det også blive til  en doktordisputats? Bent Hylleberg fortjener det.

Hør Bent Hylleberg fortælle om projektet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det historiske værk ”Dansk baptisme og tysk nazisme” er spændende og medrivende læsning, som gør én stolt af at være baptist.


Bent Hylleberg har med “Dansk baptisme og tysk nazisme” begået et imponerende og omfattende værk. “Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”, udbryder Johannes Aakjær Steenbuch, formand for Teologisk Forum i BaptistKirken, der har hjulpet med udgivelsen, og derfor kender Bents arbejde bedre end de fleste.

“Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”

Johannes har selv en ph.d. i filosofi, så han ved, hvad han taler om. Og igennem hans arbejde med at gøre værket rimeligt overskueligt som en hjemmeside, har han bidraget væsentligt til tilgængeligheden. Ros også for det.

Imponerende

Bent Hylleberg

Det ér et meget imponerende værk, Bent har skrevet. Han har altid været teolog med hang til historien, og var også primus motor, da de første 100 år af BaptistKirkens historie blev nedskrevet og udgivet i 1989 i det, vi kalder ’den blå’, men retteligen hedder ’Et kirkesamfund bliver til’. Passende sluttede den første epoke netop før 2. verdenskrig, da de første baptister jo blev døbt i 1839.

Dette nye værk koncentrerer sig om en 20 års periode, 1930-1950, og med vinklen på, hvad vidste baptisterne før krigen om den tyske nazisme, hvordan agerede de under krigen og hvad skete der bagefter. Det handler om de overordnede linjer, men særligt spændende vil menighederne nok finde de 10 menighedsportrætter og 14 biografier, samt de regionale beskrivelser. Der er mange genkendelige navne. Det meget omfattende værk vurderes til – hvis det skulle udgives som bog på nuværende tidspunkt – at fylde mindst 500 sider.

Det meget omfattende værk vurderes til at fylde mindst 500 sider.

Stolthed

Generelt er min følelse, at vi kan være stolte af vores historie på dette punkt. Baptistsamfundets ledelse var tidligt kritisk overfor den tyske nazisme og den tyske baptisme blev splittet, hvoraf de fleste blev medløbere. Af alle steder samledes verdens baptister i 1934 i Berlin og også danskere var med. Og allerede alarmerede.

Da krigen brød ud, var der tidligt baptister, der gjorde modstand i det skjulte. Af værket fremgår det, at der var rigtig mange politibetjente blandt de baptistiske modstandsfolk. Og deres personlige historier er både gruopvækkende og imponerende. Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk. Således en kvinde, der blev forelsket i, gift med og fik barn med en tysk soldat. En mand, der er dømt for hæleri, fordi han som vognmand fik tysk ejendom til at forsvinde. Og så selvfølgelig brave modstandsfolk, hvoraf nogle endte i koncentrationslejre og flere ikke kom hjem igen.

Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk.

Baptistsamfundets næstformand, Frederik Bredahl Petersen, var en nøglefigur, som bl.a. helt praktisk støttede de lokale menigheder, så ganske få baptistkirker blev beslaglagt af tyskerne. Hans renommé har fået genrejsning igennem dette værk. Han har ikke sin egen biografi, men på en måde er store dele af værket en biografi omkring Frederik Bredahl Petersen. Hans lederskab var kendetegnet af den helt specielle kombination af åndelig indsigt, sund fornuft og dristighed.

Gad vide hvad baptisterne havde gjort uden ham?

En kvart mio. tyske flygtninge i Danmark

Og endnu inden krigen var slut, samledes de danske baptister om at hjælpe både den kvarte mio. (!) tyske flygtninge i Danmark og afhjælpe de svære efterveer fra krigen i Holland, Polen og Tyskland.

Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker.

Dette sker i en tid, hvor kun ganske få har meget at dele ud af. Selvfølgelig var der også tyskerhad i baptistmenighederne. Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker. Bredahl sammensætter f.eks. et hold af baptistpræster og lærere fra menighederne, der kan holde bl.a. gudstjenester for de tyske flygtninge i de lejre, som er oprettet rundt i landet.

Det tankevækkende er, hvordan vi i dag reagerer – eller netop ikke reagerer – på samfundsforhold, der ligesom for 75-80 år siden kalder på vores engagement. Vi har i dag betydeligt bedre råd til at engagere os i flygtningearbejde, og enkelte menigheder gør det også. Men det er oftest få enkeltpersoner, der gør arbejdet. Beretningerne her inspirerer os forhåbentlig til på ny at tage imod det kald, Gud har givet os til at engagere os i verden og ikke kun hytte vores eget.

Uafsluttet

Værket er uafsluttet. Bent Hylleberg håber, at det, at der nu ligger tilgængeligt på internettet, får folk til at rode i gemmerne og aflevere endnu mere materiale om danske baptisters forhold til den tyske nazisme til ham.

Så måske, når værket engang skal blive til en bog, kan det også blive til  en doktordisputats? Bent Hylleberg fortjener det.

Hør Bent Hylleberg fortælle om projektet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-doktordisputats-vaerdig/feed/