Lyt til artiklen:

På årets landskonference bad ledelsen om, at værdierne fra Synoden Genstart2025 blev godkendt som BaptistKirkens nye fælleserklæring. Begrundelsen var enkel: Ifølge vedtægterne skal vores arbejdsgrundlag fastlægges i en fælleserklæring, og den tidligere erklæring fra 2019 skulle fornyes. Under Genstart-processen var der ikke tid til at skrive en helt ny; derfor fik vi i 2024 en udsættelse. Nu er tiden kommet, og landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt de kommende år.

Landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt.

Oprydning i ’dokumentvrimmelen’

Mange pegede efter synoden på, at vi har mange tekster i omløb: forordet (præamblen) til vedtægterne, fælleserklæringen fra 2019, de otte teser – og nu værdierne. Det er paradoksalt for et kirkesamfund uden trosbekendelse, dogmer eller lærestole, at vi kan ende med at have for mange papirer at holde styr på. Ved at gøre synodens værdier til fælleserklæring tager vi et skridt mod klarhed og enkelhed.

Hvad betyder beslutningen?

Værdierne bliver vores arbejdsgrundlag. De sætter retningen for det, vi skal gøre sammen på tværs af forskelligheden, der er i vores kirke. BaptistKirken er ikke et holdningsfællesskab. Vi er et handlingsfællesskab. Vi behøver ikke mene det samme om alting, men vi vil sammen være i mission for og tro på Jesus Kristus.

Vejen frem: læring, samtaler og mission

Ud af værdierne fremlagde ledelsen en procesplan for BaptistKirken de følgende år. Som lovet på synoden, skal vi sætte fokus på begrebet inklusion ved en læredag, men vi stopper ikke der. Vi skal b.la. arbejde med følgende:

 1) Læredag om inklusion – 31. januar 2026, Korskirken i Herlev
Som lovet på synoden starter vi med begrebet inklusion. Vi lærte på synoden, at vi kan tale åbent om svære ting, det fortsætter vi med.

2) Læredage som tradition
I de næste år vil vi tage fat på teologiske kerneområder: frelsesforståelse, kirkeforståelse og bibelsyn. Vi ønsker trygge rum for ærlig samtale om det, der både forener og udfordrer os.

3) Inspirationsdøgn om fælles mission 24.-25. april 2026
Mission – ude i verden, i menigheden og hos den enkelte – er vores kald som en del af Guds kirke. Her samler vi menigheder til idéudveksling, sparring og konkrete skridt til inspirationsdøgn.

4) ’Fest og farver’ i nye former
Sommerstævnet ligger i dvale, men glæden lever! Vi drømmer om nye samlingspunkter, hvor troen fejres. Har I idéer? Menigheder og ildsjæle inviteres til at komme på banen.

5) Næste generation og nye menigheder
Vi vil forny fokus på at give evangeliet videre til børn og unge og – når Gud åbner døre – plante nye menigheder. Det er langsigtet arbejde; vi begynder nu og bygger tålmodigt.

Vi har brug for jer

Vi når ikke det hele på ét år. Derfor beder vi om input fra jer:

• Hvad oplever I i forhold til de initiativer, vi sætter i gang?
• Hvad savner I i vores fælles arbejde?

Del jeres erfaringer og ønsker med ledelsen, så justerer vi kursen sammen.

Først og sidst er det igen vigtigt at sige, at vi ikke skal være enige om alting. BaptistKirken i Danmark er ikke et holdningsfælleskab, men et handlingsfællesskab. Vi kan i vores livsanskuelser være uenige om mange ting, men vi er enige om samlet at være i mission for Jesus Kristus.

Relateret

• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 08. okt. 2026 - Hvem er jeg? Og hvem er du?
• 01. okt. 2026 - Gud orkestrerer liv
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden

Find flere

Lyt til artiklen her:

På Synoden i pinsen lovede ledelsen at udarbejde en procesplan. Et arbejdsredskab, der skal sikre, at værdiernes ord bliver til virkelighed.

”Vi skal undgå, at folk oplever, at Synoden var en spildt weekend med nogle ’fluffy’ ting, som aldrig bliver udmøntet,” siger BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller. Hun har stået for det forberedende arbejde med procesplanen i ledelsen. Et arbejde, der blev præsenteret på Landskonferencen i Esbjerg den 27. september. Ved samme lejlighed blev værdierne forankret i BaptistKirkens Fælleserklæring.

Proces efter synoden

– er overskriften på en artikel i magasinet baptist.dk, hvor generalsekretær Bodil Højbak Møller skriver, at “Kursen er sat på ledelsens kompas: vi vil rumme forskellighed i respekt!” Læs Bodils artikel og artiklen her på siden og bliv klogere på den fortsatte Genstart2025-proces.

Læs her: “Proces efter synoden”

Ikke alt er udfyldt – og det er med vilje

Procesplanen er udviklet i et helt almindeligt regneark – enkelt, men funktionelt.
”Jeg har kigget på forskellige værktøjer, jeg har ikke fundet noget bedre og nemmere at bruge end Excel,” fortæller Bodil med et smil.

Hvert indsatsområde – som fx inklusion, præstepakke og frelsesforståelse – har sin egen fane med konkrete initiativer og ansvarsområder.

Flere af felterne i planen står tomme. Det er helt bevidst, understreger Bodil:
”Vi mødtes og begyndte arbejdet med procesplanen før den nye ledelse blev valgt,” fortæller hun. ”Og så tænkte vi: Hvis vi nu siger, at vi allerede har planlagt de næste fem år, hvor fedt er det så at blive valgt og få at vide, at alle handlinger i procesplanen allerede er besluttet? Derfor har vi valgt at lade en del punkter stå åbne, så de nye i ledelsen får mulighed for at tage ejerskab.”

Bodil understreger, at de emner, som fyldte mest på forårets lederdage og i samtalen på Synoden, er prioriteret i procesplanen. Vi begynder med det, flest finder vigtigt.

På den måde bliver procesplanen ikke en færdig manual, men et arbejdsdokument, der inviterer både nuværende og nyvalgte ledelsesmedlemmer til at forme fremtiden sammen med frivillige fra menighederne.

Værdierne er fundamentet – ikke målet

Planen tager udgangspunkt i værdierne, men den handler ikke om værdierne i sig selv.

”Vores mål er ikke værdierne,” siger Bodil og fortsætter: ”Målet er, at vi som kirkesamfund hjælper hinanden til at være i mission – at vi oplever, at vi er stærkere i fællesskab, og at det hjælper os i vores forkyndelse, især til børn og unge.”

Hun tilføjer: ”Vi har prioriteret værdierne, fordi de er nødvendige for, at vi kan finde fælles fodslag. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gør det – nemlig for at styrke menighedernes liv og kald.”

En kirkefamilie med udfordringer

Bodil peger på, at den krise, vi taler om nu, er en krise, der begyndte længe før arbejdet med værdier og procesplan begyndte.  Den krise, der førte til, at ledelsen satte Genstart2025 i gang var meget konkret:

”Det lyder som en kliché: Men vi stod faktisk på en brændende platform,” siger Bodil. ”Vi oplevede at ældre menigheder lukkede, og vi manglede både børn, unge og præster. Så vi var nødt til at tage fat dér, hvor krisen var tydeligst.”

Fordi krisen var så tydelig på netop disse punkter, blev andre områder – som international mission og kommunikation – ikke prioriteret i første omgang.
”Vi syntes jo, det fungerede på de områder,” siger Bodil, ”Men jeg kan godt se, at det kan virke, som om vi ikke prioriterer dem. Det var bare, fordi det ikke var dér, de store problemer lå.”

En invitation til fælles engagement

Selv om procesplanen i første omgang er et internt redskab, håber ledelsen, at menighederne også vil tage den til sig.

”For mig er procesplanen både et orienteringspunkt – og et kald til handling for menighederne,” siger Bodil. ”Det handler om at give alle interesserede indblik i, hvad vi arbejder med, og hvad vi prioriterer i ledelsen. Og så håber jeg, at det kan ses, at de ting, der er bragt op på lederdagene, på Synoden og i den almindelige debat, faktisk bliver adresseret.”

Bodil håber, at menighederne ikke bare kigger på planen: De skal være med!
”Kirke er noget, vi er og gør sammen,” understreger hun. ”Vi kommer til at invitere folk med i arbejdsgrupper og udvalg. Og vi håber, at de, der brænder for noget bestemt, vil engagere sig. Det er sådan, vi bliver stærkere som fællesskab.”

Et fællesskab i bevægelse

For Bodil handler procesplanen ikke om at lægge kursen fast én gang for alle, men om at give retning.

”Når jeg ser på det, vi har lavet, så er det i virkeligheden en prioritering,” siger hun. ”Vi har sagt: Her er nogle kerneområder, som vi skal have givet en tilbagemelding på. Men det betyder ikke, at andet ikke er vigtigt. Det her er bare vores bud på, hvor vi begynder.”

Hun håber, at menighederne vil tage imod procesplanen som en åben invitation: ”Jeg håber, at procesplanen viser, at det menigheder og enkeltpersoner har bragt frem, bliver taget alvorligt. Og hvis der mangler noget, så skal vi tale om det. Det er jo sådan, vi sammen skaber kirke.”

Se eksempler fra procesplanen:

Procesplanen – en oversigt – Klik for at se større billede

Værdierne nummer et til tre – Klik for større billede

Værdierne nummer fire til syv – Klik for større billede

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Lyt til artiklen:

Genstart2025 har åbnet mange samtaler! Måske for mange vil nogle sige… – i hvert fald har det givet anledning til mange samtaler og diskussioner i ledelsen, i præstekollegiet, i menighederne, i netværksgrupper og i hjemmene. Ledelsen ønskede at involvere alle i vores kirke i en samtale om, hvordan vi som fællesskab bedst understøtter mission i og ud fra de lokale menigheder, så børn og unge og voksne må lære Jesus at kende og blive mødt af ham og hans kærlighed og blive mødt af et varmt og indbydende fællesskab.

Mange synspunkter

Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission.

Samtalen er stukket af i alle retninger, og mange synspunkter og meninger er kommet frem. Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission, mens andre har mindet os om forskellene og de forskellige udtryk, som er i Baptistkirken i Danmark. Det har affødt mange samtaler på kryds og på tværs, og særligt nogle få emner har fyldt uforholdsmæssigt meget i samtalen. For vores fællesskab og samarbejde er så meget mere end det.

Fire spor

Genstart2025 havde oprindelig fire spor. Det første spor handler om støtte og udvikling af menighedernes virke og mission. Det må være menighedernes primære opgave, og derfor også den primære opgave for vores fælles arbejde i BaptistKirken.

Det andet spor er udrustning af præster og lægfolk. Menighederne har brug for dygtige og engagerede lægfolk og præster. Det er for stor en opgave for den enkelte menighed selv at løfte den opgave. Her har vi i særdeleshed brug for hjælp fra fællesskabet.

Det tredje spor er trosformidling til børn og unge med tilhørende styrkelse af børne- og ungdomsarbejdet lokalt og nationalt. Det sidste spor er udvikling og tilpasning af BaptistKirkens organisation og struktur for at kunne understøtte vores visioner.

Der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Alt dette har vi ikke glemt, selvom samtalen har drejet sig om meget andet. Når værdierne til Synoden ikke til fulde afspejlede de fire spor, skyldtes det, at ledelsen igennem de mange kritisk konstruktive tilbagemeldinger fra menighederne – med forskellig vægtlægning på kritik og konstruktivitet – oplevede, at der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Opbakning til at fortsætte Genstart2025

Kærligheden og viljen til fællesskabet i Baptistkirken i Danmark stod tydeligst frem på Synoden – også selvom forskellene igen kom frem. Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen, hvor vi fortsætter med at have fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst kan understøtte menighederne i deres lokale mission og virke, mens vi selvfølgelig også fortsætter vores internationale mission.

Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen.

Fornyet samarbejde i BaptistKirken

I samtalerne er forskellige fremtidsscenarier blevet præsenteret, men en enig ledelse har besluttet, at vi vil lede BaptistKirken i retning imod at være en kirke, hvor vi vil rumme forskellighed i respekt. For fællesskab uden respekt og tillid til dem, der er forskellige fra os selv, bliver en kampplads om magt og indflydelse.

En vigtig del af processen bliver at få genetableret tillid og respekt mellem menighederne. Vi håber på, at menighederne vil deltage i det med mindst samme engagement som i den foreløbige samtale. Genstart2025 er starten på et fornyet samarbejde i BaptistKirken.

På Landskonferencen den 27. september vil ledelsen fremlægge et forslag til en procesplan, som sikrer, at vi får talt om de teologiske udfordringer, vi som kirke står i, og får prioriteret det fremtidige arbejde med at udvikle og realisere de initiativer til mission, som vi drømmer om.

Relateret

• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 08. okt. 2026 - Hvem er jeg? Og hvem er du?
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?

Find flere

Lyt til artiklen:

Set udefra er Randersvej 36 i Esbjerg en anonym kontor- og industribygning. Men indenfor trådte Landskonferencens næsten 150 deltagere ind i et af de største kirkerum i BaptistKirken. Flere gav da også udtryk for anerkendelse af den kæmpestore indsats Chin Baptist Church (CBC) har lagt i at skabe ikke bare en kirke, men et kirkecenter med masser af plads til aktiviteter. Stemningen steg endnu mere, da det viste sig, at CBC bød på et solidt morgenmåltid, der kunne konkurrere med enhver hotelbuffet.

Henry synger for på lovsangen (Foto: Henrik Andersen)

På scenen bød lovsangsleder Henry fra CBC velkommen med ordene fra Salme 8 om Guds skaberværk. BaptistKirkens etniske mangfoldighed kom til udtryk, da vi sang “O store Gud” på dansk, chin og engelsk – så ovenlysvinduerne åbnede sig!

“Har vi jord i hovedet?”

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede over Paulus’ ord i 1. Korintherbrev, kapitel 3, vers 6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst…” Hvis der var enkelte, der blundede lidt efter en lang og tidlig køretur til Esbjerg, vågnede de, da Bodil spurgte: “Har vi jord i hovedet?”

Vi kan forberede jorden, så frø, gøde og vande. Alligevel sker der ikke altid noget. Den vigtigste forudsætning, som vi ofte glemmer, er, at der skal være vækstpotentiale. Vi skal tro på, at “Gud har noget for med os”. Selv om væksten ikke kommer med det samme, jorden er trampet hård, og vi synes, det ikke nytter, skal vi tro på, at Gud giver os vækstpotentiale. Vi må tro på, at der også er en stille vækkelse – at noget er på vej: “For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.”

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Formandstalen: Fra holdning til handling

Vibeke Dalsgaard aflagde mundtlig formandsberetning (kan læses på baptist.dk) og fremhævede, at året havde været præget af stærkt engagement i hele BaptistKirken. Aldeles “u-jysk” erklærede Vibeke, at det havde været et fantastisk år – blandt andet fordi menighederne i høj grad havde deltaget aktivt og velforberedt i drøftelser om forpligtelse, præster, inklusion og bibelforståelse.

Vibeke understregede, at BaptistKirken ikke er et holdningsfællesskab, men et handlingsfællesskab i mission for Kristus. Hun pegede også på udfordringerne: især Sommerstævnet, hvor vi oplevede hærværk på Købnerkirkens menighedstelt og regnbueflag, og hvor samarbejdet med Evangelisk Frikirke Danmark ophørte i løbet af efteråret.

Hændelserne på Sommerstævnet har ført til, at ledelsen nu arbejder på en samtale- og samværspolitik. Vibeke sluttede sin tale med at takke for det store engagement og med at opfordre menighederne til fortsat at bidrage med ideer og tage medansvar for BaptistKirkens fremtid.

Landskonferencens referenter: Lone Møller-Hansen (til venstre) og Kirsten Bøgsted (Foto: Henrik Andersen)

Ny fælleserklæring baseret på værdier

Ledelsen havde stillet forslag om, at BaptistKirkens nuværende fælleserklæring blev revideret og erstattet med de værdier, der blev tiltrådt på Synoden i pinsen 2025. Argumentet var, at værdierne i praksis udgør basis for det fremtidige fælles arbejde.

Der var argumenter både for og imod forslaget: Lige fra “Jeg kan godt lide den nuværende fælleserklæring…” til “Det er et genialt forslag. Vi har alt for meget papir i forvejen.” Det tungeste argument mod forslaget kom fra Lars Midtgaard fra Bethelkirken, der mente, at løftet på Synoden var, at værdierne skulle arbejdes igennem, før de blev til andet og mere end et oplæg til diskussion.

Næstformand Christian Bylund svarede, at det netop er med sigte på fortsat behandling, at fælleserklæringen nu er lig med værdierne. Forslaget blev vedtaget med 73 stemmer for og 23 imod.

”Punkt 4c”

I oplægget til værdier forud for Synoden stod der i det, der under Synoden blev til punkt 4c (det oprindelige oplæg var ikke nummereret):

”Kald og tjeneste
Vi tror på, at Gud kalder og udruster alle til at tjene med i Guds rige.
Derfor: … vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Efter samtalen på Synoden valgte BaptistKirkens ledelse at tage punktet helt ud af værdierne med et løfte om, at emnet indenfor 18 måneder ville blive behandlet. På Landskonferencen i 2026 tages der endelig stilling til en formulering.

Både oplæg til værdier og værdierne som Synoden tiltrådte findes på baptistkirken.dk

 

Opfordring til samarbejde trods forskellighed

På Landskonferencen gav ledelsen også mulighed for at diskutere samarbejde. Vibeke Dalsgaard holdt et kort oplæg, hvor hun endnu engang takkede for menighedernes engagement. Hun gentog også budskabet om, at BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab og ikke et holdningsfællesskab.

“Vi skal være kirke sammen,” sagde Vibeke og fortsatte: “Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – og heller ikke, at vi skal være ens.”

Vibeke fremhævede behovet for mere samarbejde på tværs, fx i forhold til kristendomsklasser og menighedsplantninger. Med udgangspunkt i debatten om “Punkt 4c” og hændelserne på Sommerstævnet i 2024 sagde hun:
“Vi har alle ret til at ytre os – det står faktisk i Grundloven! Men vær kærlige og nænsomme i debatten. Vi behøver ikke støde hinanden.”

Vibeke afsluttede med at opfordre til at fastholde den gode samtale trods uenighed: “Hvis udfaldet af de kommende læredage og samtaler bliver, at vi skilles, så lad det ske efter en ordentlig samtale. Vi har alle de bedste intentioner, og ingen vil hinanden noget ondt. Lad os være enige om at arbejde sammen.”

Den efterfølgende debat forløb afdæmpet. Der manglede et oplæg til samtale inden Landskonferencen, lød kritikken. Det tog ledelsen til efterretning.

Henrik Søndergaard og Cynthia Padi fortæller om menighedsplantningen i Vejle (Foto: Henrik Andersen)

Succesfuld menighedsplantning i Vejle

Et af dagens højdepunkter var Henrik Søndergaard og Cynthia Padis beretning fra menighedsplantningen i Vejle. Det, der startede med tre menneskers tro på et kald og en idé, er siden 2022 vokset til et fællesskab med 48 medlemmer. Halvdelen er ukrainere, og væksten har allerede ført til, at den første kirke er blevet for lille.

Henrik takkede for forbøn og stor interesse, men pegede også på, at offerviljen og lysten til at støtte økonomisk var begrænset hos andre menigheder. Undtaget var “modermenigheden” i Odense, der havde støttet over al forventning og fortsat bakker op om initiativet i Vejle.

Dagens bedste nyhed kom fra Cynthia, da hun fortalte, at menigheden allerede dagen efter Landskonferencen skulle mødes for at beslutte, om de ville være en selvstændig menighed.

Fremtidens Sommerstævne

Der blev også plads til at tale om fremtidens Sommerstævne. Ledelsens holdning er, at vi de næste par år vil afprøve forskellige muligheder. I 2026 bliver det et inspirationsdøgn den 24. og 25. april på Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Idéen er, at vi sammen skal have fokus på Acts2Movement-oplægget fra Baptist World Alliance. Forslaget blev fulgt op af gode ideer fra salen.

Landskonferencestemning (Foto: Henrik Andersen)

Et fællesskab i bevægelse

Da dagen sluttede, og vi forsøgte at fordøje dagens indtryk – og ikke mindst CBC’s overdådige værtskab – sagde flere: “Her skal vi da bare mødes igen!”

Om BaptistKirken er på vej til at transformere sig fra et holdningsfællesskab med mange forskellige holdninger til et handlingsfællesskab, vil tiden vise.

Links

• Formandstalen 2025 finder du her
• Baptist.dk har tidligere bragt en artikel om menighedsplantningen i Vejle: “Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst.”
• På siden “Artikler og information om Genstart2025” finder links til alt materiale, der er udgivet på baptist.dk i forbindelse med Genstart2025 og Synoden i pinsen 2025.

Valgt til BaptistKirkens ledelse (fra venstre): Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken, Holhæk – Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken, Aalborg – Emmanuel Cinzah, Chin Bethel Church, Skjern og Christian Heldgaard Bylund, Tølløse

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Sidste søndags prædikentekst handlede for eksempel om ydmyghed i modsætning til hovmod med lignelsen om farisæeren og tolderen. Lige efter den tekst tager Jesus imod de små børn, som disciplene ellers vil sende væk!

Og i brevet til menigheden i Efesus siger Paulus: ”… vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus” (kapitel 4, vers 32).

Netop det med at tage imod og tage os af er nogle af de værdier, som vi som kirke mener, er vigtige. Men det er det jo også for os som enkeltpersoner, for det er jo netop Jesus’ kald til alle os, der tror på Ham!!

”Tag imod…” og ”Tag jer af…”

(På billedet ses Kirken i Kulturcenter Vendsyssels værdier.)

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 01. okt. 2026 - Gud orkestrerer liv
• 24. sep. 2026 - Mental oprustning
• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb

Find flere

Lyt til artiklen:

Det er mandag – frokost anden pinsedag – lige efter tre døgns synode i Sæsing. Bodil Højbak Møller er meget træt. Det stråler ud af hende. Men hun er også glad. Måske mest glad for, at det er overstået. Synoden og Genstart2025 har fyldt virkelig meget i hendes liv det sidste år, mindst. Men også glad for deltagelse af over 200 baptister i synoden.

Synoden sluttede med en fremlæggelse af syv værdier, som de tilstedeværende kunne blive så godt som enige om. Kun ledelsen véd, om det var helt ’enstemmigt’, da man ikke stemte, men tilkendegav en stemning med nogle orange og blå kort foran brystet. Pia og Bodil er de eneste fra ledelsen, der er tilbage, da vi nyder endnu en lækker frokost i Kulturcenteret.

Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen.

Ros til ledelsen

Jeg roser ledelsen. Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen. Den værdi skal der arbejdes mere med. Pia Duebjerg understreger, at ledelsen har været fuldstændig enig de gange, de har trukket sig tilbage for at drøfte næste træk.

Bodil Højbak Møller siger: ”Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var. Man tænker ofte, når nogle få tager ordet og ikke er enige, at de taler for hver sin store delmængde i forsamlingen. Det var overraskende, hvor tit en meget stor del af forsamlingen var enig med ledelsen. Vi er ikke så splittede, som vi troede.”

Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var.

Klar over knasten

Pia tilføjer: ”Mange har takket for, at vi har fået snakken. Vi var klar over knasten (spørgsmålet om, hvorvidt fx LGBT-personer kan være med i ledelsen – på alle niveauer – i BaptistKirken, red.).”

”Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse”, siger Bodil mellem bidderne. Søndag efter samtalen besluttede ledelsen, at drøftelsen skal fortsætte på nogle samtale- og undervisningsdage.

Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse.

I den sidste times samtale på synoden mandag formiddag var der bekymring for om de, der har en anden holdning end ledelsen, får deres holdning til spørgsmålet hørt. Bodil understreger, at allerede søndag besluttede ledelsen, at to eksperter på dette område skal hjælpe os: Michael Wandt Laursen, tidligere generalsekretær i FrikirkeNet, og Jørgen Thaarup, tidligere rektor på Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium i Gøteborg. Begge vil blive inviteret til at medvirke på en ’læredag’ indenfor det næste halvandet år.

Charlotte Thaarup forklarer brugen af de orange og blå kort, som forsamlingen brugte til at tilkendegive stemningen.

To mentorer

Bodil udtrykker taknemlighed til de to mentorer, som ledelsen har haft i denne proces. Den ene er Charlotte Thaarup, tidligere præst i Metodistkirken i Danmark, og i en årrække leder i den skånske del af den svenske Equmenia Kyrkan, som bl.a. rummer en del baptister. Og så er hun gift med Jørgen.

Den anden er David Mortensen, leder af YFC, Youth for Christ, i Danmark og præst i Dansk Oase. Begge mentorer har understreget, at de syntes debatkulturen hos os baptister var imponerende.

Den store hurdle

Den store hurdle var fire ord – reelt kun ét ord – som ville understrege, at LGBT-personer kan være med i ledelsen i BaptistKirken på alle niveauer. Bodil har ment, at det ikke var noget problem at fjerne de fire ord, som var ’uafhængig af køn, etnicitet, handicap, seksualitet’. ”På synoden faldt ti-øren for mig”, fortæller hun nu.

”Det viste sig jo, at der var vidt forskellig tolkning af, hvad det betød, hvis de fire ord blev fjernet. Nogle tolkede, at så var der ingen begrænsninger for, hvem der kunne være med i ledelsen. Hvad der heller ikke har været tidligere. Andre tolkede, at hvis man fjernede de fire ord, så var det ikke (længere) legalt, at fx en homoseksuel kom med i ledelsen. Da gik det op for mig, at de fire ord havde en stor betydning.”

Men både Pia og Bodil var enige: ”Det er dejligt, at vi er endt, hvor vi er.” – Lige nu.

De tilstedeværende fra ledelsen på synodens sidste dag (fra venstre): Pia Duebjerg Andersen, Tine Kragh, generalsekretær Bodil Højbak Møller, næstformand Christian Bylund og formand Vibeke Dalsgaard.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Lyt til artiklen:

Det blev nok en mere positiv oplevelse at være til synode, end mange havde frygtet. Den gode tone bliver fremhævet. Der blev faktisk lyttet – også til dem, man ikke er enig med. Der var en udpræget vilje til at blive sammen. Det viste de orange kort, som tilkendegav deltagernes positive holdninger – uden en afstemning. Det kunne kun ses fra podiet, fordi kortene blev holdt foran brystet.

Men det står også klart, at vi ikke kan overbevise hinanden. Vi kan med andre ord ikke blive enige om især det, der er/var indeholdt med ét ord i værdierne, seksualitet. Kan man blive leder i det nationale fællesskab, hvis man ikke er heteroseksuel og udlever en anden seksualitet?

Ledelsen traf en beslutning, som langt de fleste var lettede over. Det spørgsmål er skudt til hjørne og skal behandles på læredage de kommende halvandet år frem til en landskonference i efteråret 2026.

Forståelse af Bibelen

Det, der ligger bag uenigheden, må vi adressere. Vi har talt om forskelle i bibelsyn, men det er for snævert. Det handler også om bibeltolkning og bibelbrug. For at forstå hinanden – og os selv – må vi bruge god tid på at tale om, hvad det betyder, hvis vi hver især siger, at vi tror, at Gud åbenbarer sig selv og sin vilje i Bibelen. Det lægger vi tydeligvis ikke det samme i. Det handler om bibelsynet.

Dernæst må vi tale om, hvordan vi tolker de enkelte bibelsteder – bl.a. dem, der tolkes til at handle om homoseksualitet. Endelig skal vi tale om, hvad Bibelen og vores tolkning af den betyder for vores liv og valg. Både personligt og i fællesskabet.

I den proces må vi bede Helligånden om at gøre det, vi ikke kan gøre selv. Forene os. Det bliver sandsynligvis ikke et holdningsfællesskab. Men forhåbentlig et handlingsfællesskab, som den europæiske ’baptistgeneral’ Alan Donaldson opfordrede os til.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Vi har arbejdet med Genstartsmaterialet i gudstjenester og samtalegrupper. Det har givet et godt grundlag for at repræsentere menigheden på en nuanceret måde.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Særligt Bibelens betydning og fortolkning samt spørgsmålene omkring præster har fyldt hos os. Vi er glade for, at der bliver sat ord på Bibelen, dens betydning og hvordan vi forholder os til den – især at fornuften også skal spille en rolle i tolkningen. Det har vi oplevet som meget positivt.

Når det gælder præster, sætter vi stor pris på, at ledelsen både ønsker at udvikle de præster, vi allerede har, og sikre, at nye præster – også fra andre kirkesamfund – bliver godt klædt på til at virke i en baptistkirkelig sammenhæng. Det er vigtigt for os, at ansvaret for det ikke kun ligger på de frivillige ledere i menighederne.

Har I forholdt jer til værdierne?

Vi er positive over for udspillet, som vi har behandlet i både menighedsrådet og til fællesmøde i menigheden, hvor vi arbejdede med udvalgte emner og sluttede med en samlet tilkendegivelse af, at vi bakker op om værdierne og oplever dem som et positivt bidrag til videre dialog.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi kommer med en forventning om, at vi som kirkesamfund styrkes gennem samtaler på tværs af menigheder. Vi håber, at tonen bliver god, og vi er i stand til åbent og nysgerrigt at lytte til hinanden uden at være belærende. Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Men vi kommer også til synoden med en vis frygt for, at fællesskabet splittes, og at nogle menigheder kunne finde på at melde sig ud. Vi er bekymrede for, om vores kirkesamfund kan overleve en sådan splittelse og udvikle sig derfra. Tanken om, at vi bliver for optagede af egne menigheder og glemmer det fælles, kan være skræmmende. Vi ønsker ikke, at vi lukker os om os selv, men at vi bevarer hjertet åbent – for vi er i bund og grund søstre og brødre, Guds børn.

Hvad forventer I jer af synoden?

Vi håber på gode samtaler, og at synoden bliver et stærkt udgangspunkt for et mere forenet kirkeligt fællesskab, hvor vi rækker ud og støtter hinanden. Menigheder kan have svære perioder med manglende præst, frivillige og engagement i travle hverdage, men vi tror på, at de nye værdier kan hjælpe os til at stå mere sammen. Vi skal turde bede om hjælp og være parate til at hjælpe andre.

Vi forventer at forlade synoden med ny inspiration og mod på videre arbejde i vores egen menighed og det fællesskab, vi er en del af. Vi ønsker, at værdierne bliver et levende fundament – både lokalt og i relation til andre menigheder og mennesker.

Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig.

Vi ser fortsat vores menigheder som selvstændige, men vi tror, det er værdifuldt med et fælles værdisæt, vi kan enes om, efterleve og udvikle sammen. Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig. Og frem for alt håber vi, at vi holder fast i, at Gud er i centrum, og at kirken er for alle – ikke kun for os selv.

Efter synoden:

Synoden har været spændende, lærerig og inspirerende, men samtidig også en tung og intens proces med dybe samtaler og engageret debat. Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb. Der er stadig vigtige emner at tage fat på, men jeg tror, vi bevæger os i retning af stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning.

Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb.

Der var bred opbakning til det videre arbejde med værdier, selvom ét område endnu ikke er klart defineret. Skulle der opstå yderligere uenighed, hvor nogen vælger nye veje – som fællesskab eller enkeltpersoner – mener jeg, at det stadig kan føre til noget godt. Nogle gange baner forandringer vejen for nye muligheder og klarhed, som i sidste ende kan blive en velsignelse for os alle.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Lyt til artiklen:

Lars Midtgaard fortæller, at menigheden har forberedt sig grundigt til synoden. Igennem det sidste år har menighedsrådet haft mange drøftelser omkring processen, udfordringerne og værdierne, og menigheden har været inviteret til to møder, hvor værdierne er blevet bearbejdet.

Forventninger til synoden

Jeg var bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen.

Lars kommer til synoden med et åbent og positivt sind og vil lytte til, hvad de enkelte menigheder har at sige, men han er ærlig og erkender, at han kommer uden store forventninger. Han er bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen. Det drejer sig primært om de værdier, der omhandler bibelsynet, akkreditering af præsterne og ikke mindst spørgsmålet om seksualitet, hvor der lægges op til, at alle uanset seksualitet skal kunne vælges til lederposter i BID.

”Jeg forventer, at ledelsen vil gennemføre deres kurs, og det er de i deres gode ret til som ledelse, men min ret er også at give udtryk for, hvad vi mener hos os. Vi har som menighed svært ved at bekræfte værdierne, som de ser ud nu.”

Efter synoden

Lars Midtgaard giver efter synoden udtryk for, at de negative forventninger til synoden ikke som sådan blev indfriet: ”Det har været nogle svære dage, men drøftelserne var præget af, at vi talte ordentlig til hinanden, som vi jo også kan forvente af os selv og af hinanden, og det resulterede i en midlertidig løsning, som menighederne kan samles om.”

Jeg oplevede, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

Lars har under genstartsprocessen ikke følt, at der blev lyttet til ham og hans ligesindede, og tilliden til ledelsen har ikke været til stede. Men fremlæggelsen mandag morgen af konklusionen på de forgangne dages drøftelser blev et højdepunkt for Lars. Her oplevede han, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

”Vi er langt fra enige, men der er plads til forskellige holdninger, og skuldrene er faldet mere på plads.” Et vigtigt punkt blev sparket til hjørne, og værdien vedrørende kald og ledelse får nu tid og rum at blive undersøgt og bearbejdet over det næste halvandet år: ”Jeg tror, det hele er landet på det nødvendige sted ud fra den situation, vi står i lige nu.”

Synet på seksualitet

Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed.

Værdien omhandlende seksualitet er nu den værdi, der fylder mest hos Lars Midtgaard. På synoden blev det nævnt, at der er en splittelse i BaptistKirken, og Lars er enig: ”Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed. Det fylder meget, og jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg kan passe på min menighed – og mig selv.”

Et andet højdepunkt for Lars blev mødet med Alan Donaldson, generalsekretær for sammenslutningen af baptistkirker i Europa (EBF). Han kunne både i sit oplæg og i samtaler med Lars tale ind i vores situation.

Nu glæder Lars sig til snart at holde ferie og koncentrere sig om familie og venner – og finde ud af, at det hele nok skal gå.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Forberedelsen har bestået i, at vi gennem det seneste år har deltaget i præstesamling og lederdage samt arbejdet med Genstartsmaterialet og oplæg til værdier i menighedsrådet og fælles i menigheden.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer.

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer. Vi savner et fællesskab, der kan inspirere og opmuntre på en konstruktiv måde, det oplever vi ikke lige nu. Derudover er det væsentligt, at vi er et trygt fællesskab, hvor det er sikkert og rart at være med, uanset hvem man er, og hvor vi passer på hinanden.

Har I forholdt jer til værdierne?

Ja, vi har arbejdet med dem i menigheden. I udgangspunktet synes vi, at langt det meste, som står skrevet, er noget vi kan se os selv i, men det afhænger af, hvordan det bliver forstået og udlevet i praksis. Det er nogle værdier, som favner bredt, og det afspejler det kirkesamfund, vi er en del af – men vi har en del udfordringer i BaptistKirken lige nu, og vi er ikke sikre på, at de brede værdier kan hjælpe os med dem.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi er taget afsted, fordi vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og fordi vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt. Vores erfaring med deltagelse i nationale sammenhænge er dog ikke kun god, så det er også med en knude i maven, vi tager afsted. Derudover har det også været en undren fra vores side, at der ikke er sat mere tid af til samtale om selve værdierne – det, som vi har forstået, skulle være formålet med hele synoden.

Vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt.

Hvordan oplevede I synoden?

Det var vores oplevelse, at vi er meget langt fra hinanden. Diskussionen gik rigtig meget på punkt 4c, som handler om, hvorvidt ledere kan lede på alle nationale niveauer uafhængig af køn, etnicitet, handicap og seksualitet. Det ærgrer os, at diskussionen primært handler om det, for det er vores oplevelse, at det kun er et symptom på noget, som stikker langt dybere. Når det er sagt, så blev der dog givet udtryk for, at der var meget stor opbakning til, at man kan være leder på alle niveauer nationalt uafhængig af seksualitet. Det, synes vi, er positivt, for det kunne potentielt betyde, at vi med ro i maven kan begynde at invitere hele vores menighed med til nationale arrangementer.

Et symptom på noget, som stikker langt dybere.

Dog undrer det os – hvis størstedelen af fællesskabet mener det – at det ikke kan blive skrevet ned. Det er nødvendigt, at det bliver kommunikeret eksplicit, at alle kan være med på lige fod, fordi der sidder mennesker med en erfaring og historik, der fortæller dem, at de ikke kan være med på samme vilkår som andre.

Der blev sagt ting, jeg ikke har lyst til at citere her, som er sårende. Derfor har synoden også været en hård omgang. Landskonferencen i september står dog i kalenderen, men nu skal vi hjem og sunde os og bruge tid på vores lokale fællesskab. Så tales vi ved med resten af BaptistKirken på den anden side af sommeren.

Hvilke værdier tager I med hjem – og er der noget, der er problematisk for jer?

Her vil jeg nok bare referere til det ovenstående.

Hvad var højdepunktet i synoden?

Jeg sætter pris på, at ledelsen forsøger at åbne op for en ærlig og åben samtale, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke så meget ved selve synoden at fremhæve her. Ellers må det være de mange gode mennesker, som det var godt at se, og så var der solskin indimellem.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere