Lyt til artiklen:

”Undervisningen foregår på engelsk. Det er lidt hårdt. Jeg bruger mange timer på studiet – også flere end de andre studerende,” fortæller An Tak. Trods udfordringerne med sproget og den ugentlige tur til Kolding giver han ikke op. Dertil er kaldet for stærkt.

Menighedsleder i Matu Baptist Church: An Tak Tak Luem

An Taks historie

På flugt fra regimet i Myanmar gik An Taks rejse over Thailand og Malaysia inden han kom til Danmark som kvoteflygtning i 2006. Inden flugten havde An Tak arbejdet som lærer i Myanmar. Som flygtning i Danmark bød livet på sprogskole og 10. klasse. Senere fulgte HF-studie og arbejde som tolk for andre flygtninge. I 2007 fik An Tak familiesammenføring med sin hustru Rai Pai. I dag bor familien i Ringe og tæller også en datter på 15 år og en søn på 14 år.

Det er ikke gratis at følge sit kald. Udgifterne til at studere på Acts Academy dækker An Tak selv:
”Min kone støtter mig. Hun har arbejde og forsørger familien. Vi er enige om, at jeg skal følge mit kald. Men det er lidt hårdt for os.”

Umiddelbart efter interviewet fik An Tak besked om, at BaptistKirken ønsker at støtte hans uddannelse økonomisk. Det var en meget velkommen besked.

Matu-folket

– kommer fra Chin-staten i det vestlige Myanmar. Her har de i århundreder levet i de bjergrige egne, der grænser op til Indien og Bangladesh. På grund af det kuperede terræn og mangel på infrastruktur har Matu-folket levet isoleret. Det har ført til udvikling af eget sprog, egne skikke og kultur.

Matus historie er præget af marginalisering og begrænset adgang til ressourcer. Både under kolonitidens britiske styre og efter Myanmars uafhængighed i 1948 har Matu-folket, lige som andre etniske grupper i Chin-staten, kæmpet for anerkendelse og selvbestemmelse.

Kristendommen blev introduceret i Matu-området i 1930’erne. Kristendommens indflydelse førte til dannelsen af ​​Matu Baptist Association. I dag er kristendommen den dominerende religion blandt Matu-folket.

Matu-menigheden i Svendborg

An Tak er leder af den lille Matu-menighed i Svendborg. 30 voksne og 32 børn, der samles så ofte det er muligt i ”Betania”, den gamle baptistkirke i centrum af Svendborg. Matu-menigheden blev oprindelig stiftet i 2014, og var en del af Svendborg Baptistmenighed frem til, den blev nedlagt i 2018. Her etablerede Matu Baptist Church sig som selvstændig menighed med CVR-nummer og orden i papirerne for at kunne overtage den gamle kirkebygning.

I oktober var Biak Chin Par Lian (Chin Chin), integrationskonsulent i BaptistKirken og Torsten Wendel-Hansen, formand for BaptistKirkens Integrationsudvalg, på besøg hos Matu Baptist Chuch. De beretter begge om en aktiv i menighed.

”Udover søndagsgudstjenesterne med børnekirke samles menigheden en gang om måneden til fællesspisning. De unge samles også en gang om måneden for at øve lovsang. Menighedens kvindegruppe står for bøn i kirken en gang om måneden. Det er også kvindegruppen, der står for besøg i alle hjem en gang om året og er tovholder på en masse praktiske ting i menigheden,” fortæller Chin Chin.

Ordet er i centrum i Matu Baptist Church (Foto: Chin Chin)

An Tak supplerer fortællingen om den aktive menighed:
”Der er også ’picnic’ for de unge: Udflugter til skov og strand – eller spændende steder som København! En gang om året pakker menigheden grill’en og tager til stranden i samlet flok.”

Det sociale fællesskab er stærkt i Matu Baptist Church.

Isaac Van Bawi Thang fra CBC i Esbjerg undervise teenagerne (Foto: Privat)

Efterårsferien gav fornyet håb

Over fire dage i efterårsferien samlede menigheden teenagerne til bibelundervisning, sjov og leg.
”Vi har ikke selv så mange ressourcer, der kan undervise. Derfor havde vi spurgt Isaac Van Bawi Thang, der er præst i Chin Baptist Church Esbjerg sammen med Moses Lal Bawi Peng, om han ville undervise vores teenagere,” fortæller An Tak.

Menigheden har kun holdt et lignende arrangement en enkelt gang tidligere, så spændingen var stor. Menigheden stod for frokost og aftensmad – og rigeligt med sodavand og slik – til teenagerne. Og de unge var med hele vejen: Flere overgav deres liv til Jesus, og alle var begejstrede for Isaacs forkyndelse.

Isaacs undervisning fortsatte om aftenen, hvor resten af menigheden var inviteret. Isaac underviste på engelsk. Han har ikke været så længe i Danmark, at han er fortrolig med at undervise på dansk og i matu-menigheden taler man ikke Isaacs hakha-chin-sprog. An Tak fortæller:
”Undervisning på engelsk var ikke et problem for de ældste teenagere, men de 11 – 12-årige havde problemer med at forstå det hele på engelsk.”

Teenagerne foran “Betania” (Foto: Privat)

De yngste fik alligevel god del i undervisningen: ”De er gode til at gætte, hvad de bliver fortalt,” ler An Tak og fortæller, at sammenholdet blandt menighedens teenagere blev styrket gennem fællesskabet om undervisningen.

Sproget er en voksende udfordring

An Tak fortæller, at hans egne udfordringer med undervisningen på Acts Academy blandt andet skyldes sproget: Undervisningen er på engelsk, og selv om han taler engelsk til husbehov, er det hårdt at blive undervist på et fremmedsprog, som man ikke taler til hverdag.

I kirken er sprog også en stadig større udfordring, fortæller An Tak:
”Børnene er født og opvokset i Danmark. De går i børnehave og skole og taler dansk i hverdagen. Hjemme og i kirken taler vi matu. Børnene forstår det hele, men de taler ikke særlig godt matu.”

For at børnene og de unge føler sig velkomne i kirken og forstår forkyndelsen, er menigheden begyndt at undervise dem både på dansk og engelsk.

Masser af musik og liv i Matu Baptist Church (Foto: An Tak Tak Luem)

Hjælp til udfordringerne

An tak fortæller, at menigheden ligesom mange andre menigheder, har oplevet stigende administrative udfordringer siden oprettelsen i 2018.
”Jeg var kasserer i Chin Baptist Church i Ringe i fire år, inden jeg blev en del af Matu-fællesskabet i Svendborg i 2015. Så jeg havde en del erfaring,” siger An Tak. Men selv med den baggrund er han meget glad for den hjælp, han har fået af BaptistKirken i forhold til økonomi og regnskab.

An Tak er også meget taknemmelig for BaptistKirkens støtte gennem Integrationsudvalget og i særdeleshed Torsten Wendel-Hansens indsats:
”Hvis vi har haft noget, der var svært for os, har Torsten altid hjulpet. Han er der altid,” siger An Tak.

Ungdommer er klar til at tage over! (Foto: An Tak Tak Luem)

Drømme for fremtiden

Ligesom alle andre kirkeledere har An Tak drømme for fremtiden. I Matu Baptist Church er man ikke blevet ramt af de unges ”flugt” til uddannelsesinstitutioner i storbyerne. Derfor drømmer An Tak om, at de unge Matu-folk vil drive menigheden videre:
”Vi oplever, at vores unge, der er rejst til andre steder, vender tilbage igen. Selv om de bor andre steder kommer de ofte til gudstjeneste. Det er min drøm, at de unge vil overtage ledelsen af kirken.”

Matu Baptist Church tilbyder rum for fællesskab, både åndeligt og fysisk. Samtidig forsøger menigheden at fastholde matu-sproget og -kulturen i menigheden. Med børn, der vokser op med dansk sprog og kultur i dagpleje, børnehave og skole ved An Tak, at menigheden møder udfordringer i fremtiden. An Tak er selv en central figur i menigheden, og hans historie og fokus på uddannelse er et inspirerende eksempel på engagement og tro på fremtiden.

Læs også

Morten Olsens artikel om Matu Baptist Church:
“Nyt liv i gammel baptistkirke”

Liv i menigheden

Relateret

• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt

Find flere

Lyt til artiklen her:

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

• Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
• Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
• Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet

Find flere

Der er efterspørgsel efter fællesskaber som de kristne. Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, og hvor der ikke er alkohol.

Det slår Nicolas Fromsejer, 22, fast og har erfaret det i sit eget liv. Ligesom han slår på, at det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

Det er med vores væremåde, vi påvirker vores omgivelser.

”Der er mange unge, der ikke føler sig gode nok, har mindreværd, oplever ensomhed og føler, de ikke passer ind i fællesskabet. Vores fællesskaber er utrolig stærke. Min drøm er at se vores foreninger vokse, for der er en efterspørgsel efter sådanne foreninger.”

Nicolas blev valgt som formand for BBU, Baptisternes Børne og Ungdomsforbund i september i år.

Her træder han i store fodspor efter Rasmus Munch Højmark. Nicolas har deltaget i sommerstævner, lejre og lederuddannelsen Jeremias. For et år siden blev han valgt ind i BBUs ledelse.

”Hvorfor er du ikke fuld?”

I gymnasiet oplevede han at blive spurgt om, hvorfor han ikke drak sig fuld. Hans svar var, at det ikke havde en værdi for ham. Han kunne sagtens have det sjovt uden alkohol.

”Jeg ser det som en stor styrke, at vi i de kristne ungdomsforeninger tilbyder et trygt, alkoholfrit rum. Her skal du heller ikke præstere noget bestemt – kunne score mål eller være smuk – for at komme. Du kan komme, som du er. Vi anser alle for at være skabt af Gud, og at alle har en værdi.”

Nu er han flyttet til København og søger lige nu efter, hvilken kirke han skal komme i. Han læser jura på Københavns Universitet. Og netop da han var på intro-tur oplevede han, at der var sket en ændring. Det handlede ikke længere kun om at drikke sig fuld.

”Nu gjaldt det mere om at lære hinanden at kende. Det var som at være på børnelejr igen. Vi var fælles om noget helt andet, lege f.eks. Vi har måske i de kristne kredse været forud for vores tid. Samfundet kan nu se en værdi i, at alkohol ikke skal være et must.”

Hentet på børnehjem i Colombia

Nicolas var tre måneder gammel, da hans danske forældre hentede ham på et børnehjem i Colombia. Siden har han været i Colombia tre gange, bl.a. da de skulle hente hans to yngre adoptiv-søskende.

”Mine forældre har tænkt meget kirke i forhold til os børn. Først kom de i Domkirken i Roskilde, hvor min farfar har været præst. Men det gav ikke mening for os børn, så de begyndte at komme i Roskilde Baptistkirke, hvor jeg bl.a. har været med i Way Out. Siden skiftede familien kirke til Osted Frikirke, hvor der også var et spændende børne- og ungdomsarbejde. Efter et år på Skovbo Efterskole, kom jeg tilbage til Roskilde og blev i gymnasiet leder i ungdomsarbejdet UC og aktiv i Timoteos.”

Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem.

”Det var så oplagt at engagere mig i BBUs Timoteos-projekt, hvor vi støtter udsatte børn og unge i Honduras. Jeg kunne jo selv være endt med at leve mit liv på det børnehjem,” fortæller han.

Han har nu lagt projektet i hænderne på andre, så han kan koncentrere sig om de store linjer i BBU.

Både baptist og missionsforbunder

Han har altså som barn og ung været i både BaptistKirken og Missionsforbundet, og anser det som en stor styrke som formand for BBU. Han kender tankegangen i Missionsforbundet indefra. Deres DNA.

”Vi laver jo stort set alting sammen med MBU, Missionsforbundets Børn og Unge. Vi var for tidligt ude for et par år siden, hvor man ville lægge de to ungdomsforbund sammen. Tiden er mere moden nu, og på et tidspunkt bliver det helt naturligt, håber jeg. Men det var ikke gået godt, hvis det var sket dengang,” siger Nicolas. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at meget vil være nemmere, hvis det var ét forbund.

Fordele ved sammenlægning

”Jeg tror jo ikke, at man ville have lavet to frikirker i dag, som ligner hinanden så meget. Og heller ikke to ungdomsforbund.

Geografisk vil vi bedre dække landet, fordi MBU og BBU næsten strategisk er spredt ud.

Vi vil udnytte hinandens ressourcer bedre, der vil være flere til at få ideer. Vi gør noget dobbeltarbejde i dag. Under én paraply vil det være nemmere og hurtigere at få stablet ting på benene. Vi vil have flere ressourcer og flere ledere.”

I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne.

Han tilføjer: ”I dag fornemmer jeg en ny generation af kristne. Det er ikke så vigtigt som før i tiden, om man er baptist eller missionsforbunder.”

Nicolas’ lyttekoncept

Jeg spørger til, hvad han tænker om relationen mellem BBU og BaptistKirken.

”Jeg er ikke personligt inde i, hvordan relationen er. Jeg går ind i det med åbent sind og håber på, at når vi i BBU kommer med ting, der handler om børn og unge, så bliver der lyttet. Vi er eksperterne.

Jeg ved, at vi ikke kan ændre alt over en nat. Ting tager tid. Jeg arbejder ud fra et lytte-koncept. Min erfaring er, at jo bedre du er til at lytte, jo nemmere ændrer du ting i det lange løb. Så kan du senere komme med dine erfaringer og ideer. Det giver gensidig tillid og respekt.”

Samarbejdet med BaptistKirken

Nicolas er meget glad for, at BBU og MBU er blevet medarrangør af sommerstævnerne. ”Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle. Det er en anerkendelse at vi anses for at være ligeværdige partnere.”

Vi bliver mere synlige og spiller en større aktiv rolle.

Han kan også se et potentiale i at samarbejde omkring kommunikation, SoMe-eksperterne sidder i BBU i dag.

Og samtidig vil BBU gerne ud med deres ting ud i de lokale menigheder og kirker, og kan bruge BaptistKirkens kanaler.

”Vi har et vældig godt materiale i ’Den røde tråd’,” pointerer han og fortæller, at det er vigtigt, at der er en rød tråd igennem børn og unges undervisning i kirken. Man kan godt gentage noget fra børnekirken, men så skal der et nyt lag på. Det kræver bevidsthed og viden om, hvad der sker i de andre arbejdsgrene.

”Kontakt os”, opfordrer han. Og bed Rasmus Elkjær om at komme og fortælle, hvordan menighederne kan bruge BBUs materiale. Rasmus er børne- og ungdomskonsulent – i øvrigt endnu en missionsforbunder, der er ansat i BBU. Det gælder også Bo Lundgaard, der er forretningsfører og foreningskonsulent.

Mon ikke integrationen sker indefra…

Relateret

• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”

Find flere

Rasmus Elkjær Larsen, der er pastor i Missionsforbundet i Aabenraa, er også ansat i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Da Rasmus Elkjær Larsen var barn, boede han i Frederiksværk. Hans forældre var fra arbejderklassen og lidt avantgarde, men naboerne, Kaj og Sigrid kom i Indre Mission. De lavede kristent børne- og ungdomsarbejde for deres egne og nabobørnene, og her fik Rasmus sin gang – igennem hullet i hækken – fra han var to år til han blev 16.

”Jeg husker, hvordan jeg som teenager så, at Kaj – der elskede sin kæmpestore have, der lå lige ned til Roskilde Fjord – klippede hæk. Og da han kom til hullet i hækken, klippede han det fri, hver gang. Vi børn var vigtigere end en pæn hæk.”

Rasmus husker også, at der blev holdt et ledermøde, dengang hans kammerater, der var et år ældre end ham, skulle rykke op. Han var kun 12, de andre 13 år. Men de voksne gav ham dispensation, så han kunne følges med dem, han hang sammen med.

De voksnes valg

”Voksne har truffet valg, som har haft betydning for, at jeg er blevet ved med at udvikle mig til at være en kristen. Det blev ikke dem, der høstede frugten, for inden da var jeg begyndt at komme i Missionsforbundet i Frederiksværk, der var kæmpestort.” Disse ledere er forbilleder for Rasmus, når han i dag er ansat i BBU som udvikler af materiale og tænkning, og forestiller sig de ledere, der skal kunne bruge dét, han er med til at udvikle.

”Kaj og Sigrid har ikke været på lederkursus. Men de gav kærlighed, venlighed og delte deres eget kristenliv, dér hvor de nu var.”

“Den røde tråd” gi’r et vigtigt overblik og en fantastisk forståelse for, hvor børn og unge er i livet. Materialet giver inputs ud fra alder og er derfor en stor hjælp i forhold til, hvad der er vigtigt at have i fokus og hvilke ressourcer, man kan gøre brug af.
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Podcast og Facebook

Den Røde Tråd er et materiale, som Rasmus har arbejdet på et par år. Det blev offentliggjort på BBUs forsinkede og Corona-ramte årsmøde i september 2020. Før Corona havde det været tanken, at Rasmus skulle rundt i menighederne og BBUs lokalforeninger og præsentere det, og derefter skulle der laves et digitalt materiale. Nu er tingene vendt lidt om.

”Vi er begyndt at udvikle bl.a. podcast og materiale til den enkelte leder på Facebook, som skal udruste dem til at stå med lige præcis den aldersgruppe, de har ansvar for.” Men det er et kæmpe arbejde, som de er gået i gang med og det tager tid.

Hvad blev der af ”Den Røde Tråd”
”Den Røde Tråd” kan være god til at give noget inspiration til, hvad man konkret kan gøre for børn og unge i ens kirke, og hvilket materialer man eventuelt kan bruge, hvis man mangler det, men en dybdegående læsning af materialet føler jeg ikke, at jeg fik meget ud af.
Hvert afsnit har en underoverskrift, som beskriver barnet i den pågældende fase, f.eks. kunstneren eller forskeren. Dette giver et godt overblik over, hvordan barnet tænker i den pågældende fase, og hvad man derfor grundlæggende skal være opmærksom på. Desværre mangler jeg bare, at disse undertitler også er mere tydelige i resten af afsnittet. Hvert afsnit er nemlig inddelt i fire punkter: fortælling, relation, oplevelser og involvering. Her syntes jeg ofte, at disse fire punkter er beskrevet for vagt, og det bliver heller ikke tydeliggjort, hvordan de hænger sammen med overafsnittet. Det er ærgerligt, for så mister jeg hurtigt overblikket over, hvad essensen i afsnittet i bund og grund er. Ironisk nok syntes jeg, at ”Den Røde Tråd” mangler en tydeligere rød tråd igennem de enkelte afsnit.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder i Rønne

Den Røde Tråd beskriver aldersfaserne, fra man er 0 til 30 år, og hvordan troen kan vokse igennem fortællinger, relationer, oplevelser og involvering. Det bliver præsenteret som et ”Helhedssyn” og er altså ikke et færdigt materiale, men grundlaget for et videre arbejde.

Rasmus kommer gerne

Rasmus vil dog stadig meget gerne ud i lokalforeninger og menigheder og knytte den røde tråd. BBU har indset, at de ledere, der er i børne- og ungdomsarbejdet, jo også er medlemmer af en lokal menighed. Derfor er det vigtigt, at menigheden inddrages i udviklingen af lederne, så man sikrer, at værdierne, som menigheden synes er vigtige, også afspejles i børne- og ungdomsledernes arbejde. Derfor arbejder Rasmus sammen med den anden Rasmus – Højmark, der er formand for BBU – på at tre menigheder bliver pilotprojekter for at videreudvikle og udfolde Den Røde Tråd.

Rasmus Elkjær vil også være til stede ved BaptistKirkens lederkonference i april, for at fortælle menighedslederne om Den Røde Tråd og hvad den kan gøre ved den enkelte menighed. Hvordan menighed og børne- og ungdomsarbejde kan blive tvundet bedre sammen.

Lederne er nøglepersoner

”Vi har det godt sammen” er et simpelt og letlæst materiale, som giver en hurtig og grundlæggende forståelse for, hvilket værdier vi som kirke har i sociale sammenhæng. Værdier som vi alle kender til, men sjældent får talt om.
Bogen indeholder 10 relevante overskrifter med et par uddybende linjer, så man lynhurtigt kan få sig et skarpt overblik over alt indholdet i bogen. Derudover er der to spørgsmål til hver overskrift, som lægger op til, at man også kan gå mere i dybden og få talt med hinanden om, hvad disse simple værdier betyder, og hvordan de kan implementeres i den givne sammenhæng.
Derfor synes jeg alt i alt, at ”Vi har det godt sammen” er et rigtig fint, skarpt og godt materiale, som jeg godt kan anbefale, at man læser og får talt om blandt lederskabet i kirken.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder på Bornholm

Materialet “Vi har det godt sammen” er genialt ifht at få snakket om rammer og grænser i ens børne- og ungdomsklub. Godt skrevet, flot illustreret og let at bruge”
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Ud over Den Røde Tråd har BBU også udgivet en omfattende ledermanual efter inspiration fra Sverige. ”Led med dit liv”.  Det bliver nok i de næste mange år BBUs grundbog for ledere. Og så har de sammen med stort set alle andre kristne børne- og ungdomsorganisationer udgivet ”Vi har det godt sammen”, som handler om det miljø og de værdier, som rammer børne- og ungdomsarbejdet ind.

”Vi er gået fra at udvikle materiale til børn og forældre, til at satse på lederne. De er vores nøglepersoner. Og de skal opleve, at de ikke er alene. De børn, de har med at gøre, har også andre voksne i deres liv. De hænger også sammen på tværs af geografi. Der er andre ledere andre steder i landet, som har med børn at gøre i samme alder, som en selv. Og der er også en historisk rød tråd. Der har været børne- og ungdomsledere i menigheden, som er gået forud, og der kommer nogen efter os,” forklarer Rasmus.

”Det kan godt være, at det mere ligner et kludetæppe end en rød tråd. Men det er vigtigt, at børne- og ungdomslederne ikke kun tænker på, hvordan programmet for de næste tre måneder skal se ud, og hvordan vi fastholder de børn og unge, vi har med at gøre. Vi skal tænke større og længere,” slutter han.

Relateret

• 19. sep. 2025 - Byen kalder Gud – en bønnebog
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 08. apr. 2024 - Spejderkorps i krise

Find flere

Men for fem år siden opdagede præsten i Odense, Henrik Krak Søndergaard, at de mistede mange af de unge, der voksede op i kirken. En del droppede ud efter teenklubben eller efter at være kommet hjem fra efterskole og kom ikke længere i kirken.

Henrik er en handlingens mand og tog fat i problematikken. Det har betydet, at i dag er der personlig kontakt med de unge, når de kommer tilbage til Odense – og siden da har alle fundet en plads i f.eks. spejderarbejdet eller i gudstjenesten.

Men så opdagede han, at der var noget galt med dåben…

Men så opdagede han, at der var noget galt med dåben… altså ikke selve dåben, men hvad der skete med dem, der blev døbt, og at mange unge valgte ikke at blive døbt.

Et wake-up call

Han satte en undersøgelse i gang og på menighedens årsmøde sprang ’bomben’. Mange af de unge, der var blevet døbt, holdt op med at komme i kirken, og endnu flere af de unge, der er vokset op i menigheden, har ikke valgt at blive døbt. Menigheden var chokeret. Så kom Corona og satte alt på stand-by – men nu tager de fat på problematikken igen.

Faktisk kommer der flere af dem, der ikke er døbt.

”Vi har lavet denne dåbsundersøgelse, som viser, hvad der sket med de 41 unge, der er født mellem 1995 og 2005. 18 har valgt at blive døbt, mens 23 ikke er døbt. De fleste af dem, der er blevet døbt, kommer ikke længere jævnligt i kirken. Faktisk kommer der flere af dem, der ikke er døbt. Det er mærkeligt, tænkte vi, så vi lavede interviews med syv af de unge plus to ældre, der er blevet døbt.

Det positive er jo, at vi får mange ’udefra’, der kommer i vores kirke og vælger at blive døbt. Men det er da ærgerligt, at vores egne unge enten ikke bliver døbt eller, hvis de bliver døbt, holder op med at komme.

Vi har jo lavet en vision, der hedder at vi vil ”lede til, leve med og ledes af Jesus”. Når vi taler om tro, er der mange, der siger, at det er vigtigt at få mennesker til at komme til gudstjeneste. Men det er ikke nok. Vi skal være og gøre disciple.

Jeg har gjort meget ud af at udruste de nydøbtes åndelige vejledere. Alle får tilbudt en åndelig vejleder og siger også ”ja tak”, men af forskellige grunde bliver det ofte ikke til så meget. Nogle af dem finder en ikke-troende kæreste eller en muslimsk kæreste.

Forældrene ved ikke altid, hvad de skal gøre, så det bliver de unge selv, der tager beslutningerne. Forældrene holder sig meget tilbage af frygt for at presse deres børn.

Forældrene holder sig meget tilbage af frygt for at presse deres børn.

Så har vi haft et møde med Merete Dalsgaard fra Dansk Oase, som kunne fortælle om denne problematik. Der kom mange, og det viser sig, at forældrene efterlyser redskaber til samtalen i hjemmet. Så det arbejder vi på lige nu. Der findes nogle gode samtale-kort, som også kan bruges i f.eks. teen-klubben.”

Helstøbte tilbud

Odense Baptistmenighed har ellers et helstøbt tilbud til børn og unge. De har børnekirke, spejder, teenageklubben Sela og nu et todelt ungdomsarbejde med SALT for de 16-20 årige og LIGHT for dem på 20+ år. SALT er på dansk, hvor LIGHT er på engelsk, fordi ca. 70 pct. af deltagerne dér er udenlandske studerende.

”Vi har haft svært ved at få teenagerne fra Sela til at komme videre i ungdomsarbejdet, som tidligere var fra 18-25 år. I Sela har det mest været sociale arrangementer, hvor man i ungdomsarbejdet mere drøftede bibelske temaer. Det gjorde overgangen ’hård’. Vi har derfor delt ungdomsarbejdet op i to grupper og indført en andagt i Sela, så der er mere rum for at snakke tro i Sela.

Men hvis ikke de er vant til en samtale om tro hjemmefra, er det svært.

Vi har lige nu flere spørgsmål end svar,” siger Henrik Søndergaard. Det er ikke kun et spørgsmål om menighedens overlevelse, men mere om unges tro og efterfølgelse.

Berøringsangst

”Nogle mener jo, at det mest handler om, at der skal være nogen til at bære kirken videre. For andre er det vigtigste, at de unge kommer til en personlig tro. Motivet er vi altså ikke helt enige om, men vi er enige om, at dette er vigtige spørgsmål. Og så er der en vis berøringsangst, når det gælder om at tale om personlig tro.”

Og så er der en vis berøringsangst, når det gælder om at tale om personlig tro.

I aftes var ledere fra børnekirken, spejderne, teenage- og ungdomsarbejdet samlet for at tale om, hvad de ser af muligheder for at tackle denne udfordring.

Til næste år afholder BaptistKirken en lederkonference netop med fokus på trosoplæring af menighedernes børn og unge. Her kan vi givetvis høre mere om, hvad de har gjort i Odense.

Relateret

• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 08. apr. 2024 - Spejderkorps i krise
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 21. feb. 2019 - En aktiv del af Odense

Find flere