Lyt til artiklen:

I juli 2026 begynder en ny by at vokse op i Hedeland Naturpark. Ikke med parcelhuse og asfalt, men med telte, rafter, bålsteder og mudrede sko. Her lærer børn og unge noget om sig selv ved at løse opgaver sammen med andre.

Fra den 18. til den 26. juli 2026 bliver Hedeland Naturpark mellem Roskilde og Høje-Taastrup rammen om Spejdernes Lejr 2026. Mere end 30.000 spejdere sætter kurs mod lejrpladsen. 5.000 af dem er internationale spejdere fra over 50 lande.

For baptistspejderne begynder den store lejr lokalt. I kredsene, hvor børn, unge og førere pakker rygsække, planlægger turen og rejser af sted for at blive en del af noget, de ikke kan skabe alene. Samtidig er Danske Baptisters Spejderkorps med som ét af de fem korps bag Nordens største spejderlejr.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Baptist.dk har talt med spejderchef Tue Sandbæk og vicespejderchef Karoline Bundgaard om, hvad Spejdernes Lejr 2026 betyder for det lokale baptistspejderarbejde:

”For os baptistspejdere er Spejdernes Lejr en enestående mulighed for at blive en del af noget større. Lejren giver spejdere og førere oplevelsen af at indgå i et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af spejdere samles om de samme værdier, aktiviteter og eventyr. Det er med til at give en forståelse af, at man er en del af en bevægelse, der rækker langt ud over ens lokale kreds og eget korps.

For spejderne giver lejren mulighed for at skabe nye venskaber, møde andre spejdertraditioner og få oplevelser, som vi som et mindre korps ikke kan tilbyde alene. For førerne er lejren en kilde til inspiration, erfaringsudveksling og nye idéer, som kan bringes hjem og styrke det lokale spejderarbejde.”

Det er en vigtig pointe for et lille korps: Den store lejr erstatter ikke det lokale arbejde. Men den kan give noget tilbage til det.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Alle ind i fællesskabet

’Alle ind i fællesskabet’ er temaet for Spejdernes Lejr 2026. Det er et stort udsagn. På en spejderlejr bliver det til noget, man kan mærke: i patruljen, ved lejrbålet, i underlejren og i de opgaver, der kun kan løses sammen.

På lejren er fællesskabet organiseret i fire tematiske underlejre: Havet, Landet, Byen og Skoven. En nødvendig opdeling, når 30.000 mennesker skal bo, spise, sove og finde vej samme sted. Men den har også en pointe: Det enorme skal gøres nært.

Hvornår mærker spejderne så fællesskabet stærkest på en stor lejr? Karoline og Tue er ikke i tvivl:

”Særligt ved de store fælles samlinger, åbningslejrbål og afslutningslejrbål oplever mange spejdere følelsen af at være en del af noget, der er større end dem selv. Når tusindvis af spejdere synger, jubler og deler oplevelser, opstår en stærk følelse af sammenhold og tilhørsforhold. For mange spejdere er det ved de store lejrbål, man oplever det stærkeste fællesskab.

Blandt de mange frivillige fra alle korps er der også et stærkt fællesskab med fokus på at få opgaverne løst bedst muligt. Venskaber opstår, når vi står sammen med vores forskelligheder.”

Spejdernes Lejr

– arrangeres i fællesskab af de fem korps i Foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Baptistspejdere i et større fællesskab

Spejdernes Lejr arrangeres af de fem korps i Foreningen Spejderne. Danske Baptisters Spejderkorps er ét af dem.

For et lille korps er en fælleslejr en adgang til oplevelser, ressourcer og fælles energi, som korpset ikke kan løfte alene. Samtidig bringer hvert korps sin egen tradition med ind i helheden. Hvad bidrager baptistspejderne særligt med? Karoline og Tue svarer:

”Vi som baptistspejdere bringer noget særligt ind i det tværkorpslige fællesskab. Som et lille spejderkorps er der kort vej fra idé til handling, stærke relationer og en kultur, hvor alle kender hinanden. Vi er med til at vise, at spejderarbejde kan udfolde sig på mange måder.

Lejrbål på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Vi kan bidrage med vores egen identitet, og det styrker mangfoldigheden i fællesskabet. Det tværkorpslige fællesskab bliver stærkere, når både store og små korps deltager aktivt.

Samarbejde på trods af forskelle i livsopfattelse, tro, samfundsstatus og økonomisk formåen er en af spejderfællesskabets største styrker. Spejdere bærer forskellene ind i fællesskabet. På den måde lærer børn og unge at forstå og samarbejde med andre, der ikke ligner dem selv.”

Spejdernes Lejr 2026 og bæredygtighed

Spejdernes Lejr 2026 har fokus på bæredygtighed i stor skala. Lejren planlægger 750.000 måltider. Mindst 500.000 af dem bliver vegetariske, og mindst en tredjedel bliver økologiske. Affaldet skal sorteres i otte fraktioner.

På den måde bliver bæredygtighed ikke kun noget, spejderne taler om. Det bliver noget, de øver sig i – sammen.

 

Mere end aktiviteter

Programmet rummer over 300 aktiviteter – fra internationale møder og praktiske udfordringer til FabLab på RUC. For spejdere er aktiviteter aldrig bare tidsfordriv. De er måder at lære ansvar, samarbejde og mod på. Fællesskab handler ikke kun om holdninger, men om at øve sig sammen.

Hvad håber spejdercheferne så, at spejderne tager med hjem fra lejren – ud over gode minder?

”Drømmen er, at når spejderne rejser hjem fra Spejdernes Lejr 2026, er det ikke kun rygsækken, der er fyldt. De tager hjem med nye venskaber, store oplevelser og minder for livet.

En stor spejderlejr er også med til at udvikle nye færdigheder, som kan tages med hjem. Spejderne vil blandt andet lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber på tværs af korps. Gennem leg, eventyr og samarbejde udvikler de både selvtillid og mod til at prøve nye ting.”

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Tro midt i spejderbyen

Samlingsområdet på Aktivitetscenter Øst er et særligt område på Spejdernes Lejr 2026. Her ligger den kirkelige base, “Kirken”, som giver plads til eftertanke, fordybelse, fortællinger, leg, kreativitet og sang.

Det kirkelige tilbud har mange former: Morgenandagter, alternative gudstjenesteformer, Taizé-andagter, aftennadver, beatbox-gudstjeneste, pop-up-aktiviteter og et escape room med gamle profetier, stjernekort og mystiske spor.

Her er ikke mange kirkebænke, salmebøger eller traditionelle højmesser. På en spejderlejr flytter troen ud under teltdugen. Den får form gennem samtaler, sang, nysgerrighed, stilhed og fællesskab.

For Tue Sandbæk og Karoline Bundgaard handler det ikke om at gøre lejren til en prædikestol. Det handler om at være til stede.

”Vi udspringer af baptisterne, og de fleste af os har et tilhørsforhold til en menighed. På lejren giver det os mulighed for at bringe de baptistiske traditioner med ind.

Spejdere og gæster får mulighed for at lære om andet end den traditionelle folkekirke, som alle kender. Vi skal ikke ud for at prædike og omvende folk, men der er plads og mulighed for, at alle, der har lyst eller brug for det, kan komme og få en snak.”

I Samlingsområdet findes også Samlingspunktet, et stort telt for ro, nærvær og samtaler. Her kan spejderne trække sig lidt fra lejrens tempo, høre oplæg eller deltage i talks.

Søndag den 19. juli kl. 13.00 er der fælles lejrgudstjeneste.

Oversigt over en del af SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

At blive set

Lejrsalmen “Aldrig alene” henter inspiration i fortællingen om Zakæus – manden, der blev set af Jesus og kaldt tilbage i fællesskabet. Det er en stærk fortælling at tage med ind i en lejr med 30.000 deltagere.

I et stort fællesskab risikerer den enkelte at forsvinde. Man bliver én blandt mange. En lille stemme i et stort kor. En spejder i en uniform, der ligner de andres.

Derfor er ”Aldrig alene” et vigtigt budskab fra kirken på lejren: Fællesskab er først sandt, når det enkelte menneske bliver set.

Karoline har reflekteret over budskabet og lejrens betydning for den enkelte spejder:

”Spejdernes Lejr kan noget særligt. Det er blandt andet en unik mulighed for at være frivillig. Jeg har tidligere haft flere frivillige i mine teams og har set flere bruge det som en legeplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig uden at være bange for at mislykkes eller fejle. De har brugt det som en mulighed for at komme videre – nogle endda i en retning, de ikke havde troet, de skulle gå.

Selv på vores egne lejre er der muligheder, om end i mindre størrelse. Det er her, vi kan sætte en lille spire, som senere kan få mulighed for at vokse sig større.

Det er derfor, det er vigtigt, at vi holder fast. For selv i vores lille korps kan de små blive store.”

Baptistspejderne rejser ikke kun til Hedeland for at være med på en stor spejderlejr. De kommer med erfaringer fra lokale kredse og menigheder, hvor spejderarbejdet bygger på tro, ansvar og fællesskab.

Når lejren slutter, forsvinder byen igen. Teltene er pakket sammen. Rafterne båret væk. Græsset får lov at rejse sig.

Men noget bliver tilbage.

Ikke i Hedeland, men i spejderne selv: modet til at handle, erfaringen af at høre til – og en stille fornemmelse af, at ingen er alene.

Læs mere her

Læs om Hans Christians Dahl oplevelser under Spejdernes Lejr 2022 i artiklen:
”Alle har ret til et godt udeliv”

eller læs om demokratiet i spejderkorpset i artiklen:
Demokrati i blå uniform

Du kan også prøve at skrive “spejder” i søgefeltet, hvis du vil se flere artikler om spejderarbejdet. Husk at du altid kan finde flere informationer på https://baptistspejder.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps

Alle baptistspejderne på Spejdernes Lejr 2022 (Foto: Bjarne Fich / SPEJDERNE)

Relateret

• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå

Find flere

Lyt til artiklen her:

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

• Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
• Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
• Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026

Find flere