Der er menigheder i BaptistKirken, der vælger ikke at være statsanerkendt. Det betyder, at man ikke står i trossamfundsregisteret, og de vigtigste goder ved at stå dér er en mulig vielsesbemyndigelse og mulighed for skattefradrag.

baptist.dk har spurgt tre menigheder om overvejelserne ved at være statsanerkendt.

”Det er en glæde og sikkert også en fordel for os at være anerkendt af staten, da det er en form for blåstempling overfor dem omkring os. Men som kirke er det ikke noget, vi bør være afhængige af, da vi nemt kan dele troen uden,” siger Anders Hyldgård, præst i Hjørring Baptistmenighed. Han lægger ud med to overvejelser, når det gælder argumenter for, at en menighed skal stå i trossamfundsregisteret:

Kern Sloth

”Vi vil gerne være gennemsigtige overfor samfundet, og hvis vi ”fravælger” anerkendelsen, kan vi formode, at ved køb, bevarelse eller ændring af bygninger, vil myndighederne måske tage os mindre seriøst og kræve andre argumenter.”

Kern Sloth, menighedsrådsformand i Odense Baptistmenighed supplerer, at det er umagen værd at være statsanerkendt, og Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg fortæller, at det ikke har været til diskussion i menigheden.

De to vigtigste fordele ved at stå i det offentlige trossamfundsregister, er, at bidragsydere til menighederne kan få skattefradrag og menighedens præst kan få vielsesbemyndigelse.

Vielsesbemyndigelsen

Odense har denne sommer sendt præsten på kursus for at få vielsesbemyndigelsen.

”Men det er vildt, at vi måtte betale over 6.000 kr. for det”, siger Kern Sloth.

Anders Hyldgård

Lars Midtgaard har en stående vielsesbemyndigelse. ”Den er god at have, men ikke afgørende,” siger han.

Det samme siger Anders Hyldgård, der ikke har vielsesbemyndigelse: ”Vielsesbemyndigelsen er ikke vigtig for mig, da det er fint, at kommunen står for det lovformelige. Så kan vi fokusere på det, vi tror, der er det væsentlige, i kirken.”

Pengene

Der er lige nu overvejelser i Kirkeministeriet om at kræve, at alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Det vil betyde op til 30.000 kr. i udgift for hver enkelt menighed.

Hertil siger Lars Midtgaard: ”Jeg vil personligt mene, at så nærmer vi os i høj grad smertegrænsen for, hvad der er acceptabelt. Men om resten af menigheden og menighedsrådet deler denne opfattelse, ved jeg ikke.”

Kern Sloth fortæller, at Odense Baptistmenighed har et årligt menighedsbidrag på ca. 1,2 mio. kroner. Skatteværdien er ca. 335.000 kr. ”Hvis ikke medlemmerne fik skattefradrag, vil menighedens indtægter skrumpe voldsomt – måske ikke med alle 335.000 kr. men et stort beløb. Kravet om revision vil betyde at vi har 30.000 kr. mindre til de opgaver, vi ellers har planlagt. Vi bruger ca. 10% af vores midler til forskellige sociale projekter, og det bliver herfra, vi må tage midlerne. I forvejen er vores økonomi stram. Vi budgetterer med underskud hvert år, da vi ser behov for 1½ ansættelse.

Hvem skal stå til ansvar?

En tidligere kasserer i Bethelkirken påpeger, at overgangen til at skulle følge årsregnskabsloven har været bøvlet. Nu er indberetningsprocessen relativ simpel og uproblematisk, men det er fordi, man har haft én i menigheden med de rette kompetencer til at hjælpe menigheden. Ellers kunne det være blevet dyrt i ekstern hjælp.

Og så påpeger han det uhensigtsmæssige i, at der i bekendtgørelsen til loven står, at det er den, som indberetter tallene, som på tro og love står inde for rigtigheden i det indberettede. ”Det er jo ikke rimeligt, at det er kassereren, som vel i de fleste tilfælde er den, som indberetter, der står med det øverste ansvar. Det bør jo være den valgte ledelse i menigheden, som må stå med det ansvar.”

Fradrag bør ikke være altafgørende

Lars Midtgaard

Lars Midtgaard slutter med denne bemærkning:

”Muligheden for skattefradrag er en god ting, men jeg vil vurdere, at den ikke på nogen måde er altafgørende for vores menigheds økonomi. Hvis det skulle vise sig, at vi er afhængige af denne fradragsmulighed for at få økonomien til at hænge sammen, så peger det nok på problemer, hvis løsning skal findes andetsteds. Endvidere er fradragsmuligheden jo også blevet forringet/udhulet gennem årene.”

Relateret

• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 12. okt. 2022 - Besværet værd at være registreret?
• 19. mar. 2021 - Grotesk stædighed
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?

Find flere

Give Baptistkirke vælger at stå på det bibelske fundament i forholdet mellem kirke og myndighederne.

Dette indebærer bl.a., at kirken har blot ét hoved for menigheden, nemlig Kristus Ef. 1:22; 5:23; Kol. 1:18, og at kirken har blot én ”… eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre … ” 1. Tim. 6:15.

Gud har indstiftet tre institutioner i denne verden:

• Familien
• Myndighederne
• Kirken

”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.

Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” Romerbrevet 12:1-2

En fader har delegeret autoritet fra Gud, der er begrænset til hans familie; et ældsteråd har delegeret autoritet fra Kristus, der er begrænset til menighedens liv og levned; myndighedernes autoritet er begrænset til samfundets civile love.

I det øjeblik faderen blander sig i kirkens eller myndighedernes autoritet, overtræder han sine beføjelser; ligeså et ældsteråd, der blander sig i familiens eller myndighedernes autoritet; eller når myndighederne blander sig i familiens eller kirkens autoritet.

Jesus svarede Pilatus: ”Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra” Joh. 19:11.

Jesus gennemskuede farisæernes og herodianernes hykleri og sagde til dem: ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” Mark. 12:17.

Paulus forklarer i Romerbrevets 13. kapitel forholdet til myndighederne, hvor det grundlæggende er, at den kristnes samvittighed overfor Gud kræver, at vi giver myndighederne det, vi skylder dem af ære, respekt og lovlydighed.

Samtidig læser vi også i Skrifterne, at de første kristne var civilt ulydige imod myndighederne, bl.a. da Peter og Johannes var arresterede af saddukæerne og blev fremstillet for ”folkets ledere, de ældste og skriftkloge og ypperstepræsternes” domstol ApG. 4:5. Her forsøgte landets myndigheder at nægte menigheden at gøre noget, som Kristus havde pålagt den.

Peter og Johannes svarede i Helligåndens kraft: ”Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham!” ApG. 4:19.

I Danmark har vi kun oplevet én kurs fra myndighedernes side overfor Kristi kirke: mere indskrænkning, mindre frihed; mere indblanding i teologien, mindre tilladelse til at udtrykke troen i det offentlige rum. De seneste meldinger fra Kirkeministeriet viser blot, at ”tommelskruerne” spændes yderligere.

Give Baptistkirkes ældsteråd, og jeg som hyrde under Overhyrden, har ikke mandat til at give staten den autoritet, som Gud ikke har givet dem; ligeså har staten ingen autoritet over menigheden, som Kristus ikke har givet dem.

Der står i Grundlovens §69 at  ”de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov”. Husk på, at meningen med bestemmelsen i §66 – ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov” – ”var, at der skulle være regler, der sikrede folkekirken betydeligt selvstyre i forhold til staten… Grundlovsfædrenes oprindelige hensigt var at lade sig inspirere af den tillid til kirkens lægfolk og gejstlige”.[1]  Nutidens myndigheder modarbejder grundlovsfædrenes ånd – og ikke mindst: Kristi Ånd.

Hvorfor har jeres menighed valgt ikke at være optaget i Trossamfundsregisteret?

For det første kræver Trossamfundsloven §3, at kirker skal rette teologisk ind, hvor den enkelte menigheds teologi strider mod bestemmelser eller love fastsat af lovgiverne. Dette mandat har myndighederne ikke.
1. Pet. 4:12-19 kræver af os, at vi skal være villige til at lide, selv om vi gør det gode.

For det andet bryder kravet om, at menighedernes teologi skal tilpasses den gældende norm eller etik i samfundet, med kravet om at kristne skal følge Bibelens norm og etik. Guds moral og etik vil til enhver tid stå højere og ædlere end den faldne verdens tidsånds.

Har det haft nogen negativ betydning?

Nej, vi henviser altid til borgerlig vielse med efterfølgende kirkelig velsignelse, der bærer præg af et almindeligt kirkeligt bryllup i stil. Familie og bryllupsgæster kan ikke se forskel på selve højtideligheden.

Har det haft nogen positiv betydning?

Menigheden oplever en større tillid til Guds forsyn.

Ældsterådet og menighedens prædikanter oplever mere frimodighed til at tale alt Guds Ord.

Mindre styring udefra giver menigheden mere personligt ejerskab, forpligtigelse og nødvendigheden af Helligåndens ledelse.

[1] https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20051BB00121

Relateret

• 19. mar. 2021 - Grotesk stædighed
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?

Find flere

Billedtekst: Niels E. Nielsen fra First International Baptist Church i København prædiker til en gudstjeneste – på engelsk. De rammes også af lovforslaget.

Sjældent har der været så megen blæst om et varslet lovforslag. Protester fra både ind- og udland.

Alligevel holder regeringen tilsyneladende fast i, at der skal fremsættes et lovforslag om, at alle prædikener, der ikke holdes på dansk, skal oversættes til dansk og lægges offentligt tilgængeligt.

Formålet er mange enige i; at standse radikalisende prædikanter – fortrinsvis yderligtgående imamer. Disse vil imidlertid ikke være omfattet af loven, da deres trossamfund sjældent er godkendt og optaget i Trossamfundsregisteret.

Samtidig er det usikkert, hvem der skal læse alle disse prædikener.

Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt det ikke snarere er i undervisning end i prædikener, man får ulovlige instrukser og religiøs indoktrinering. Og den slags skal jo ikke oversættes til dansk.

BaptistKirkens ledelse skrev den 4. februar til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen:

”Forslaget er diskriminerende, i strid med intentionen i Grundlovens bestemmelser om frihed til religions-udøvelse, pålægger menigheder urimelige byrder og vil sandsynligvis ikke opfylde forslagsstillernes formål.”

Jeg er helt enig.

Kirkeministre imod

Lovforslaget nyder heller ikke opbakning i store dele af Folketinget. Bl.a. tager tre tidligere kirkeministre Bertel Haarder (V), Mette Bock (LA) og Marianne Jelved (Rad.) skarpt afstand.

Formanden for Folketingets Kirkeudvalg Julie Skovsby (S) har udtalt, at de, der er imod dette lovforslag, må komme med alternativer, der kan standse radikaliseringen.

BaptistKirkens ledelse kom med ét forslag i deres protestbrev:

”Skulle der fortsat være politisk ønske om at kende indholdet af prædikener holdt på andet sprog end dansk, må regeringen foranledige en adresse, hvor disse kan indsendes på originalsproget efter manuskript eller som lydfiler. Herefter kan myndighederne vælge at foretage en oversættelse eller aflytning af de prædikener, man ønsker nærmere at kende indholdet af.”

Præst i Missionsforbundet Thomas Baldur har skrevet et andet på Kirke.dk: ”Hvis staten vil have indsigt i, hvad der forkyndes i enkelte problematiske trosfællesskaber (og de få, det drejer sig om, har staten et udmærket overblik over), så kan staten selv sende sine egne sprogkyndige folk ud for at deltage i samlingerne og høre, hvad der bliver sagt.”

Tvangsregistrering

Den konservative Marcus Knuth er gået i en helt anden retning. Han vil have Kirkeministeriet til at undersøge, om man kan tvinge religiøse grupper, f.eks. store moskeer, til at søge om godkendelse og dermed underlægge sig kontrol. Formanden for Mellemkirkeligt Råd, Mogens Mogensen, skrev hertil:

”Kravet om registrering/anerkendelse af trossamfund med henblik på statens kontrol med dem kender vi fra fx kommunistiske lande som Kina. Og selv Kina har haft problemer med denne strategi, idet fx en række kristne menigheder så gik under jorden og fortsatte deres virksomhed i hemmelighed.”

Han slutter blog-indlægget med baggrunden for, at Danmark i 1849 fik bl.a. religions- og ytringsfrihed; ”…det handlede i første omgang om at sikre borgerne mod overgreb fra staten ved at etablere en række individuelle friheder.”

Det ser ud som om, Knuth ikke kender grundloven. Alle borgere har ret til at danne trossamfund ifølge grundlovens § 67. Den diskussion er ikke længere. Og der er ingen, der kan tvinge trossamfund til registrering. Det vil være grundlovsstridigt. Trossamfundsloven regulerer kun trossamfund, der selv ønsker registrering, § 69.

Ud af trossamfundsregisteret?

Hvis regeringens varslede forslag godkendes, kan det betyde, at flere baptist-grupper må stoppe med at holde gudstjenester, fordi det er en uoverkommelig opgave at oversætte prædikenerne.

Det kunne også få den modsatte effekt end ønsket, nemlig at migrantmenigheder udtræder af trossamfundsregisteret.

Regeringen udviser en grotesk stædighed ved ikke bare at indrømme, at dette var et fejlskud. Om igen, Mette Frederiksen og Joy Mogensen.

Læs om de internationale protester mod lovforslaget.

Relateret

• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?

Find flere

Trossamfundsloven giver alle anerkendte trossamfund rettigheder og pligter. Blandt rettighederne er skattefradrag og vielsesbemyndigelse, blandt pligterne er optagelse i Trossamfundsregistret og aflevering af et digitalt regnskab. Medlemmer i en menighed får ikke skattefradrag uden at menigheden står i registeret.

”Kirkerne er generelt ikke velansete i samfundets institutioner. Vi betaler højere renter i bankerne, større bidragssatser i kreditforeningerne og har højere risikovurdering. Helt galt er det for frikirkerne,” påpegede Manfred Hansen, Bethelkirken i Aalborg, på Landskonference 2 d. 24. november 2018. Han fortsatte: ”Indtil videre er kravene fra statens side rimelige, men hvor går vores grænse? Hvad vil vi acceptere for at kunne kalde os anerkendte og få skattefradrag?”

”Vi har et valg”, påpegede Bent Hylleberg. ”Vi kan vælge at lade os optage i Trossamfundsregisteret, opfylde vores forpligtelser og få del i goderne. Vi kan også vælge, at menighedernes liv ikke er et offentligt / statsligt anliggende, og derfor undlade at lade os registrere som trossamfund. Så er vi stadig på lovens grund, men vi har ingen pligter, men heller ingen særrettigheder.”

Per Beck slog fast, at ledelsens holdning er, at så længe love og regler ikke er i konflikt med evangeliet, kan vi være godkendt og registreret. Hvis der opstår en konflikt, vinder evangeliet.

Relateret

• 06. feb. 2025 - Trossamfundsloven til revision: Balance mellem kontrol og frihed
• 01. jun. 2024 - Kirkepolitisk topmøde med ministerbesøg i Danske Kirkers Råd
• 26. okt. 2022 - En blåstempling
• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 12. okt. 2022 - Besværet værd at være registreret?

Find flere