Enok, der egentlig hedder Arulthavaraj Arulamapalam, er vokset op med en stærk hinduistisk tro i Sri Lanka og måtte under borgerkrigen i 1985 flygte til Danmark. Krigen sluttede ikke efter de forventede to-tre år, men først i 2009. Det betød varigt ophold i Danmark.

På en af sine rejser til Thailand og Singapore fandt Enok sin kærlighed, blev gift og kom tilbage til Danmark. Efter 11 mdr. blev hans kone gravid, men desværre kom barnet tre måneder for tidligt, og Enoks kærlighed døde i forbindelse med fødslen: ”Herefter kunne jeg ikke tro, at Gud fandtes, og jeg mistede troen. Jeg begyndte at drikke og tage stoffer.”

Kaos – og fred

Enok havde lykkeligvis en kristen ven, som var vedholdende over for Enok, selvom Enok frabad sig det. Da Enok forsøgte at hænge sig, var han efter tilskyndelse ved Enoks dør: ”Jesus sendte en ven i sidste øjeblik. Han talte igen om Jesus Kristus, og denne gang fik jeg en lille tro på, at Jesus faktisk kunne findes i virkeligheden”.

Jesus sendte en ven i sidste øjeblik.

Enok begyndte at følge med til gudstjeneste, fik indre fred, stoppede med druk og stoffer og blev til sidst døbt i 1996: ”Sammen gik min ven og jeg ud for at fortælle om Jesus Kristus, og om hvad Gud har gjort i mit liv.”

Præst for tamilsk menighed

”Vi startede en menighed for tamilerne i Hillerød, men det var for langt at køre for de fleste. Der var flere tamilere omkring Holbæk, så vi lejede baptistkirken på Kløvermarksvej i Holbæk, og i 1999 blev jeg præst for Holy Spirit Missionary Church”.

Samtidig med at Enok blev præst for menigheden, har han også i alle årene haft lønnet arbejde – først på en plastikfabrik, siden med rengøring og nu som taxachauffør. Via Hans Henrik Lund og BaptistKirken fik Enok kontakt med en tamilsk præst og underviser fra Indien, pastor Selva, (Selvarkumar Prabhakar, som var med på Missionsstævnet i 2004). Han underviste pastor Bala (Balasubramaniam Sinnathural) fra Svendborg og Enok i teologi sammen med syv andre præster, der deltog sporadisk.

Diplom i bibelkundskab

Enok siger: ”Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg fik Bibel Theory Diplom, og at BaptistKirken tilbød os det, for vi bragte det videre til vores kirkemedlemmer. På et tidspunkt kunne BaptistKirken ikke længere få pastor Selva til Danmark, så jeg betalte selv, så jeg kunne færdiguddanne mig. Bagefter har Holy Spirit Missionary Church tilbudt uddannelsen til en flok af vores medlemmer, hvoraf ni blev færdige og fik diplom i 2015”.

Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg fik Bibel Theory Diplom.

Der er ca. 54 medlemmer i menigheden, som mødes hver uge til gudstjeneste, og der kommer også nye til. Der er fem småbørn, en del unge, en stor mellemgruppe og få ældre. Under Coronaen har der kun været ca. 25 til stede fysisk, mens rigtig mange har fulgt gudstjenesten på skype. Hver måned mødes menigheden til bibelundervisning, og en gang om måneden er der også fastegudstjeneste. Til jul og nytår er der altid særlige anledninger.

Samarbejde med Holbæk Baptistmenighed

Der er et tæt samarbejde med den danske menighed i Holbæk, hvor de to menigheder mødes en gang i kvartalet for at koordinere aktiviteterne og tale om, hvordan det går hos hinanden. Den tamilske menighed er selvkørende og har kun brug for den hjælp, som BaptistKirken tilbyder en del af de små menigheder med at registrere gaver samt indberetningen til Told og Skat.

Bosat i Frederiksværk

Om Sri Lanka:

Tamiler: 26% af befolkningen i Sri Lanka. Sproget hedder tamil.
Singaleser: 74 % af befolkningen i Sri Lanka. Sproget er singalesisk.

Enok bor i Frederiksværk, er gift på ny og har tre børn udover Kumariee, som har hjulpet med dette portræt af menigheden. Der er langt til kirke, men Enok fylder gerne bilen med medlemmer fra Hillerød og Roskilde.

Relateret

• 31. okt. 2025 - Musik som sjælesorg – “Døden er ikke at elske” fylder Kløvermarkskirken
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 14. mar. 2025 - Kirken dør, når autenticiteten udebliver
• 17. sep. 2024 - ”Når de unge søger rum for fordybelse i kirken, er svaret ikke lysshows og røgmaskiner”
• 10. sep. 2019 - Drømmen

Find flere

Bethania International Church i Svendborg blev optaget i BaptistKirken i juli 2019.
Menigheden blev dannet ved opløsningen af Svendborg Baptistmenighed sidst i 2018.
De har siden nytår ikke haft en kirkebygning eller et permanent mødested.

Min mor drømte en nat, at der var tre brødre, som stod på en stor grund, som de gik sammen om og købte til vores menighed. Hun beskrev dem som tre næsten lige høje, lyse mænd.

Hvorfor tror vi på en drøm?

Gennem hele vores liv er vi altid gået til vores mor, når vi havde brug for et svar.

Ikke fordi hun vidste alt, men fordi vi vidste, at hvis hun bad, så vil Gud åbenbare sig for hende. Ofte ville han i drømme fortælle hende, hvad der ville ske, eller hvilke beslutninger, vi skulle træffe.
Igennem alle disse år har alle fra menigheden på et eller andet tidspunkt opsøgt hende, inden de skulle træffe en beslutning. Ikke en eneste gang har de fortrudt det.

Flere gange har vi oplevet, at hun har kunnet fortælle os, om vi har bestået en eksamen, før vi selv har fortalt hende det. Forleden fortalte hun mig, at hun drømte, at jeg ville modtage dårlige nyheder. Hun gik hele dagen og håbede, at det bare var en drøm, men jeg fik en dårlig nyhed!

Vi var forberedte

Hendes drømme og profetier har hjulpet os, fordi vi så har været forberedte på, hvad der ville ske. Vi holdt flere gudstjenester, da Svendborg Baptistkirke skulle lukkes. For hver en episode, der fandt sted, havde vi forinden bedt om, at hvad Gud havde vist hende i drømme, ikke måtte finde sted. Men det skete.

I dag tror vi, at Gud hele tiden har fortalt os, at vi ikke kunne ændre på de beslutninger, der blev truffet eller kunne ændre på mennesker. 

“For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.”

Svendborg Baptistkirke er ikke bare en bygning for os. Det er som vores barndomshjem. Her blev mange barnevelsignet, døbt og her blev min far ordineret som præst. Det gjorde det svært for os at acceptere Guds vilje. At vi ikke skulle få lov til at købe kirken.

I dag når vi ser tilbage, så føles det som en vandring fra Egypten mod Kanaan. Vi vandrer stadig, uden et fast sted. Vi tror dog på drømmen om de tre brødre og også profetier, der har fortalt, at vi kan bygge en kirke til ære for Ham.

Sparebøsserne

En anden lille historie supplerer drømmen:

For ca. 10 år siden, da jeg var 20 år, købte jeg sparebøsser til alle i menigheden og fortalte dem, at vi skulle spare op, for vi skulle bygge vores egen menighed.

Så satte jeg mig ned og tegnede, hvordan jeg tænkte kirken skulle se ud. Jeg har stadig tegningerne.
Min mormor afbrød mig midt i det hele og sagde, at jeg var for ung til at træffe den slags beslutninger.
Folk returnerede ikke sparebøsserne og tænkte nok ikke mere over det.

Jeg husker ikke i dag, hvorfor jeg gjorde det, for vi havde ingen problemer med menigheden dengang. Måske Gud har forsøgt at forberede os på det, vi oplever i dag.

Negligerer tegnene

Vi handler ud fra, hvad vi tror, praktisk kan lade sig gøre. Derfor har vi ofte negligeret mange tegn, vi har fået. Vi er en lille menighed, økonomisk svage og ikke kompetente nok at gøre store ting for Gud. Men som Gud fortalte min lillebror (der nu er menighedsrådsformand), og som han også prædikede nytårsaften, så skal vi vandre gennem det Røde Hav i år for at nå frem til Kanaan.

Historien om, hvad Moses og israelitternes gik igennem i Egypten for at slippe væk derfra, har flere forskellige præster og profetier mindet os om i år.

Jo mere vi har skulle gå igennem, jo mere har vi oplevet, at vi er tættere på Kanaan.

Du har nok gennemskuet, at vi ser Kanaan som symbol på et fast sted, en kirke som Gud vil hjælpe os med at bygge en dag. Vi håber ligeledes, at I i BaptistKirken i bøn vil stå sammen med os.
Alt sammen til ære for Gud.

Læs også artiklen: “Tamiler vil være internationale”.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Bethany International Church, Svendborg
Angela, 34 år, er forsker i biomedicin
Samuel, 26 år, er nyuddannet ingeniør
Sarah, 30 år, er ergoterapeut og læser nu jura
Bala, 61 år, pensionist og præst

Menigheden skulle optages i BaptistKirken, og vi ville snuse til endnu en farverig del af Guds kirke i Danmark.

Den lille menighed tæller 35 medlemmer og er 22-30 til gudstjeneste. De kalder sig en ’international menighed’, selvom der til denne gudstjeneste kun er tamiler.

”Vi vil gerne favne alle nationaliteter og taler både dansk, engelsk og tamilsk. Når der er gæster, oversætter vi det, der foregår,” fortæller menighedsrådsformanden Samuel Balasubramaniam. Selv prædiker han hellere på engelsk end tamilsk. Han fortæller, at der lige nu kommer tre danske familier i deres kirke.

”Vi begynder at bevæge os mod det internationale. Vi har oplevet Helligånden – og så kommer der altid modgang. Vi har mange udfordringer, men vi tror også på, at Gud holder hånden over os.”

Tre søskende leder

De tre søskende Angela, Sarah og Samuel er ledende figurer i menigheden. Deres far er internationalt kendt som Pastor John Bala, og han har skrevet over 200 sange, der bliver sunget over hele verden til tamilske gudstjenester. Han prædiker hver torsdag i en canadisk radio. Bala har boet i Danmark siden 1986 som flygtning. Dengang var han hindu. Deres mor, Devy, kom til Danmark i 1988 sammen med Angela, der dengang var tre år. Hun var kristen, og i 1991 blev Bala også kristen og blev døbt i Svendborg Baptistkirke.

Der blev hurtigt lavet en evangelisations-gruppe, som ville sprede evangeliet til de mange tamiler på Fyn. I Odense blev tamilerne medlem af baptistkirken dér. I Svendborg kom de også i baptistkirken, men de insisterede på at holde gudstjenester på tamilsk. De ønskede en løsere tilknytning til menigheden, og var nok heller ikke helhjertede med. Det paradoksale er, at nogle af dem, der strittede imod at blive en del af en dansk menighed – de sidder nu i pinsekirken til totalt danske gudstjenester…

Ville gerne købe kirken

For sidste år skete der det, at tamilerne i Svendborg dannede en selvstændig menighed. Det skete, da de måtte indstille sig på, at de ikke fik lov til at købe baptistkirken i Svendborg, da den skulle lukke. To grupper i den daværende menighed ville begge gerne købe kirken, og det blev den burmesiske gruppe, Matu Baptist Church, som fik lov til at købe kirken og drive menighed dér.

”Det er svært at tiltrække nye mennesker, når vi ikke er i en rigtig kirke,” forklarer Samuel.

Siden de blev en selvstændig menighed og ikke længere kunne være i baptistkirken i Svendborg, har de søgt efter et fast sted at være. De blev taget imod af et ældre ægtepar i deres villa, hvor de havde indrettet et møderum. I mellemtiden er manden død og det er ret usikkert, hvor længe de kan blive. De kan heller ikke lave mad eller spise sammen dér.

”Vi drømmer om at få vores eget sted, hvor vi ikke er afhængige af, at andre giver os lov til at holde møde,” fortsætter Samuel.

Indtil videre er det sådan, at alle tamiler på Fyn én søndag om måneden mødes i Odense baptistkirke. Det har man gjort i over 20 år.

Oure Baptistkirke har også åbnet deres kirke for den nye menighed, når dé ikke selv har gudstjeneste.

Mange aktiviteter

Trods omstændighederne er det en menighed med mange aktiviteter: De holder gudstjeneste hver søndag, bibelundervisning for børn og unge om lørdagen. Den anden lørdag i måneden er der fastemøde, hor man ikke spiser før kl. 13, når bedemødet er slut. Kvinderne mødes også til bedemøde en lørdag om måneden, og to-tre kvinder mødes om tirsdagen og beder. De udgør en evangelist-gruppe, som besøger 20-25 tamilske hjem, som ikke er kristne. Denne gruppe arrangerer også et årligt ’gospel-møde’, hvor man inviterer alle de kontakter, man har. Der bor 250-300 tamiler i Svendborg-området. Halvdelen af dem er kristne og 30 af dem er blevet baptister. Der er altså stadig et stort potentiale.

Jeg tænker; Der er meget tale om, hvad kvinderne gør. Hvor er mændene? Svaret er: ”Én af mændene har et pizzeria. Der arbejder mange af mændene om aftenen og i weekenderne. Kvinderne arbejder i dagtimerne, og derfor er de mest aktive lørdag-søndag.”

Spørgsmålet er også, om det kun er de ’gamle’, der holder fast i den tamilske kultur. De tre søskende taler alle flydende dansk og mange af de unge går i gymnasiet. Angela fortæller, at hendes datter på 10 år både kan læse og skrive tamilsk. Der er 256 bogstaver i det tamilske alfabet.

Læs også artiklen ”Drømmen”.

Relateret

• 07. dec. 2024 - ”Tag lyset med og del ødselt ud af kærligheden!”
• 21. jul. 2023 - Dåbsfest på Lindenborg
• 16. jul. 2023 -  Vi klipper hul i hækken!
• 24. apr. 2023 - Puljer ressourcer for at få bedre gudstjenester
• 08. feb. 2022 - Gud har planer for os

Find flere