Læs interview med Stuart Murray her: http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Han gav følgende udfordringer til nutidens kristne fællesskaber:

Vi mødes for at opbygge hinanden. Vi er ikke kaldet til at være individuelle helte, men til en rejse i fællesskab. Menighedens fællesskab er vigtigt. Det omgivende samfund udøver et stort pres, så vi har brug for fællesskabets støtte til efterfølgelse.

Vi skal se på kirken som det sted, hvor vi sammen vurderer kulturen og samtiden og tager stilling dertil. I fællesskab må vi stille spørgsmålene:

• hvad er i tråd med evangeliet? Det skal vi støtte!
• hvad er i modstrid med evangeliet? Det tager vi afstand fra!

Konkrete forslag

1. Kirken kan invitere til samtale om udfordringer på arbejdspladsen: Hvordan kan man være discipel i den sammenhæng?
2. Man kan analysere tv-reklamer eller et klip fra en film i gudstjenesten og reflektere over dem. Vi har brug for at bringe vores kultur ind i menigheden/gudstjenesten, så vi kan reflektere over kulturen.
3. Menigheden vælger månedens afgud – som man derefter griner af i fællesskab.
4. Medlemmerne bliver bedt om at fortælle vidnesbyrd med temaet: Hvor har vi set Guds virke i den forløbne uge?
5. Kirken skal have mange udtryk, som det er beskrevet i 1. Korintherbrev kap. 14.

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Den nærmeste familie?

Værdier, vi vil bygge på

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser

Kulturen efter kristendommen

Relateret

• 19. feb. 2026 - Normer
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 10. apr. 2025 - Tidsånden
• 06. feb. 2025 - Trossamfundsloven til revision: Balance mellem kontrol og frihed

Find flere

Stuart Murray

• er engelsk baptist, og har skabt et anabaptist-center med fokus på anabaptismen og dens betydning i dag
• var i 12 år menighedsplanter i Østlondon, siden da mentor og lærer i menighedsplantning på bl.a. på Spurgeons College
• etablerede i 1997 ‘Urban Expressions’: pioner-organisation i bymission med teams i mange byer og lande
• er tilknyttet Anabaptist Network siden 2001, hvor han har fokus på nye former for at være kirke
• har i 2014 stiftet ‘Center for Anabaptist Studier’ ved Bristol Baptist College
• forfatter til bl.a. ‘The Naked Anabaptist’ (2010) og ‘A Vast Minority’ (2015)

Anabaptister og baptister er ikke familie i lige linje. Moderne baptister er altså ikke direkte efterkommere – heller ikke teologisk – af anabaptisterne. Navnet ligner, men der er snarere tale om en art fætter-kusine relation. Dagens baptister deler en række – men ikke alle – centrale værdier med reformationstidens anabaptister.

Murray definerede syv anabaptistiske værdier, som også er kerneværdier for nutidens baptister. Læs om dem i artiklen: ”Værdier vi vil bygge på”.

Kristen i en efterkristen kultur

Samfundene i Vesteuropa er formet af den kristne historie og var tidligere klart defineret af den kristne tro og institutioner med kristne værdier. Efterhånden har troen og institutionerne mistet indflydelse. Kulturen er ikke længere tydeligt kristen. Den er stadig præget af værdier, der stammer fra den kristne tro, men generelt er der kun ringe tilhørsforhold til den kristne tro. Vi lever i et efterkristent samfund med en efter-kristen kultur. Læs Murrays definition af kendetegn på et efterkristent samfund i artiklen: ‘Kulturen efter kristendommen‘.

Det er tydeligere at tale om ‘at følge efter Jesus’ i stedet for at kalde sig kristen.

Samfundets holdning til kristen tro er altså ændret markant. Kirken og den kristne tænkning er ikke længere centralt placeret i samfundsdebatten. Derfor er der brug for nye refleksioner over troens betydning i et samfund, hvor den kristne tro er marginaliseret. I den proces er anabaptisternes tænkning værdifuld, fordi de levede, troede og tænkte i samfundets udkant.

Murray pegede på fire anabaptistiske værdier med stor betydning i det efterkristne samfund.

Hvad er discipelskab?

Første værdi er at forstå discipelskab som efterfølgelse af Jesus Kristus:

Anabaptisterne var enige med Luther og Calvin om syndsforladelsens betydning, men frem for at se tilbage på den synd, der er blevet tilgivet, havde de fokus på fremtiden med Jesus Kristus. De opfattede discipelskab som at være på rejse. Et væsentligt udtryk for den tankegang er Bunyans ‘En Pilgrims Vandring’. Den beskriver rejsen stærkt individualistisk. Det adskiller bogen fra anabaptisterne, der klart anså de troendes fællesskab for en vigtig værdi.

I det efter-kristne samfund knytter der sig mange misforståelser til ordet kristen. Hvem af os har ikke skullet forklare, at man ikke behøver at være naiv, dum og kedelig for at være kristen? Man kan godt være smart, intelligent, veluddannet – og kristen.

Fredskabende virksomhed er ikke passiv.

Murray påpeger, at det er tydeligere at tale om ‘at følge efter Jesus’ i stedet for at kalde sig kristen. Det giver bedre associationer. Særligt overfor muslimer er det et bedre udtryk, for mange af dem opfatter ‘kristen’ som ensbetydende med ‘vestlig’ – og dermed ofte også fjendtlig.

Fællesskab og gæstfrihed

Anden værdi er fællesskab, gæstfrihed og måltidsfælleskab:

Livet som kristen discipel var for anabaptisterne et liv i forpligtende fællesskab i menigheden. Man havde ansvar for hinanden og stod til regnskab overfor hinanden. Gæstfrihed og måltidsfællesskab var centrale værdier, der prægede menigheden og også blev praktiseret i forhold til fx byernes fattige.

Det er også i dag livsvigtige værdier for kirken. Fælleskab som kerneværdi er af vital betydning i et samfund, hvor ensomhed plager mange mennesker, men ordet fællesskab er blevet udvandet. Vi kan med fordel i stedet tale om venskabsgrupper.

Måltidsfællesskaber er vigtige. At spise sammen udvikler fællesskabet, for omkring bordet kan vi se hinanden, tale med hinanden. Den erfaring deler mange menigheder med anabaptisterne. Menighedernes spisefællesskaber udgør ofte stærke og inkluderende grupper, der deler liv med hinanden. Traditionen for fællesskab om måltidet går tilbage til Det Ny Testamente, og Murray pegede på, at hele Johannesevangeliet er indrammet af måltider. Det begynder med brylluppet i Kana og slutter med brød og fisk ved Tiberias Sø.[1]

Gæstfrihed kommenterede Murray ikke i særlig grad, men at invitere gæster er desværre ofte blevet til udstyrsstykker, der handler mere om at vise sig, end om at være sammen. Ægte gæstfrihed er at åbne fællesskabet i hjemmet for den anden. Den form for gæstfrihed er blevet sjælden i vores samfund. Den er af uvurderlig betydning i mødet med andre mennesker.

At skabe fred

Den tredje værdi, Murray tog frem, er, at den tidlige kirke var fredsskabende og afviste at bruge vold. Det er karakteristisk for anabaptisterne.

Der er i dag en stigende tilslutning til det synspunkt, at vold ikke er svaret. ’Der må være andre måder at stoppe uretfærdighed på, end ved at bruge vold’ – udtrykker den holdning, men mange tøver, fordi de opfatter afvisning af at bruge vold, som accept af passivitet i forhold til verdens uretfærdighed.

Fredskabende virksomhed er ikke passiv. Vi er kaldet til aktivt at arbejde for at skabe fred. Myten om, at vold kan løse alle problemer, er meget stærk i vores samfund. Tænk på de mange film, hvor den gode vinder over den onde – ved at være bedre til at udøve vold!

Kirken og den kristne tænkning er ikke længere centralt placeret i samfundsdebatten.

Det er måske en del af vores kald at sige nej! Det drejer sig om at genoprette retfærdighed – hjælpe ofre og forbrydere til at se hinanden som mennesker.

Kirke er mission

Endelig er det en afgørende værdi, at Jesus selv er det centrale i troen.

‘Gå ud at gøre disciple – så skal jeg nok bygge kirke’, siger Jesus – ifølge Stuart Murray.

Den væsentlige opgave for Jesus´ efterfølgere er at skabe og fastholde disciple.

Det er vi ikke ene om. Der foregår en løbende hvervning og fastholdelse af disciple i vores kultur; en konstant kamp om at præge individet med synspunkter, levevis og forbrug. Tænk blot på hele det område, der kan betegnes ‘sund levevis’, den politiske arena eller annoncekampagner for den ene eller anden vare. Der er mange, der arbejder for at hverve tilhængere. Der er altså en regulær konkurrencesituation i forhold til ‘at gøre til disciple’.

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Kulturen efter kristendommen

Fokus på fællesskabet

Værdier, vi vil bygge på

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser

[1]    Johannes-evangeliet kap. 2,1-10; 21,1 – 14

Relateret

• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 06. feb. 2025 - Trossamfundsloven til revision: Balance mellem kontrol og frihed
• 21. jan. 2025 - Ny kirkebygning i Sæby – bygget af levende sten
• 08. jan. 2025 - Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket

Find flere

Siden 2001 har Stuart Murray været tilknyttet ‘Anabaptistisk Netværk’[1], der dels forsker i reformationstidens anabaptister, dels søger at implementere de samme værdier i en nutidig, vestlig sammenhæng.

Kerneværdier for Anabaptistisk Netværk

1. Jesus er vores forbillede, lærer, ven, frelser og Herre. Han er kilde til vores liv og udgangspunkt for vores tro og livsstil, for vores forståelse af kirke og for vores engagement i samfundet.

Vi forpligter os på både at følge efter Jesus og at tilbede ham.

1. Jesus er udgangspunktet for Guds åbenbaring.

Vi forpligter os på en Jesus-centreret tilgang til Bibelen, og på at have fællesskabet af troende som den primære sammenhæng, hvori vi læser Bibelen, tolker teksten og udlægger dens betydning for vores liv og efterfølgelse.

1. Den vestlige kultur er langsomt ved at bevæge sig ud af kristendommens epoke, hvor kirke og stat stod sammen om at lede et samfund, hvor man antog, at næsten alle var kristne.

Selvom kristendommen også har bragt positive værdier og institutioner med sig, så tror vi, at kristendommen forvrængede evangeliet i alvorlig grad, marginaliserede Jesus og gjorde kirkerne dårligt udrustede til mission i en efter-kristen kultur. I vores refleksion over dette forpligter vi os på at lære af erfaringer og perspektiver fra bevægelser som anabaptismen, der afviste kristendommens gængse antagelser og søgte at finde alternative måder at tænke og handle på. 

1. Den hyppige sammenstilling af kirke og status, rigdom og magt er upassende for efterfølgere af Kristus og skader vores vidnesbyrd.

Vi forpligter os på at leve i sårbarhed og på at udforske måder, hvor vi kan være gode nyheder for fattige, magtesløse og forfulgte. Idet vi er bevidste om, at den form for efterfølgelse kan skabe modstand og føre til lidelse og i sidste ende martyrium.

1. Kirker er kaldet til at være forpligtede fællesskaber, der lever i efterfølgelse og mission. Steder, hvor venskaber trives, hvor man står til ansvar over for hinanden og hvor mange forskelligartede stemmer deltager i lovsangen. Ved at spise sammen og dele brød og vin, holder vi fast i håbet og søger Guds rige sammen.

Vi forpligter os på at udvikle og understøtte sådanne kirker, hvor unge og gamle er værdsatte, hvor lederskab er rådgivende, hvor de roller, vi har, bestemmes af de gaver, vi har fået, og ikke af vores køn, og hvor dåb er for troende. 

1. Vores åndelige liv og vores økonomiske liv hænger sammen.

I en kultur hvor individualismen og forbrugeriet har taget overhånd, og hvor økonomisk uretfærdighed stortrives, forpligter vi os på at finde måder, hvor vi kan leve enkelt, give generøst, tage vare på skaberværket og fremme retfærdighed.

1. Fred er kernen i evangeliet.

Som efterfølgere af Jesus i en splittet og voldelig verden forpligter vi os på at finde ikke-voldelige alternativer og på at lære, hvordan vi skaber fred og forsoning mellem enkeltpersoner, mellem og i kirker, i samfundet og mellem nationer.

Er det de værdier, danske baptister vil prioritere?

Anabaptisternes holdninger er historiske kendsgerninger, som ikke er til at ændre. ‘Anabaptistisk Netværk’ tolker dem ind i en engelsk sammenhæng og formulerer forpligtende værdier, der er væsentlige for kristne i England.

Kirker er kaldet til at være forpligtede fællesskaber, der lever i efterfølgelse og mission.

De værdier er ikke nødvendigvis relevante i Danmark. Baptister her i landet må oprigtigt søge inspiration hos ‘Anabaptistisk Netværk’, men vi vil gøre klogt i også at gå direkte til anabaptisternes skrifter. At læse deres egne formuleringer kan inspirere os til fornyet gennemtænkning af den kristnes forhold til menigheden, samfundet – og den næste, vi deler verden med. Først derefter er vi klar til at formulere vores bud på de anabaptistiske værdiers relevans i dagens samtid. Vi må finde vores egne svar på efterfølgelsens krav til moderne disciple. 

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Kulturen efter kristendommen

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser

[1]    Anabaptist Network

Relateret

• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere