Lyt til artiklen:

Set udefra er Randersvej 36 i Esbjerg en anonym kontor- og industribygning. Men indenfor trådte Landskonferencens næsten 150 deltagere ind i et af de største kirkerum i BaptistKirken. Flere gav da også udtryk for anerkendelse af den kæmpestore indsats Chin Baptist Church (CBC) har lagt i at skabe ikke bare en kirke, men et kirkecenter med masser af plads til aktiviteter. Stemningen steg endnu mere, da det viste sig, at CBC bød på et solidt morgenmåltid, der kunne konkurrere med enhver hotelbuffet.

Henry synger for på lovsangen (Foto: Henrik Andersen)

På scenen bød lovsangsleder Henry fra CBC velkommen med ordene fra Salme 8 om Guds skaberværk. BaptistKirkens etniske mangfoldighed kom til udtryk, da vi sang “O store Gud” på dansk, chin og engelsk – så ovenlysvinduerne åbnede sig!

“Har vi jord i hovedet?”

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede over Paulus’ ord i 1. Korintherbrev, kapitel 3, vers 6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst…” Hvis der var enkelte, der blundede lidt efter en lang og tidlig køretur til Esbjerg, vågnede de, da Bodil spurgte: “Har vi jord i hovedet?”

Vi kan forberede jorden, så frø, gøde og vande. Alligevel sker der ikke altid noget. Den vigtigste forudsætning, som vi ofte glemmer, er, at der skal være vækstpotentiale. Vi skal tro på, at “Gud har noget for med os”. Selv om væksten ikke kommer med det samme, jorden er trampet hård, og vi synes, det ikke nytter, skal vi tro på, at Gud giver os vækstpotentiale. Vi må tro på, at der også er en stille vækkelse – at noget er på vej: “For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.”

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Formandstalen: Fra holdning til handling

Vibeke Dalsgaard aflagde mundtlig formandsberetning (kan læses på baptist.dk) og fremhævede, at året havde været præget af stærkt engagement i hele BaptistKirken. Aldeles “u-jysk” erklærede Vibeke, at det havde været et fantastisk år – blandt andet fordi menighederne i høj grad havde deltaget aktivt og velforberedt i drøftelser om forpligtelse, præster, inklusion og bibelforståelse.

Vibeke understregede, at BaptistKirken ikke er et holdningsfællesskab, men et handlingsfællesskab i mission for Kristus. Hun pegede også på udfordringerne: især Sommerstævnet, hvor vi oplevede hærværk på Købnerkirkens menighedstelt og regnbueflag, og hvor samarbejdet med Evangelisk Frikirke Danmark ophørte i løbet af efteråret.

Hændelserne på Sommerstævnet har ført til, at ledelsen nu arbejder på en samtale- og samværspolitik. Vibeke sluttede sin tale med at takke for det store engagement og med at opfordre menighederne til fortsat at bidrage med ideer og tage medansvar for BaptistKirkens fremtid.

Landskonferencens referenter: Lone Møller-Hansen (til venstre) og Kirsten Bøgsted (Foto: Henrik Andersen)

Ny fælleserklæring baseret på værdier

Ledelsen havde stillet forslag om, at BaptistKirkens nuværende fælleserklæring blev revideret og erstattet med de værdier, der blev tiltrådt på Synoden i pinsen 2025. Argumentet var, at værdierne i praksis udgør basis for det fremtidige fælles arbejde.

Der var argumenter både for og imod forslaget: Lige fra “Jeg kan godt lide den nuværende fælleserklæring…” til “Det er et genialt forslag. Vi har alt for meget papir i forvejen.” Det tungeste argument mod forslaget kom fra Lars Midtgaard fra Bethelkirken, der mente, at løftet på Synoden var, at værdierne skulle arbejdes igennem, før de blev til andet og mere end et oplæg til diskussion.

Næstformand Christian Bylund svarede, at det netop er med sigte på fortsat behandling, at fælleserklæringen nu er lig med værdierne. Forslaget blev vedtaget med 73 stemmer for og 23 imod.

”Punkt 4c”

I oplægget til værdier forud for Synoden stod der i det, der under Synoden blev til punkt 4c (det oprindelige oplæg var ikke nummereret):

”Kald og tjeneste
Vi tror på, at Gud kalder og udruster alle til at tjene med i Guds rige.
Derfor: … vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Efter samtalen på Synoden valgte BaptistKirkens ledelse at tage punktet helt ud af værdierne med et løfte om, at emnet indenfor 18 måneder ville blive behandlet. På Landskonferencen i 2026 tages der endelig stilling til en formulering.

Både oplæg til værdier og værdierne som Synoden tiltrådte findes på baptistkirken.dk

 

Opfordring til samarbejde trods forskellighed

På Landskonferencen gav ledelsen også mulighed for at diskutere samarbejde. Vibeke Dalsgaard holdt et kort oplæg, hvor hun endnu engang takkede for menighedernes engagement. Hun gentog også budskabet om, at BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab og ikke et holdningsfællesskab.

“Vi skal være kirke sammen,” sagde Vibeke og fortsatte: “Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – og heller ikke, at vi skal være ens.”

Vibeke fremhævede behovet for mere samarbejde på tværs, fx i forhold til kristendomsklasser og menighedsplantninger. Med udgangspunkt i debatten om “Punkt 4c” og hændelserne på Sommerstævnet i 2024 sagde hun:
“Vi har alle ret til at ytre os – det står faktisk i Grundloven! Men vær kærlige og nænsomme i debatten. Vi behøver ikke støde hinanden.”

Vibeke afsluttede med at opfordre til at fastholde den gode samtale trods uenighed: “Hvis udfaldet af de kommende læredage og samtaler bliver, at vi skilles, så lad det ske efter en ordentlig samtale. Vi har alle de bedste intentioner, og ingen vil hinanden noget ondt. Lad os være enige om at arbejde sammen.”

Den efterfølgende debat forløb afdæmpet. Der manglede et oplæg til samtale inden Landskonferencen, lød kritikken. Det tog ledelsen til efterretning.

Henrik Søndergaard og Cynthia Padi fortæller om menighedsplantningen i Vejle (Foto: Henrik Andersen)

Succesfuld menighedsplantning i Vejle

Et af dagens højdepunkter var Henrik Søndergaard og Cynthia Padis beretning fra menighedsplantningen i Vejle. Det, der startede med tre menneskers tro på et kald og en idé, er siden 2022 vokset til et fællesskab med 48 medlemmer. Halvdelen er ukrainere, og væksten har allerede ført til, at den første kirke er blevet for lille.

Henrik takkede for forbøn og stor interesse, men pegede også på, at offerviljen og lysten til at støtte økonomisk var begrænset hos andre menigheder. Undtaget var “modermenigheden” i Odense, der havde støttet over al forventning og fortsat bakker op om initiativet i Vejle.

Dagens bedste nyhed kom fra Cynthia, da hun fortalte, at menigheden allerede dagen efter Landskonferencen skulle mødes for at beslutte, om de ville være en selvstændig menighed.

Fremtidens Sommerstævne

Der blev også plads til at tale om fremtidens Sommerstævne. Ledelsens holdning er, at vi de næste par år vil afprøve forskellige muligheder. I 2026 bliver det et inspirationsdøgn den 24. og 25. april på Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Idéen er, at vi sammen skal have fokus på Acts2Movement-oplægget fra Baptist World Alliance. Forslaget blev fulgt op af gode ideer fra salen.

Landskonferencestemning (Foto: Henrik Andersen)

Et fællesskab i bevægelse

Da dagen sluttede, og vi forsøgte at fordøje dagens indtryk – og ikke mindst CBC’s overdådige værtskab – sagde flere: “Her skal vi da bare mødes igen!”

Om BaptistKirken er på vej til at transformere sig fra et holdningsfællesskab med mange forskellige holdninger til et handlingsfællesskab, vil tiden vise.

Links

• Formandstalen 2025 finder du her
• Baptist.dk har tidligere bragt en artikel om menighedsplantningen i Vejle: “Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst.”
• På siden “Artikler og information om Genstart2025” finder links til alt materiale, der er udgivet på baptist.dk i forbindelse med Genstart2025 og Synoden i pinsen 2025.

Valgt til BaptistKirkens ledelse (fra venstre): Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken, Holhæk – Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken, Aalborg – Emmanuel Cinzah, Chin Bethel Church, Skjern og Christian Heldgaard Bylund, Tølløse

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiken:

Der var stor spørgelyst undervejs (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Vi vil helst tale om “os”. Alligevel er forskellighed det første, man bemærker, når vi mødes. Det blev tydeligt lørdag den 17. maj i Ringe, hvor ledere fra de otte baptistmenigheder med rødder i Myanmar mødte BaptistKirkens ledelse. Sproget, hudfarven, kulturen i kirkerne: Meget er forskelligt. Og dog opstod der en dyb følelse af enhed, da man sang sammen, bad sammen, talte sammen og delte troen. Der var en stærk oplevelse af at være lemmer på Kristi legeme. Eller som en deltager sagde i pausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Fællesskab på tværs

I løbet af foråret har der været afholdt lederdage i Tølløse og Rebild. Men lederdagen i Ringe var den første udelukkende med fokus på migrantmenigheder. Deltagerkredsen var bred og mangfoldig: Menighedernes ledelse, men også ledere for kvindegrupperne og for ungdomsgrupperne deltog.

Fra BaptistKirken deltog formand Vibeke Dalsgaard, ledelsesmedlem Moses Peng, generalsekretær Bodil Højbak Møller, missionssekretær Morten Kofoed og integrationssekretær Chin Chin, der også fungerede som mødeleder og tolk. Derudover deltog Torsten Wendel-Hansen fra integrationsudvalget og Lise Emming Weber-Hansen fra Danske Baptisters Kvindenetværk.

Vibeke taler, Chin Chin oversætter – Bodil og Torsten lytter! (Foto: Morten Kjær Kofoed)

”Vi er forskellige..” blev der sagt. Lederdagen viste, at forskelle også kan være med til at styrke fællesskabet. Vi skal ikke lade os skræmme af forskelle, der er ægte og nødvendige. Forskellene er et vidnesbyrd om, at BaptistKirken er en kirke med mange ansigter og mange sprog.

Trosformidling på hjertesprog

Bodil Højbak Møller holdt et engageret oplæg om at give evangeliet videre til næste generation. Hun satte ord på den udfordring, som både etnisk danske og migrantmenigheder står med: Hvordan taler vi med børn og unge på deres hjertesprog? Hvordan når vi børn og unge med evangeliet på et sprog og med en form, de forstår?

Bodils oplæg skabte god debat blandt deltagerne. Debatten førte til en anmodning til BaptistKirkens ledelse om hjælp til undervisning af børn og unge på dansk i migrantmenighederne. ”Det tager vi selvfølgelig med hjem og finder en løsning på,” lød det fra Bodil.

Sproget er en udfordring

”Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog. De lever i Danmark, går i danske skoler og tænker dansk. Det må vi tage alvorligt,” lød det fra en af deltagerne.

Vi vil gerne give troen videre, men vores børn taler ikke altid vores sprog…

Blandt deltagerne var der også plads til at kigge indad i forhold til at fastholde børn og unge: Der blev talt om, at børn og unge skal opleve troen som relevant i deres liv. Der er brug for nye undervisningsformer, nye rollemodeller og et ungdomsarbejde, som favner deres virkelighed.

BaptistKirken blev opfordret til at bidrage med ressourcer, færdige undervisningsmaterialer og kontakt til dansktalende undervisere.

Hvordan får vi fællesskabet til at vokse?

Det gennemgående tema for dagen var, hvordan vi i fællesskab kan styrke menighederne og vores fælles mission. BaptistKirken har taget ansvar for at støtte og vejlede migrantmenighederne. Både i at finde en plads i den danske kirkekultur og i at finde vej i det danske bureaukrati. Det samarbejde sætter menighederne fortsat stor pris på. Men i dag er mange af migrantmenighederne på alle måder veletablerede, og de har et godt samarbejde med hinanden: Hvordan ser fremtidens samarbejde ud?

Spørgsmål og debat – der var plads til det hele på lederdagen (Foto: Morten Kjær Kofoed)

På lederdagen udtrykte BaptistKirkens ledelse et stort ønske om et tættere samarbejde. Et af spørgsmålene til forberedelse af lederdagen var: Hvad skal der til for, at I har lyst til at komme til fælles arrangementer i BaptistKirken? Der kom mange gode svar og refleksioner fra deltagerne. En af dem var en refleksion over, om både chinmenighederne og de danske menigheder var klar til, at danske menigheder deltager i chinmenighedernes arrangementer og lejre (som menighederne er meget flittige til at afholde).

Et andet forslag var, at ledelserne i migrantmenighederne i højere grad vælger unge dansktalende ledere til at deltage fx i BaptistKirkens landskonferencer og gennem aktiv deltagelse præge kirkesamfundet.

Plads til uenighed

Dagen rummede også samtaler om svære emner. Spørgsmålet om velsignelse af samkønnede relationer blev rejst af flere, og nogle udtrykte frustration over, at BaptistKirken ikke er tydeligere i sin udmelding. Her mindede ledelsen om, at det baptistiske grundsyn bygger på menighedernes selvstændighed og ret til at træffe egne beslutninger under Helligåndens vejledning.

”Vi har forskellige holdninger, og vi vil være i samtale med hinanden,” lød det fra Vibeke Dalsgaard, der fortsatte: ”Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab.”

Vores værdigrundlag er ikke en topstyring, men en ramme for fællesskab…

Debatten var respektfuld med opbakning både til ”De otte teser” og det fremlagte forslag til fælles værdier. Måske er det netop her, det flerkulturelle fællesskab viser sin styrke: At vi ikke skal være enige om alt for at være kirke sammen.

Et gensidigt kald

Gennem samtalerne blev det tydeligt, at der er en gensidig afhængighed. BaptistKirken har hjulpet migrantmenighederne i etableringsfasen. Nu er tiden måske kommet til, at de danske menigheder lader sig inspirere af det store engagement, der er i migrantmenighederne?

Der var stort fremmøde fra de otte migrantmenigheder med rødder i Myanmar (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mange migrantmenigheder er vokset og mange har – trods udfordringer – et engageret ungdomsliv. De har erfaringer med at drive kirke i en fremmed kultur og med at få troen til at blomstre under svære vilkår.

”Vi har haft brug for BaptistKirken til at finde vej i Danmark. Nu vil vi gerne samarbejde om at blive en kirke for fremtiden,” lød det fra en deltager.

En ny begyndelse

Lederdagen sluttede i højere grad med et komma end med et punktum: Samtalen er langt fra slut. Der var enighed om, at et styrket samarbejde kan udvikle både migrantmenigheder og danske menigheder.

Ligesom ved de første to lederdage fik ledelsen god og brugbar information med hjem. Information, der vil blive brugt i forhold til synoden i Sæsing i pinsen. Måske er det, der står klarest fra dagen, citatet fra en deltager i kaffepausen: ”Vi er forskellige, men vi er sammen i troen.”

Artiklen er skrevet på baggrund af oplæg fra formand Vibeke Dalsgaard, generalsekretær Bodil Højbak Møller og integrationssekretær Chin Chin.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Der er intet galt med den måde, menighederne skaber fællesskab med Gud og hinanden, ifølge John McGinley. Men ”høsten er stor”, og der er brug for flere arbejdere til at høste![1] Vi skal blive bedre til at bede over høsten og dens arbejdere.

Har jeg selv kraft og autoritet?

Der er ingen tvivl om, at John McGinley og hans team har store visioner. Den engelske stifter af Myriad, et projekt med målet om at re-evangelisere Church of England med 10.000 nye menigheder indenfor ti år, underviste over to dage på Sommerstævne ’23 på Lindenborg Efterskole.[2] Den vision har de i fællesskab bedt rigtig meget over, og en lignende vision mener de, Gud har for Danmark – en vækkelse er på vej.

Men med de historisk lave medlemstal i kirkerne over hele Europa ”er arbejderne få”.[3] Hos McGinley og hans team er håbet dog stort. For med afsæt i blandt andet Lukasevangeliets kapitel 10, mener John McGinley, at der er bibelsk belæg for, at noget er gået tabt gennem kirkens historie siden de oprindelige disciple døde. Beretningen om de 72, der blev klædt på alene i Jesus’ navn, i hans kraft og autoritet, og sendt ud to og to, gemmer på et vigtigt budskab:

Gud bruger helt almindelige mennesker til at vise på en overnaturlig måde, at hans rige allerede er iblandt os. Og ifølge den stilfærdige engelske sognepræst, der har vakt stor opsigt iblandt de anglikanske biskopper,[4] har vi samme evner og samme kald som både de 12 og de 72 havde dengang. Men vi skal træne i menighedens fællesskab.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ligesom et barn lærer at gå

De fleste kristne, som har bekendt deres tro personligt, er godt klar over, at vi alle har en iboende evne til at kommunikere med Gud. Vi kan vise andre Guds kærlighed og Guds rige via vores ord og handlinger. Vi har jo trænet det i en eller anden grad, som regel igennem bøn, tjeneste og relationerne i menigheden.

John McGinley mener, at den evne skal trænes og udvikles på samme måde, som et barn lærer at gå. Evnen er barnet født med, men den skal trænes for at evnen bliver stærk og holdbar. Således også med bøn og deling af, hvordan vejen med Jesus Kristus forvandler vores liv.

Lederne har glemt, at kirken er en træningsbane

Men McGinley oplever i Church of England, at mange kirkeledere har overset eller glemt, at menigheden og kirken ER en træningsbane for Jesus’ disciple, nye som erfarne. Kirken må gerne ligne en træningsbane med plads til lidt kaos. McGinley oplever, at medlemmerne overlader al åndelig kraft og autoritet til præsten som en slags stedfortræder, når der skal bedes for de fortabte eller handles i forhold til de svage.

Traditionen og organisationen, ja selve det religiøse sprog og liturgien, har gjort det sværere for mange i det post-sekulære samfund at nærme sig deres medfødte forbindelse til Gud. De har mistet lysten til at træne i det tilsyneladende passive fællesskab, de møder om søndagen. Ifølge McGinley viser statistik, at mennesker, der endnu ikke har mødt Jesus eller er aktivt tilknyttet et trossamfund, søger åndelighed! Høsten er stor!

I Jesus’ kraft og autoritet

Lignende statistik og tendens ses også i Danmark. Og man kunne være fristet til at tro, at John McGinleys forslag til en re-evangelisering af de skrumpende og aldrende menigheder, der drømmer om flere medlemmer, er at gøre kirken smartere og oprette nye aktiviteter for at lokke folk til.

Det er det IKKE!

Ifølge McGinley ligger løsningen hos dig og mig. Mennesket har et basalt behov for at opleve samhørighed og fællesskab med Gud og med hinanden – det som vi blev skabt til. Fællesskab og samhørighed behøver ikke at foregå i en kirke eller efter et bestemt format! Faktisk er bøn og mad i små grupper i højsædet, når Myriad planter nye menigheder med 20-30 personer. Små menigheder tilknyttet modermenigheden og tildelt en kvalificeret tilsynsperson.

Kirken er en træningsbane… (Foto: Tim Gouw / Pexels)

Vi er ude af træning

McGinley mener, at vores nuværende menigheder spiller en afgørende rolle uanset ressourceniveau. Men både vores ledere og vi selv er ude af træning i forhold til at bede konkret sammen og dele vidnesbyrd om Guds riges nærvær i vores liv. Vi skal først trænes op i fællesskab med Gud og med hinanden, før vi forsøger at høste eller plante nye enheder.

Men både vores ledere og vi selv er ude af træning…

Myriads team underviste fra Sommerstævnets Store Scene i nogle helt basale, bibelsk baserede øvelser i bøn. Det udfordrede sandsynligvis den del af salen, der havde en mere konservativ opfattelse af begrebet undervisning. Det var dog mit klare indtryk, at de omsorgsfulde og enkle øvelser med nedslag flere steder i Evangeliet overvandt selv de mest skeptiske tilhørere.

Bed, men hvordan?

Den kompetente John McGinley vejledte salens tilhørere i tre konkrete slags bøn. Den første øvelse var en konkret bøn om, hvor Gud vil sende dig hen og til hvem. For ifølge Efeserbrevet, kapitel 2, vers 10 har Gud forberedt et konkret kald og en vej til dig i netop din by.

Den anden øvelse handlede om at befale sygdom eller smerter at forsvinde fra en anden person. For både sygdom og dæmoner adlød Jesus og disciplene.

Den sidste øvelse handlede om at smide facaden og turde bede i ægte desperation, helst højlydt, for dem vi kender eller for vores by, som ikke har opdaget Guds kærlighed og Guds ønske om fællesskab med dem.

Tre konkrete øvelser

Øvelse 1: Hvor og hvem er jeg sendt til?
Sig: ”Gud, vis mig hvor i byen og hvem jeg skal øse din fred over ved at bede over det område og de personer. Jesus, hvem kalder du mig til for at forbinde mig med, som endnu ikke kender dig? Og hvordan kalder du mig til at forbinde mig med denne person?”
Der er mange eksempler på, at Jesus drager ud til folk, møder dem, der hvor de er og har måltidsfællesskab med dem. Derfor foreslog teamet på scenen at starte med en kop kaffe eller noget mad.

Øvelse 2: Befal sygdom forsvind!
Som forbeder skal du først sikre dig accept fra den, du vil bede for: Må jeg bede for dig? Må jeg lægge hånden på din skulder skulder? Sig derefter med overbevisning: ”Hvad hedder du, og hvad ønsker du, at jeg skal bede for?… Tak Jesus, fordi du elsker [navn]. Tak fordi hendes smerter betyder noget for dig. Jeg befaler smerterne at forsvinde! Kom Helligånd og fyld dette menneske med din fred.” Teamet foreslog kønsopdelt forbøn for at tage højde for eventuelle traumer eller tidligere oplevelser af overgreb.

Øvelse 3: Bed i desperation.
Der er ingen format for denne type bøn. Tanken er, at Herren ønsker, at vi overgiver hele vores person til ham, også smerter og svigt. Guds følelser dækker hele følelsesregisteret. Det kan vi se ved, at Jesus græd, blev vred, viste mildhed, venlighed og kærlighed. Og fordi vi kæmper (man råber i kamp) og skal dele hele Guds hjerte, må bøn også gerne være spontan, larmende, uhøflig, forstyrrende og insisterende! Jesus blev på sin vej ofte forstyrret af desperate mennesker, fx den blinde tigger, Bartimæus, i Markusevangeliets kapitel 10. Det var netop deres vedholdenhed og insisterende forstyrrelse, der forvandlede deres situation totalt.

Referencer

[1] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[2] The Gregory Center for Church Multiplication, Myriad. Fundet den 24-07-2023 på https://ccx.org.uk/myriad/.

[3] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[4] Anglican.ink, dateret 13. juli 2021: “Do the Church of England’s bishops want 10,000 new churches or not?”. Fundet den 24-07-2023 på https://anglican.ink/2021/07/13/do-the-church-of-englands-bishops-want-10000-new-churches-or-not.

Læs mere om John McGinley på Sommerstævne ’23

“Sendt ud af vores komfortzone” af Hanne Kiel
“Kald til at plante” af Hanne Kiel
Lyt eller se Hanne Kiels interview om “Kald til at plante” med John McGinley på Youtube. Interviewet er på engelsk uden undertekster.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

John McGinley tog i sin undervisning udgangspunkt Lukasevangeliet kap. 10, hvor Jesus sender 72 andre i forvejen til de byer, han planlægger at gå til. Vi får ikke at vide, hvem de er, men Jesus sender dem på samme måde, som han udsendte disciplene: Med sin kraft og autoritet! Det vil sige med både evnen og retten til at handle. To og to får de til opgave at gå til de nærliggende byer, helbrede de syge og forkynde, at Guds rige er kommet nær!

Sådan er vi også sendt til vores omgivelser – med evne og ret til at handle på Guds vegne!

En ny reformation af kirken

John McGinley er overbevist om, at Gud arbejder på en reformation af kirken i vores samtid.

Den kirke, vi kender til, er skabt til en anden tid og et andet samfund. Den har skabt meget godt, men samfundet og tiden – og dermed mennesker – har ændret sig, og vi har brug for at genskabe kirken.

Vi må finde en måde at være kirke på i vores tid. I den forandringsproces må vi give slip på vestens tillærte evne til at planlægge strategisk, fokusere på det finansielle og bygge strukturer op. Det er fristende at gøre, som vi plejer, men i stedet må vi (gen)lære at forlade os på Jesus Kristus og den kraft og autoritet, han har udrustet os med – på samme måde, som han udrustede disciplene og 72 andre.

Denne undervisning blev fulgt op af opfordring til at gå frem til forbøn. Selv er jeg ikke meget for denne sammenblanding af undervisning og evangelisk møde, men det blev gennemført fint og sobert – og rigtig mange gik frem til forbøn, som konsekvens af en undervisning, der oplevedes vedkommende.

David Vincent underviser (Tolk: Lars Midtgaard) (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Menighedsplantning

Enhver kirke er blevet plantet – engang! Nogle er flere hundrede år gamle, andre er måske 10 år, men de er alle blevet plantet på et tidspunkt. Danmark har tusindvis af kirker, så hvorfor plante nye?

Tre gode grunde til at plante en ny kirke:

• Gud elsker alle – også din nabo
• kirken skal være så tæt på, at man kan gå dertil
• en nyplantet menighed ejer en friskhed

Gud elsker alle – også din nabo
Det behøver ingen uddybning.

Kirken skal være tæt på
Kirken skal være så tæt på, at mennesker kan opleve et autentisk fællesskab, hvor medlemmerne elsker hinanden. Det gælder både geografisk og kulturelt. Ingen kører 50 kilometer for at opleve, at andre har et nært fællesskab, men der er heller ingen, der kan få øje på den indbyrdes kærlighed, når de først skal overkomme en fremmed og uforståelig kultur.

En nyplantet menighed ejer en friskhed
Det er langt lettere at skabe en ny kirkekultur i en nydannet menighed. Vi forsøger ofte at trække i mennesker for at få dem ind i den eksisterende kirke ved at tilpasse den kirkes eksisterende kultur. Det kommer der kun modstand ud af.

Dem, der elsker den eksisterende menigheds kultur, mister en væsentlig værdi, og dem, der er fremmede for den menigheds kultur, får heller ikke deres behov dækket. Derfor skal vi etablere nye kristne parallelsamfund til den eksisterende kirke. Vi skal plante noget nyt ved siden af.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hvem mangler du?

Spørg dig selv: Hvem er her ikke? Vi kan ikke blive ved med at være kirke uden at række ud til dem, der ikke kommer. I stedet for at trække i dem skal vi gå ud og være kirke på deres præmisser.

Vi skal etablere kristne fællesskaber i deres komfortzone. Kirken skal være, som kirkens kontekst fordrer det. Vi skal være autentisk kirke og dække moderne menneskers behov.

Trin-for-trin træning

John McGinley påpegede, at Jesus i Lukasevangeliet kap. 10 giver de 72, han sender ud, en trin-for-trin træning i at bringe Guds rige til mennesker. Først skal de finde ’fredens barn’, bo hos dem og spise sammen med dem. Dernæst skal de helbrede de syge og endelig skal de sige til folk: Guds rige er kommet nær til jer!

Et menneske at knytte sammen med dig

Vi er sendt ud med den samme opgave, påpegede John McGinley, og dernæst begyndte han at træne deltagerne i at løse opgaven. Udgangspunktet er, at vi bærer Jesus Kristus´ nærvær med os og kan forløse det nærvær for et andet menneske.

Første trin er at finde frem til det menneske, Gud ønsker, at du skal forbinde dig med. Begynd med at bede om fred for din familie, din menighed og dine omgivelser. Bed dernæst Gud om at vise dig, hvem du er kaldet til at knytte til dig: ’Jesus, hvem vil du knytte til mig?’ Guds svar vil komme til dig i al stilfærdighed som et navn eller billedet af pågældende.

Dernæst skal du kontakte vedkommende. Det kan forekomme en uoverstigelig forhindring, men du kan også gøre det helt enkelt. Send en SMS! Hvis du tør, kan du skrive: ’Guds rige er kommet dig nær!’ Men du kan også holde dig til: ’Jeg kom til at tænke på dig – skal vi drikke en kop kaffe sammen?’ Eller måske: ’Skal jeg bede for dig?’ Din SMS vil fortælle modtageren, at du har lagt mærke til ham/hende og har omsorg for vedkommende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu – og alle, der deltog, oplevede det som givende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu…

Fortæl at Guds rige er kommet nær

Meningen er ikke, at vi skal holde teologisk velforberedte, gennemtænkte prædikener, hver gang vi er sammen med andre mennesker. Det drejer sig om det simple, at vi skal fortælle, hvad vi selv har oplevet. Vi skal have modet til at dele med andre, hvad troen betyder i vores eget liv.

Igen blev vi opfordret til at deltage i en øvelse. Vi fik til opgave at henvende os til en tilstedeværende, som vi ikke kendte på forhånd, og fortælle om en god oplevelse på stævnet. Også i denne øvelse deltog mange og vi fik en god oplevelse af at samle mod til at dele noget personligt med en fremmed.

Helbred de syge

Indledningsvis gav John McGinley os en model for konkret bøn for helbredelse:

• spørg den syge, hvad vedkommende hedder, og hvad problemet er

Her vil jeg bruge navnet Anne for nemheds skyld.

• læg hånden på skulderen – og kun på skulderen – af den syge (Anne) og bed:
  • tak Jesus, fordi du elsker Anne
  • tak, fordi du har omsorg for Anne
  • i Jesus´ navn befaler jeg, at sygdommen skal forlade Anne
  • kom, Gud Helligånd, og udvirk, at det sker.
  • Amen
  • bliv ved med at bede
• tag imod helbredelsen med glæde eller accepter, at helbredelsen ikke sker.

John McGinley påpegede, at det er de kristne, der oplever det som et problem, når helbredelsen udebliver. De syge har derimod ofte den holdning, at de jo ikke kan miste noget ved det. Ofte er de også overvældede over, at vi tror på, at det er en mulighed.

En personlig refleksion

Selve undervisningen var givende, og bøn om helbredelse er en rigdom for den kristne menighed, men den skal praktiseres personligt og i et mindre forum. Andre deltagere oplevede det berigende og rigtigt, men er det i orden at ’træne’ det, ved at lade uerfarne deltagere bede for tilstedeværende syge? Kan vi tillade os at udstille andre menneskers sygdom og skrøbelighed og gøre dem til genstand for offentlige forsøg? Vi ved erfaringsmæssigt, at ikke alle bliver helbredt – hvem skal samle de skuffede op bagefter, når forbederen er ’i lære’ i en træningssession?

Mere inspiration

“Kald til at plante” – Hanne Kiels interview med John McGinley før Sommerstævne ’23
Læs mere om “The Gregory Centre for Church Multiplication”

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Torsdag aften, den 20. juli ved halvsyv-tiden, begyndte en sand folkevandring mod den gamle gymnastikopvisningsplads ved fjorden. I den kølige danske sommeraften med frisk vestenvind i ansigtet og drivende lammeskyer, bredte der sig en stemning af glæde og forventning blandt deltagerne. Det er ikke hverdag i hverken BaptistKirken eller i Evangelisk Frikirke Danmark at døbe 12 mennesker – og slet ikke i Guds fri natur.

Omsluttet af Guds kærlighed

Christian Bylund, præst i baptistkirken i Tølløse, bød velkommen med beretningen om Jesu dåb fra Mattæus-evangeliet. Christian forklarede, at alle 12 dåbskandidater havde truffet en modig personlig beslutning:
”I har sagt ja til at være Guds forlængede arme og ben på jorden. Det er et stort skridt at tage. Et skridt, der kræver både mod og beslutsomhed.” Vi fik forklaret, at det, vi kender som dåb, på Jesu tid var en renselsesproces. Christian fortalte videre:
”Dåben er ikke en afslutning. Det er begyndelsen på en rejse med udfordringer. Men ligesom I i dåben omsluttes af vand, vil I også i fremtiden blive omsluttet af Guds kærlighed.”

Dåb i fjorden ved Lindenborg på Sommerstævne ’23 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Omsluttet af mennesker

”Paulus skriver til Galaterne at alle, der er døbt, tilhører Kristus. Derfor er I heller ikke alene,” sagde Christian Bylund til de 12 dåbskandidater. For at illustrere dette blev først familierne, derefter vennerne, så menighederne og endelig alle opfordret til at rejse sig. Flere end 800 mennesker stod bogstaveligt talt sammen med dåbskandidaterne i aftenvinden.

Dåb i fjorden

Den congolesiske familie til en af dåbskandidaterne sang for os. Flere af dåbskandidaterne fortalte, hvorfor de ville døbes i dag på Lindenborg. Og mens alle sang ”Vi holder ikke igen, vi bær’ vort offer frem” gik de 12 dåbskandidater sammen med deres præster ned til fjorden og ud i vandet i samlet flok.

Inden Jacob Vagner, præst i Baptistkirken i Roskilde, døber den første dåbskandidat, råber han gennem vindens sus: ”Er I med derinde?”. Det var vi.

En efter en svarede alle 12 dåbskandidater med tydeligt ”ja” på spørgsmålet: ”Tror du på Jesus Kristus som din Herre og Frelser?”. Hver eneste dåb blev efterfulgt af jubelråb fra Sommerstævnets børn og unge, og lidt mere afdæmpede klapsalver fra de ældre deltagere.

Efter bøn og velsignelse var verdens fortrædeligheder for et øjeblik skubbet i baggrunden af en umiddelbar glæde over, at mennesker også i dag vælger at finde meningen med livet I troen på Jesus.

Tag med til ‘dåbsfesten’ på video

Bøn for de døbte på Sommerstævne ’23 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Foto: Astrid Melkær Andersen

Publikum blev mødt af et musik-, danse- og lysshow, da Arina Mai gik på Store Scene i Lindenborg søndag eftermiddag. Arina ønsker at levere ambitiøs popmusik med et kristent budskab. Til at akkompagnere sig i denne odyssé havde Arina Mai medbragt sit eget 4-mands band og to dansere. De skulle sammen prøve at få stævnedeltagerne op af stolene med deres brag af et show.  Og et show gav de! Publikum blev budt på alt fra hitlisteværdige up-tempo popsange til intime ballader.

Årets tema på Sommerstævne er “Sendt”, og derfor var det skønt også at høre Arinas vidnesbyrd om at lære Jesus at kende og siden opleve at blive sendt ud i musikbranchen som bannerfører for den kristne tro.

Alt i alt giver Arina Mai og følge håb om, at kristusbanneret også vil blive løftet højt i den sekulære musikbranche.

Mere info om Arina Mai på hjemmesiden https://www.arinamai.com/ – eller lyt til musikken på Spotify, YouTube eller hvor du ellers lytter til musik.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Relateret

• 31. okt. 2025 - Musik som sjælesorg – “Døden er ikke at elske” fylder Kløvermarkskirken
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen
• 19. mar. 2025 - ”De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane…”
• 19. dec. 2024 - Min bøn for julen

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Umiddelbart inden LK1 blev det klart, at BaptistKirken efter valg til ledelsen ikke ville have en beslutningsdygtig ledelse. Jamie Lynn Cunningham trak sit kandidatur umiddelbart inden LK1. Jamies ”afbud” var fuldstændig uden dramatik og hovedpersonen oplyste selv om sin beslutning. Da Chin Chin (Biak Chin Par Lian), Chin Bethel Church Skjern, samtidig forlod ledelsen til fordel for en ansættelse som integrationsmedarbejder i BaptistKirken, var de valgtes antal reduceret til kun tre medlemmer.

Der mangler en

BaptistKirkens vedtægter er temmelig løse i forhold til antallet af medlemmer i ledelsen. I §7 kan man læse, at ”BaptistKirkens ledelse består af formanden og fire til seks medlemmer…”. Det giver stor fleksibilitet – indtil der kun er tre tilbage. Moses Lal Bawi Peng, CBC Esbjerg, var ikke på valg, mens Christian Bylund, Tølløse, og Bodil Højbak Møller, Herlev, var på valg og genopstillede.

”Med kun tre menige bestyrelsesmedlemmer opfylder vi ikke vores egne vedtægtskrav,” forklarede dirigent Bent Hylleberg. Hvis enkelte delegerede et kort øjeblik overvejede, at det var et mindre betydende problem, så blev de hurtigt revet ud af vildfarelsen da Bent fortsatte:
”Hvis vi ikke efterlever vedtægterne, kan det have konsekvenser både for samarbejdet med bankforbindelser og for vores godkendelse som trossamfund.”

Konsekvenser

Alle tilstedeværende forstod uden uddybende forklaring, at ”konsekvenser” ikke betød noget særlig positivt for BaptistKirken.

Der var brug for handling. Og det fik Landskonferencen.

Dirigenterne valgte at bruge ”undtagelsesparagraffen” i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference” – §5.5, der tillader ændringsforslag i sidste øjeblik, hvis der kan samles to tredjedeles majoritet af de afgivne stemmer.

Situationens alvor taget i betragtning var det ikke svært at samle cirka 100% opbakning til en ændret valghandling. På vej til frokost fik de delegerede endnu et alvorsord med fra dirigenten. Frit fortolket var budskabet:
”Find flere kandidater inden I kommer tilbage om en time!”

Krisens forløsning

Efter frokost fandt dramaet sin første forløsning: Hele seks kompetente kandidater blev opstillet til ”suppleringsvalget”. Umiddelbar glæde i forsamlingen og lidt hvisken på stolerækkerne om, at flere af kandidaterne vist var blevet spurgt tidligere, men havde sagt nej. En anonym delegeret kommenterede: ”Der er intet som en krise, der kan bringe os sammen…”

Valghandlingen forløb i to tempi: Først valg af de to ordinære kandidater gav overvældende opbakning til Christian Bylund og Bodil Højbak Møller. Derefter fulgte ”suppleringsvalget”, der gav valg til Pia Duebjerg Andersen, Lyngby, Lasse Åbom, Aarhus og Tine Kragh, Vrå.  Som suppleanter valgte Landskonferencen Christian Sofussen, Østhimmerland, Anne-Marie Winther, Vrå og Lisbeth Charlotte Emming, Odense.

Forløsningen var fuldstændig. Krisen var afværget – og mere til.

Eftertanke

Landskonferencen blev stillet over for en alvorlig udfordring: Manglende overholdelse af vedtægter får konsekvenser, negative konsekvenser. Ledelse og dirigenter havde kun kort tid til at finde løsninger. Det lykkedes – med landskonferencens hjælp. BaptistKirken har fået en fuldtallig ledelse og endda tre suppleanter. Men hvis en lignende situation indtræffer en anden gang vil det måske være en god idé at kaste et blik på §6.3 i ”Forretningsorden for Baptisternes Landskonference”, der siger: ”Kandidater kan undtagelsesvis opstilles frem til selve valghandlingen.” Krisen havde ikke været mindre, men vejen til løsning havde måske været kortere ved brug af §6.3?

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

”Kirkeplantning og personlig mission vil være det centrale indhold af min undervisning på Sommerstævnet”, forklarer John McGinley, ”for personlig mission og kirkeplantning hører sammen. Jeg er overbevist om, at Gud arbejder på at lære sin kirke, at den enkelte kristne skal udrustes til at følge kaldet til efterfølgelse og mission; ganske almindelige kristne skal arbejde med på at gøre Kristus kendt. Kirken er udfordret af, at vi har professionaliseret kirkens arbejde.

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet.”

Folk er hengivne kristne og trofaste kirkegængere; de udlever den kristne tro i deres hverdag, men de har aldrig fået mulighed for opdage deres egen rolle i Guds mission. Jeg vil vise, at alle kristne kan blive brugt af Gud til at nå nye mennesker og kan være med til at etablere nye kirker.”

John McGinley:

• universitetsuddannet i økonomi og geografi og derefter ansat som indkøber i stormagasinet Harrods – lærte at dele sin tro i meget sekulær sammenhæng – lægprædikant
• uddannet fra Trinity College Bristol i teologi og sjælesorg; plantede en ungdomsmenighed
• leder af kirke i Hounslow, Vestlondon – et team på 20 blev plantet i en ledig kirke, der blev til en kirke med 150 medlemmer
• Holy Trinity Church, Leicester: Vi dannede 25 missionale fællesskaber i byen og plantede fem kirker
• arbejder på en doktorgrad om kirkeplantning på Ashbury University
• leder organisationen ’Myriad’
• har skrevet bogen: The Church of Tomorrow – being a Christ centred people in a changing world
• læs mere på https://ccx.org.uk/myriad/

”Hvad er begrundelsen for, at en stor etableret kirke som Church of England[i] arbejder med kirkevækst?”

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet, menighederne består af ældre mennesker, og vi når ikke de yngre generationer. Før regnede vi med, at enhver, der ønskede at deltage i kirkens liv, ville komme i kirken, for kirken er tilgængelig, til stede og tager ansvar i lokalsamfundet. Men i missionsbefalingen siger Jesus: ’Gå og gør alle folk til mine disciple!’.”

”Det teologiske grundlag er, at kirken er blevet en institution fremfor en missionerende græsrodsbevægelse, der udvikler disciple. Kirken som institution er ikke kun af det onde – meget godt er kommet derfra, men kirken er blevet meget struktureret, og det betyder, at vi ikke har haft frihed til at tilpasse os omverdenens ændrede kultur. Resultatet er, at store dele af befolkningen nok har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.

Før blev næsten alle gift i kirken, og alle børn blev døbt. I dag bliver kun 15% gift i kirken, og cirka 10% af en årgang bliver døbt. Kirken står overfor et paradigmeskifte, og vi må stille os selv spørgsmålet: ’Er det faktisk rigtigt, at enhver, der ønsker at deltage i kirkens liv, vil komme i kirken?’

”Store dele af befolkningen har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.”

Efter min mening er der i dag både kulturel og geografisk afstand til kirken og mange barrierer. Kun omkring 6% af befolkningen går i kirke i løbet af en måned. Vi må spørge os selv, om nogle af de øvrige 94% af befolkningen vil ønske at følge Jesus, hvis historien om Jesus blev præsenteret for dem på fornyet og relevant måde. Det tror jeg, for de er skabt til fællesskab med Gud. Problemet er, at kirken er stivnet i sin særlige form, og den har ikke udviklet sig for at nå folk på nye måder.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Kirkeplantning

”Når vi danner kirke på en ny måde og på et nyt sted med det fokus at nå nye mennesker, der ikke er vant til at gå i kirke, er det vores erfaring, at nye mennesker kommer til tro og begynder at følge Jesus. Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.

Det er vores ambitiøse bøn og håb. Church of England har 12.000 sogne og kirker. Vi arbejder på at etablere nye kristne menigheder ved siden af de eksisterende. Vi prøver ikke at ændre den eksisterende struktur, men arbejder indenfor den.

”I knytter gamle etablerede kirker sammen med nye menigheder. Hvad er hensigten med det?”

”Vi etablerer et partnerskab mellem en gammel etableret kirke og en ny menighed og beder præsten i den etablerede kirke være mentor for den nye menighed, fordi præsterne har teologisk indsigt og erfaring med sjælesorg.

”Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.”

Begge dele er nødvendige for at sikre en sund kultur og teologi. Præsten er mentor, ikke leder af menigheden. Leder er derimod et almindeligt kristent menneske, der jo allerede har relationer til andre gennem naboskab eller andre netværk, som de kan invitere til at være med. De er allerede del af et fællesskab, men de har behov for kirkens opmuntring, støtte og hjælp til at bygge menighed med det fællesskab.”

”Har du nogle konkrete eksempler?”

”Ja, der er fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter, hvor der er spinning, motionshold, gymnastik osv. Man kan så melde sig til det, men også til ’Åndelig sundhed’ og ’Opdag den kristne tro’ arrangeret af kirke-teamet – og folk melder sig faktisk til. Dem inviterer de så til at deltage i et gudstjenestefællesskab i et af fitnesscenterets lokaler.”

”Vi har fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter.”

”Et andet eksempel er en gammel etableret kirke med ca. 20 aktive, der alle er +60 og de fleste +70 år. De havde hørt om vores arbejde med at etablere nye kristne fællesskaber og ønskede at forsøge. De har inviteret til ’kristent fællesskab for børnefamilier’. De mødes hver søndag i kirkens lokaler, men de sidder omkring borde, børnene leger, og man kan så stille spørgsmål og drøfte dagens tema.”

”Har de en bevidsthed om, at de er (i) kirke?”

”De opfatter sig primært som et fællesskab, men når den gamle sognemenighed falder væk, står og falder kirken i den landsby med, at de er kommet til at opfatte sig som kirke.”

”De opfatter sig primært som et fællesskab.”

”Hvad med gudstjenestens elementer som salmer, prædiken og bøn?”

”De er der, men formerne er meget anderledes. Prædiken består fx af en bibelhistorie og en kort introduktion til et tema og samtale om det. Bøn er der, men i en anden form. Til en gudstjeneste om tilgivelse fik man fx lejlighed til at skrive det, man ønskede tilgivelse for, på et ark papir. Papiret blev så kørt gennem en makulator som tegn på, at det skete var tilgivet, og man kunne lægge det bag sig.”

”Hvem skal tage initiativ til at danne et nyt fællesskab?”

”Hvis kirken inviterer, sker der intet. Hvis præsten inviterer, tænker folk: ’Det er en kirke-aktivitet’ – og der sker intet. Hvis lægfolk inviterer indenfor deres eget netværk til fællesskab på et kristent grundlag, så vil der være interesse for det.”

Land eller by

”Du har fortalt om erfaringer fra en landsby, men organisationens hjemmeside fokuserer mest på de store byer, selvom de fleste kirker ligger på landet. Hvorfor?”

”Størstedelen af kirkerne er små og baseret på landet, men størstedelen af befolkningen lever i de store byer. Derfor er det vigtigt at have fokus på kristent liv i dem.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Den teologiske begrundelse – igen

”Du efterspurgte den teologiske begrundelse. Den ene del er at skabe nye disciple; den anden er at skabe et fælles liv i efterfølgelse for almindelige mennesker. Det er langt lettere at skabe nye og anderledes normer for fællesskab om troen i et nyt fællesskab.”

”Bag mit spørgsmål om den teologiske begrundelse lå et ønske om at placere dine tanker i forhold til kirkevækst-bevægelsen og interkulturalisering /tværkulturel tilgang til mission – hvor hører du hjemme?”

”Jeg er glad for, at du rejser spørgsmålet, for jeg bryder mig virkelig ikke om kirkevækst-bevægelsens teorier. De forekommer i alt for høj grad baseret på vestens fokus på vækst og succes og management-teorier. Der er ikke noget i vejen med vækst, men når vækst bliver målet i sig selv, kommer det til at forvrænge evangeliet og fortrænge den tanke om kærlighed, der bør være central i ethvert kristent fællesskab. Fokus skal ikke være på det kristne fællesskabs størrelse, men på kvaliteten.”

”Hvad er de væsentligste kvaliteter ud over at dele Guds kærlighed?”

”Den kristne er kaldet til tre kærligheds-relationer: Kærlighed til Gud, kærlighed til andre kristne og kærlighed til næsten. Vi taler netop om kærlighed, fordi det beskytter os mod management-teorier og en program-styret tilgang, og samtidig rejser det spørgsmålet: ’Hvordan skal kærligheden udtrykkes i netop vores fællesskab?’”

[i] Church of England – Den engelske Kirke – har en position, der svarer til Folkekirkens i Danmark.

Links til mere information

Sommerstævne ’23 – webside med program og tilmelding

Hanne Kiels interview med John McGinley er på engelsk uden undertekster. På Sommerstævne ’23 bliver John McGinley tolket):

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke

Find flere

Sommerstævnet er årets store begivenhed, som samler deltagere fra hele landet. Her deler vi liv og tro med hinanden, og der er inspiration til menighedslivet derhjemme. Stævnet er fælles for Evangelisk Frikirke Danmark og BaptistKirken i Danmark, som sammen med børne- og ungdomsorganisationerne EFBU og BBU[1] arrangerer landets eneste tværkirkelige sommerstævne.

Sendt af Gud ind i verden

Stævnet er for alle generationer, og i programfladen er der noget for alle. Børn, teenagere, unge, familier og voksne i skøn blanding og hver for sig. Stævnet vil dog mere end at samle og skabe fællesskab. Det vil inspirere en til at se sig selv som sendt af Gud, hvor den enkelte er i hverdagen. At være sendt af Gud er en rød tråd i Bibelen, og Gud sender fortsat mennesker til tjeneste for hans rige. Stævnet sætter fokus på et centralt tema i kirken: At være mennesker, der er sendt af Gud – personligt og i fællesskab med andre.

Fokus på et centralt tema i kirken: At være mennesker, der er sendt af Gud – personligt og i fællesskab.

Tidsramme for stævnedagene

Stævnet begynder med åbningsfest søndag formiddag, men fra lørdag aften er campingpladsen åben og bestilte værelser klar. Der sluttes fredag middag med afslutningsfest. Hvis nogle ønsker at blive døbt vil det være muligt torsdag før aftenmødet, hvor man mødes ved fjorden. Dagene begynder med morgenbøn i Bakkehuset, som Bente Højris og Hanne Kiel leder. Dagene slutter med Late Night på Grønningen, hvor John Lorenzen og Tomas Lindholm har sammensat et musikalsk program med bl.a. Sofus Möglich, Bo Nielsen og Destiny Choir, der er et gospelkor fra International City Baptist Church.

Formiddagsundervisning

John McGinley, præst i den engelske kirke og medarbejder i ’The Gregory Centre for Church Multiplication’ underviser i missionalt menighedsliv og menighedsplantning.

Hvordan finder danskere tro i en kultur, hvor Gud er næsten ukendt, og hvad er det for en tro?

Anne Mie Skak Johanson, bl.a. Landssekretær for Danske Kirkedage, har undersøgt danskeres tro: ”Der er ikke mange, der kommer i kirken, men der tales og skrives åbent om åndelige opdagelser. Hvad er det, der sker? Hvordan finder danskere tro i en kultur, hvor Gud er næsten ukendt, og hvad er det for en tro?”

Camilla Westen, præst i Bethaniakirken i Aalborg, underviser fredag og Ruben Andersen-Hoel, tidligere præst i Vanløse Frikirke og nu leder af Medborgercentret Nordens Plads på Frederiksberg underviser i Soul-teltet mandag formiddag.

Eftermiddagsseminarer

Hver dag er der spændende seminarer, bl.a. ’Byens lykke – sendt til byen’ ved Jesper Oehlenschläger; ’Grøn Kirke – sendt for at passe på Guds grønne jord’ ved Sofie Larsen Kure; ’Pilgrimsvandring’ ved Lone Møller-Hansen; ’Forfulgte kristne’ ved Astrid Melkær Andersen; ’Menighedsplantning’ ved John McGinley; ’Kærlighedens fem sprog’ og ’Troen i hverdagen’. ’Jorden rundt på 80 minutter’ er et nyt tiltag. Her præsenteres de to kirkesamfunds internationale mission ved, at man kan bevæge sig rundt mellem missionsfelterne.

Aftenmøder

Michael Frost, Roskilde, taler ved åbningsmødet. Mandag er det Andrew Brunson, som på grund af sin tro sad i fængsel flere år i Tyrkiet; tirsdag er en lovsangaften med Jacob Bay og band; onsdag taler John McGinley og torsdag er det Ruth Cilwik Andersen.

I Foredragssalen er der møder mandag, tirsdag og onsdag. Hanne Kiel læser Børge Andersens digte; Nana Holm Green og Leo Hansen taler om omvendelsens veje; onsdag er det troshistorier fra migrantmenigheder ved Moses Peng, Chin Chin og Torsten Wendel-Hansen. Gospelkoret Destiny Choir synger.

Helt ekstraordinært er der koncert med Arina Mai og band søndag eftermiddag.

Særlige programpunkter

Helt ekstraordinært er der koncert med Arina Mai og band søndag eftermiddag. Hun er lovsangsleder i Københavns Frikirke og kommende stjerne på popscenen i Danmark. Hun har sunget i TV, udgivet musik og er uhyre populær på Spotify. Koncerten er gratis for stævnedeltagere og øvrige køber billet.

Kids, Beat, Urban og Soul har målrettede programmer for deres aldersgrupper. BaptistKirken har Landskonference mandag og Kvindenetværket årsmøde tirsdag.

[1] Evangelisk Frikirkes Børn og Unge, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Sommerstævne ’23 er et møde med andre mennesker på tværs af menigheder og kirkesamfund. Du får mulighed for at opleve et større kristent fællesskab end det, du færdes i til dagligt. Du bliver udfordret af kompetente undervisere, bliver klogere af inspirerende foredrag, lærer nye lovsange, kommer alt for sent i seng efter dybe diskussioner med nye venner. Det er nu, du tjekker, om der er kryds i kalenderen ud for uge 29.

Sendt…

I år er Sommerstævnets tema ”Sendt…”. Gud sender mennesker: Det er en af de røde tråde i Bibelen. Gud sender os til tjeneste for Ham og Hans rige – til gavn og glæde for de mennesker, vi møder. Gud sender fortsat mennesker. I det nære miljø og til fjerne egne af kloden. Derfor sætter Sommerstævne ’23 fokus på, at vi er mennesker, der er sendt af Gud.

John McGinley

Under en studietur til London i efteråret 2022 mødte Aalborg Præstenetværk John McGinley. Han efterlod så stort indtryk, at der var enighed om, at han skulle besøge os på Sommerstævnet ’23.

John McGinley er præst i den anglikanske kirke (Church of England). Han fortæller, at han allerede som ung præst i Leicester havde en længsel efter bringe evangeliet til mennesker, der ikke kender Jesus. I dag er denne længsel fortsat bærende i hans tjeneste. John McGinley arbejder for “The Gregory Centre for Church Multiplication”, der er Church of Englands missionsorganisation i England. Centret skal hjælpe kirker til at nå mennesker på nye måder. John McGinley arbejder med undervisning og træning af lægfolk, der ønsker at etablere nye trosfællesskaber.

På Sommerstævne ’23 underviser John McGinley to formiddage med udgangspunkt i Lukas-evangeliet, kapitel 10, vers 1 – 11. Han taler om teksten som et billede på kirken, der sendes af Jesus ind i vores samfund. 72 anonyme følgere får i teksten magt og autoritet: Det får vi også i dag, men det kræver mod at gå ud!

John McGinley taler også på et aftenmøde om behovet for Helligåndens kraft ud fra Apostlenes Gerninger, kapitel 1. Mission uden Åndens kraft bliver nemt pres og forpligtelse. Det er i Åndens kraft, vi oplever glæde og begejstring.

Endelig er der mulighed for at møde John McGinley til et seminar, hvor han sætter fokus på kirkeplantning: Sammen udforsker vi hvad, hvordan og hvorfor ud fra forskellige historier om, hvad Gud gør rundt om i verden.

Nyt stævneudvalg i arbejdstøjet

I år er al planlægning af Sommerstævnet samlet i et enkelt udvalg. På den måde er både ansvar og overblik samlet et sted. Pia Rosendal Daugaard, ansat på Evangelisk Frikirke Danmarks sekretariat, er stævnekoordinator. Hun forsøger at holde styr på økonomi og planlægning og resten af udvalget, der består af:

• John Nielsen, John Lorenzen og Tomas Lindholm fra Evangelisk Frikirke Danmark.
• Torben Andersen, Lars Midtgaard og Lotte Boeriis fra Baptistkirken i Danmark.
• Mette Sloth og Christoffer Bækgaard fra de to ungdomsorganisationer Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund og Evangelisk Frikirkes Børn og Unge.

Derudover består udvalget af to kommunikationsmedarbejdere, Astrid Andersen og Henrik Andersen.

Alle glæder sig til at planlægge og afvikle sommerens absolutte højdepunkt. Der er optimisme, god stemning og højt humør, når udvalget mødes.

Følg med!

Du kan følge med på Sommerstævnets webside: https://www.sommerstaevnet.dk/ og på Sommerstævnets sociale medier:

• Facebook: https://www.facebook.com/sommerstaevne
• Instagram: https://www.instagram.com/sommerstaevne/

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere