Lyt til artiklen:

I en bil på vej til lufthavnen i Kigali sidder Wenceslas Twagirayesu sammen med en udsending fra den danske ambassade i Kampala i Uganda. Det er den 12. januar 2024, dagen efter Wenceslas er blevet frikendt for medvirken til folkedrabet i 1994 i Rwanda.  I næsten 6 år har han siddet fængslet i Rwanda. Det her er tidspunktet, han har set frem til og troet på, ville komme en dag: Han på vej hjem eller med hans egne ord: ”Hjem til Danmark”.

Men Wenceslas tog fejl. Han var ikke på vej hjem til Danmark.

Wenceslas og Morten på besøg hos deres nygifte venner (Foto: Morten Kofoed)

Efterladt på gaden i Kigali

Vi springer et par måneder frem til midt i marts.

Morten Kofoed er International Sekretær i BaptistKirken. Han kører ad hovedvejen nordpå fra Butare til Kigali i Rwanda. På passagersædet sidder Wenceslas Twagirayesu. De har besøgt BaptistKirkens projekt for ”Young Single Mothers” i Butare. De har også været forbi en fælles bekendt, der netop er blevet gift. Wenceslas er glad. Det er første gang i mange år, han kan rejse rundt i Rwanda. Han takker Morten for turen og glæder sig over Rwandas natur. Han er en fri mand med en tankevækkende historie.

Morten tænder mobiltelefonen og sætter den til at optage. Og Wenceslas fortæller:
”Fredag den 12. januar blev jeg hentet i fængslet af en fra det danske udenrigsministerium. Han vil køre mig i lufthavnen med det samme. Og han har bedt mine venner i Danmark om at skaffe en flybillet. Men da vi kommer tæt på Kigali, siger han: ’Ved du hvad, Wenceslas, situationen har ændret sig. Du skal ikke til lufthavnen og flyve til Danmark i dag.’ Så spurgte jeg ham med lav stemme: ’Hvorfor?’”.

Han svarede, at han netop havde fået at vide, at sagen var anket, og at jeg ikke måtte rejse. Han fortalte også, at de rwandiske myndigheder ville tage sagen op med Danmark ugen efter. På det tidspunkt fik jeg et chok! Men jeg håbede, at samtalen ugen efter ville give mulighed for at jeg kunne rejse. Men det skete heller ikke. Man ville fortsætte samtalerne, og det har man gjort lige indtil nu. Men der sker ikke noget.

Nogle gange når jeg tænker på det, er jeg i chok og bliver ked af det. Men jeg prøver hele tiden at finde tilbage til glæden, selv om det er svært, for hverken Danmark eller Rwanda vil have mig.

Det er kun mine venner derhjemme, min kirke og min familie, der bekymrer sig. Nu prøver jeg bare at overleve her. Nogle gange tænker jeg: Hvis jeg ikke havde min familie og min kirke, hvis jeg er blevet forladt her: Hvem var jeg så her i Rwanda?”

Hvem var Wenceslas efter frifindelsen i januar, hvis ikke det var for hans venner, hans kirke og hans familie? En dansk statsborger, udleveret til årelang retsforfølgelse i Rwanda, frikendt – men med rejseforbud – og efterladt på gaden i Kigali af både Danmark og Rwanda.

Wenceslas under retssagen (Foto: Pirvat)

Tiden i fængsel

Det er svært at forestille sig, hvordan det er at sidde i fængsel. I Rwanda. I næsten seks år uden dom, som anklaget i en retssag, der kører i tomgang det meste af tiden. Wenceslas har prøvet det:
”Da jeg kom i fængsel i Rwanda, var jeg bange. Jeg troede ikke, jeg ville overleve det. Men da jeg begyndte at tale med de andre fanger, forstod jeg, at jeg måtte komme videre med mit liv.”

Wenceslas var fængslet i en særlig international afdeling kun for udlændinge. Han fortæller, at der var løbende udskiftning af de andre indsatte i afdelingen. Ingen var der længere end to år. Blandt fængselspersonalet var der meget forskellig opfattelse af, hvordan fangerne skulle behandles. Men Wenceslas pointerer, at der aldrig var ballade på den internationale afdeling. Der var ikke vold mod de indsatte og han har ikke lidt fysisk overlast:
”Men i afdelingerne for de lokale, der havde de det dårligt,” fortæller Wenceslas, ”De blev tævet af personalet. De blev også tortureret – men det skete ikke på den internationale afdeling. Det handler meget om, hvordan du administrerer dit liv i fængslet: Du kan gøre livet lettere eller du kan gøre det sværere. Men jeg prøvede hele tiden at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre livet lettere. Det var derfor, jeg kunne klare mig igennem i fængslet.”

Wenceslas fik besøg fra ambassaden i Kampala i Uganda hver tredje måned. Alle indsatte i den internationale afdeling blev overvåget af deres respektive udenrigstjenester. Fængselsledelsen respekterede også udleveringsaftalen mellem Danmark og Rwanda, der sikrede Wenceslas regelmæssige besøg: En aftale, der ifølge Wenceslas, for det meste blev overholdt. I nogle tilfælde fik man endda lov til at gennemføre besøgene på fængselsdirektørens kontor.

Friske avocadoer fra Nyanza

Morten og Wenceslas passerer Nyanza lidt nord for Butare. I vejkanten er der en vejbod, hvor de lokale sælger avocadoer. Ikke avocadoer som dem vi kender fra supermarkedet. Her har avocadoerne en størrelse, så man skærer en skive og bliver mæt af den.
”De der avocadoer fra Nyanza. Det er bare de bedste. Men nogle gange snyder de med dem. De plukker dem inden de er modne og tager dem med hjem og koger dem!” fortæller Wenceslas.  Morten griner. Han har selv været udsat for tricket, så han ved udmærket, hvordan umoden, kogt avocado smager. Efter seks år i fængsel uden friske avocadoer fra Nyanza, frister tilbuddet om at standse ved den næste vejbod.

På den internationale afdeling i fængslet fik fangerne tre daglige måltider. Og langt bedre mad end de almindelige fanger fik, fortæller Wenceslas. Til morgenmad blev der endda serveret både brød og te. Men ingen friske avocadoer fra Nyanza.

Fra besøget hos “Young Single Mothers” og LLCCM-projekterne (Foto: Morten Kofoed)

Et utroligt vidnesbyrd

Ingen ville undre sig, hvis Wenceslas var blevet en vred og bitter mand. Men sådan er det ikke gået. Når man lytter til Wenceslas fortælling på optagelsen fra bilen, fylder taknemmelighed alle mellemrummene mellem dækstøj, modkørende trafik og dyttende biler. Flere gange nævner han sine venner i Danmark, kirken og børnene. Om det øjeblik han modtog dommen og blev frifundet siger Wenceslas:
”Det var ligesom et mirakel for mig! Min forsvarer og mine venner har kæmpet for, at vi kunne få ret i denne her sag. Det var svært at tro på. Men jeg var overbevist om, at hvis retten kiggede ordentlig på min sag – så gik jeg fri. Da dommeren sagde: ’Du er en fri mand’, så takkede jeg Gud. For det er Gud, der har brugt forskellige mennesker til at hjælpe i min sag. Så da jeg blev fri, takkede jeg bare Gud.”

Det var troen, der bar Wenceslas gennem næsten seks års fængsel:
”Af natur er jeg et glad menneske. Det gjaldt også, da jeg var i fængsel. Alle spurgte mig: ’Hvorfor er du glad, Wenceslas?’ Jeg svarede altid, at jeg har min Gud, der giver mig kraft til at være glad. Når jeg støtter mig til Ham, får jeg tro på, at alting kan gå godt i mit liv.”

Wenceslas fortæller, at hans yndlingsskriftsted er Salme 23. Han vil gerne citere for Morten i bilen, men et enkelt dansk ord er blevet væk i hukommelsen. Wenceslas spørger Morten, om det er i orden at sige det på fransk? ”Dieu est mon berger” – ”Herren er min hyrde” oversætter Morten og Wenceslas fortsætter:
”Det er på den måde, jeg støtter mig på Gud. Uden Ham er jeg ingenting. Med Ham kan alt gå godt.”

”Dieu est mon berger”

Hvad sker der nu?

Wenceslas fortæller, at han er i løbende kontakt med sin advokat i Rwanda. Han er også i regelmæssig dialog med udenrigsministeriets personale i Kigali, der altid er venlige og forsøger at hjælpe. Men der er grænser: Uanset personalets hjælp i det daglige vil de danske myndigheder ikke hjælpe Wenceslas økonomisk. Danmark hævder, at det er Rwandas opgave. Rwandas regering har ikke en eneste gang kontrolleret, hvor han opholder sig. Og hjælp til at opretholde livet kommer næppe. I dag er Wenceslas fanget i Kigali. Gode venner sørger for, at han har et sted at bo og mad på bordet.

”Jeg ved ikke præcis, hvad der kommer til at ske. Men min forsvarer her i Rwanda har fortalt, at han er i gang med at svare på myndighedernes anke i sagen mod mig. Det er det eneste, jeg ved. Jeg har også prøvet at tale med udenrigsministeriets folk i Kigali. De er meget hjælpsomme, men ved de meget mere? Jeg venter på, at der kommer en dialog i gang mellem Danmark og Rwanda. Hvordan skal jeg leve her? Nu har jeg ventet i to måneder og jeg ved ikke, hvad der sker med min sag.”

“Nu har jeg ventet i to måneder og jeg ved ikke, hvad der sker med min sag.”

Der kommer en ny tid

Wenceslas ved, at Gud fortsat er med ham. Han har overvejet, hvordan den først tid skal bruges, når han kommer hjem til Danmark:
”Først vil jeg gerne finde et stille sted og få tankerne på plads igen. Et sted hvor jeg kan isolere mig lidt og komme tæt på Gud igen. Men derefter – så skal jeg bare finde noget arbejde igen.”

Men lige nu, i bilen mellem Butare og Kigali, hvor Wenceslas et øjeblik har mulighed for at reflektere over sin situation, kommer taknemmeligheden til at fylde:
”Jeg er taknemmelig for baptisterne i Danmark. For min kirke. De har været med hele vejen i fængslet med bøn og med hjælp. Og det stoppede ikke med mig: De tog sig også af mine børn. Jeg beder Gud velsigne alle hjemme i Danmark.”

Inden bilen ruller ind i Kigali, får Wenceslas det sidste ord:
”Jeg glæder mig bare til at komme hjem og stå i min kirke og takke Gud og takke alle de mennesker, der har hjulpet mig.”

Læs eller se mere om sagen

På baptist.dk:
Hvor mange gange vil det danske retssystem svigte en dansk statsborger?
“Folkemordets ofre – dansk baptist på anklagebænken i Rwanda”
Retssag mod dansk statsborger fortsætter i Rwanda

På Danmarks Radios webside:
“Vidner skifter forklaring i sag om folkedrab mod dansk statsborger”
“Min ven er anklaget for folkedrab”
“Dansk mand i lyserød fangedragt er netop nu for retten – anklaget for folkedrab i Rwanda”
“Vidner løj i sag om massedrab i Rwanda – blev lovet en ko”

Seneste på dr.dk den 27. februar 2024:
“Han blev frikendt for folkedrab i Rwanda. Men Wenceslas må stadig ikke vende hjem til Danmark”

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse

Find flere

Lyt til kommentaren:

Midt i december 2018 får jeg i min egenskab af præst lov at være hos min ven Wenceslas Twagirayezu, den sidste time inden han bliver ført ud til flyet, der skal bringe ham til Rwanda, anklaget for forbrydelser i forbindelse med folkemordet i 1994. Dansk by- og landsret godkendt, at han kan udleveres til retsforfølgelse i et land, hvor eksperter vurderer, man ikke kan være sikker på at få en fair rettergang.

Kommissærens løfte

Til stede sammen med os i lokalet er også den repræsentant fra dansk politi (SØIK), der skal eskortere Wenceslas til Rwanda. Det sidste, jeg hører politikommissæren sige til Wenceslas, er, at om cirka tre måneder vil han være tilbage i Danmark, enten som en fri mand eller for at afsone sin straf. Wencelas er dansk statsborger og vil derfor skulle afsone en eventuel straf i Danmark, og de rwandiske myndigheder har lovet, fortæller kommissæren, at sagen vil blive afviklet hurtigt. Det troede hverken Wenceslas eller kendere af Rwanda på ville blive tilfældet.

Politikommissærens udsagn kom heller ikke til at holde stik. I december 2023 var det fem år siden, at Wenceslas blev udleveret, og inden da havde han sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel fra maj 2017. Der er gået i alt seks et halvt år siden anholdelsen.

Wenceslas Twagirayezu, (Privat foto)

Trods alt tålelige forhold

Jeg har besøgt Wenceslas i fængslet i Rwanda. Han har haft acceptable forhold. I kraft af sit danske statsborgerskab har han boet i en sektion for internationale fanger. Han har derfor undgået at skulle sove i en køje i overfyldte sale under kummerlige forhold. Sagen er trukket ud, fordi den rwandiske anklagemyndighed gentagne gange har fået sagen udsat.

Et foreløbigt punktum

For nylig blev der så sat et foreløbigt punktum for sagen. Den 11. januar 2024 blev Wenceslas pure frifundet ved retten i Rwanda. DR var til stede og filmede, da hans børn, jeg og nogle venner fik overbragt nyheden per telefon. Dagen efter kunne Wenceslas forlade fængslet som en fri mand. Samme dag ankede den rwandiske anklagemyndighed kendelsen.

Tilliden til retsvæsenet sat på prøve

Jeg må indrømme, at forløbet i byretten i Hillerød og senere i Østre landsret var en hård prøve for den tillid til det danske politi og retsvæsen, jeg er vokset op med at have. Det virkede besynderligt, at Wenceslas, efter så mange år og efter gennemførelsen af omkring 100.000 retssager mod anklagede, pludselig kunne identificeres som en central skikkelse i folkemordet. Wenceslas har aldrig tidligere været sat i forbindelse med folkemordet: Til gengæld har han ytret sig kritisk om styret i Rwanda. At Danmark udleverede ham på de vidneudsagn, der blev fremlagt, var chokerende. Det var også chokerende for kendere af Rwanda, at dansk politi fæstede lid til Rwandas forsikring om en hurtigt afviklet retssag.

Wenceslas har aldrig tidligere været sat i forbindelse med folkemordet: Til gengæld har han ytret sig kritisk om styret i Rwanda.

Strandet i Rwanda uden hjælp fra den danske stat

Nu undrer man sig igen. For det første over, at en dansk statsborger, der er frikendt ved retten i et andet land, ikke modtager nogen hjælp fra danske myndigheder. Vi, Wenceslas’ venner, betaler hans kost og logi. Det klarer vi nok. Men det er chokerende, at danske myndigheder ikke kan formås at anmode Rwanda om at lade ham rejse hjem til sin kone og sine børn efter seks et halvt år, i det mindste indtil en eventuel ankesag kan føres (det kan tage op til et år at afgøre).

Medier og politikere engagerer sig (heldigvis) i en sag om en ung dansk pige, Elvira Pitzner, der kommer i klemme i retssystemet i Dubai. Men ingen interesserer sig for en dansk statsborger, der er blevet kørt rundt i det rwandiske retssystem i fem år og yderligere halvandet år i dansk varetægtsfængsel. Hvad er årsagen til den danske stilhed i denne sag?

Ankesag? Det havde Danmark ikke forudset

Det kan også undre, at de danske myndigheder i forbindelse med udleveringen har lavet en aftale med Rwanda om, hvad der skulle ske i sagen, hvis Wenceslas blev henholdsvis frikendt eller dømt. I begge tilfælde skulle han tilbage til Danmark, enten som en fri mand eller for at afsone sin straf. Derimod er der ikke lavet en aftale om, hvad der skulle ske, hvis han blev frikendt, men sagen blev anket. En situation, der sagens karakter taget i betragtning, nok ikke kan komme som et overraskende udkomme.

Vi mangler forklaringer – og handling

Alt i alt står jeg og andre tilbage med alvorlige spørgsmål i forhold til retssikkerheden i Danmark og danske myndigheders ansvar for (alle slags) danske statsborgere, der kommer i klemme. Hvad blev der af vores selvbillede som et land, der vægter den enkelte borgers ret og rettigheder højt? Vi mangler nogle gode forklaringer fra Udenrigsministeriet og rigspolitiet. Og endnu mere mangler vi handling.

Læs eller se mere om sagen

På baptist.dk:
“Folkemordets ofre – dansk baptist på anklagebænken i Rwanda”
Retssag mod dansk statsborger fortsætter i Rwanda

På Danmarks Radios webside:
“Vidner skifter forklaring i sag om folkedrab mod dansk statsborger”
“Min ven er anklaget for folkedrab”
“Dansk mand i lyserød fangedragt er netop nu for retten – anklaget for folkedrab i Rwanda”
“Vidner løj i sag om massedrab i Rwanda – blev lovet en ko”

Seneste på dr.dk den 27. februar 2024:
“Han blev frikendt for folkedrab i Rwanda. Men Wenceslas må stadig ikke vende hjem til Danmark”

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse

Find flere

Lyt til artiklen her:

I maj måned er det seks år siden den danske statsborger, Wenceslas Twagirayezu, blev udleveret til retsforfølgelse i Rwanda. DR TV har i foråret 2023 dækket sagen i to omgange i magasinet ”Horisont”. Udsendelserne forholdt sig kritisk til grundlaget for udleveringen og muligheden for en retfærdig rettergang i Rwanda. Sagen kunne have medført en mediestorm. Men både politikere og medier har været stille – helt stille.

”Horisont”-udsendelserne gav anledning til undren

Baptist.dk har talt med Wenceslas’ gode ven Rasmus Hylleberg, der også medvirkede i ”Horisont”-udsendelserne. Rasmus fortæller om den manglende reaktion:

Wenceslas under retssagen (Foto: Rasmus Hylleberg)

”Der er ikke nogen, der har fulgt op på sagen. Og det er super-ærgerligt! Nogle gange er man heldig at ramme mediestrømmen – men ikke her. Det havde været fedt, hvis medierne havde fulgt op. Det håber jeg fortsat, de gør på et eller andet tidspunkt.”

De to “Horisont”-udsendelser ramte dagligstuerne i den bedste sendetid. Uanset den manglende reaktion i medierne har Rasmus fået en del personlige henvendelser efter sagen. Mange undrer sig over udleveringen af Wenceslas, når anklagemyndigheden i Danmark fandt, at der ikke var grundlag for at rejse sag. Det vækker også undren, at den danske stat ikke forholdt sig mere kritisk til Rwandas retsvæsen på udleveringstidspunktet, end tilfældet var.

Det sidste forklarer Rasmus med den generelle holdning til Rwanda i 2017, da udleveringssagen kørte:
”På baggrund af en række rapporter, der beskrev fremskridtene i Rwanda, var den politiske stemning i nordvesteuropa, at nu måtte man anerkende Rwanda og begynde udlevering – også af statsborgere. Det har ændret sig igen efter nogle dårlige eksempler. Men det var den stemning, Wenceslas blev fanget i.”

Politikerne afventer dommen

“Horisont-udsendelserne har virkelig flyttet noget,” fortæller Rasmus og fortsætter:
“Der er mange engagerede baptister, der er interesseret i sagen. Men der er også kommet reaktioner fra andre sider, hvor man har fulgt sagen mere fra sidelinjen. Måske har man tænkt: ’Nå ja, du tror han er uskyldig, men det er jo også fordi, han er din ven’. Mange er kommet tilbage og har givet udtryk for, at der måske er mere hold i sagen, end først antaget.”

Rasmus Hylleberg fremhæver, at det er helt naturligt, at politikere ikke udtaler sig i en verserende sag. Alligevel er det hans fornemmelse, at mange politikere har set ”Horisont”-udsendelserne. Rasmus har både i en kronik i Politiken den 22. april 2022 og i opslag på sociale medier redegjort for sit syn på sagen.

“Horisont”-udsendelserne støttede i vidt omfang Rasmus Hyllebergs påstande. Selv om ”Horisont” ikke fælder dom, efterlader udsendelserne indtryk af en retssag med iscenesatte vidner og konstruerede beviser.

Den 29. juni fortsætter sagen i Kigali. Ved det seneste retsmøde i december blev sagen udsat. Wenceslas forsvar havde fået lov til at inddrage det danske politis afhøringsrapporter af rwandiske vidner. Men rapporterne var ikke blevet oversat. Det har Rasmus følgende kommentar til:
”Det har været en helt urimelig lang proces, og jeg synes Danmark har svigtet ved at være så passive undervejs, men nu er dokumenterne oversat, og vi forventer, at sagen genoptages og kan afsluttes i løbet af nogle måneder.”

baptist.dk bringer denne historie fordi…

Wenceslas Twagirayezu er flygtning fra Rwanda. Han kom til Danmark i 2001 og fik asyl. Wenceslas er et vellidt og aktivt medlem af Korskirken i Herlev.

Rasmus Hylleberg er Wenceslas ven. Rasmus har været aktiv i Rwanda-spørgsmål siden folkemordet i 1994. Han har et indgående kendskab til landet og det politiske system. Rasmus var sammen med sin familie udsendt til Rwanda for BaptistKirken i perioden 2015 – 2017.

Baptist.dk forholder sig ikke til Wenceslas’ skyld eller uskyld.

Danske retsprincipper siger, at man er uskyldig, indtil der falder dom. I denne sag har en dansk statsborger og baptist siddet varetægtsfængslet i udlandet i 6 år uden dom. Myndighederne i Danmark fandt ikke grundlag for en sag, alligevel udleverede Danmark Wenceslas til retsforfølgelse i Rwanda. Det kalder på debat!

Det afgørende bevis?

På et tidspunkt i sagsforløbet, hvor kun det danske politi var bekendt med Wenceslas’ version af hændelsesforløbet, finder Rasmus Hylleberg frem til en tilsyneladende vigtig kvittering. Dokumentet understøtter påstanden om, at Wenceslas befandt sig i Congo den 8. april 1994. Den dag, han er anklaget for at deltage i folkemordet.

”Jeg er meget spændt på, hvad de siger til dokumentet i Rwanda. Der er mange, der siger, at Wenceslas ikke har en chance for at blive frikendt i Rwanda. Men det tror jeg faktisk, han har. Rwanda er blevet voldsomt kritiseret og beskyldt for kidnapning efter sagen mod Paul Rusesabagina (der var inspiration til Hollywood-filmen ”Hotel Rwanda”, red.). Sagen er politisk og måske har Rwanda brug for at bevise, at de har et retssystem, der tager beviser alvorligt,” fortæller Rasmus.

Rasmus fremhæver, at kvitteringen er undersøgt på foranledning af Landsretten i Danmark. Danske kriminalteknikere har bekræftet, at Wenceslas har underskrevet kvitteringen.

Rasmus Hylleberg under retssagen (Foto: Rasmus Hylleberg)

”Jeg var meget overrasket over, at DR ikke omtalte kvitteringen i ”Horisont”, som viser han var i Congo samme dag, som han er beskyldt for at deltage i og lede to store massakrer. Jeg forstår ikke den redaktionelle prioritering, men DR valgte at fokusere på troværdigheden i vidneudsagnene i sig selv, og det stod heldigvis også stærkt, selvom kvitteringen jo meget fint havde underbygget det også,” siger Rasmus.

Afsoning i Danmark?

Hvis Wenceslas bliver dømt, er der truffet aftale mellem Danmark og Rwanda om, at han skal afsone i Danmark. Rasmus fortæller, at mange har spurgt ham, om det er en aftale, der holder. Lige på det punkt er Rasmus sikker:
”Det er jeg simpelthen ikke i tvivl om. Rwanda har ikke interesse i at bryde en så klar aftale med et europæisk land. Det vil gøre det umuligt for dem at samarbejde om andre udleveringssager fremadrettet, hvis de ikke holder aftalerne. Rwanda er dygtig nok, til at køre det her helt efter bogen.”

Personlige konsekvenser

Rasmus fortæller, at Wenceslas efter omstændighederne har det godt. Men seks års varetægtsfængsling og gentagne udsættelser af retssagen slider naturligvis. I ”Horisont”-udsendelserne mødte man Wenceslas’ ældste søn, Héritier, en reflekteret ung mand, der forsøgte at forstå, hvad der foregik.

Wenceslas søn, Héritier Mugisha, under retssagen (Foto: Rasmus Hylleberg)

Rasmus Hylleberg siger det med ordene: ”Héritier har været mega-sej hele vejen igennem. Men hans søskende har også håndteret det rigtig flot, selv om det åbenlyst har været hårdt for dem. Især for Héritier, hvor man efter udsendelserne frygter, at mange, der kender ham, tænker: ’Du er utrolig sympatisk, Héritier. Vi er sikker på, du holder af din far… men mon ikke der er noget om sagen.’

Uanset udfaldet vil Wenceslas altid være stemplet. Det er også ekstremt hårdt for hans børn.”

Rasmus fortæller også om en helt urimelig behandling af Wenceslas hustru. I sommeren 2022 får hun besked fra Udlændingestyrelsen om, at hun er udvist af Danmark:

“Begrundelsen er, at hendes opholdstilladelse er bortfaldet, da Wenceslas er udrejst af Danmark. Udlændingestyrelsen afviser, at reglerne giver mulighed for andre fortolkninger, selv om det er Danmark, der har udvist Wenceslas. Sagen stopper først, da Udlændingenævnet giver hustruen medhold: Det er ikke rimeligt at udvise en dansk statsborgers ægtefælle, når der ikke er faldet dom i sagen.”

”Jeg kender Rwanda…”

Om baggrunden for sit eget engagement i sagen fortæller Rasmus Hylleberg, at han brugte lang tid på at tænke sagen igennem. Han præsenterede sagens forløb og faktuelle oplysninger for en række rwandere, både hutuer og tutsier: Alle var på baggrund af hændelsesforløbet og en række konkrete forhold i sagen enige om Wenceslas uskyld. Så var beslutningen om at støtte Wenceslas ikke svær at træffe.

”Jeg er ikke overbevist om Wenceslas’ uskyld, fordi jeg kender ham – jeg er overbevist om, at han er uskyldig, fordi jeg kender Rwanda!” slutter Rasmus.

Læs eller se mere om sagen

På baptist.dk: “Folkemordets ofre – dansk baptist på anklagebænken i Rwanda”

På Danmarks Radios webside:
“Vidner skifter forklaring i sag om folkedrab mod dansk statsborger”
“Min ven er anklaget for folkedrab”
“Dansk mand i lyserød fangedragt er netop nu for retten – anklaget for folkedrab i Rwanda”
“Vidner løj i sag om massedrab i Rwanda – blev lovet en ko”

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse

Find flere

Billedtekst til billedet herover: Wenceslas sammen med sin advokat under retssagen. DR filmer alle vidneforklaringerne denne uge.

Mit humør stiger altid et par grader, når jeg flyver ind over de tusind højes land Rwanda og lægger an til landing i Kigali. Rwanda har haft en særlig plads i mit hjerte, siden BaptistKirken gav mig muligheden for som nyudklækket student at komme tæt på vores missionsarbejde tre måneder i foråret 1994.

Afrikas mørke hjerte

Heritier og Rasmus i Kastrup på vej til retssagen i Rwanda.

Men Rwanda er også et komplekst samfund, the heart of darkness, her midt i det smukkeste Afrika, hvor glade smil gemmer på hemmeligheder, løgne og fremtidshåb.

Denne gang er humøret mere tungt ved indflyvningen. Jeg har besøgt Wenceslas to gange i det rwandiske fængsel de seneste tre år, og her i april 2022 er jeg taget afsted igen med Wenceslas’ ældste søn, Heritier, for at følge retssagen, som endelig ser ud til at være på vej mod en afslutning.

Wenceslas har været et vellidt og aktivt medlem af Korskirken, siden han kom til Danmark i 2001 og fik asyl. Og han er vellidt i fængslet blandt medindsatte og fangevogtere her i Rwanda. Det er let at mærke, når vi er på besøg.

Gud kender sandheden

Wenceslas er efter fem års varetægtsfængsling fortsat ikke dømt for noget, og på trods af den vanskelige situation med afsavn fra venner og familie – især hans fire børn og hustru – samt det helt enorme pres, han er under med de tunge anklager og udsigten til en mulig livstidsdom, er han rolig. “Gud kender sandheden”, siger Wenceslas og smiler, hver gang jeg spørger, hvordan han kan undgå at være meget bitter. Han nægter sig skyldig.

Heritier og Wenceslas i samtale under retssagen. Der er meget at tale om efter fem lange års adskillelse.

Fængslet har 7000 indsatte, men Wenceslas er blandt de ca. 25 internationale fanger, der har deres egen afdeling med særlige forhold. Det er et blandet selskab, som næppe kunne strikkes mere fantasifuldt sammen i en roman. Her bor en blanding af de værste krigsforbrydere både fra Sierra Leone og Rwanda, nogle af folkemordets anonyme håndlangere og så en håndfuld varetægtsfængslede, der lige som Wenceslas er udleveret af Europa til Rwanda og afventer en dom.

Fange på 1. klasse

De almindelige fanger bor på store sovesale, to mand deler en madras, og maden er ikke den mest nærende, mens Wenceslas og de øvrige FN-fanger hver har et lille værelse med bord, stol og seng, et fællesareal med fjernsyn og telefon, og så får de almindelig mad. Men der er ikke internet, så det er svært at følge nyheder fra Danmark, og hverdagene er monotone og lange.

Wenceslas Twagirayezu

“Det betyder alt for mig, at jeg véd, at jeg stadig er med i menighedens tanker og forbøn,” siger han og holder om trækorset, som han fik af Ole Lundegaard i Korskirken, lige inden han blev udleveret. Sammen med den lyserøde fangedragt følger korset Wenceslas overalt.

Korset er med overalt

Korset er også med i retten, hvor vi over fem lange dage hører mange vidneforklaringer. I alt gransker 33 vidner hukommelsen og må genopleve de grusomme måneder for at give os et billede af, hvad der skete for 28 år siden netop i de her aprildage – og hvilken rolle Wenceslas spillede. Militsleder og folkemorder, der selv i rigelig mængde jagtede og dræbte tutsier, eller et uskyldigt offer for et kompliceret retsopgør, hvor hævn og retfærdighed ofte har været følgesvende.

Det er vigtigt, at de skyldige, som hidtil er sluppet fra at stå til ansvar for deres forbrydelser, straffes. Det skal Danmark selvfølgelig støtte op om, og det har vi også altid gjort som danske baptister.

Sandheden er dog en meget vanskelig størrelse i et land, der stadig heles efter folkemordet, og vi må som danske baptister bede for, at retssagen lykkes med at komme den nærmere de kommende uger, så de skyldige dømmes, de uskyldige går fri, og rwanderne kan samles om at bygge fremtiden sammen. Jeg véd, det også er Wenceslas’ største ønske.

Hvis du vil læse mere om sagen, kan du læse Politikens Kronik på lørdag den 23. april, hvor Rasmus Hylleberg har skrevet om folkemordet, retsopgøret og hvorfor Wenceslas efter hans opfattelse er uskyldig i anklagerne.

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse

Find flere