Søren P. Grarup

• baptistpræst
• salmedigter
• medvirkede ved udgivelsen af Baptisternes Salmebog, 1989.

Det danske sprog er i virkeligheden mange forskellige sprog, som hvert især kan udtrykke noget ganske særligt. Læg fx en lovtekst ved siden af et kærestebrev og sammenlign sproget. Eller prøv at skrive et kærestebrev i medicinsk fagsprog – ikke godt!

Et af de danske sprog er det poetiske sprog. Slår man ordet poesi op i en ordbog, får man at vide, at sproget er følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet poesi kommer af der græske ord poiein, der betyder at gøre, at skabe. Da dette særlige sprog skulle have et navn, blev det altså opfattet som skabende – det gjorde noget ved nogen.

Forskellige udtryksmidler i stramme former

Umiddelbart forbindes poesiens sprog med rim. Det kan være enderim: ‘Pris Gud, fra hvem al nåden kom, pris Herren i hans helligdom’[1] eller bogstavrim: ‘Vov at være hvad du i Kristus er’[2] eller meningsrim, hvor det samme indhold gentages med andre ord: ‘Min sjæl, Pris Herren,/ alt i mig skal prise hans hellige navn’[3].

Poesi er ordmusik.

Poesien benytter sig ofte af billeder eller lignelser. Det kan være hele teksten, der maler et billede – fx salmen ‘Den yndigste rose er funden’[4], eller enkelte ord, der i sammenhængen får ny betydning: ‘Tænd nu kærlighedens bål’[5].

Gentagelsen er et af poesiens ofte benyttede virkemidler. Et omkvæd i en sang eller et ord, der går igen i teksten for at bore dybere i emnet eller svinge sig højere i glæden: Se fx salmerne ‘Krist stod op af døde’ og ‘Herren Krist opstod i dag’[6].

Det poetiske sprog er rytmisk – enten med versefod eller en underliggende puls – ofte begge dele. Men også rim og gentagelser giver en rytme. Poesien er altså beslægtet med musik, og derfor er det naturligt at synge poesi på melodi. Poesi er ordmusik.

Poesiens sprog er beslægtet med andre sprog

Poesien i de bibelske salmer er kendetegnet ved meningsrim. Analyserer man bønner i en bønnebog eller frit formulerede bønner, finder man ofte den samme opbygning som en spontan udtryksmåde. Det poetiske sprog er beslægtet med bønnens sprog. Og de fleste salmer er faktisk bønner.

I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog.

I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog. Både i bønnen og i humoren ligger den egentlige pointe ofte dybere, højere eller ved siden af det, der direkte siges. Således også i poesiens sprog. Det sprog kan tale om ting, der ikke kan tales om med almindelige snakkeord eller videnskabelige, eksakte gloser. Der tales mellem linjerne, i pauser og kommaer. Hvis man gør det i en almindelig samtale eller et foredrag, er man ude på at føre tilhøreren bag lyset. Men poesien bruger dette ‘kneb’ for at føre os til lyset – til den mening, der ikke kan siges direkte, fx når vi taler om Gud.

Mere end følelsesladet og stemningsfuldt

Poesiens sprog er kreativt, skabende – det gør noget både ved den, der taler, skriver eller synger det, og ved den, der hører det. Det kan åbne for perspektiver, vi ikke umiddelbart ser. Det kan udtrykke det, der ligger gemt dybt i et hjerte, og som ikke i daglig snak kan finde ord, der kan give indsigt, som vor tanke ellers er blind for – også for den, der formulerer det poetiske sprog, så poeten må undre sig: ‘Hvor vidste jeg det fra?’ Sådan bliver det poetiske sprog et erkendelsessprog.

Det kan udtrykke tro mere troværdigt end mange trosbekendelser. Det kan udtrykke håb hinsides drømme og ønsker. Det kan udtrykke kærlighed dybere, højere og mere ægte end roser og guldringe. Det kan sætte ord på den dybe sorg og den høje glæde. Det kan skabe et kighul ind til Guds evighed, som ellers er utilgængelig for vor tanke. – Det skaber nyt i os.

Læs mere om Sørens salmer og andre skriverier.

[1]    Baptisternes Salmebog (BS), nr. 1

[2]   BS nr. 527

[3]    Salmernes Bog kap. 103, vers 1

[4]    BS nr. 135

[5]    BS nr. 540

[6]    BS nr. 205 og nr. 206

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Jesper Nielsen er diagnosticeret skizofren, og hans digtsamling – ’Lys i Mørket’ – tager læseren med ind i hans tanker og kampe. De 14 udvalgte digte rummer alt fra ensomhed, mørke og afmagt til de mere opløftende digte om venskab, familie og Guds glæde og lys.

Jesper er 22 år og opvokset i et kristent hjem i Pandrup. Han har altid været idérig og fantasifuld, og har i de senere år klaret sig rigtig godt på diverse forfatterskoler og i ‘poetry slam’[1] konkurrencer.

Digtsamlingen blev til ikke mindst på grund af en ven af familien, Anker Lundegaard, som havde hørt Jesper læse et par af sine digte, og han hjalp Jesper med at udvælge og bearbejde de 14 digte. Jesper har udgivet bogen gennem Forlaget Tankespil, som er oprettet i forbindelse med bogen, og tegningerne i bogen af lavet af Jespers kammerat, mediegrafiker Jonas Gjerrild.

Digtene er moderne i stilen. Genren poetry slam giver en udpræget rytme i digtene. Det betyder også, at de bliver skrevet med det formål at blive fremført. Derfor vil Jespers oplæsning give læseren eller hans publikum en særlig oplevelse og forståelse af digtene i forhold til blot at læse dem.

’Lys i Mørket’ er trykt i 500 eksemplarer og koster 100 kr. Bestil digtsamlingen ved at skrive til fbnielsen@os.dk eller zinkie@os.dk

Hør Jesper Nielsen fremføre digtet ‘Lys’ ved at klikke på billedet i toppen.

[1]    Poetry slam er en litterær konkurrence i ‘spoken word’ (mundtligt fremførte digte)

Relateret

• 17. mar. 2016 - ‘En Blandt Milliarder’
• 29. jan. 2016 - Aera anmeldelse

Find flere

Rasmus Jonstrup Hansen:

• teologistuderende på Menighedsfakultetet og på Aarhus Universitet
• har hjemme i Bethelkirken i Aalborg
• gæsteprædikant i mange jyske baptistkirker
• ‘En blandt milliarder’ kan også ses og høres på ‘Stille Stunder’ på Facebook og YouTube

Hvad handler ‘Én Blandt Milliarder’ om?

Digtet handler om vores trang til at blive ophøjet af mennesker. Det kender vi alle til. Men helt ærligt – vi er jo bare som små myrer på en kæmpe klode blandt milliarder af andre myrer. Hvorfor skulle vi være noget særligt? Alligevel kommer Gud til os og siger, at vi – hver især – er noget særligt i hans øjne. At vi ikke behøver at søge menneskers anerkendelse for at have det godt, fordi Han er nok. Og at det ikke er os, der er verdens centrum, men Jesus.

Hvad er baggrunden for digtet?

I sommer gik jeg selv og wrestlede med længslen efter at blive noget stort – at blive kendt og være populær hos andre. Jeg blev vildt ked af det, da det gik op for mig, hvor lille min chance var for det – og hvor lidt det ville tilfredsstille mig selv, hvis jeg gjorde. Og midt i det kunne jeg så vende mig til Jesus og se, hvor åndssvag jeg egentlig havde været. Hos ham fandt jeg friheden!

Hvad håber du, at folk får ud af det?

Jeg håber og beder for, at folk får samme oplevelse, som jeg fik i sommer: At blive sat fri fra trangen til menneskelig anerkendelse og finde glæde i anerkendelsen hos Gud.

Relateret

• 18. sep. 2018 - Dybt ind i relationen med Gud
• 14. nov. 2016 - Behold og styrk din tro på gymnasiet
• 23. sep. 2016 - Det poetiske sprog
• 23. sep. 2016 - Lys i Mørket
• 29. jan. 2016 - Aera anmeldelse

Find flere

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Kvartetten består af to sangerinder, en guitarist og en pianist. Det virker umiddelbart ikke af meget, men gør det også desto mere imponerende, at de har så stor en lyd. Musikerne og sangerinderne kommer fra diverse rockede og poppede musikalske sammenhænge, og de har alle været involveret i moderne lovsang på en eller anden måde. Alligevel har de givet sig i kast med at fortolke de store danske salmedigteres værker. Dermed viderefører de den arv, som den danske salmeskat er, præsenterer den og gør den relevant for den næste generation.

Selvom salmerne er fortolket meget tro overfor deres grundlæggende arrangementer, kommer bandets baggrunde tydeligt til udtryk. De tilføjer salmerne kant med fx en rocket vokal, en varm slideguitar, et sjælfuldt klaver, en støvet varm elguitar og de mange flotte vokal-harmoniseringer.

De har valgt at genfortolke gamle klassikere som ‘Op, al den ting, som Gud har gjort’, ‘Se, nu stiger solen af havets skød’ og ‘Herre Gud, dit dyre navn og ære’, der med deres dybe, nuancerede lyrik udtrykker en dimension, som sjældent findes hos moderne sangskrivere.

Aera’s nye album kan varmt anbefales til dig, der elsker den danske salmeskat, men samtidig ikke har noget imod nye interessante musikalske arrangementer. Du kan finde albummet ’Aera’, og se, hvor Aera spiller deres næste koncert, på areasalmer.dk.

Relateret

• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 15. aug. 2024 - Den store historie Bibel
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 20. jul. 2023 - Det som livet er…

Find flere