Lyt til artiklen:

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

• Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
• Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
• Rammerne for trosfrihed i kommunerne
• Religionens rolle i det offentlige rum
• Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”

Find flere

Lyt til artiklen her:

Tidligere formand i BaptistKirken, Per Beck, fortæller, at BaptistKirken har tilsluttet sig støttekredsen for Foreningen Åndsfrihed, ”fordi det svarer helt til vores DNA.”

DNA-test på foreninger

Nu er det svært at DNA-teste foreninger for at se, hvor stor del af arvemassen der er fælles. Men på Foreningen Åndsfriheds webside, kan man blandt andet læse, at:
”Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.”

Per Beck siger:
”Det var netop det, vi som baptister kæmpede for op i 1830’erne og 1840’erne. Som baptister ønskede vi frihed til at praktisere vores tro og dele den med andre. Men vi har aldrig ønsket at påtvinge andre den samme tro. Andre mennesker har samme ret til frihed som os.”

Grundlovssikret åndsfrihed eller…

Grundloven af femte juni 1849 satte troen fri med ordene: ”Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller i den offentlige Orden.”

Per Beck peger på, at friheden til at tro og tænke frit de senere år har været under pres. For eksempel  havde baptister og andre trossamfund i mange år efterlyst, at Grundlovens §69, ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov” blev realiseret. Det skete med Trossamfundsloven i 2017. En lov, der har det klare politiske formål at kontrollere i stedet for at sætte fri.

Åndsfrihed contra sindelagskontrol

Foreningen Åndsfrihed mener i deres grundlag, at ”det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol, dvs. at staten eller en anden magt forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror.” Videre hævder foreningen, at ”Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers uafhængighed, men er også forudsætning for et frit fællesskab.”

Åndsfrihed er mange ting

Det er måske sat på spidsen, at Trossamfundsloven er et forsøg på sindelagskontrol. Men på Foreningen Åndsfriheds webside findes links til artikler og udgivelser, der behandler og kommenterer en række tiltag i samfundet, der efter foreningens mening begrænser åndsfriheden. Foreningen dækker et bredt spektrum. Det handler ikke kun om politik men fx også om ”at søge viden de steder, der ikke bekræfter dig” og være opmærksom på at udbredelsen af ”fake news”, ”alternative fakta” mv. også er med til at begrænse åndsfriheden.

27 forslag til åndsfrihed

Tilbage til foreningens 27 forslag om mere åndsfrihed. Du finder dem på foreningens hjemmeside. De spænder fra krav om at maskeringsforbuddet skal afskaffes: ”I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig” til krav om, at navnelovgivningen skal liberaliseres, ”så navne ikke er bundet til køn”. Der er forslag om mere åndsfrihed i friskoler, på ungdomsuddannelser og universiteter. Og krav om at techgiganter som Google og Meta ”skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed.”

Foreningen Åndsfrihed er et for forum for idealister. Men også et forum, hvor meninger kan brydes: ”Åndsfrihed giver ikke frihed fra at blive modsagt og kritiseret, herunder gennem satire.”

Et godt tilbud – men du skal være hurtig!

Foreningen Åndsfrihed inviterer til samtale om ånd og frihed i det offentlige rum tirsdag den 30. januar 2024, kl. 14-17 på Vartov i København. Der er enkelte ledige pladser. Tilmelding kan ske til Per Beck på per.beck@baptisk.dk eller mobil 24477668. Tilmeldingsfristen senest den 27. januar 2024.

Programmet har overskriften:
” Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum.”

Kl. 14.00

• Velkomst v. Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed
• Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum. Samtale mellem Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, og Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed.
  Moderator: Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed.
• Drøftelse: Hvad betyder bevægelserne i opfattelser af ånd og frihed i det offentlige rum i de sammenhænge vi er i og arbejder i?

Kl. 15.30

• Kaffe og noget. Tid til at møde hinanden.

Kl. 16.00

• Orientering om initiativer i 2024 i Foreningen Åndsfrihed inden for foreningens tre ben: Forskning, Formidling & Debat v. næstformand Michael Agerbo Mørch
• Tid til diskussion, spørgsmål, input til foreningens arbejde – og tid til at møde bestyrelsen for Foreningen Åndsfrihed og hinanden

Kl. 17.00

• Tak for i dag

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

I henhold til Landskonferencens forretningsorden punkt 3.2. aflægger formanden sin personlige beretning om BaptistKirkens situation. Derfor er jeg den eneste, der kan gøres ansvarlig for det følgende.

Orkestret

For et par måneder siden var Anne Marie og jeg i Hjallerup Kino hvor vi så filmen ” Os der lever” med de lokale helte Niels Hausgaard og Murer-Kjeld (ham der flyttede Rubjerg Knude fyr). Rammen for filmen er en fest, hvor Niels Hausgaard holder tale og de deltagende familier og personer betragtes som et orkester. I løbet af filmen møder vi de forskellige grupper med deres særegne og fælles træk.

Ser vi ud over det baptistiske landskab, møder vi menigheder med forskellige træk og vilkår: Nogle er små og udfordrede på overlevelse, nogle er som ældreboliger (ofte med en solid formue), nogle har få – andre har mange børn og unge og nogle er stærke både økonomisk og på personer. Sprogligt er vi også forskellige, da BaptistKirken er velsignet med såvel danske som migrant menigheder. Udtryksmåder, tolkninger og metoder til målopfyldelse varierer ligeledes ud over landskabet – men har vi samme mål?

Statistik

Vi ser menigheder, der må vælge at lukke ned: Lolland, Viborg, Randers. De overskydende midler tilfalder bl.a. BaptistKirken. Midlerne kan anvendes andre steder, f.eks. som støtte til en begyndende menighedsdannelse i Vejle, der er knyttet til Odense menighed. Der er en række økonomiske muligheder i BaptistKirken, hvis der er mennesker, der hører kaldet til at være med til at bygge menighed.

Med nedlæggelse af menigheden i Viborg blev BaptistKirken bygningsejer i form af baptistkirken i Viborg. Den lokale Oasemenighed er fortsat lejer, og den varetager alle praktiske forhold omkring kirken – foreløbig i en treårig periode. Det kan være, det ender med at kirken afhændes, men vi kunne også drømme om, at kaldet blev hørt til at genetablere en baptistmenighed i Viborg med opbakning fra vort fællesskab, og med en kirke, der ligger på en at de mest centrale pladser i byen.

Vi har dags dato 52 menigheder, der medlemsmæssigt varierer fra 16 til 361, og i indsamlede bidrag varierer fra 30.000 kroner til 2,7 millioner kroner. Menighedernes samlede medlemstal har fra den 31.12 2016 til den 31.12 2022 bevæget sig fra ca. 5.200 til ca. 4.800 medlemmer. Jeg har ladet mit matematikprogram lave en fremskrivning: Hvis denne udvikling fortsætter, vil vi i 2088 nå 50 medlemmer, der jo er betingelsen for at være godkendt kirkesamfund. I 2039 vil der være 3.600 medlemmer, så der er grund til at ledelsen forbereder 200-års jubilæet. Men vigtigst – Vor Herre har aldrig været afhængig af statistikprogrammer!

Revitalisering

Denne Landskonference og det følgende arbejde vil være præget af at tage fat på revitaliseringsprocessen, hvor vi vurderer, hvordan vi bedst skaber sammenhæng og fællesskab mellem menighederne i vort kirkesamfund. Der er i sagens natur mange forskellige tilgangsvinkler, der kan inddrages i processen, og jeg tror det er vigtigt, at vi alle er åbne for den samtale som følger.

Organisation og struktur
I den spæde start af processen op til denne Landskonference kan vi se, at der er meget lidt i vores vedtægter og regler som forhindrer en udvikling, der peger i nye retninger. Stort set alle tænkte, betydende forandringer kan gennemføres indenfor vores gældende regelsæt. Men det skal jo ikke forhindre, at der kan justeres og tilrettes til en endnu bedre måde at arbejde på.

BaptistKirkens DNA
I enhver proces vil der være nogle grundlæggende forhold, der er fundamentet for den organisation (her kirke) som processen må bygge på. Her tror jeg, dette kan samles i selvstændighed og frivillighed. Ingen har mulighed for at tvinge menighederne! Alt hvad vi vil gøre må bygge på frivilligheden – ellers er vi ikke baptister! Men det betyder jo ikke, at den enkelte menighed skal lukke sig om sig selv, eller at der ikke kan indgås gode og stærke relationer ved sammenlægninger eller strategiske samarbejder. Jeg tror, vi bliver nødt til som menigheder at tænke i større enheder, hvis vi skal kunne løfte de opgaver, som vi tror, vi er kaldet til. Mange lokale forhold kan spille ind, herunder andre indtægter, men jeg tror at en tommelfingerregel vil være menighedsstørrelser på mindst 150 og indsamlede bidrag på 800-900.000, hvis der skal være ressourcer til at ansætte fuldtidsmedarbejder, vedligeholde bygninger, bidrage til det baptistiske fællesskab, have missionsaktiviteter og kunne tage nye initiativer uden at byrderne bliver for tunge.

Såvel som selvstændighed og frivillighed ligger det i BaptistKirkens DNA, at processer støttes nedefra, hvor alles mening og engagement er vigtigt, og alle har lige ret til at blive hørt. Det er ikke acceptabelt, hvis bestemte grupper, uanset funktion i menighederne, sætte sig på processen: Så bliver det ikke til styrkelse af sammenhængen og opbygningen af vort kirkesamfund. Det tager altid længere tid, når mange inddrages, men det er nødvendigt for at få et resultat, der styrker vores kirke med vores strukturelle organisering.

Sammenhængskraften

De seneste års samtale om at styrke sammenhængskraften er naturligvis også en del af baggrunden for at arbejde med revitalisering. Har BaptistKirken som fællesskab mellem menighederne den plads i menighedernes liv, den bør have? Er vi villige til at stille ressourcer – personelt og økonomisk – til rådighed for fællesskabet. Og i givet fald hvorfor ikke? Det må være et centralt element i samtalen.

I år ser vi frem mod valg til ledelsen og med den udsendte liste over opstillede kandidater, opfylder vi netop minimumskravene. Processen med opstilling af kandidater begynder i menighederne og kan om nødvendigt suppleres af forslagsudvalget. Det er andet år vi anvender denne lidt ændrede opstillingsform, så måske skal den ind under huden. Menighederne foreslår kandidater – forslagsudvalget spørger de foreslåede. Er der herefter ikke opstillet det tilstrækkelige antal, kan forslagsudvalget supplere listen. Udgangspunktet er menighedernes forslag. I år blev der indsendt forslag fra 3 menigheder til formandsvalget, og kun en af menighederne pegede på navne til ledelsen. Forslagsudvalget kontaktede en lang række personer, men det lykkedes ikke at få tilsagn. Ud over forslag fra menighederne har enkeltpersoner jo også mulighed for at sende ideer til forslagsudvalgets videre arbejde – i år blev der ikke modtaget nogen ideer. Jeg vil meget stærkt opfordre menighederne til, i langt større antal, at drøfte og indstille kandidater til valgene. Vi har alle en opgave i at sikre, at der foreslås og opstilles kandidater til valgene.

Sammenhængskraften er i sagens natur udfordret af forskelligheden, men vores fælles opgave er at arbejde på den gamle sandhed, at forskellighed ikke ses som en svaghed, men som en styrke. Migrantmenighederne i vores kirke spiller en stadig større rolle, og det er afgørende, at vi også ser mulighederne og lysten til arbejde stadig tættere sammen på tværs af kulturelle og sproglige forskelle. Ledelsen har derfor bedt Chin Chin om et bruge en dag ugentligt i sit arbejdsliv som integrationsmedarbejder til at arbejde på at knytte specielt danske og Chin menigheder stadig tættere sammen.

Det er uhyre vigtigt, at arbejdet blandt børn og unge styrkes, og det har da også været et hovedpunkt blandt de første sætninger i samtalen om revitaliseringen.

Vi er samlet til landskonference og sommerstævne. I mandags var deltagertallet 831, hvoraf 419 er tilknyttet BiD og 387 er tilknyttet EFD. I antal er vi dobbelt så mange medlemmer som EFD. For et par uger siden var 50 deltagere plus medarbejdere og gæster sammen til en meget vellykket sommerhøjskole i Rebild, først på efteråret indbydes vi til leder og medarbejderdage, og i årets løb mødes en række menigheder til fællesaktiviteter, fælles lejre og fælles undervisning for bl.a. teenagere. Sammenhængskraften styrkes ved at mødes og være sammen og vilje til at prioritere samværet.

Lægfolk og præster

Arbejdet i menighederne er i disse år særligt udfordret på personalesiden. For 30-40 år siden var det normale, at stort set alle menigheder havde ansat en præst. Kunne menigheden ikke økonomisk magte en ansættelse, støttede baptistkirken med penge til præsteløn, og netop dette var en af de store poster på budgettet for mission i Danmark (hjemmemission).

I dag er situationen anderledes, dels har vi ikke det nødvendige antal, der stiller sig til rådighed for menighedernes arbejde, dels har fællesskabet slet ikke ressourcer til i dag på tilsvarende vis at støtte med lønkroner.

I menighedernes arbejde vil det være nødvendigt, at der er et samspil mellem lægfolk og ansatte. Jeg er meget glad for at have været med i arbejdet omkring etablering af BASIS, der udruster lægfolk til tjeneste i menighederne. Efter at have været et tilbud i en periode tror jeg, at der – ud over, at dette tilbud fortsat er til stede i kendt form – skal arbejdes med videreudvikling i form af overbygning eller lignende.

I stævneprogrammet præsenteres John McGinley med citat af målsætningen, han arbejder under: ”Vi skal plante tusindvis af kirker ledet af lægfolk.” Talmæssigt kan vi nok ikke leve op til dette, men kan det i øvrigt også være vores målsætning?

Forårets undersøgelse om fremtidens ledere og præster, som Ole Lundegaard var tovholder på, er udsendt i menighedsforsendelse og nyhedsbrev den 5. juli. Resultaterne vil være et tema på leder- og medarbejderdagene. Undersøgelsen peger på forskellige forhold, der fremover må arbejdes videre med. Et af de positive resultater er, at der i meget ringe grad peges på konflikter mellem ansatte og menighed og menighedsrådet, som menighedens ledelse. En række menigheder forudser, at man fremover vil tilknytte præster fra andre kirkelige relationer. Der kan derfor være behov for, at der opbygges en form for baptistisk pastoralseminarium. Det fremgår også, at præster (og måske menigheder) i nogle tilfælde havde forventet et større engagement omkring præsten fra Baptistkirkens side. Der kan helt sikkert gøres mere her, og vi har på det seneste givet Generalsekretæren flere ressourcer til kontakten til de ansatte i menighederne. En fælles afklaring må tage udgangspunkt i det faktiske forhold, at det er menigheden, der er ansættelsesmyndighed, og dermed har hovedansvaret for den ansattes forhold.

Tro og handling

Senere på Landskonferencen fremlægges de otte teser. Dette er efter et grundigt forarbejde, der for mig udtrykker kernen i vores måde at arbejde på som baptister. Ved en række møder med menighederne blev processen sat i gang og lokalt kunne drøftelsen tages op. Der formuleres et oplæg, der behandles på en temadag og endelig bliver teserne et af hovedpunkterne på landskonferencen i november 2022, hvorefter den sidste afpudsning foretages og et endeligt forslag fremlægges nu for landskonferencen. Teserne udtrykker noget om, hvad vi som baptister lægger vægt på, dels i samklang med andre kristne, dels særligt som baptister.

Ved et menighedsbesøg, hvor jeg var sammen med generalsekretæren (det er sket en del gange de senere år!), formulerede Torben det sådan, at det meste kan vi sikkert være enige med andre kristne om, men forhåbentlig vil vi være kendt på handling.

Det er en central opgave for os at udtrykke evangeliet i andet end ord. Da vi i forbindelse med nedlæggelse af Baptisternes Afholdsmission oprettede en konto for socialt arbejde, var der fra menighederne et større træk på kontoen. Ledelsen besluttede at tilføje yderligere midler til kontoen. På det seneste har der ikke været så mange henvendelser – lad os ikke glemme, at evangeliet kan forkyndes i ord og handling.

Prioritering

Mission har altid været og vil altid være et nøgleord for vores kirke. Det er en del af det, vi er fælles om og det kan ikke overlades til de ”særligt interesserede”. Som det fremgår af regnskabet, er der tilført ret store midler til Baptistkirken. Hvor testator eller menighedsmødet har særlige ønsker, har ledelsen fulgt disse ønsker, men der er også ”ikke øremærkede midler”. Ledelsen har ved placeringen af midlerne anvendt den tommelfingerregel, at cirka 70% af vore midler stilles til rådighed for arbejde nationalt, og cirka 30% til rådighed for vore internationale missionsaktiviteter.

Vi har historisk haft et tæt samarbejde med baptistkirker i Burundi og Rwanda, og vi har netop fornyet en fem-årig samarbejdsaftale med Burundis Baptistsamfund (UEBB). Et samarbejde hvor vi stadig er ønsket og stadig har en opgave at løse. Ikke mindst gennem vores etniske menigheder fylder samarbejde med baptister i Myanmar mere, og vi har derfor valgt at ny-organisere arbejdet i international mission med en arbejdsgruppe for Burundi og Rwanda, en arbejdsgruppe for Myanmar og endelig en større opmærksomhed på europæiske aktiviteter f.eks. gennem EBF.

Ud over samarbejdspartnere i Internationale missionsforhold bidrager menighederne til forskellige projekter og nødhjælp, og f.eks. har BaptistKirken indtil nu – via EBF – formidlet 350.000 kroner til hjælp i Ukraine.

Staten

Baptistkirken lever jo lige så lidt som andre kirker i sin egen lille verden. Vi er en del af et nationalt fællesskab med et samspil med staten.

Vores forfædre kæmpede mod staten og blev diskrimineret. Herefter kom en periode, hvor vi kunne betragte staten som en samarbejdspartner, der på forskellig vis bakkede op om vores kirke: Anerkendelse, skattefradrag, vielsesbemyndigelse, støtte til vores børne- og ungdomsarbejde osv. Men på det sidste kan vi godt blive i tvivl om pendulet er ved at svinge tilbage, når det drejer sig om det kirkelige liv. Forslag om at prædikener skal oversættes til dansk – der heldigvis synes at være frafaldet, nægtelse af indrejse for udenlandske prædikanter, der skal have arbejdstilladelse, blot de skal bede en bøn i en gudstjeneste, en – synes det som – overimplementering af regnskabsregler og vedtægtskrav, som menighederne er orienteret om i de to seneste menighedsforsendelser.

Vi er klar over, at de mere eller mindre absurde regler er formuleret for at ramme andre og så følger vi med i slipstrømmen, men vi må kunne kræve af statsinstitutioner og politikere, at der gælder et proportionalitetsprincip, så der ikke lægges mange tunge byrder på en række organisationer blot fordi man har et ønske om at ramme nogle få. Om man rammer de få, er i øvrigt tvivlsomt, da disse enheder typisk ikke lader sig registrere i det statslige system.

På trods af alt tror jeg stadig at vores menigheder bør lade sig registrere i trossamfundsregisteret. Vi har ikke noget at skjule, og vi ved at for en del af vores etniske menigheder har en anerkendelse af staten, der er det modsatte af den virkelighed, man kom fra, en betydning. Jeg opfordrer derfor menigheder, der synes at bøvlet bliver for stort om at søge bistand hos Baptistkirken.

Det kirkelige landskab

Der sker mange ting på den kirkelige front med store og små spillere. Uden at have militær erfaring ser jeg den store lutherske kirke som infanteriet med de mange personer, der kan sættes ind i kampen, og baptistkirken som jægerkorpset, der ikke er mange, men kan løse komplicerede opgaver til gavn for helheden. Som de statistiske beregninger viser er der en lang årrække til, at vi efter modellen skal sammenligne os med Siriuspatruljen!

Den Lutherske kirke (folkekirken) fylder mest, men debatterne har også interesse for os. Jeg vil nævne et par punkter som jeg tror vi kan have glæde af at følge med i.

Ledelse
I folkekirken diskuteres det tostrengede ledelsessystem, hvor præsterne har en arbejdsgiver (staten) og øvrige kirkefunktionærer har menighedsrådet som arbejdsgiver. Vi har ikke dette ”problem”, men kan være opmærksomme på initiativer til at sikre god ledelse i menigheden både blandt ansatte og frivillige. Dette vil også være et tema på leder- og medarbejderdagene.

Vi må ligeledes være opmærksomme på tiltag, der skal modvirke overgreb af enhver art fra personer med en særlig autoritet. Der må aldrig være tvivl om, at overgreb af enhver art skal undgås og bekæmpes, hvis de forekommer. Jeg kender i vores sammenhæng kun et enkelt historisk eksempel, men vi må være opmærksomme. BaptistKirken var medarrangør af konferencen under temaet ”Når kirken svigter”. Frikirkenet har i samarbejde med flere af de kirkelige organisationer, der stod for denne konference, udarbejdet et etisk regelsæt, som ledelsen efterfølgende vil tage op. Det er et regelsæt, der bl.a. advarer mod at give enkeltpersoner i kirkelige sammenhænge stor og ukontrolleret magt.

Dåbsdebatten
I foråret har kirkeministeriet nedsat en dåbskommission, der skal arbejde med det lutherske dåbsritual og måske også luthersk dåbsteologi. Debatten, som denne føres i Kristeligt Dagblad i disse måneder, afspejler forskellige opfattelser af, om barnet (eller den voksne) bliver Guds barn ved dåbshandlingen eller om vi fødes som Guds børn. Jeg fornemmer, at den sidste opfattelse vinder frem. Det er måske også derfor Indre Missions formand i en kronik følte behov for at advare mod en bevægelse hen mod en mere baptistisk dåbsforståelse.

Københavns biskop har talt for at der måske skal udarbejdes tre ritualer: Et til dåb af spædbørn, et til dåb af teenagere og et til dåb af voksne. Det bliver spændende at følge. Formanden for dåbskommissionen er nok en af de mest lutherske biskopper, biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholt, som jeg skal møde i efteråret. Jeg kan jo foreslå ham, at han låner et dåbsritual hos os, der fungerer for teenagere og voksne: Så kan kommissionen spare et par møder!

Fælleskirkeligt og Økumenisk samarbejde

BaptistKirken har altid set en stor værdi i at stå sammen med andre baptister internationalt. Derfor er vi helt naturligt medlemmer af EBF, hvor generalsekretæren repræsenterer os og i BWA, hvor Lone Møller Hansen repræsenterer os, og også løser særlige opgaver for verdensfællesskabet.

Vi har et fællesskab, fordi vi er baptister, men vi er jo langtfra ens verden over. Forleden kunne det læses i Kristeligt Dagblad, at to menigheder (bl.a. Saddelback Church i Californien) var blevet udelukket af Sydstatsbaptisterne, fordi de tillader kvinder i ledelsen af menigheden. Så er det vigtigt at slå fast, at ikke alle baptister har samme praksis.

BaptistKirken har en lang tradition for at engagere sig i økumenisk og mellemkirkeligt samarbejde. Vi kan være lidt stolte af – ud over folkekirken – at være det eneste danske kirkesamfund, der er direkte medlemmer af KEK (den europæiske kirkekonference), hvor Christian Sofussen repræsenterer os, og KVR (Kirkernes Verdensråd), hvor Ole Lundegaard repræsenterer os.

Arbejdet i Danske Kirkers Råd (DKR), hvor så at sige alle danske kirker og en række kirkelige organisationer samles, sætter jeg stor pris på. Her oplever vi også støtte som frikirker, hvis der skal kæmpes med kirkeministeriet. Danske kirkedage, Himmelske Dage, er også en aktivitet under Danske Kirkers råd, og her ser vi frem til næste himmelske dage i Silkeborg i 2025: Jeg har fået lov til de kommende år at være med i landskomiteen for Danske Kirkedage, indstillet af BaptistKirken.

Ingen roser uden torne. Det er for mig tænkevækkende, at da Danske Kirkers Råd (DKR) på vores opfordring drøftede en henvendelse til staten med protest mod hjemsendelse af syriske flygtninge til en usikker fremtid, kunne der ikke nås et helt fælles fodslag: De ”statskirkelige” aktører havde det lidt svært. Til gengæld var der ikke vaklen i geledderne, da vi i DKR protesterede mod afskaffelse af Store Bededag som helligdag.

Udenfor det kirkelige landskab har Baptistkirken også foreløbigt tilsluttet sig netværket ”Foreningen Åndsfrihed”, der kæmper for åndsfrihed og mod enhver form for undertrykkelse af meninger og holdninger, hvad jeg mener altid har været et bærende princip for os som baptister. Her repræsenterer jeg Baptistkirken.

Afslutning

Det er min sidste beretning som formand for Baptistkirken i Danmark efter 6 år som formand + 1 år som næstformand. Jeg var også med i Baptistkirkens ledelse (dengang Missionskomiteen) fra 1975 til 1991, og fik så lejligheden igen 25 år efter. At sige, at der på det ledelsesmæssige og organisatoriske plan ikke er sket noget, kan jeg afkræfte. Det er jo også en myte, at ledelsen kun er gamle mænd – se blot på den opstillede ledelse! Faktisk er 25% af vore medlemmer aldersmæssigt ikke repræsenteret i ledelsen, når jeg udtræder, nemlig de +70-årige!

I den seneste periode har der været tunge sager, hvor magtesløshed kan snige sig ind på en, og man kun kan sige med en linje fra en gammel ungdomssang: ”Når jeg har tænkt mig træt til døde, sig så hvad du har tænkt, o Gud”. Men langt de fleste dage har være lyse dage, og ikke mindst har det været min oplevelse, at når vi er på menighedsbesøg eller i samtale med medlemmer fra menighederne, så bliver man mødt med opbakning og glæde over arbejdet og tjenesten, der udføres – dette er også kommet mig til del.

Tak til alle parter for de forløbne år, menigheder og organisationer, ledelse og ansatte for det vi i fællesskab nåede.

Baptistkirken i Danmark er et mangfoldigt orkester med mange forskellige stemmer, hvor ingen kan undværes, fra piccolo-fløjten til kontrabassen. Hvis vi med glæde kan sige, at vi spiller med i det baptistiske orkester, og at netop dette har en særlig betydning for os – at vi vil spille samme melodi, nogle gange kraftigt, nogle gange dæmpet, men altid på den måde, som vi tror Gud kalder os til i fællesskab at spille – ja så tror jeg, at vi har en fremtid og en opgave at løse i Guds verden, som han gav os at tjene i.

Tak.

Per Beck

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

”Mission i Danmark er livsnerven i vores kirkesamfund.” Sådan siger BaptistKirkens formand Per Beck forud for de fem regionale møder, som finder sted i de kommende uger.

Her er den netop vedtagne Fælleserklæring anledningen til, at menighederne kan inspirere hinanden indbyrdes til at være i mission, præcis som de er, dér hvor de er.

Fælleserklæringen

Fælleserklæringen blev vedtaget på Landskonference 1 på Lindenborg i juli 2019. Hvor fælleserklæringen tidligere har været mere overordnet, er den for denne femårs periode (2019-2024) meget konkret og handler især om livet i menighederne.

Det første år – 2020 – er det tanken at koncentrere sig om Mission i Danmark. Alt fra arbejdet med at give troen videre til børn og unge, til seniorarbejde, at dele sin troshistorie og lave kirkebio og meget mere.

Et idé-katalog bringer erfaringer videre fra menighed til menighed.

Halvdelen er ikke gået i gang

Mette Holmgaard fra Aalborg hjælper ledelsen som konsulent og har bl.a. ringet rundt til alle danske menigheder for at høre, hvad de tænker om Fælleserklæringens mål. Hun fortæller, at ca. halvdelen af de danske menigheder ikke har kigget på Fælleserklæringen endnu og af resten har halvdelen deres egne planer og visioner, som (selvfølgelig) ikke ændres af Fælleserklæringen.

”Det kan være lidt deprimerende at høre, at halvdelen af menighederne ikke har kigget på det. Men det håber jeg jo, at vores regionale møder kan ændre på,” siger Per Beck.

Han tror grundlæggende på, at samtalen og inspirationen mellem menighederne er selve sammenhængskraften i BaptistKirken.

Ingen pral

”Vi har ikke brug for praleforanstaltninger, men at vi lytter og griber det, vi kan bruge. Vi skal gå til møderne med den indstilling, at vi både skal fortælle om glæder, overvejelser og sejre, men også hvilke vanskeligheder vi har haft. Vi ønsker et realistisk billede af, hvad har man taget fat på i menighederne og kæmpet med. Det vil også være godt at se på forskellene mellem at være i en stærk og stor menighed og den lille enhed. Jeg håber, at vi kan glæde os over hinandens arbejde.”

Spejderne deltager

Han er glad for, at spejderkorpset har grebet ideen og deltager ved tre af de fem møder (Hjørring, Vaarst og Herlev) for at fortælle, hvad spejderarbejdet kan gøre ved en menighed – og omvendt.
”Et af temaerne for i år med Mission i Danmark er jo netop ’at fokusere på børn og unge’. Vi håber, at menighederne har syn for, at det er deres fremtid”.

Tid til samtale

Et af kritikpunkterne fra tidligere regionale møder har været, at der har været for lidt tid til samtale. Derfor inviterer ledelsen til to regionale møder mere end sidste år. Det skulle give mere plads til de enkelte, med færre til at dele tiden – og kortere afstand at køre.

Spisefællesskabet – der indbydes til mad før mødet – giver også mulighed for samtale. Endelig håber ledelsen at få flere af de etniske menigheder med i samtalen.

Tilmelding

Møderne finder sted i Hjørring Baptistkirke den 26. februar, i Vaarst Baptistkirke den 27. februar, i Brande Baptistkirke den 4. marts, i Lai Baptist Church, Ringe den 5. marts og endelig i Korskirken, Herlev den 9. marts. Alle dage kl. 18.30, hvor der serveres et måltid mad.

Der er tilmelding en uge før. Tilmelding sker til info@baptistkirken.dk – og det er gratis at deltage.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Per Beck, formand for BaptistKirken er netop vendt hjem mange gode oplevelser rigere efter en tur til Rwanda og Burundi. Lande, hvor man ikke er bange for at vise sin tro offentligt.

Faktisk var Per og rejsefællen Jytte Kjølby fortrop for ikke mindre end 25 andre danskere, der i efterårsferien rejste til vores afrikanske samarbejdslande. De andre kom fra Bethelkirken, Roskilde, KvindeNetværket og Rotary. Og sluttede sig til Jonas Mortensen, vores udsendte i de to lande og hans familie, samt tre unge volontører fra BBU og spejderkorpset. Men alle var ikke samlet på ét sted på noget tidspunkt. Nogle skulle undervise på præsteskolen, andre besøge kvindeprojekter.

”Det hjælper virkelig”

Per og Jytte mødtes sammen med Morten Kofoed med talrige ledelser, og Per var især meget imponeret over effekten af låne-spare-grupperne og landbrugsprojekterne.
”De ændrer virkelig folks liv. Vi hørte fra mange, at de nu ikke behøvede at købe så meget mad, fordi de selv kunne dyrke det. Og at de havde råd til børnenes skoleuniform og bøger.”

I Burundi var fokus mest på uddannelse. Regeringerne i både Burundi og Rwanda begynder at stille større krav til bl.a. præsternes uddannelse. De skal have noget, der ligner en bachelor, for at blive ansat som ledere i menighederne. Det kræver en overbygning på præsteskolen i Rubura. Og så stilles der nye krav til kirkerne, bl.a. toiletter og p-pladser!

Samtidig er der en enorm vækst i de to kirkesamfund, som planter mange nye menigheder, og det kræver flere præster, end de kan nå at uddanne.

Vandprojektet indviet

Det primære formål med rejsen var indvielsen af vandforsyningen i Rubura i fredags. Rotary  har betalt langt størstedelen af vandprojektet, der har et budget på 600.000 kr., hvor BaptistKirken har bidraget med godt 50.000 kr.

Projektet giver vand til 8000 mennesker og strækker sig over knap 10 km, med et tappested ca. hver 500 meter. Der er i alt 20 tappesteder, foruden at vandet ledes direkte ind i sygeklinikken, tre skoler og præsteskolen.

”Det var et værre cirkus ved indvielsen. Vi havde først fået at vide, at det ville starte kl. 11, så kl. 12 – og kl. 16 begyndte vi ceremonien i kirken. Der kom en viceminister, og så var der nationalt fjernsyn på. Sandsynligvis var det årsagen til, at det kun var mig af danskerne, der fik lov til at tale, mens Rotarys danske repræsentant Peter Eigenbroth, blev erstattet af repræsentant for den lokale Rotary Club. Men der var ligesom ikke andre, der kunne repræsentere BaptistKirken i Danmark end mig”, spøger Per.

Containeren

Efter at have stået to måneder på en kaj i Bujumbura ankom sygeudstyret fra Danmark netop til Rubura, mens danskerne var der. Det var godt nok, for der var brug for autoritet, så indholdet af containeren landede de rigtige steder. I containeren var også en ambulance, som fik nummerplader på, så hurtigt som bureaukratiet tillod, men da var viceministeren netop kørt…

”Jeg kommer hjem endnu mere overbevist om vigtigheden i gensidighed og ligeværd i vores samarbejde. Vi skal finde former for respekt, og det er vigtigt, at vi ikke sender noget signal om at her kommer ’herrefolket’. Heldigvis virker det til, at vi har fælles mål for vores prioriteringer i den kommende periode. Det er godt at vide”, slutter Per Beck.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi

Find flere

En fokuseret ildsjæl

Vibeke Koch Dalsgaard stillede op på grund af perspektiverne i arbejdet med ‘Mission i Danmark’: ”Det kan medvirke til at åbne os mod det samfund, der har brug for os”.

Vibeke Koch Dalsgaard

• 62 år og medlem af Pandrup Baptistmenighed siden 2004
• arbejdsliv:
  • afdelingsleder på socialpsykiatrisk bosted for svært sindslidende
  • ledelseserfaring fra kommunale daginstitutioner og rengøring

• engagement:
  • lægprædikant, menighedsrådsmedlem og -formand i Pandrup Baptistmenighed
  • fjernstuderende på SALT i et par fag
  • menighedsrådsmedlem i folkekirken i Vejgård
  • har været politisk aktiv og medlem af Aalborg Byråd
  • først KFUK- og siden KFUM-spejder

• særligt arbejdsområde i ledelsen:
  • international mission
  • personaleudvalget

I sit arbejdsliv er Vibeke Dalsgaard afdelingsleder for engagerede medarbejdere, og hun mener, at erfaringer herfra kan bruges i kirkelig ledelse. Blot skal man tage højde for, at her bæres arbejdet af frivillighed: ”Og der skal kræses for de frivillige”, siger hun og fortsætter: ”De skal have noget til sig selv”.

Vejen frem for BaptistKirken

”Den går gennem samtale”, mener Vibeke. ”Samtalerne om bibelbrug og om menighedssyn var givtige. Vi har behov for samtale om vores relation til samfundet, og om ‘at kunne virke i verden’, så almindelige danskere får hjælp til at finde ståsted. Alt for mange er præget af ligegladhed og selvtilstrækkelighed. Vi må engagere os socialt med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov. Det er kernen i al mission, og det er menighederne nødt til at samarbejde om, for ellers kan vi ikke løfte det”.

Båret af engagement

Menighedsbidraget skal ind i det private budget som en fast udgift på linie med forsikringer. Det hører ikke hjemme i rubrikken ‘uforudsete udgifter’. Når BaptistKirkens budget er vedtaget, må hver menighed mindst betale sin del. Derefter kan vi give til projekter.

Vi må engagere os socialt med udgangspunkt i samfundets og menneskers behov.

Dåb

”Vi får alt af nåde”, siger hun, ”men vi skal modtage den personligt”. Det var et mangeårigt ønske, og derfor valgte Vibeke at lade sig døbe med baptistisk dåb. ”Dåb er et ‘Ja, tak!’ til Jesus Kristus´ nåde, og man må ikke døbe mennesker, der ikke kan modtage nåden personligt”. 

På landskonference 1 blev Vibeke Dalsgaard præsenteret som repræsentant for

• evangeliet er stadig gyldigt
• det er stadig menighedernes opgave at bringe det ud – også her i landet
• BaptistKirken skal udruste menighederne til dette arbejde gennem inspiration og undervisning
• et tættere samarbejde mellem menigheder rummer stordriftsfordele for fx integrationsarbejde, større arrangementer for unge og familier og undervisningsaktiviteter

En rodfæstet baptist

Per Beck påtager sig igen en opgave i BaptistKirken. Dels fordi han blev bedt om at stille op, dels fordi han har tillid til indstillingen, arbejdsformen og samarbejdet i ledelsen.

Per Beck

• 65 år og medlem af Karmelkirken, Aalborg
• arbejdsliv:
  • timelærer i matematik, men er ellers gået på pension
  • rektor, vicerektor og gymnasielærer i samfundsfag, erhvervsøkonomi og matematik
  • har skrevet: ”Det danske Baptistsamfund en demokratisk minoritetskirke”, 1979
• engagement:
  • medlem og næstformand for missionskommiteen 1975-91
  • menighedsrepræsentant i missionskommiteen i 00’erne
  • lægprædikant, forhandlingsleder, menighedsrådsmedlem og -formand i Karmelkirken
  • formand for Ungdomsforbundet[1] i 70’erne

• særligt arbejdsområde i ledelsen: økonomi

På spørgsmålet om mange års ledelseserfaring fra arbejdslivet kan bruges i BaptistKirkens ledelse, svarer Per Beck: ”Det er en ledelses opgave at sætte rammerne og overbevise medarbejderne. Det gælder både i kirken og i skolen, men i kirken har ledelsen heldigvis ingen magtmidler.”

‘Enshed’ – en fordel eller en ulempe?

”’Enshed’ får arbejdet til at glide lettere, fordi man ikke skal tale sig frem til enighed. Det er en fordel, men ulemperne er større, for repræsentationen bliver for smal”, siger Per og fortsætter: ”Meningerne skal helst brydes, så alle synspunkter bliver repræsenteret. Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os, men samtidig skal jeg kunne stå inde for beslutningerne. Selv er jeg en baptist med historiske rødder, men jeg er åben overfor andre holdninger.”

Opgaven er at være opmærksom og handle på strømninger i samfundet omkring os og iblandt os.

Evangeliet overfor samfundskulturen

”Vi skal være et korrektiv til den fremherskende kultur, fordi vi sætter evangeliet i relation til tiden. Vi skal være tro mod evangeliets kerne, også når det betyder, at vi bliver en modkultur; når samfundet fx udvikler sig i retning af, at den enkelte ikke er vigtig. Vi er forpligtet på at fastholde, at mennesket skal være i centrum, og at vi skal omgås på en ordentlig måde.”

På landskonference 1 blev Per Beck præsenteret som repræsentant for

• et tillidsfuldt samarbejde om opgaver, den enkelte menighed ikke kan løse og til gensidig inspiration og kaldsudfordring
• opbakning til menighederne i praktiske forhold, som fx at sikre mindre menigheders muligheder for at anvende de økonomiske muligheder, det danske samfund stiller til rådighed
• arbejde for uddannelse af medarbejdere til tjeneste i menighederne og BaptistKirken
• en aktiv spiller for at sikre friheden til at forkynde Ordet, som vi kaldes til
• sikre en baptistisk stemme i dansk kirkeliv og fælleskirkelige aktiviteter

[1]     Nu: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU)

Relateret

• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 17. jul. 2023 - Et mangfoldigt orkester med mange forskellige stemmer
• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister
• 24. okt. 2018 - Og så bad guvernøren mig bede…
• 22. okt. 2017 - Innovativ kirke i Pandrup

Find flere