Lyt til artiklen:

Om topbilledet:
Her ses Amnestiplakaten fra 1848 i den fulde længde. Den centrale tekst lyder:
‘[D]er meddeles Amnesti for dem som maatte være under Forfølgelse eller domfældte for Afholdes af gudelige Forsamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger.’ 
Så kort en tekst kunne efter godt og vel 300 år sætte danske døbere fri fra forfølgelser med fængslinger, tvangsdåb og landsforvisninger.

De lutherske kongers og deres embedsmænds ideal af samfundet var ’én stat, én tro’. Derfor blev baptister nægtet ophold, fængslet eller landsforvist. Det kunne ikke blive værre end i 1700-tallet. Men det blev det …  

Oplysningstiden – og reaktionen

Pietismen blev afløst af oplysningen, der bragte en umådelig optimisme og tillid til menneskets evner og muligheder. Tyngdepunktet flyttede fra ’Guds nåde’ til menneskets egen fornuft. Christian VII’s sindssyge banede vejen for den oplyste læge J.F. Struensee, der styrede riget i fire år, inden han blev halshugget i 1772. Men ånden var sluppet ud af glasset! Struensee indførte trykkefrihed. Stavnsbåndet blev derefter ophævet og en ny skolereform så dagens lys. Den megen polemik endte med, at censuren blev genindført i 1799. Kirkeligt set blev det konservatismen, der dominerede.

P.C. Mønster (1797-1870) var den første, der krævede religionsfrihed for alle i Danmark. Det skete i “Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark” i juli 1840. Fra fængslet skrev han flere forsvarsskrifter og ansøgninger om frihed.

Ny brug af gamle love

I oktober 1839 blev den første danske baptistmenighed stiftet af 11 nydøbte med P.C. Mønster som leder. Straks trådte enevældens retssystem i funktion. Kongen var lovgiver, og hans rådgivere var samlet i Kancelliet, hvor Sjællands biskop J.P. Mynster spillede en fremtrædende rolle. Kongens embedsmænd – politiet og de gejstlige – sørgede for, at loven blev holdt. Der blev ikke udstedt nye love mod baptisterne, men det gamle ’Reskript’ fra 1745 blev anvendt: Baptisterne måtte forlade landet eller tage til fristaden Fredericia. Men de blev i København!

Tvangsdåb af børn

P.C. Mønster m.fl. blev nu forhørt og anklaget for ”gjendøberi”. Fem gange blev han fængslet, to år i alt. Bøder og udpantninger ruinerede ham. Efter tre år foreslog kongen en løsning med Baptistplakaten den 27. dec. 1842. Den påbød, at døberne skulle rejse til Fredericia, undlade at gjøre Proselytter” og deres spædbørn skulle tvangsdøbes: ”De skulle ikke berøves det Gode strax at indlemmes i det kristelige Samfund”.

Efter fængsling af lederne ramte myndighederne nu deres spædbørn.

Mønsters svar lød: ”Det vil være lettere for mig at underkaste mig Fængsel paa Livstid end gjøre mig selv til Gjenstand for en saadan Tvang, som følger af den kongelige Forordning”. Efter fængsling af lederne ramte myndighederne nu deres spædbørn. For første gang blev tvangsdåben anvendt i Danmark. Ca. 30 spædbørn blev tvangsdøbt ved hjælp af politi og præster efter 1844 – enten i sognekirkerne eller på døbernes bopæl.

Julius Købner (1806-1884), dansk-tysk baptistleder, skrev i 1848 i Hamburg “Manifest for den frie Urkristendom til det tyske Folk” – et teologisk forsvar for Ny Testamentes kirkesyn, for retten til at danne frie menigheder og til at kæmpe med Åndens våben.

Det, det hele drejede sig om

Alt drejede sig for baptisterne om retten til at tro og handle efter deres tolkning af Bibelen – altså om religionsfrihed og retten til mission. Grundtvig m.fl. kæmpede for døbernes frihed. Biskop J.P. Mynster forsvarede enevældens kirketvang. Så sent som i 1848 sagde han fra prædikestolen: ”Samvittighedsløse Fædre skal ikke have Lov at holde deres Børn fra Kirkens Daab”. Men biskoppen stod med ryggen mod fremtiden. Enevældens tid randt ud.

I 1848 ringede revolutionens klokker friheden ind over det meste af Europa. I februar fik vi her i landet et kongeskifte, et nyt ministerium i marts og den 26. juni fulgte Amnestiplakaten, de danske baptisters frihedsbrev. Junigrundloven 1849 var på vej.

Religion og tro må være en del af løsningen frem for at blive udråbt som tidens store problem.

Hvor langt er vi kommet?

Dansk lovgivning sikrer frihed for alle, men ikke lighed, idet Folkekirken er det privilegerede trossamfund. Baptister ønsker ens vilkår for alle – ikke ved at fratage nødvendige privilegier fra Folkekirken, men ved at opbygge andre trossamfunds forhold til ’lige vilkår’. I disse år går det op for mange, der deltager i debatten om en ny dansk religionsmodel, at religion og tro må være en del af løsningen frem for at blive udråbt som tidens store problem. Er det den indsigt, der ligger bag efterlysningen af ’åndelig oprustning’ – selv hos statsministeren, der taler mere om dansk kultur end om religion?

Læs mere

P.C. Mønsters ansøgning og Julius Købners manifest kan læses på http://www.baptisthistorie.dk.

Du kan læse meget mere om danske døbere fra 1525 til 1849 i den artikel som Christian Bylund og Bent Hylleberg i begyndelsen af 2026 lægger ud på http://www.baptisthistorie.dk.

Læs også “Dåben af de første anabaptister i Zürich”.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Lyt til artiklen:

”Det er en mørk og kold morgen…”

– den 27. oktober 1839: Blæsende og kun lidt over frysepunktet, da gravør Peter Christian Mønster som den første bliver døbt af baptist-pioneren fra Hamburg, Johann Gerhard Oncken, i Lersøen nordvest for København. En gudelig kreds har siden 1837 holdt regelmæssige møder og diskuteret skriftens syn på dåb og menighed. Elleve af kredsens trofaste medlemmer bliver døbt ved fuld neddykkelse i Lersøens plumrede vand. Den 30. oktober 1839 stifter de ”Daabsmenigheden i Kjøbenhavn” med P.C. Mønster som ”Forstander”.

Kig forbi Lersøparken
– hvis din vej falder forbi. Man kan gå ad Lersøstien, der findes lige over for Bispebjerg Station – eller fra krydset Lersø Park Allé/Strødamsvej. Stenen er også markeret på Google Maps.

Mindestenen i Lersøparken

I 1964 forærer baptistspejderne BaptistKirken en mindesten i anledning af 125-års jubilæet. Inskriptionen er enkel, men den bærer hele historien om de første danske baptister: ”27. oktober 1839 døbtes i Lersøen de første danske baptister.” I lange perioder har stenen været næsten glemt – tilgroet og smykket med graffiti af begrænset kunstnerisk kvalitet.

Samtaler ved stenen

Mindestenen er i mange år blevet passet af Ole Engel fra Korskirken i Herlev. 185-året for de første baptisters dåb er ingen undtagelse. Sammen med en stenhugger fik Ole i foråret renset stenen og malet inskriptionen op.

L.A. Ring: Lersøen – Landskab omkring Tagensvej (fra 1903).

Selv om stenen ikke taler giver den alligevel anledning til samtale. Om sit seneste besøg ved Mindestenen i Lersøparken fortæller Ole:
”Som det så ofte sker, når jeg er ved stenen, påkalder min aktivitet lidt nysgerrighed blandt de forbipasserende. Denne gang blev jeg blandt andet kontaktet af et midaldrende ægtepar, som meget gerne ville høre mere om baggrunden for mindestenen. Vi fik os en lang og god samtale: Jeg tror, at vi talte sammen en halv times tid. Det er virkelig både opløftende og inspirerende med den slags samtaler. Det skal I bare vide! Jeg tænker tit på, at den samme oplevelse vil andre sikkert også kunne få ved at besøge stenen i den smukke park.”

Mod til modstand

I dag er det 185 år siden de første baptister blev døbt. Flere fulgte og baptisterne blev en del af den åndelige vækkelse i midten af 1800-tallet. Det er svært at forestille sig de udfordringer, de første baptister mødte. Der var enevælde og den almindelige borgers rettigheder var stærkt begrænsede. Der var ikke frihed til hverken at tale eller tro. Statskirken havde monopol på troen og Statskirken delte ikke den lille gudelige kreds’ opfattelse af, at barnedåben ikke var bibelsk begrundet. At den enkelte personligt skulle bekende sin tro på Jesus Kristus som Herre inden dåben lå fjernt fra Statskirkens anskuelser.

Den første menighed blev forfulgt og straffet af myndighederne. Børn blev tvangsdøbt og P.C. Mønster blev flere gange fængslet for sin tro. Først med Grundloven i 1849 fik danskerne religionsfrihed.

Fra drikkevandsforsyning til kloak!

I 1839 var Lersøen en større sø, der lå udenfor det senere Nørrebro. Søen var tidligt en del af Københavns vandforsyning. Dens vand blev ledt gennem Lygteåen og Ladegårdsåen til Sankt Jørgens Sø, der fungerede som reservoir. I slutningen af 1800-tallet var søen efterhånden tørlagt. Omkring Rosbækken, der løb gennem området, blev der uden større succes plantet rør og pil til Københavns kurvemagere. Senere overtog Københavns Renovationskompagni søområdet for at bruge det til losseplads og depot for latrin fra byens lokummer. Området ved Lersøen blev hjemsted for ”lersøbøllerne”: Byens “skæve” eksistenser, der fandt et fristed udenfor byen.

Bare en sten?

Mindesmærket over den første dåb og de første døbte er blot en gammel sten i en offentlig park på et sted, hvor københavnernes lokummer blev tømt og byens bøller satte dagsordenen. Stenen fylder ikke meget i den store historie, men den bærer på en vigtig fortælling om en tid, hvor det kostede at tro: De første baptister var kriminelle og blev dømt og behandlet derefter. De mistede arbejde, position i samfundet og deres tro blev opfattet som forsøg på oprør mod statsmagten.

For 185 år siden kostede det at tro. Måske mere end de fleste af os er klar til at ofre i dag?

Læs også:
”Oktober-dage er historiske dag” (Nyhedsbrevet den 25. oktober 2023)
“En jubilæumstanke” af Bente Christa Hansen (baptist.dk, 27. oktober 2019)

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028

Find flere

Mødet med denne mindesten trækker stadig spor i mit liv. Modige mennesker handlede på deres tro og værdier. Gør vi stadig det?

Lersøparken var fuld af hundeluftere og motionsløbere, da jeg så ‘dåbsstenen’ første gang. Det var nytårsaftensdag 2013 og vi skulle have billeder af mindestenen til Baptistkirkens 175 års jubilæum. Jeg havde læst om den, men det satte uventet mange tanker i gang at stå lige foran den.

“Det har været koldt at gå ud i søen og skulle under vandet for at blive døbt!” tænkte jeg. Men det gjorde de, den lille flok mennesker, der blev de første danske baptister den 27. oktober for nu 180 år siden.

I 1839 var det også en ulovlig handling (!) og lederen, P. C. Mønster, blev fængslet 5 gange fra 1839-1845, i sammenlagt 2 år.

Jeg er fuld af respekt for, at de turde handle på deres overbevisning og således var med til at bane vej for religionsfrihed i Danmark med Grundloven i 1849. De var ganske almindelige mennesker, der handlede på deres tro på Gud – og tog konsekvenserne af deres handlinger.

“Til grin for andre” er måske den tanke, jeg tumlede mest med efter besøget. For det var jo også dét, de var, de første der en mørk morgen gik ud til søen. ”Døbere” eller “baptister” blev de kaldt i et forsøg på latterliggørelse.

I dag har de navne en anderledes klang – men har vi større tolerance over for mennesker, der er anderledes end os? Baptister verden over har altid kæmpet for bl.a. religionsfrihed – for alle – også dem, vi er dybt uenige med. Kan vi fejre og respektere vores baptistforfædre (og mødre) på bedre måde end ved fortsat at dele Guds kærlighed og evangeliet med andre mennesker?

Jeg har valgt det originale billede fra 2013 med graffiti og visne blade, for det minder mig om, at vi skal leve og omsætte vores tro i hverdagslivet.

I dag er dåbsstenen renset pænt – men de værdier, den minder om, er under forfald. Har vi trosfrihed for alle? Ser vi på alle mennesker med samme værdi, fordi vi alle er skabt i Guds billede?

Er du i nærheden af København, så besøg Lersøparken og se mindestenen for vores ’pionerer’ fra 1839. Tænk med taknemlighed over, hvor stor betydning deres mod og indsats fik for os som kristne i Danmark.

Her fortæller Bent Hylleberg om de første danske baptisters banebrydende kamp for religionsfrihed i Danmark.

Hvilke værdier er vi villige til at handle på i dag?
Inspirerer arven fra anabaptisterne stadig?
Læs “Døberbevægelsen i grundrids” fra side 9.

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - ’Never again’ – heller ikke i Danmark
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 21. jul. 2025 - Dogmer eller økonomisk vækst?

Find flere