Lyt til artiklen:

Lørdag den 25. oktober havde Kairos, et nyt frikirkeligt evangelisk-karismatisk netværk, en slags premiere. I nogle år har udvalgte præster fra en række baptistkirker mødtes og delt liv, men nu inviterede de alle præster og menigheder til en lederdag. Det blev taget imod af cirka 100 deltagere fra 12 baptistmenigheder plus et par fra andre frikirker. Til stor glæde var der cirka 20 unge under 30 år blandt deltagerne. Der var store grupper deltagere fra især Roskilde Baptistkirke og Bethelkirken i Aalborg, men også pæn deltagelse fra blandt andet Frikirken i Sæby og Vejle Baptistkirke.

To glade tovholdere i Kairos-netværket; Lars Midtgaard (th) og Jakob Vagner. (Foto: Lone Møller-Hansen)

Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg og Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke, er de to tovholdere på netværket, og de præsenterede på dagen, hvad formålet med netværket er:

”Vi ønsker at støtte og velsigne hinanden, og vil samarbejde med alle, der vil arbejde for åndelig fornyelse.”

Overvældede

Både Jakob og Lars var meget glade og tilfredse efter lederdagen. De havde ikke turdet håbe på 110 tilmeldte på forhånd.

”Jeg er meget glad og overvældet over deltagertallet. Men det var næsten, da vi sang lovsangen, at jeg blev mest berørt. Der var en længsel efter at synge og tilbede Gud sammen,” sagde Lars efter dagen.

Jakob var på forhånd lidt bekymret for, om der skulle opstå en negativ dagsorden, men blev positivt overrasket. Der var ingen negative udtalelser om BaptistKirken i løbet af dagen. Han startede også selv med at slå fast: ”Vi vil definere os positivt, samles om en fælles drøm og vision.”

Lars og Jakob brugte en times tid før frokosten på at fortælle, hvad de lægger i ordene evangelisk, karismatisk og frikirkelig.

”Evangelisk fordi vi tror på, at evangeliet har en forvandlede kraft, både for den enkelte men også for vores samfund. Karismatisk, fordi Gud manifesterer sig, taler til os og igennem os og giver os gaver.”

Artiklens forfatter Lone Møller-Hansen i samtale med Anders Hyldgård, præst i Hjørring Baptistmenighed. (Foto: Privat)

Imod usund karismatik

Her faldt også forklaringen på, hvorfor netværket har defineret sig som tilhænger af ”sund karismatik”.

”Fordi der findes usund karismatik. Cirka hvert femte år opstår en usund karismatisk menighed som blandt andet faderhuset. Vi ønsker at bevare det med Helligånden sundt,” forklarede Jakob Vagner.

Og så slog de på, at Helligånden er udgydt over alle mennesker.

Endelig forklarede de det frikirkelige aspekt med, at man har fundet ud af, at den kristne tro i Danmark udviklede sig nedefra. Igennem arkæologiske undersøgelser i Ribe og Hedeby har man fundet ud af, at de første kristne kirker opstod cirka 200 år før, Harald Blåtand ’gjorde danerne kristne’.

”Vækkelse kommer nedefra”, sagde de.

Netværket ønsker at arbejde organisk og ikke organisatorisk. Der er ingen vedtægter, økonomi og bestyrelse. Der er lagt op til tre fokusområder: præstesamlinger, ledertræning – bl.a. af unge og børnemedarbejdere, samt et sommerstævne, eventuelt i samarbejde med Evangelisk Frikirke Danmark.

Et organisk netværk

Lederdagen, som fandt sted i Saralystkirken i Aarhus, en kirke under Evangelisk Frikirke Danmark, var gratis og velorganiseret.

Der var tre seminarer, som deltagerne næsten ligeligt valgte sig ind på: ”Lederens åndelige liv”, ”Sundt karismatisk lederskab” samt ”At lede generation Z”. Det var præster fra netværket, der underviste i de tre seminarer.

Dagen sluttede med en fælles samling med David Viftrup, der er daglig leder af Aarhus Valgmenighed og ansat som projektleder i ”Lad os tale om tro”.

Han fortalte om udviklingen i projektet ”Lad os tale om tro”. Fra en idé til, hvordan man kunne få danskerne til at tale sammen om tro ud fra videoer på de sociale medier, til at det har været på både radio og tv, og hvordan kendte mennesker fortæller, at de er begyndt at tro på Jesus.

David Viftrup sluttede dagen af med opmuntringen til at droppe krigsretorikken. ”Vi skal ikke forsvare vores tro, men skabe rammen for samtalen om tro.” (Foto: Lone Møller-Hansen)

En naturlig samtale om tro

”Det interessante er, at det er dér, det starter. Ikke med at mennesker møder en kristen, som fortæller om sin tro. Jesus og Helligånden møder mennesker og kalder dem til kirke. Folk læser i Bibelen,” fortalte David med flere eksempler. ”Det er os kristne, der frygter ikke at blive modtaget. Det, vi som kirker og kirkeledere skal øve os på, er at tappe ind i det, Gud gør.”

”Vi skal tro på, at vi ikke længere er i 80’erne, hvor vi var de mærkelige. Vi skal ikke længere forsvare os og vores tro. Vi skal skabe rum til samtalen: altså gøre samtalen om tro til en del af gudstjenesten og fællesskaberne.”

David citerede Anne Mie Skaks Ph.d.-bog ”Bankede Gud på”. Hendes konklusioner er: Kirkerne skal have en tilgængelig spiritualitet. Der skal være en ramme, hvor folk kan sætte ord på det, de har oplevet. Der skal være en indføring i kristendommen og et åbent og trygt trosfællesskab.

”Fællesskab er det sidste, der sker. Det er virkelig svært at få folk videre, selvom de er begyndt at komme i kirken,” var David Viftrups erfaring.

Relateret

• 10. maj. 2025 - Hvordan finder vi fælles fodslag, når vi står langt fra hinanden?
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 12. jun. 2024 - SCMT lukker: Seks års økumenisk samarbejde om præsteuddannelse slutter
• 17. nov. 2023 - Velkommen i Strikkeklubben
• 16. okt. 2023 - Europæisk netværk giver inspiration til arbejdet blandt flygtninge

Find flere

Lyt til aritklen:

Det begyndte med julekasser for 14–15 år siden. Dengang var det et initiativ for at hjælpe enkelte familier med lidt ekstra til højtiden. I dag er julehjælpen vokset til 250 kasser til lige så mange familier. Der er etableret et netværk, hvor flere end 110 mennesker spiser sammen hver anden mandag. Kirken har et omfattende socialt arbejde, der rækker ud til lokalområdet i Roskilde. Det sociale arbejde handler ikke længere kun om mad – men om fællesskab, værdighed og tro.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Fra julekasser til familienetværk

“Vi startede med at uddele julekasser, og så voksede det stille og roligt. Måltidsfællesskabet begyndte for cirka fem år siden, hvor menigheden inviterede modtagere af julekasser til spisning. Der kom cirka 20-30 stykker,” fortæller Jan Haslund-Thomsen, der leder det sociale arbejde i Roskilde Baptistkirke.

Jan fortæller videre:
”Så blev det et samarbejde mellem Blå Kors og os. Nu kører vi hver anden mandag med mellem 110 og 130 til spisning. Måltidsfællesskabet blev til det, vi i dag kalder familienetværket.”

Familienetværket er fortsat et samarbejde mellem menigheden og Blå Kors. Det tiltrækker både etniske danskere og familier med rødder i Afghanistan, Libanon, Syrien, Iran, Irak og Pakistan. Fælles for dem er behovet for nærvær – og et varmt måltid mad.

“Det er gratis at spise med, og vi har faktisk venteliste,” forklarer Jan.

Der er festligt i familienetværket! (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Menigheden satser også økonomisk

Jan fortæller, at menigheden forrige år fik andel i statens inflationshjælp. I samarbejde med Blå Kors var det i en lang periode muligt at uddele færdigpakkede madkasser fra Lidl til 100 familier.

Jan fortæller om projektet:
”Fordi vi laver socialt arbejde og dokumenterer det, så får vi del i nogle af de her bevillinger, der kommer en gang imellem. Når vi ikke får bevillinger, har menigheden simpelthen besluttet, at det arbejde, det fortsætter, uanset hvad. Så hvis vi ikke får penge fra for eksempel PUF-midlerne[1] til familienetværket, så går menigheden ind og betaler for al maden.”

Ukrainerne fandt også et fristed i baptistkirken

Efter Ruslands invasion i Ukraine i 2022 tog kirken også imod ukrainske flygtninge. På kort tid var der etableret kontakt til omkring 250 mennesker. Selv om menigheden fik økonomisk støtte var det et kæmpearbejde at etablere danskundervisning, fællesspisning og sociale arrangementer. Mange af ukrainerne har efterfølgende fundet vej til kirkens fællesskab. I dag deltager 20 – 30 ukrainere fast i søndagens gudstjeneste, der oversættes til både engelsk og ukrainsk.

Sommerafslutning i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Legestuen – et nyt åndehul

Blandt de nyere initiativer er legestuen, som blev startet af to medlemmer, der fik en god idé. Hver torsdag formiddag er mødre, fædre og bedsteforældre med børn eller børnebørn i alderen nul til seks år samlet i kirkens lokaler.

“Nogle gange er vi over 80. Det er ikke mennesker, der nødvendigvis har en kirkelig baggrund. Men flere er begyndt at komme til gudstjeneste efter noget tid,” siger Jan.

For mange småbørnsfamilier i Roskilde er baptistkirkens legestue blevet et vigtigt socialt rum.

Aktivitet i kirken (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Kirke for alle aldersgrupper

Kirkens aktiviteter rækker langt ud over den sociale indsats med mad og mødesteder.

I Børnekirken er der 30 børn hver søndag under gudstjenesten. I løbet af ugen er der ”All In” for tweens, ”ACT” for teenagere, ”Under Construction” for de unge i gymnasiealderen og Oikos for de +20-årige. Jan fortæller om Oikos:
”Der er også en kæmpestor gruppe der. Blandt andre studerende, der kommer til Roskilde Universitet og finder et socialt fællesskab i kirken.”

Alle aktiviteterne lægger vægt på at skabe stærke og sunde sociale fællesskaber for børn og unge.

“Vi har arbejdet meget med at udruste og opmuntre ledere, så vi kan tilbyde noget til alle aldersgrupper,” fortæller Jan.

Roskilde Baptistkirkes kendetegn

– er beskrevet på menighedens webside. Blandt andet kan man læse: ”Vi er kirke med det formål at få næstekærlighed, socialt engagement og retfærdighed til at gennemsyre vores lokalsamfund. Vi arbejder for at være en kendt og aktiv medspiller i det lokale miljø, og vi påtager os et socialt medansvar i samspil med samarbejdspartnere omkring os.” (Kilde: https://baptistkirke.dk/profil/)

150 frivillige – og altid flere i kulissen

Det hele ville ikke være muligt uden frivillige. Over 150 personer hjælper til – heraf omkring 30 alene i familienetværket.

“Folk melder sig, fordi de kan se, at det gør en forskel. Men det kræver selvfølgelig noget at holde det kørende. Det har jo afstedkommet et kæmpe ’boost’ af mennesker, der kommer i kirken hver mandag. Og det er da klart, det giver nogle udfordringer, når der kommer mellem 230 og 250 til gudstjeneste,” siger Jan. En af udfordringerne er plads til kirkekaffen: Om sommeren er kirkekaffen flyttet ud i telte udenfor kirken.

Erfaringen viser, at når behovene vokser, så vokser offerviljen med.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Givermod og gavmilde hjerter

Da der manglede en ovn til 30.000 kr. i køkkenet, nævnte Jan det blot en enkelt søndag fra prædikestolen. Det siger noget om den vilje, der findes i menigheden, at pengene var fundet inden gudstjenesten var slut.

Menighedens offervilje har også tiltrukket opmærksomhed og støtte udefra.

Jan fortæller, at direktøren for en af kirkens faste leverandører en dag sad i kirken:
”Jeg vidste ikke, hvem han var. Men så var der en, der sagde: ’Kan du ikke gå hen og snakke med ham?’ Han skulle bare lige se, hvordan det foregik hos os. Nu skal jeg til møde med ham: Han vil donere en masse overskudsmad fra events og messer, hvor de ikke kan tage maden med tilbage. Men så kan vi få det. Vi har indkøbt store frysere, som står i kælderen, til overskudsmad.”

En bager i lokalområdet er begyndt at levere overskudsbrød. Det bliver delt ud til familienetværket, fortæller Jan:
”Alle får brød med hjem! Jamen, det er fuldstændig vanvittigt. Der kommer sådan en seks – otte sække, store affaldssække fyldt med brød. Frisk brød!”

Juleafslutning 2024 i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

En særlig atmosfære

Midt i alle aktiviteterne er der én ting, som går igen: Alle bliver mødt af en positiv atmosfære. Mange af dem, der kommer – også mennesker, der aldrig har sat deres ben i en kirke før – nævner det samme.

“Der er bare en god atmosfære. Folk kan mærke, at der er noget særligt. Vi tror, det er Guds ånd – også selvom ikke alle ved, hvad det er,” siger Jan og fortsætter:

”Alle dem, der kommer ind, udsatte mennesker, udsatte familier: De føler værdighed, de føler, at de bliver behandlet præcis som alle andre. Og det betyder meget for dem, at der er nogen, der både lytter til dem og taler med dem. Vi kommer til at hjælpe mange på forskellige måder. Også med nogle praktiske ting, fordi de kommer med mange forskellige behov.”

Det er måske det, der binder det hele sammen. Ikke bare mad og aktiviteter – men følelsen af at være set. At være velkommen. At være værdifuld.

”Vi har oplevet, at mennesker – både danskere og mennesker af anden etnisk herkomst, der kommer i vores sociale arbejde, bliver døbt og bliver en del af menigheden. Mennesker kommer til tro gennem det her arbejde,” siger Jan.

[1] Pulje i Social- og Boligstyrelsen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation.

Læs mere om vækkelsen i Roskilde:
https://baptist.dk/nogle-beskriver-det-som-om-der-er-en-helt-saerlig-fred/

Relateret

• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 30. jun. 2026 - Når et stille liv bærer mere, end man tror
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse

Find flere

Lyt til kronikken her:

Dansk kirkeliv har i en årrække set ind i stigende præstemangel, og SCMT har været et økumenisk samarbejde om denne udfordring. Baglandet for SCMT har bestået af Apostolsk Kirke, Baptistkirken i Danmark, Dansk Oase og Vineyard Danmark. Formålet med samarbejdet var at sikre, at teologisk uddannelse ikke blot var akademisk funderet, men også rodfæstet i menighedspraksis og bidrog til den personlige dannelsesproces af kommende præster og menighedsledere. Samarbejdet har haft rødder og vision tilbage til “Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi” (SALT) og har været båret af en tillid og vilje til at dele ressourcer og kompetencer. SCMT-samarbejdet har de seneste seks år vist, hvordan økumenisk samarbejde har et stort potentiale for at skabe ressourceeffektive teologiske læringsmiljøer for fremtidens præster.

Studiecenterleder Henrik Holmgaard (Foto: SCMT)

Et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring

I SCMTs bagland blev det i 2021 estimeret, at behovet for præster i fremtiden pegede på, at mere end 20 % af de nuværende præster gik på pension inden for de næste 10 år. Der var ligeledes enighed om, at de nuværende teologiske uddannelser i Danmark på universiteterne, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut bidrog med en solid akademisk uddannelse. Derimod vurderedes det, at disse uddannelser ikke bidrog nok til at skabe robuste rødder i de kirkelige traditioner, som indrammer SCMTs bagland med karismatisk teologi, ledelse og missional menighedspraksis. I stedet for at etablere en ny teologisk uddannelse blev vurderingen, at de nuværende teologiske uddannelser skulle suppleres med et samarbejde om menighedsbaseret teologisk læring.

Baseret på fremtidens præsteprofil

SCMTs bagland satte sig derfor sammen om at udarbejde en præsteprofil, som kunne være udgangspunkt for at imødekomme behovet for nye præster og ligeledes forme den ønskelige præsteprofil for fremtiden. Baglandets kirkelige bredde afspejlede en vis mangfoldighed i definitionen af præstens rolle, faglighed og kompetencer. For eksempel beskrev Apostolsk Kirke det således: “Det at være præst er først og fremmest at være leder, derefter er man præst ud fra den tjeneste/nådegave og den teologiske viden og kompetencer, man har.” Dansk Oase beskrev det: “Sognepræster er i mange tilfælde lige så meget pionerer som kirkeplantere; de skal kunne mange af de samme ting i forhold til kontekstuel mission.”

SCMT var med til at arrangere seminaret Åndbar Ungdom den 26. oktober 2023 (Foto: SCMT)

På trods af forskellighed var det muligt at udvikle en beskrivelse af en præsteprofil, som har formet SCMTs arbejde med facilitering af menighedsbaseret teologisk læring ud fra:

1. Bibelsk-teologisk faglighed, robuste rødder i egen tradition og missional forståelse,
2. Solide og sunde ledelsesmæssige kompetencer til at kommunikere, motivere og udvikle i fællesskab med andre,
3. Personlig gudserfaring, modenhed og evner til medvandring og discipelliv.

Samarbejde via fire strategiske omdrejningspunkter

På daværende tidspunkt vurderede SCMTs bagland, at ingen af de kirkelige bevægelser hver for sig havde en fungerende model og strategi for teologisk læring og dannelse, som sigtede hen imod den ønskede præsteprofil. Dette har været SCMTs udgangspunkt for samarbejde de seneste seks år via fire strategiske omdrejningspunkter:

• De studerende forankres i praksis og “mesterlære” i lokale menigheder ud fra præmissen: “følg andre gode præster for at blive en god præst.”
• De studerende samles i regionale læringsnetværk med fokus på identifikation af “kald”, teologisk læring og dannelse som reflekterende praktikere.
• Etablering af et nationalt akademisk netværk med fokus på at udvikle menighedsbaseret teologisk viden og bidrage med konferencer og supplerende kurser.
• Udvikle et samarbejde med danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner med fokus på menighedsbaseret teologi for at styrke de danske studerende.

Mette Holmgaard underviser de præstestuderende i den svære samtale under overskriften “Få det nu sagt” (Foto: SCMT)

Behovene ændrede sig – færre ressourcer

Som det så ofte sker, ændrer behovene sig, og over tid har der været færre ressourcer til samarbejdet. SCMTs bestyrelse ser tilbage på de seneste seks års med godt samarbejde. Formålet var at imødekomme den stigende præstemangel, og de seneste seks år har SCMT faciliteret menighedsbaseret teologisk læring for 64 teologistuderende og afholdt halvårlige seminarer, som har samlet en bred gruppe af præster og ledere på tværs af dansk kirkeliv.

Det handler ikke om konflikt

SCMTs bestyrelse glæder sig over, at nedlukningen af SCMT ikke er grundet i konflikt, men derimod at flere kirkebevægelser har udviklet egne platforme for teologisk uddannelse. Dermed er håbet, at de nye initiativer vil kunne imødekomme den fremtidige præstemangel.

SCMT stod bag den velbesøgte konference om “Åndbar ledelse” i foråret 2024 (Foto: SCMT)

Fortsat vigtigt at fastholde en teologisk akademisk ambition

SCMTs bestyrelse vil dog pege på vigtigheden af, at de kirkelige bevægelser, som har udgjort SCMTs bagland, fortsat vil fastholde en teologisk akademisk ambition. Det er en bekymring, hvorvidt der er vilje, ressourcer og kompetencer til dette, når mindre kirkelige bevægelser hver for sig skal udvikle og forankre teologisk faglighed.

Faglighed er både en ressourcekrævende og en langsommelig proces, som tager tid at opbygge. Derfor er håbet, at de kirkelige bevægelser vil fastholde og videreudvikle deres relationer til andre danske og skandinaviske uddannelsesinstitutioner.

64 teologistuderende oplevede et frugtbart økumenisk samarbejde

SCMT afslutter sin rejse med en taknemmelighed for seks år med frugtbart økumenisk samarbejde om teologisk uddannelse. Frugten er de 64 teologistuderende, hvoraf en stor del i dag tjener som præster i danske kirker. Selvom SCMT lukker dørene, glæder vi os over, at de deltagende kirkebevægelser nu har udviklet egne uddannelsesinitiativer.

Vi ser frem til, at disse bevægelser må finde nye måder sammen at udruste præster, ledere og menigheder til den missionale opgave at forkynde evangeliet til danskerne, gøre disciple og etablere nye trosfællesskaber.

Relateret

• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag

Find flere

Lyt til artiklen her:

Det er en mørk og råkold november-aften på Amager, men på øverste etage i ’præsteboligen’ i Lærdalsgade er både stemningen og teen varm. Købnerkirkens netværksgruppe ’Strikkeklubben’ er samlet. Det sker én onsdag aften om måneden og initiativtagerne – Carla og Amanda – som også er beboere i den ’præstebolig’, som pt. er udlejet som ungdoms’kollektiv’ – må afbryde den livlige snak om sofabordet for at sætte gang i aftenens mere styrede samtale med spørgsmålet: ”Har du tænkt over din begravelse?”

Strik med et større formål

Foto: Signe Lund Christensen

Der er ikke noget nyt i at mødes i et kirkefællesskab omkring håndarbejde. Det husker jeg selv, at kvindekredsen gjorde i min egen barndom. Men Strikkeklubben er netop ikke kvindekredsen – det er en netværksgruppe med følgende beskrivelse:

I “STRIKKEKLUBBEN” mødes vi og deler glæden ved håndarbejde, mens vi sammen prøver at blive klogere på livet, troen og alt det, som undrer os. Vi mødes på tværs af alder og livssituation, for at lade os inspirere af hinandens levede liv, opmuntre af gode fortællinger og spejle os i alt det, vi har til fælles. Så lige meget om livet slår knuder, eller om du har hæftet alle ender, er du mere end velkommen til at tage del i vores fællesskab, hvor vi ikke garanterer facit og endelige svar, men ærlige snakke og godt selskab.”

Usædvanligt stort aldersspænd

Strik og håndarbejde er moderne og udbredt i alle aldersgrupper. Derfor har Strikkeklubben også ramt et uvant stort aldersspænd fra 20’erne til 70’erne – dog indtil videre primært kvinder. Aldersspredningen hindrer ingenlunde en åbenhjertig og fri omgangstone, hvor der er plads til både tro, tvivl og undren. Denne aften undres vi sammen over lignelsen om de ti brudepiger, mens kliklyden fra strikkepindene danner bagtæppe – også for stilheden og eftertænksomheden.

”Det giver noget helt særligt med så mange forskellige inputs på tværs af alder,” fortæller én af deltagerne på spørgsmålet om, hvad Strikkeklubben kan bidrage til i et menighedsfællesskab. ”Det er et dejligt fællesskab med nogen, som er et andet sted i livet end én selv.”

Oplæg til samtale (Foto: Signe Lund Christensen)

Plads til stilhed og refleksion

Rammen med håndarbejde fremhæves især for muligheden for at være stille sammen, uden at det er akavet. ”Det er lettere at blive i samtalen og man kan byde ind, som man vil,” nævner en strikker. En anden fortsætter: ”Det er ikke helt så intenst at tale om de store ting, når man samtidig sidder med noget i hænderne. Man kan også bare være stille.”

”Det er en anden måde og en anden gruppe at dele liv med end andre netværksgrupper.”

De unge tog initiativet

Det, at mødes på tværs at generationer og sædvanlige aldersskel – men med fællesskabet i troen og håndarbejdet – fremhæves igen og igen. Carla og Amanda, som har taget initiativ til Strikkeklubben, er selv de yngste deltagere i gruppen. Til hver gang har de forberedt et lille oplæg, som samtalen tager sit udgangspunkt i. Men uden et facit: ”Vi mødes for at undres sammen. Her er plads til de modige og svære spørgsmål og alle tolkninger er velkomne. Der er en stor tryghed i fællesskabet her.”

En livgivende cocktail

Samtale ud fra aftenens oplæg (Foto: Signe Lund Christensen)

Grin og humor er der heller ikke mangel på i Strikkeklubben, og på tværs af generationer deles både muntre bemærkninger, omsorgsfulde opmuntringer og tips til særligt udfordrende strikkeopskrifter. Efter et par timer af denne livgivende cocktail er det tid at pakke håndarbejdet sammen og begive sig ud i den blæsende november-aften, tanket op af nye indsigter og varmt fællesskab.

Strikkeklubben i Købnerkirken har været til inspiration for et lignende fælleskab: Strikkefællesskabet i Baptistkirken Nørresundby|Vodskov. Læs mere om det her.

Relateret

• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Anne Mie Skak Johanson

• landssekretær for det fælleskirkelige Danske Kirkedage
• medlem af bestyrelsen for Mission Afrika og Evangelisk Alliance DK
• valgmenighedspræst, sognepræst og frimenighedspræst gennem 20 år
• tidligere landsleder for Dansk Oase

Flygtningestrømme er blevet en del af vores virkelighed i Europa. Uanset hvor vi bor, er flygtninge nu vores naboer. De kommer fra lande med konflikter, krig, fattigdom, og fra fremmedartede kulturer. Deres tilstedeværelse giver anledning til mange spørgsmål, til spændinger og endda til frygt. Men som kristne bliver vi bedt om at møde og behandle flygtninge med omsorg og tale på deres vegne.

Som kristne bliver vi bedt om at møde og behandle flygtninge med omsorg.

Det kan ikke ignoreres

Europas asyl- og flygtningesituation er uhyre kompliceret og meget overvældende. Der er ingen enkle løsninger. Men vi kan ikke bare ignorere situationen. Vi kan ikke efterlade desperate mennesker på en strand eller forvente, at andre nationer tager sig af problematikken. Det er ikke acceptabelt, at flygtninge bliver behandlet umenneskeligt, at uledsagede børn eller syge ignoreres eller at flygtninge skal leve i konstant frygt.

Nogle frygter, at vores kristne identitet bliver truet af flygtninge af anden tro og anden kultur. Men hvis vi skal leve op til vores kristne arv, må vi tage Bibelen alvorligt, når den gentagne gange opfordrer os til at byde velkommen og hjælpe. Flere kirker og kristne organisationer har da også taget dette kald alvorligt og arbejder for at tage imod, skabe tålbare forhold og række evangeliet til flygtninge.

Vi kan ikke efterlade desperate mennesker på en strand eller forvente, at andre nationer tager sig af problematikken.

Refugee Highway Partnership

For 20 år siden etablerede Evangelisk Alliance Europa netværket Refugee Highway Partnership Europe (RHP) for at samle og styrke kirkernes og de kristne organisationers indsats. Formålet er at opmuntre hinanden i tjenesten, formidle gensidig læring og dele ressourcer. Hovedaktiviteten er en årlige samling med inspirerende undervisning, vidensdeling og relationsopbygning. På samlingen i januar 2023 deltog 380 ledere, kirke- og organisationsrepræsentanter fra alle lande i Europa.

Fra Danmark deltog medarbejdere fra Indre Missions Tværkulturelle arbejde og fra Luthersk Mission. Her er man glade for netværket og muligheden for at møde andre, som arbejder indenfor samme område.

Hvordan kan jeg være med?

I arbejdet for at hjælpe og støtte flygtninge er der brug for alle kristne, der vil tale imod fordomme, fremmedhad og upassende nationalisme, hver gang de møder det i deres lokale sammenhæng. Også politisk skal der tales imod en dårlig behandling af flygtninge. Indsatsen kan også handle om at støtte og samarbejde med flygtninge og/eller etniske og internationale kirker.

Netværk

Din kirke eller organisation kan indgå i Refugee Highway Partnership. Sammen står vi stærkere og kan få lov til at dele de begejstrende beretninger, som trods alt findes. For kirker og organisationer når ud til flygtninge med hjælp og støtte både i form af nødberedskab og som støtte, så flygtninge kan bosætte sig, komme sig og integreres. Få mere information gennem http://www.rhpeurope.net/

Online ressourcer

En anden mulighed er at tilegne sig læring og opmuntring gennem online ressourcer. Evangelisk Alliance Europa har i samarbejde med RPH og andre organisationer etableret en hjemmeside: The Refugee Campaign. Her findes blandt andet informationsvideoer om flygtninges veje ind i Europa, livet som flygtning og meget andet. Få mere information gennem http://www.europeanea.org/the-refugee-campaign/

Verdens Flygtninge Søndag

Refugee Highway Partnership har lanceret Verdens Flygtninge Søndag. Det er søndagen lige før eller efter 20. juni, som er FN´s Verdens Flygtningedag. Hensigten er at øge bevidstheden om flygtninge og internt fordrevne og at bede for dem. Kunne man lokalt gøre det til en tradition på den søndag at fejre Guds families mangfoldighed og at sætte fokus på kristnes kald til at byde fremmede velkommen?

Citatet i toppen af artiklen er fra Ordsprogenes Bog kap. 31, vers 8-9, Bibelen 2020

Relateret

• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen

Find flere