Lyt til artiklen:

”Så siger jeg til dem: Ved I hvad? Vi burde lave nogle syng sammen-arrangementer. Prøve at samle seniorgrupper fra Nordjylland og synge de sange og salmer I kender. Måske kan vi få koret Evangeliets Gyldne Sange til at medvirke…”

Fra ord til handling

Ordene kommer fra Gert Bjørsted, præst i Vrå. De faldt på et helt almindeligt planlægningsmøde for seniorgruppen i Baptistkirken i Vrå. Samtalen var igen kommet til at handle om musikken. Og om besværet med at finde musikere. Og besværet med at få de yngre musikere til at spille til salmer og sange, de ikke kender. Om udfordringen med at læse noder, når man er bedst til akkorder.

I Vrå er der ikke langt fra idé og ord til handling. Inden længe var der planlagt to syng sammen- arrangementer med kor og musikledsagelse fra Evangeliets Gyldne Sange: Onsdag den 26. marts og igen onsdag den 28. maj. Begge gange kl. 14.00 i Vrå Baptistkirke på Idræts Allé 4, 9760 Vrå.

Mindes du Sangen med ”Evangeliets Gyldne Sange”

To gange i foråret inviterer Vrå Baptistkirke til Syng Sammen Eftermiddag. Første gang onsdag den 26. marts og igen onsdag den 28. maj. Begge gange kl. 14.00 i Vrå Baptistkirke på Idræts Allé 4, 9760 Vrå. Alle er velkomne.

Inspirationen

Gert fortæller, at ideen er inspireret af en række lignende arrangementer, der blev afholdt i Vesterkirken i Stenum.

”Der var tre – fire arrangementer for noget tid siden med koret Evangeliets Gyldne Sange. Budskabet var: ’Vi laver åben sangøvelse, og så kan folk komme og synge med.’ Der blev sat kaffebord op og serveret kage. Og det stormede ind med mennesker. Jeg tror, der var helt op til 120 til arrangementet. Og det var bare på en hverdagseftermiddag ved to-tiden, hvor man var sammen et par timer.”

Gert beretter videre, at han var nyansat præst i Vrå på tidspunktet – og opsat på, at de ældre i menigheden skulle føle sig værdsat:
”Jeg sagde, at selvfølgelig skal vi synge de sange, I kan lide. Personligt kan jeg ikke spille dem for jer, jeg kender dem slet ikke. Men så kom vi til Stenum, og jeg opdagede, at det var ’Han er min sang og min glæde’ og sange i den stil. Der var selvfølgelig mange sange, jeg ikke kendte, men der var også mange, jeg kunne genkende.”

Frøet var sået – ideen til et tværgående musikalsk seniorsamarbejde begyndte at spire.

Evangeliets Gyldne Sange (Foto: EGS Youtube-kanal)

Musikalsk opbakning

Arrangementerne i Vrå får musikalsk opbakning af kor og musikere fra Evangeliets Gyldne Sange. Korets repertoire er gamle, melodiske og evangeliske vækkelsessange, som var en del af tidligere generationers kristne sangskat.

Gert fortæller, at koret efter mange års virke med besøg i blandt andet Norge, Sverige og Færøerne og flere CD og DVD-udgivelser var tæt på at indstille aktiviteterne. Heldigvis er der igen opbakning til koret, og de optræder i Vrå med både sangere og musikere.

Gert lover, at der bliver masser af fællessang. Han står selv for forkyndelsen, og har også lovet at give et par numre på guitaren.

Ambitionerne rækker videre

Med udgangspunkt i de to syng sammen-arrangementer i Vrå ønsker Gert at styrke fællesskabet blandt seniorerne i Nordjylland.

Gert fortæller, at seniorgruppen i Vrå allerede er i gang med at arrangere besøg hos andre seniorgrupper i distriktet.

”Sammen med min kone (Maria, der også er præst i Vrå, red.) har jeg lovet seniorerne, at vi simpelthen kører og tager dem med til arrangementerne.”

Gert Bjørsted – har ambitioner om, at de ældre i Nordjylland skal mødes mere (Foto: Privat)

Fællesskabet blandt ældre skal styrkes i Nordjylland

Det handler om, at vi skal investere i de ældre i menighederne, mener Gert. Derfor vil han gerne lave ældresamlinger på tværs af menighederne i Nordjylland. Drømmen er at tage Evangeliets Gyldne Sange med rundt til arrangementerne og skabe fællesskab om troen gennem musik og sang.

”Vi skal have opdyrket de ældres fællesskab i distriktet. De ældre skal have luftet ørerne! De skal besøge hinanden og se hinanden og synge de sange, de kender og holder af,” lyder det fra Gert.

Gert er tit ude at prædike i de små menigheder, som der er mange af i Nordjylland. Menigheder med mange ældre medlemmer. Her oplever Gert ofte at blive ringet op og spurgt, om han ”ikke nok vil tage guitaren med og synge et par sange.” Rygtet har allerede spredt sig, at den musikalske præst ikke er bange for at spille til de gamle sange.

De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane

Det er Gerts indtryk, at de ældre respekterer udviklingen uden at klage over, at det ikke altid er deres ønsker, der bliver opfyldt først.

”Men de sidder jo tit og savner noget, og der har vi sagt, det skal de ikke snydes for. Hvis vi kan give dem det, så gør vi det,” siger Gert og fortsætter:

”Nøgleordet for mig er, at de ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane. De skal kunne synge de sange, som de aldrig har glemt. Ligesom vi andre har vores sange, vi aldrig glemmer, fordi det var dem, der betød noget for os, da vi var unge.

Links til mere information

Du kan opleve Evangeliets Gyldne Sange på Youtube
Læs opslag i Vrå Baptistkirkes Facebookgruppe
Omtale af arrangementerne i ugeavisen Udfordringen

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Lyt til artiklen:

Irene Bjerre – nyansat musikpræst i Bethelkirken

”Jeg er så glad i mit nuværende lærerjob, at stillingsopslaget fra Bethelkirken nærmest var en forstyrrelse. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave andet. Men jeg har aldrig set et stillingsopslag, hvor jeg følte, at det bare beskrev mig og alt det, jeg føler mig sat her på jorden til, og som jeg har arbejdet med i mange år,” siger Irene.

Engagementet lyser ud af Irene, da vi mødes en eftermiddag i begyndelsen af september i Bethelkirken. Hun er stadig lidt overvældet af alt det, der skal på plads: E-mailadresse, adgang til netværk, Google-drev, nøgle, kalenderdeling og meget andet. Men Irene ved, hun er det rigtige sted:
”Der var engang en reklame for Daloon forårsruller: ’De ligger godt i maven’. Det er præcis den følelse jeg har i Bethelkirken. Det ligger godt i maven,” ler hun.

Salme 150

Halleluja.
Lovpris Gud i hans helligdom,
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang,
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Halleluja.

Salme 150

Sammen med den karismatiske vækkelse kom en ny lovsangstradition ind i mange kirker. I mange ”gamle” kirker er diskussionen om lovsange kontra salmer aldrig helt forstummet. Således heller ikke i Bethelkirken. Irene er meget afklaret i sin grundholdning til musik i kirken:
”Jeg har forstået, at salme 150 beskriver, at Gud skal lovprises med alle de instrumenter, der fandtes på det tidspunkt, salmen blev skrevet. Der findes ikke en musikstil i sig selv, der ikke kan bruges til at ophøje Gud. Så for mig handler det om musikerens hjerte og formålet med at synge eller spille på sit instrument.”

Tjenesten er vigtig

Irene fortsætter med at fremhæve, at musikstilen kun er en side af lovsangen. En anden side er, at lovsangen skal tjene menigheden. Det, der synges og spilles, skal fremme lovsangen i det enkelte menneske:
”Det er det, der er hele formålet med sang og musik i kirken. Det skal ikke kun handle om, at nu lyder det godt, eller at musikken er fantastisk, og får det til at risle ned ad ryggen og de små hår på armen til at rejse sig. Tilbedelsen skal foregå i det enkelte hjerte rundt omkring på stolerækkerne. At hjælpe det til at ske er den fornemmeste opgave for lovsangeren.”

Menighedsrådsformand Flemming Vesth Nielsen byder Irene Bjerre velkommen til tjeneste i Bethelkirken (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Sjælesproget

Irene fortæller om en bikergudstjeneste i USA, hvor taget var ved at løfte sig, da bandet gik i gang:
”De spillede alle melodier i sådan en swing-stil. Alle i salen var fuldstændig med, for musikken var deres fælles sjælesprog. Det var en musikstil, som de havde kendt fra deres ungdom og som var deres.”

Irene opfordrer til at vi skelner mellem det, hun kalder vores sjælesprog og så åndens sprog. Vores sjæl elsker den musik, vi lyttede til, da vi var unge. Vi tænker tit, at det er ”den rigtige musik”.

Men vores ånd kan trænes til at tilbede hvor som helst og når som helst – til hvilken som helst musik. Irene fortsætter:
”Det kræver lidt mere viljestyrke. Det er nemmere, når vores sjæl også siger: ¨Ja, det her – det er bare fedt.’ Ja, det kræver mere viljestyrke, men det er noget, jeg drømmer om, at vi blive bedre til. At vi alle sammen kan strække os lidt fra hver vores retning og mødes om andet end den musik, vores sjæl sætter højest.”

Farmors eksempel

Irene fortæller om sin farmor, der ikke havde en tone i livet. Da den åndelige fornyelse og de moderne lovsange ramte Apostolsk Kirke for mange år siden, rejste farmor sig og sang med. Hun sagde: ”Jeg forstår ikke det der musik, men jeg kan se de unge mennesker tilbeder Gud og det er det, det handler om.”

Irene fortæller:
”Jeg drømmer om at være ligesom farmor, der så forbi indpakningen og fokuserede på det egentlige. Jesus sagde det til kvinden ved brønden: ’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’”

Irene pointerer, at musikken ikke må bruges til at skubbe mennesker væk fra Kristus. Men vi er nødt til at sætte vores personlige musiksmag til side og fokusere på, at musikken, uanset om det er moderne lovsang eller Grundtvigs salmer, skal bruges til at tilbede i ånd og sandhed.

Børnekirken og Legestuen i Midtbyen får helt sikkert også glæde af Irene (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Baggrund

Irene er opvokset ved Påruplejren mellem Silkeborg og Ikast. I mere end 20 år var forældrene bestyrere af lejren, og som barn var Irene fascineret af lovsangen, når der var tværkirkelig bibelcamping. Familiens kirkelige rødder var Apostolsk Kirke. Det var også gennem Apostolsk Kirke, at Irene oplevede sit første udenlandseventyr: Et år i Zambia som volontør på projektet Kaniki Bible College og Baluba Valley Farm.

Hjemvendt fra Afrika og med et par års arbejde på kontoen blev Irene optaget på Musikstudiet på Aalborg Universitet. Musikalsk kastede hun sig ud i lovsangsledelse i Apostolsk Kirke i Aalborg og senere i Aalborg Menigheds Center. Musikken fyldte meget i Irenes liv, men fra 1997 kom ægtefællen Peter og senere tre sønner til at fylde deres del. Familien slog sig ned syd for Aalborg. Et roligt familieliv lige indtil Peter begyndte at tjene sammen med en gruppe kristne bikere. Det førte i 2007 til et kald til at tjene hos Tribe of Judah Motorcycle Ministries i Houston, Texas. Det blev til syv velsignede år, hvor Irene – selvfølgelig – havde ansvar for biker-menighedens lovsangsliv.

Tilbage i Danmark bød livet på en periode med præstetjeneste i Vesterkirken i Stenum i Vendsyssel. Siden 2022 har familien været aktive i Aalborg Citykirke. Ved siden af jobbet i Bethelkirken arbejder Irene som lærer på den kristne friskole, Filipskolen, i Aalborg.

Musikken fylder meget i Bethelkirken. Nu skal den fylde endnu mere. Foto fra Bethelfestival 2023 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En viljesbeslutning – og et offer

Irene fortæller om den amerikanske komponist, sanger og lovsangsleder Bob Fitts. Han besøgte en Ungdom med Opgave-base (YWAM), hvor han kendte lovsangsbandet. De besluttede at lave sjov med ham, klædte sig sort tøj og sikkerhedsnåle og spillede lovsangene som heavy metal, da Bob Fitts kom ind. Men Bob stillede sig bare op og lovpriste sammen med de unge. Musikken standsede… og de unge kiggede på Bob, der blot sagde: ”Jamen, jeg kan prise Gud til hvilken som helst musik…”

”Det er sådan, jeg helst vil være,” siger Irene ”Men det kræver en viljesbeslutning. Jeg betragter det lidt som et offer. Det er der, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at gå. Jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, det er det rigtige. Det er min drøm, at Gud rejser os indefra.”

Vi har brugt den aftalte tid og skal begge videre til andre møder. Men vi kan ikke forlade Bethelkirken uden at tale om orglet… Irene kommer spørgsmålet i forkøbet: ”Vi skal også have brugt det orgel noget mere. Det står bare der. Jeg må lære at spille på det…!”

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning
• 19. mar. 2025 - ”De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane…”
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church

Find flere

Lyt til artiklen:

Der har været Sommerhøjskole i Rebild siden 1987. Fra begyndelsen har der været rift om pladserne, og mange år har der været venteliste for at komme med. Hvert år lægger staben et stort arbejde i at sammensætte et spændende program med lærerige foredrag, spændende udflugter, sang og musik og ikke mindst tid til fællesskab med nye bekendte og gamle venner.

Opdækning til den afsluttende festmiddag og -aften (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Fællesskabet betyder alt

Bente Wenborg fra Aarhus er en erfaren deltager på Sommerhøjskolen. Hun har været med seks gange sammen med en lille gruppe fra Aarhus, der er vokset fra fem – seks deltagere til otte i år.

Det nære fællesskab fylder, når Bente fortæller, hvorfor hun tager på Sommerhøjskole:
”Jeg tager på højskole, blandt andet fordi jeg synes, det er dejligt at få lov til at være sammen med nogen, man kender i forvejen. Jeg er jo sammen med dem fra Aarhus til hverdag, men her får vi mange flere timer sammen. Så kommer vi til at snakke meget dybere, end vi gør i hverdagen derhjemme.”

Koncert i Mariager Kirke med Dorthe Zilke og Søren Johannsen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

”Men det er også dejligt at møde nye mennesker, som man kommer i snak med. Det er altid interessant at se, hvad de andre er for nogle. Vi er en meget blandet flok på Sommerhøjskolen og det er fint,” siger Bente.

Johannes var nybegynder

Muligheden for at møde både gamle venner og få nye, var også det, der fik førstegangsdeltageren Johannes Kjær fra Fårup med på Sommerhøjskole:
”Jeg var jo nybegynder. Og som nybegynder vidste jeg jo ikke rigtig, hvad der ventede mig. Jeg kendte jo programmet og vidste, at det var i kristeligt regi blandt andet med både morgen- og aftenandagt. Den første foredragsholder var skuespilleren Lone Hertz, der talte om det nye bud: I skal elske hinanden. Og det var sådan, jeg oplevede højskolen: At selv om man ikke kendte hinanden alle sammen, så var forventningen, at man holder af hinanden.”

Johannes fortæller, at han havde modtaget flere opfordringer til at tage på Sommerhøjskole. Først efter han er blevet enkemand, har han fulgt opfordringerne. Det blev til glæde og inspiration:
”I min ungdom boede jeg på Sjælland og nu mødte jeg nogle af dem, jeg kendte fra dengang. Vi har ikke set hinanden i måske 40 år. Det er venner og bekendte, som jeg har fået gennem kirken og nu talte vi sammen, som om vi senest mødtes for en uge siden.”

Foredrag med tv- og radiovært med meget mere, Georg Julin (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Johannes fremhæver også muligheden for at udvikle nye venskaber. Alle kommer fra vidt forskellige personlige situationer og det giver mulighed for at dele både det, der er hårdt og det, der er nemt og glædeligt:
”Man kommer til at kende nogle, man ikke kendte så nært tidligere. Det synes jeg, er en vigtig ting ved Sommerhøjskolen.”

Indholdsrigt program

Sommerhøjskolen bød også i år på et omfattende og indholdsrigt program. Formiddage og aftener med foredrag om så forskellige emner som ”Uægte børn” og ”Lykke-Per”: Jan Kornholt fortalte om sin far og morfar, der ikke skulle have været født og Fleming Kloster Poulsens delte ud af sin viden om Henrik Pontoppidans romanfigur.

Indgangstunnel til Regan Vest (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Ugen bød også på udflugt til Regan Vest dybt nede under Rold skov. Her skulle regering og kongehus søge tilflugt, hvis fronterne i fortidens kolde krig pludselig tøede op. En tankevækkende oplevelse, når man selv har oplevet den kolde krig.

Eftermiddage med meningsfuld aktivitet

Eftermiddagene gik med aktiviteter. Johannes fik mulighed for at tage skak-spillet op igen – i hvert fald et enkelt parti. Og Bente fremhæver ”Gå Banko” som en meningsfuld aktivitet:
”Du går en tur og finder små sedler, som du krydser af på din bankoplade. Hvis du er heldig, får du banko, når du er nået turen rundt. Og så vinder du en lille bitte gevinst, men du har været ude at gå en tur, og det er også en gevinst.”

”Præstens værksted” var aktiviteten hvor Raymond Jensen var tovholder. Johannes fortæller om sin oplevelse:
”Her sad vi en mindre kreds – en syv – otte stykker og talte sammen efter oplæg fra Raymond. Det var virkelig givende.”

Musikken fyldte – til koncerter, fællessang og ved foredrag (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Musikken fyldte

Både Bente og Johannes er fulde af lovord om programmet. Begge fremhæver de musikalske indslag. Onsdag blev afsluttet i Mariager kirke, hvor trompetisten Dorthe Zilke og organisten Søren Johannsen gav en fantastisk koncert.

Undervejs var der sangaften med Karen Grarup akkompagneret af Johannes Aaen Jensen. Et arrangement, Johannes satte stor pris på:
”Jeg har hørt Karen Grarup flere gange. Det er jo hendes egen musik og hendes egne tekster, hun synger. Det glædede jeg mig til på forhånd.”
Det blev lige præcis den sangaften Johannes havde håbet på. En musikalsk oplevelse sammen med gode venner.

Musikken fylder meget på Sommerhøjskolen. Bente fremhæver især Alice Baks musikledsagelse til fællesanledninger og siger det meget præcist:
”Noget af det bedste er, at vi synger så meget!”

Rebild Efterskole – kun et (kort) stenkast fra bakkerne og naturen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Den frivillige indsats

Det er en stab af frivillige, der arrangerer Sommerhøjskole i samarbejde med BaptistKirken. Og netop de frivillige får mange rosende ord med på vejen fra både Bente og Johannes.

Johannes reflekterer over indsatsen:
”Det er et kæmpearbejde for de frivillige, der kommer og gør det behageligt for os som gæster. Både staben og køkkenfolket. Det er jeg meget imponeret over. Og det hele var virkelig godt tilrettelagt. Det vidner det jo også om, når folk kommer igen og igen.”

Bente er også imponeret over det frivillige arbejde:
”Jeg synes, det er en helt forrygende indsats. Ledelsen har jo rigtig meget arbejde både før og under Sommerhøjskolen. Og så er der rigtig mange, der kommer til undervejs. For eksempel seks – syv stykker i køkkenet: Og de er trætte, når vi er færdige! Men de kunne godt få et par Michelin-stjerner for det, de laver.”

I en tid hvor det kirkelige foreningsliv har svært ved at finde frivillig arbejdskraft kan både deltagerne på Sommerhøjskolen og BaptistKirken glæde sig over, at Sommerhøjskolen kan samle frivillige, der finder glæde ved at gøre andre glade. Blandt meget at glæde sig over fremhæver Bente en enkelt detalje:
”De frivillige har altid øje på den enkelte.”

Igen til næste år?

Sommerhøjskolen er kommet for at blive. Vi lever i en verden, hvor vi taler om de vigtige relationer mellem mennesker, men ikke forstår at bevare dem. Her er Sommerhøjskolen et stille pust til debatten. Det handler om vilje. Vilje til at finde oplægsholdere, der taler ind i menneskers liv, vilje til at skabe et fællesskab, hvor relationer kan vokse og vilje til at give mulighed for at søge den dybere mening i tilværelsen.

Følg med når Sommerhøjskolen 2025 bliver udbudt. Der bliver hurtigt udsolgt.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Ester Haslund-Gjerrild, 28 år, sangskriver og bachelor i musikterapi

Ester Haslund-Gjerrild er træt, da jeg snakker med hende. Men jeg kan se, at hun er glad. På ni dage har hun haft 12 koncerter, hvor ni af dem var på plejehjem. ”Men de kom ikke til at handle så meget om døden. Det ville blive for meget. Vi valgte de mere lette sange…”. Til gengæld tog hun hul på konceptet med ni sange skrevet under temaet ’Ventesorg’ ved koncerten i Vor Frelsers Kirke i Aalborg. En koncert, hvor det er forbudt at klappe mellem numrene. Her skal stilheden gøre sit arbejde.

Ideen fik Ester under en praktik på et hospice under studiet til musikterapeut. Hun kom ind til en meget svækket kvinde, der næsten ikke havde kræfter til at tale. ”Det slog mig, at der var så meget, man gerne ville sige, men ikke kunne – både de pårørende og kvinden selv. Jeg fik lyst til at skrive sange om livet og døden, som er til stede på samme tid. Vi har mange sange til tiden efter et tab, men hvad med sorgen over vores dødelighed. Lige dér bliver livet mere intenst i kraft af døden. Åhr, det gad jeg godt skrive om”, fortæller Ester, der er sangskriver og tidligere har udgivet bl.a. en EP med duoen ”Gå i stå”.

Jeg fik lyst til at skrive sange om livet og døden, som er til stede på samme tid.

Klichéer

Men helt overraskende blev det meget, meget svært at skrive de sange. Hun prøvede, men det var bare klichéer. ”Jeg kunne ikke skrive overbevisende, for jeg forstod jo ikke, hvad jeg skrev om. Der gik to år – og i løbet af den tid døde min mormor. Jeg blev mindet om lysten til at skrive de sange.”

Til sin bachelor-opgave på studiet valgte hun at undersøge ventesorg. Hun fandt ud af, at der ikke var meget teori om det. ”Det er jo en ret ny problematik, for vi er blevet så gode til at forlænge livet, og samtidig har vi mistet alle ritualerne omkring døden. Den er blevet steril, pakket ind på hospitalerne. Så vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere vores følelser. Som pårørende bliver vi jo mødt af vores egen dødelighed, og det får os til at trække os. Dem, der mister, oplever, at venner og andre, de havde troet ville være der for dem, trækker sig. Vi mangler ord.”

Som pårørende bliver vi jo mødt af vores egen dødelighed, og det får os til at trække os.

Så det skrev hun sin bachelor-opgave om – og opdagede, at hun havde fået en akademisk tilgang til emnet. Hun gav op, og begyndte at skrive sine ’normale’ sange – med pop-opbygningen: En fortælling i verset, et c-stykke og så svaret i omkvædet. Altid en pointe.

Ingen kur

Og så opdagede hun, at der ikke er nogen pointe i forhold til døden. Hun ville ikke kunne sige noget genialt. Der er ingen kur mod ventesorg. ”Så begyndte jeg at tænke på sangene om ventesorg som et fysisk rum, man kan træde ind i. Jeg måtte tage udgangspunkt i mit eget liv og min egen dødelighed for at kunne skrive relevant. Og så blev jeg skræmt. Som helt ung har man et distanceret forhold til døden, men jo ældre man bliver, jo tættere kommer det på. Det har taget meget energi, for det er så intenst. Også at opføre sangene.”

De havde nok forventet sig noget meget dystert, men sangene handler om livet. Det overrasker folk.

Ester Haslund-Gjerrild fortæller, at ved koncerterne i kirkerne er folk meget rørte. De havde nok forventet sig noget meget dystert, men sangene handler om livet. Det overrasker folk. I en time er der plads til at forholde sig til at være et dødeligt menneske. Og at man er sammen om det i kirkens rum. Foreløbig har hun aftale om yderligere to koncerter på den måde. Hun har undervejs haft et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og organisationen Skyggebørn: For børn, der er ved eller har mistet. Hun har også fundet andre samarbejdspartnere – hun skal bl.a. optræde i Tingbæk Kalkminer.

Ventesorg
Ventesorg er den sorg, man kan opleve, mens man venter på at miste en, der er alvorligt syg eller døende. Ventesorg kan også indbefatte sorg over de forandringer, der kan ske hos et menneske, som har en demenssygdom eller anden alvorlig sygdom.

Rumme tabuet

”Jeg vil gerne udforske mellemrummet mellem det terapeutiske og det kunstneriske. Som jeg har det nu, skal jeg ikke arbejde som terapeut. Men det er knaldhamrende hårdt – jeg er fuldstændig brugt emotionelt efter en koncert. Jeg kan mærke tabuet og skal rumme det. Men det er også hårdt, fordi det er mig, der skal skaffe pengene. Lige nu er jeg i gang med at indspille de ni sange, der alle handler om ventesorg. Det er en lang proces og dyrt, men jeg håber at kunne udgive i 2024.”

Er du så færdig med Ventesorg?

”Det er lidt mærkeligt. Jeg har følt det som en længsel at skrive de sange og tænker nu: Var det så det? Sangene er utrolig enkle. Hverdagsfortællinger, der placerer store tanker mellem støvsugning og indkøb. Var det det? Men samtidig er det gået op for mig, at tingene ikke behøver at være så komplicerede. Ikke så dramatiske. Bare små ting.” – Indkapslet i ni enkle sange.

Nyvasket lufttørret sengetøj
Hvis en himmel eksisterer
og det at dø føles ligesom
at lægge sig i nyvasket lufttørret sengetøj
Så føles det ikke så skræmmende
for mig at tænke på
En måde skal jeg jo dø på

Hvis en himmel eksisterer
håber jeg at der findes
kaffe som er ristet lyst
serveret i en porcelænskop
med en hank og med en tynd kant
For jeg elsker kopper med en tynd kant
Og jeg håber at det er lidt sandt
At en himmel eksisterer
At en himmel eksisterer
At en himmel eksisterer

Læs også

“Mødet med døden” – Jens Kvist fortæller om arbejdet på Hospice Vangen i Nørresundby.

Relateret

• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 27. jul. 2023 - ”Jeg har gjort død til liv for dig”
• 27. jul. 2023 - Stand by me
• 27. jul. 2023 - Når sjælen forsvinder

Find flere

Foto: Astrid Melkær Andersen

Publikum blev mødt af et musik-, danse- og lysshow, da Arina Mai gik på Store Scene i Lindenborg søndag eftermiddag. Arina ønsker at levere ambitiøs popmusik med et kristent budskab. Til at akkompagnere sig i denne odyssé havde Arina Mai medbragt sit eget 4-mands band og to dansere. De skulle sammen prøve at få stævnedeltagerne op af stolene med deres brag af et show.  Og et show gav de! Publikum blev budt på alt fra hitlisteværdige up-tempo popsange til intime ballader.

Årets tema på Sommerstævne er “Sendt”, og derfor var det skønt også at høre Arinas vidnesbyrd om at lære Jesus at kende og siden opleve at blive sendt ud i musikbranchen som bannerfører for den kristne tro.

Alt i alt giver Arina Mai og følge håb om, at kristusbanneret også vil blive løftet højt i den sekulære musikbranche.

Mere info om Arina Mai på hjemmesiden https://www.arinamai.com/ – eller lyt til musikken på Spotify, YouTube eller hvor du ellers lytter til musik.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Relateret

• 31. okt. 2025 - Musik som sjælesorg – “Døden er ikke at elske” fylder Kløvermarkskirken
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen
• 19. mar. 2025 - ”De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane…”
• 19. dec. 2024 - Min bøn for julen

Find flere

Ole Lundegaard:

• præst i Korskirken i Herlev
• indtil 2004 underviser i Ny Testamente, græsk, homiletik og liturgik på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi (SALT) i København og på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse

Den afgørende faktor i en gudstjeneste er fællessangen. Man kan fejre gudstjeneste uden en prædiken, men ikke uden fællessang. For i fællessangen bliver vi ét folk foran Gud, og lovprisningen af Gud er gudstjenestens egentlige formål. Når vi synger sammen, engageres vi følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt i lovprisningen af Gud. Vi kan læse en lovprisning fra Salmernes Bog, men der sker noget større, når vi i fællesskab synger den samme lovprisning.

I fællessangen bliver vi ét folk foran Gud.

Musik som fødselshjælper

Musikkens rolle i gudstjenesten er primært at hjælpe os med at synge sammen. At stimulere os til at åbne vores hjerter for Gud, hjælpe os med at udtrykke vores tak i fælles sang, tillære os de sandheder, som sangene taler om.

Vi bruger også musik til andet end fællessang. De fleste menigheder begynder og slutter deres gudstjeneste med musik, nogle steder fra et orgel, andre steder en sang eller musik spillet over et anlæg. Vi kan benytte meditativ musik under en tid med bøn, eller musik kan ledsage en solo. Det er alt sammen godt. Men den altovervejende funktion for musikken i gudstjenesten er at hjælpe os til i fællessangen at blive ét i lovprisningen af Gud.

Musik som pædagog

Samtidig er melodier et pædagogisk instrument. De fleste af os husker hele livet de sange, vi lærte som små. Og de fleste mennesker husker bedre den teologi, de lærer gennem sange, end den, de lytter til i prædikenen. Derfor bør den, der tilrettelægger gudstjenesten, gøre sig meget umage med at vælge gudstjenestens sange – lige så stor umage som med prædikenen.

Få – hvis noget – udtryk for menneskelig kreativitet har så stor indflydelse på os som musik.

Musik vækker stærke følelser

Musik kan gøre os glade, hjerter bliver rørt, fødder begynder at bevæge sig. Andre sange får tårerne frem hos os. Få – hvis noget – udtryk for menneskelig kreativitet har så stor indflydelse på os som musik. Af samme årsag har nogle af kirkehistoriens store skikkelser også beskæftiget sig med musikkens rolle. Det gælder fx kirkefædrene Basilios og Augustin samt reformatorerne Luther og Calvin. De både elskede musik og advarede mod, at den tog fokus fra ordet. De advarede mod manipulerende brug af musik, hvor musikken bliver mål i sig selv.

Musiksmag skifter med tiden og forbinder os også med fortiden

Efter min mening er det bedst, når musikken i en gudstjeneste er nutidig, samtidig med at der også er et element af forbindelse til fortiden. Det nytter ikke noget – i hvert fald ikke i en frikirketradition –udelukkende at bruge gammel musik i vores gudstjenester. Som frikirker er det vores opgave at forkynde og lovprise på nutidens sprog, også det musikalske sprog. Guds ord tales til os her og nu, og det er os, der her og nu lovpriser Gud.

Men samtidig er det vigtigt, at vi også bliver mindet om, at der er nogen, der er gået forud for os, at det ikke er os, der har opfundet kristendommen. Vi står på skuldrene af en lang kristen tradition, og derfor er det klogt også at bruge fortidens musikalske sprog (såvel som lyrik). Man kan på samme måde argumentere for, at gudstjenestens musik bør bære et vist præg af verdensmusik, så vi bliver mindet om, at vi er forbundet med troende i andre kulturer – at kristendommen ikke er en dansk eller vestlig opfindelse.

Derfor lyder min anbefaling: Brug nyt, brug gammelt. Brug dansk, brug udenlandsk. Brug mange instrumenter. Og hvis du er musiker – øv dig, så din musikalske ledsagelse af sangen hjælper menigheden i dens lovprisning.

Læs også på liturgi.dk under Artikler: Gudstjenestens sang og musik

Relateret

• 19. mar. 2025 - ”De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane…”
• 07. dec. 2024 - ”Tag lyset med og del ødselt ud af kærligheden!”
• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 23. apr. 2024 - Børge Berntsen – fortællingen om en kunstnerisk visionær baptistpræst

Find flere

CD og digtsamling kan købes på http://www.atlytte.dk – og musikken kan også findes på Spotify og andre streamingtjenester.

Efter koncerten i Musikkens Hus i Aalborg, hvor en stor flok mennesker samledes i spændt forventning, lavede skribenten en lille uofficiel undersøgelse, og de adspurgte havde en del forslag til, hvad det var: Moderne folkesang, visesang, salmer og digte med musik. Det var vel i grunden det hele! Det var i hvert fald utrolig enkle og bevægende digte, ledsaget af velklingende og glad musik og fremført af en sanger, som kan synge, så det både klinger i øret og går lige til hjertet.

Det er en beskrivelse af, at ting ikke altid er planlagt, men bare opstår.

Ikke planlagt, men opstået

Mads Lindholm fortalte, at CD’en havde været 5½ år undervejs, og det havde fra starten slet ikke været planlagt, at det skulle ende der. Et af Bjarne Nielsens digte fortæller om ‘forventningsløse sekunder’. Det er en beskrivelse af, at ting ikke altid er planlagt, men bare opstår. Bjarne Nielsen sendte Mads et digt. Mads oplevede, at der var gemt en melodi i det, og sådan begyndte og fortsatte samarbejdet.
Aftenen sluttede med, at vi sammen sang en velsignelse. En sang, som var blevet til, fordi Mads en aften i Aalborgtårnet med en vidunderlig udsigt havde manglet en sang, som kunne udtrykke glæden over en af livets stjernestunder.

Stjernestunder

For tilhørerne den aften blev digtene, musikken og sangen også til en af stjernestunderne, som vi sent vil glemme. CD’en er blevet spillet herhjemme og vil blive det igen. Den kan anbefales både til en stille stund for den enkelte og til at blive spillet, når vi samles og kan lytte i fællesskab.

Relateret

• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 19. jul. 2023 - Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
• 30. nov. 2021 - Musikkens rolle i gudstjenesten

Find flere

CD’en består af ti nye danske lovsange i stilarten folk/pop og giver plads til både rytmiske lovsange og nyfortolkninger af ældre salmer. Selv beskriver Arvid CD’en således: ”I gamle dage var der vægtere i de fleste større danske købstæder. Vægteren var en slags nattevagt, der gik i byens gader, tændte lys i lanternerne og sørgede for ro og orden. Hver time sang han salmevers – lovsange til Gud og bønner til velsignelse for byen. Når solen stod op, var hans vagt forbi. Enhver kristen er kaldet til at være som en vægter. Vi synger salmevers og lovsange til Gud og til velsignelse for vores by. Vi spreder lys i mørket og længes efter det største lys af alle – Jesus, der kommer igen og én gang for alle slår mørket på flugt.”

CD’en er tilgængelig på Spotify og kan købes på http://www.novia.dk

Her kan du lytte til lovsangen ‘Vi vil gi’ dig det bedste’:

Relateret

• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 27. jul. 2023 - Ventesorg
• 19. jul. 2023 - Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
• 30. nov. 2021 - Musikkens rolle i gudstjenesten

Find flere

Mange af os er vokset op med den godnat-sang i forbindelse med aftenbønnen, når vi blev lagt i seng. Hjemme hos os sang vi altid ’Jesu lille lam jeg er’, men jeg kan huske, at hos en af mine bedste, ældste venner, sang de altid dén sang.

Der er noget over den sang

Det synes jeg faktisk stadig. Måske er det bare barndomsminder, men den lærte mig at have tillid til Gud. Det er en bøn. Man lægger sit liv i Guds hænder, og beder Gud om at beskytte det fra synd og sorg og fare og – sidst men ikke mindst – at han må lede min fod, som han gjorde det i dag. Tænk, at det kunne siges med tre rim på et sprog, børn forstår! Og med en melodi, som får både store og små til at falde til ro. Ikke dårligt i 1813!

Gud og det onde

Men hvad så, når Gud ikke svarer på den bøn, som vi ønsker det? Når vi selv eller vores nærmeste ikke bliver bevaret fra synd, sorg eller fare? Når nogen har handlet utilgiveligt, når vi mister en af vores nærmeste, eller der opstår fare omkring os, og vi måske tager skade af det? Hvad så? Det passer ikke ind i den godnat-sangs fredelige, simple logik. At vi bliver irriterede er at sige det for mildt – vi bliver vrede på Gud. Og med rette. Vi forstår det ikke. Det er dybt uretfærdigt! Og hvordan kan en god Gud være til med så meget ondskab i verden? Det er ikke til at forstå.

Godhed og håb på trods

Den almægtige Gud – der skabte alt, og så, det var godt – så også din situation med al dens smerte og brudthed, og Gud så, at det var godt. Der er stadig godhed, selvom alt håb synes tabt. Der er stadig håb, og der er stadig grund til at have tillid til Gud, selvom du er vred på ham. Det er okay. – Små 200 år senere skrev Hanne Vinsten den moderne landeplage ‘Han er tillid værdig’[2]. Jeg vil slutte med et uddrag af den stærke lovsang, der giver ekko af den gamle aftensalme.

Jeg vil ære Gud på trods af det, der sker.
Alt forandrer sig, men han er stadig her.
I hans stærke hånd betror jeg den, jeg er.
Hører du det, min sjæl?
Han er tillid værdig.

[1] Peter Foersom, 1813.
[2] Hanne Vinsten, 2011: ‘Troværdige og sande ord’

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug

Find flere

Kan du ikke se videoen?Klik her!

Dansk Oase beskriver selv CD’en således: “Til Vores Gud er 10 danske lovsange om den treenige Gud: Faderen, vores skaber. Sønnen, vores frelser og konge. Helligånden, vores livgiver og vejleder. Sangene er skrevet og fortolket af en række forskellige lovsangsledere fra hele Danmark – bl.a. Christian Smalbro, Sofia Hedia, Joachim Hejslet, Arvid Asmussen og Hanne Dalsgaard.”

Bredt spektrum

De 10 lovsange spænder vidt og udviser utrolig stor variation, så der er noget for alle. Der er stille, reflekterende lovsange som ‘Det er godt at takke Gud’ og ‘Kongen og korset’, men der er også proklamerende lovsange som ‘Mit liv drejer sig om dig’, ‘Ud af mørket’ og ‘Du tegner Kristus for os’. Stilmæssigt spænder de 10 sange også bredt, og CD’en indeholder fra stille lovsange til upbeat, country/pop.

Arvid Asmussen og sangskriverne bag cd’en skriver selv, at de ønsker, at sangene må hjælpe os til at kende Gud bedre og elske Ham mere.

Du kan lytte til cd’en på Spotify eller købe den på iTunes eller http://www.novia.dk

Lyt til den smukke, reflekterende lovsang ‘Det er godt at takke Gud’ ved at klikke på billedet i toppen eller til en nyfortolkning af salmen ‘Helligånd, vor sorg du slukke’ ved at klikke her.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning
• 19. mar. 2025 - ”De ældre skal føle sig genkendt og på hjemmebane…”
• 09. sep. 2024 - Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild

Find flere