baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Sat, 25 Jul 2026 08:25:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Kunstig intelligens https://baptist.dk/kunstig-intelligens/ Tue, 27 May 2025 08:58:24 +0000 https://baptist.dk/?p=19307 ’Artificial Intelligence’ (AI) – er en teknologi designet til at efterligne menneskelig intelligens gennem maskiner.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/06-baptist-dk-2-pkt-4-kunstig-intelligens-.mp3

Som forskningsfelt blev AI grundlagt officielt i 1956 på en konference, hvor forskere satte rammerne for det, de kaldte “kunstige maskiner med evnen til at tænke.” De første år arbejdede man mest med at skabe algoritmer, der kunne udføre grundlæggende opgaver som problemløsning og skakspil.

Forskningen havde fremgang som følge af computerteknologiens udvikling, men den eksplosive vækst i regnekraft omkring år 2000 betød, at AI for alvor tog fart. Det blev nu muligt at træne mere avancerede modeller med enorme datamængder. Det lagde grunden til de AI-systemer, vi kender i dag.

Hvad AI kan

AI anvendes i dag indenfor et bredt spektrum af opgaver, der spænder fra simpel ansigtsgenkendelse til udvikling af nye medicinske behandlinger.

Områder hvor AI har stor indflydelse:

  1. Naturlig sprogbehandling (NLP): AI kan forstå og generere menneskeligt sprog på en måde, så vi kan chatte med maskiner som ChatGPT. Det har revolutioneret vores interaktion med teknologi og gør det muligt at bruge AI til alt fra at besvare simple spørgsmål til kundeservice.
  2. Billed- og mønstergenkendelse: AI kan analysere og forstå billeder og dermed bliver det muligt at identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder. Det er en af de mest imponerende og praktiske anvendelser af AI i dag, især i sundhedssektoren.
  3. Forudsigende analyser: Ved at analysere store mængder data kan AI finde mønstre og give forudsigelser om fremtidige hændelser. Det bruges inden for alt fra finans til vejrprognoser og markedsføring.
  4. Automatisering af processer: Gentagne simple opgaver kan automatiseres ved hjælp af AI, og det kan frigøre menneskelige ressourcer til mere komplekse og kreative opgaver. Det ses især inden for produktion, logistik og kundeservice.

AI kan identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder.

Hvad AI ikke kan

Det er vigtigt at forstå, at AI har begrænsninger. Den er ikke en form for en alvidende maskine. Kapaciteten afhænger i høj grad af, hvordan den er trænet, og hvilket formål den er designet til.

Her er noget af det, AI endnu ikke kan:

  1. Kreativitet og innovation: AI kan generere tekst eller billeder baseret på mønstre i data, men den mangler stadig evnen til at skabe noget helt nyt eller tænke ud af boksen på den måde, som mennesker kan. AI kan efterligne, men den har ikke egen bevidsthed eller kreativitet.
  2. Forstå følelser: AI kan analysere sprog og billeder for at finde ud af, om en person er glad eller ked af det, men den har stadig svært ved at forstå og reagere meningsfuldt på komplekse menneskelige følelser. Maskiner har ikke empati og intuition.
  3. Moral og etiske beslutninger: AI træffer beslutninger baseret på data og algoritmer, men den har ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser. Det betyder, at AI kan træffe valg, som virker logiske, men som måske ikke er moralsk eller etisk acceptable.

Ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser.

Forskellige typer AI-modeller

AI er ikke en enkelt teknologi, men mange forskellige typer, som er designet til forskellige formål. For eksempel:

  1. Googles Notebook LM: Den model er designet til at hjælpe med akademisk research. Den er trænet til at forstå og navigere i videnskabelige data og kan hjælpe forskere med at analysere og sammenfatte komplekse undersøgelser. Den er fokuseret på præcision og evnen til at håndtere store, tekniske datamængder.
  2. ChatGPT: En sprogmodel, der er specialiseret i at chatte og besvare spørgsmål letforståeligt for brugeren. ChatGPT er trænet på enorme mængder tekst og er god til at føre samtaler om mange emner, men ikke skabt til dybdegående akademisk forskning. Dens styrke ligger i evnen til at formidle information på en naturlig måde.

Energiforbruget

Store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.

AI’s evner er imponerende, men der er store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.  Træning og drift af store AI-modeller kræver massive mængder computerkraft, og det resulterer i højt forbrug af elektricitet og vand.

  1. Elektricitetsforbrug: Det kræver langvarig, kontinuerlig databehandling på avancerede servere at træne en stor sprogmodel som ChatGPT. Forbruget af elektricitet svarer ofte til det årlige energiforbrug for mange husstande.
  2. Vandforbrug: AI-datacentre kræver store mængder vand til afkøling af de servere, der konstant arbejder for at træne og køre AI-modellerne. Det øger presset på lokale vandressourcer.
  3. Miljøpåvirkning: Afhænger af, hvordan elektriciteten genereres. Hvis AI-datacentre drives af ikke-vedvarende energikilder, kan CO2-udledningen være betydelig.

Alt det har skabt en nødvendig debat om, hvordan vi bedst balancerer de enorme fordele ved AI med dens indvirkning på miljøet. Mange tech-virksomheder, herunder Google og Microsoft, har forpligtet sig på at gøre deres AI-drift mere miljøvenlig ved at skifte til vedvarende energi og reducere vandforbruget i deres datacentre.

Læs også “AI må ikke erstatte Helligånden”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ’Artificial Intelligence’ (AI) – er en teknologi designet til at efterligne menneskelig intelligens gennem maskiner.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/06-baptist-dk-2-pkt-4-kunstig-intelligens-.mp3

Som forskningsfelt blev AI grundlagt officielt i 1956 på en konference, hvor forskere satte rammerne for det, de kaldte “kunstige maskiner med evnen til at tænke.” De første år arbejdede man mest med at skabe algoritmer, der kunne udføre grundlæggende opgaver som problemløsning og skakspil.

Forskningen havde fremgang som følge af computerteknologiens udvikling, men den eksplosive vækst i regnekraft omkring år 2000 betød, at AI for alvor tog fart. Det blev nu muligt at træne mere avancerede modeller med enorme datamængder. Det lagde grunden til de AI-systemer, vi kender i dag.

Hvad AI kan

AI anvendes i dag indenfor et bredt spektrum af opgaver, der spænder fra simpel ansigtsgenkendelse til udvikling af nye medicinske behandlinger.

Områder hvor AI har stor indflydelse:

  1. Naturlig sprogbehandling (NLP): AI kan forstå og generere menneskeligt sprog på en måde, så vi kan chatte med maskiner som ChatGPT. Det har revolutioneret vores interaktion med teknologi og gør det muligt at bruge AI til alt fra at besvare simple spørgsmål til kundeservice.
  2. Billed- og mønstergenkendelse: AI kan analysere og forstå billeder og dermed bliver det muligt at identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder. Det er en af de mest imponerende og praktiske anvendelser af AI i dag, især i sundhedssektoren.
  3. Forudsigende analyser: Ved at analysere store mængder data kan AI finde mønstre og give forudsigelser om fremtidige hændelser. Det bruges inden for alt fra finans til vejrprognoser og markedsføring.
  4. Automatisering af processer: Gentagne simple opgaver kan automatiseres ved hjælp af AI, og det kan frigøre menneskelige ressourcer til mere komplekse og kreative opgaver. Det ses især inden for produktion, logistik og kundeservice.

AI kan identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder.

Hvad AI ikke kan

Det er vigtigt at forstå, at AI har begrænsninger. Den er ikke en form for en alvidende maskine. Kapaciteten afhænger i høj grad af, hvordan den er trænet, og hvilket formål den er designet til.

Her er noget af det, AI endnu ikke kan:

  1. Kreativitet og innovation: AI kan generere tekst eller billeder baseret på mønstre i data, men den mangler stadig evnen til at skabe noget helt nyt eller tænke ud af boksen på den måde, som mennesker kan. AI kan efterligne, men den har ikke egen bevidsthed eller kreativitet.
  2. Forstå følelser: AI kan analysere sprog og billeder for at finde ud af, om en person er glad eller ked af det, men den har stadig svært ved at forstå og reagere meningsfuldt på komplekse menneskelige følelser. Maskiner har ikke empati og intuition.
  3. Moral og etiske beslutninger: AI træffer beslutninger baseret på data og algoritmer, men den har ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser. Det betyder, at AI kan træffe valg, som virker logiske, men som måske ikke er moralsk eller etisk acceptable.

Ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser.

Forskellige typer AI-modeller

AI er ikke en enkelt teknologi, men mange forskellige typer, som er designet til forskellige formål. For eksempel:

  1. Googles Notebook LM: Den model er designet til at hjælpe med akademisk research. Den er trænet til at forstå og navigere i videnskabelige data og kan hjælpe forskere med at analysere og sammenfatte komplekse undersøgelser. Den er fokuseret på præcision og evnen til at håndtere store, tekniske datamængder.
  2. ChatGPT: En sprogmodel, der er specialiseret i at chatte og besvare spørgsmål letforståeligt for brugeren. ChatGPT er trænet på enorme mængder tekst og er god til at føre samtaler om mange emner, men ikke skabt til dybdegående akademisk forskning. Dens styrke ligger i evnen til at formidle information på en naturlig måde.

Energiforbruget

Store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.

AI’s evner er imponerende, men der er store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.  Træning og drift af store AI-modeller kræver massive mængder computerkraft, og det resulterer i højt forbrug af elektricitet og vand.

  1. Elektricitetsforbrug: Det kræver langvarig, kontinuerlig databehandling på avancerede servere at træne en stor sprogmodel som ChatGPT. Forbruget af elektricitet svarer ofte til det årlige energiforbrug for mange husstande.
  2. Vandforbrug: AI-datacentre kræver store mængder vand til afkøling af de servere, der konstant arbejder for at træne og køre AI-modellerne. Det øger presset på lokale vandressourcer.
  3. Miljøpåvirkning: Afhænger af, hvordan elektriciteten genereres. Hvis AI-datacentre drives af ikke-vedvarende energikilder, kan CO2-udledningen være betydelig.

Alt det har skabt en nødvendig debat om, hvordan vi bedst balancerer de enorme fordele ved AI med dens indvirkning på miljøet. Mange tech-virksomheder, herunder Google og Microsoft, har forpligtet sig på at gøre deres AI-drift mere miljøvenlig ved at skifte til vedvarende energi og reducere vandforbruget i deres datacentre.

Læs også “AI må ikke erstatte Helligånden”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kunstig-intelligens/feed/ AI må ikke erstatte Helligånden https://baptist.dk/ai-maa-ikke-erstatte-helligaanden/ Tue, 27 May 2025 08:56:42 +0000 https://baptist.dk/?p=19310 ”Kunstig intelligens kan være et godt redskab i mission”, skriver Carsten Riis Jensen, der har brugt AI i flere år.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/07-baptist-dk-2-pkt-5-ai-maa-ikke-erstatte-helligaanden.mp3
Carsten Riis Jensen:

  • uddannet teolog.
  • har været sognepræst, efterskolelærer, STU-pædagog og konsulent
  • tidligere formand for KLF Kirke&Medier
  • driver hjemmesiderne kirkegpt.dk og http://www.riisjensen.dk

Kan kunstig intelligens bruges til mission? – Ja!

AI og Helligånd

Jeg har brugt kunstig intelligens (AI) i nogle år, og jeg er kommet frem til, at den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er, om du erstatter Helligånden med AI. Bruger du AI som erstatning for noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det! Og hvis det, du vil gøre med AI, fratager Helligånden sin opgave eller gør, at du ikke bruger tid i bøn, på bibellæsning eller fysisk fællesskab, så lad være. For så er det afgudsdyrkelse. Så bruger du nemlig AI som erstatning for alt det andet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det!

Eksempler på effektiv brug af AI til mission:

  1. AI kan analysere demografiske data, som kan hjælpe kirker med at identificere områder og befolkningsgrupper både i Danmark og udlandet, hvor der er særligt behov for mission og kirkeplantning.
  2. AI kan hjælpe dig med at lære et sprog – og AI kan oversætte bøger, prædikener og studiematerialer, så det hurtigt og prisbilligt når bredere ud.
  3. AI kan analysere sociale medier og online trends for at hjælpe kirker med at tilpasse deres kommunikation og formidling til forskellige målgrupper, især unge mennesker der primært er online.
  4. Chatbots på kirkernes hjemmesider og sociale medier kan besvare grundlæggende spørgsmål om kristendom, gudstjenester og kirkens aktiviteter døgnet rundt. Det kan være særligt nyttigt for søgende personer som foretrækker anonym kontakt.
  5. AI kan analysere prædikener – både i tekstform og på video – og lave færdige andagter og samtalespørgsmål. Pointen med det er ikke at gøre noget smart med AI, men at engagere mennesker – som finder din prædiken eller lytter til den – i en samtale, der fører dem tættere på Kristus.
  6. AI kan ’live’ – altså med det samme – oversætte jeres præsts prædiken til andre sprog, sådan at folk, som taler andre sprog øjeblikkeligt får det oversat, uanset om de sidder i salen eller deltager online.
  7. Hvis du gerne vil illustrere noget visuelt, måske i form af en tegning, men ikke har de kunstneriske evner, så kan AI skabe illustrationerne og billederne for dig.
  8. AI kan give forslag til ugentlige Facebook/Instagram/TikTok-opslag og også skabe opslagene for dig, så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med mennesker i din menighed og omgangskreds.
  9. AI er i det hele taget rigtig god til at hjælpe med at ’automatisere’ opgaver, fx kalender og planlægning. Men igen – så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med andre mennesker.

I min opsummering af muligheder forsøger jeg bevidst at efterleve den nøglesætning, jeg nævnte før: Den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er: Erstatter den noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Muligheder med AI

Lyt til “Muligheder med AI”:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/09-baptist-dk-2-pkt-7-muligheder-med-ai.mp3

Lige for øjeblikket bruger jeg AI til at lave spilbaserede undervisningsmaterialer til kirker og skoler. Det er ret nyskabende.

Jeg har før lavet spil til konfirmander, og nu er jeg ved hjælp af AI i gang med at udvikle opdaterede udgaver, hvor eleverne skal gå online og løse dilemmaer blandt en gruppe unge kristne i en fiktiv historie, som jeg har ’fodret’ AI med.

Når eleverne går online, spiller AI simpelthen rollerne som de personer, der optræder i den fiktive historie, og de personer præsenterer eleverne for forskellige dilemmaer med udgangspunkt i Bibelen, som eleverne sammen skal løse.

Hvis du er nysgerrig efter, hvad AI generelt kan i en kristen og kirkelig sammenhæng, så tag et kig på min hjemmeside. På forsiden er der adskillige eksempler, du kan gå i gang med.

Flere anvendelsesmuligheder:

Læs også “Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Kunstig intelligens kan være et godt redskab i mission”, skriver Carsten Riis Jensen, der har brugt AI i flere år.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/07-baptist-dk-2-pkt-5-ai-maa-ikke-erstatte-helligaanden.mp3
Carsten Riis Jensen:

  • uddannet teolog.
  • har været sognepræst, efterskolelærer, STU-pædagog og konsulent
  • tidligere formand for KLF Kirke&Medier
  • driver hjemmesiderne kirkegpt.dk og http://www.riisjensen.dk

Kan kunstig intelligens bruges til mission? – Ja!

AI og Helligånd

Jeg har brugt kunstig intelligens (AI) i nogle år, og jeg er kommet frem til, at den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er, om du erstatter Helligånden med AI. Bruger du AI som erstatning for noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det! Og hvis det, du vil gøre med AI, fratager Helligånden sin opgave eller gør, at du ikke bruger tid i bøn, på bibellæsning eller fysisk fællesskab, så lad være. For så er det afgudsdyrkelse. Så bruger du nemlig AI som erstatning for alt det andet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det!

Eksempler på effektiv brug af AI til mission:

  1. AI kan analysere demografiske data, som kan hjælpe kirker med at identificere områder og befolkningsgrupper både i Danmark og udlandet, hvor der er særligt behov for mission og kirkeplantning.
  2. AI kan hjælpe dig med at lære et sprog – og AI kan oversætte bøger, prædikener og studiematerialer, så det hurtigt og prisbilligt når bredere ud.
  3. AI kan analysere sociale medier og online trends for at hjælpe kirker med at tilpasse deres kommunikation og formidling til forskellige målgrupper, især unge mennesker der primært er online.
  4. Chatbots på kirkernes hjemmesider og sociale medier kan besvare grundlæggende spørgsmål om kristendom, gudstjenester og kirkens aktiviteter døgnet rundt. Det kan være særligt nyttigt for søgende personer som foretrækker anonym kontakt.
  5. AI kan analysere prædikener – både i tekstform og på video – og lave færdige andagter og samtalespørgsmål. Pointen med det er ikke at gøre noget smart med AI, men at engagere mennesker – som finder din prædiken eller lytter til den – i en samtale, der fører dem tættere på Kristus.
  6. AI kan ’live’ – altså med det samme – oversætte jeres præsts prædiken til andre sprog, sådan at folk, som taler andre sprog øjeblikkeligt får det oversat, uanset om de sidder i salen eller deltager online.
  7. Hvis du gerne vil illustrere noget visuelt, måske i form af en tegning, men ikke har de kunstneriske evner, så kan AI skabe illustrationerne og billederne for dig.
  8. AI kan give forslag til ugentlige Facebook/Instagram/TikTok-opslag og også skabe opslagene for dig, så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med mennesker i din menighed og omgangskreds.
  9. AI er i det hele taget rigtig god til at hjælpe med at ’automatisere’ opgaver, fx kalender og planlægning. Men igen – så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med andre mennesker.

I min opsummering af muligheder forsøger jeg bevidst at efterleve den nøglesætning, jeg nævnte før: Den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er: Erstatter den noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Muligheder med AI

Lyt til “Muligheder med AI”:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/09-baptist-dk-2-pkt-7-muligheder-med-ai.mp3

Lige for øjeblikket bruger jeg AI til at lave spilbaserede undervisningsmaterialer til kirker og skoler. Det er ret nyskabende.

Jeg har før lavet spil til konfirmander, og nu er jeg ved hjælp af AI i gang med at udvikle opdaterede udgaver, hvor eleverne skal gå online og løse dilemmaer blandt en gruppe unge kristne i en fiktiv historie, som jeg har ’fodret’ AI med.

Når eleverne går online, spiller AI simpelthen rollerne som de personer, der optræder i den fiktive historie, og de personer præsenterer eleverne for forskellige dilemmaer med udgangspunkt i Bibelen, som eleverne sammen skal løse.

Hvis du er nysgerrig efter, hvad AI generelt kan i en kristen og kirkelig sammenhæng, så tag et kig på min hjemmeside. På forsiden er der adskillige eksempler, du kan gå i gang med.

Flere anvendelsesmuligheder:

Læs også “Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ai-maa-ikke-erstatte-helligaanden/feed/ Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel… https://baptist.dk/min-kunstigt-intelligente-assistent-skrev-en-artikel/ Tue, 27 May 2025 08:54:01 +0000 https://baptist.dk/?p=19323 Journalistik er et af de fag, hvor kunstig intelligens vinder hurtigst frem. Webredaktionen på baptist.dk forsøger at følge med udviklingen.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/05-baptist-dk-2-pkt-3-min-kunstigt-intelligente-assistent-skrev-.mp3

Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut.

Der kom en mail fra redaktøren: ”Vil du skrive en artikel om, hvordan du bruger kunstig intelligens på webmediet baptist.dk?” Det var næsten for nemt. Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut! For at have etikken på plads tilføjede jeg til sidst, at artiklen var skrevet cirka 100% af min kunstige assistent. Lidt senere kom der endnu en mail fra redaktøren: ”Den er gabende kedelig. Jeg vil hellere have en helt-nede-på-jorden beskrivelse af, hvordan du bruger AI.”

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens – eller blot ”AI” for det engelske artificial intelligence – betyder, at computere udfører opgaver, som vi tidligere troede, var forbeholdt menneskelig intelligens​.

AI kan lære af data, fx ved at læse gigantiske mængder af information på internettet. Derefter kan AI’en bruge sin viden til at tage beslutninger eller løse problemer på en måde, der minder om et menneske.

Fra søgemaskine til kreativt værktøj

Da de første AI-værktøjer blev tilgængelige, virkede det, som om de blot var en lidt bedre udgave af Google’s velkendte søgemaskine. Men allerede efter få måneder ændrede billedet sig. Værktøjerne blev mere og mere kreative. Det var muligt at få skrevet meningsfulde – om end ”gabende kedsommelige” – artikler helt automatisk. Bare man ’promptede’ AI’en på den rigtige måde: Forsynede AI’en med tilstrækkelig baggrundsviden og detaljer nok til, at den kunne give det ønskede svar.

Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Udviklingen går stærkt

I dag er der hundredvis af AI-værktøjer til rådighed på internettet. Mange af dem er bygget til bestemte formål, som fx at analysere røntgenbilleder eller føre en samtale med dig om din livssituation. Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Sprogmodeller

– på engelsk Large Language Model (LLM) – er den type AI, de fleste har hørt om. Modellerne er trænet på enorme mængder tekst. Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog. Det betyder, at sprogmodellerne – fx den kendte ChatGPT – kan forudsige hvilke ord, der passer bedst efter hinanden. Dermed kan den skabe sammenhængende sætninger og svare på spørgsmål.

Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog.

Kunstig intelligens – til ’gravearbejdet’

I mit arbejde for webredaktionen bruger jeg kunstig intelligens til at undersøge og til at samle informationer i overskuelige oversigter. Google har udviklet AI-værktøjet Notebook LM. Det kan man ’fodre’ med informationer fra websider, rapporter og andre tekstdokumenter og lydfiler fra interviews. AI’en læser og lytter til materialet og skriver en kort sammenfatning om hver kilde. Og så er den ellers klar til at svare på spørgsmål om kildematerialet.

Notebook LM udmærker sig ved kun at kigge på det materiale, jeg giver den. Den kigger ikke på hele internettet. På den måde er risikoen for ’hallucinationer’ minimal. ’Hallucinationer’ er slangudtryk for, at den kunstige intelligens digter forklaringer, som ikke findes i kildematerialet. Det er svært at gennemskue, hvis kilderne skal findes blandt internettets milliarder af websider.

Kunstig intelligens – til de gode idéer

Et andet værktøj, der kan hjælpe i næsten alle livets situationer, er ChatGPT. Jeg bruger ChatGPT som idé- og sparringsværktøj: ”Jeg skal skrive en artikel om salmesang gennem tiderne til webmediet baptist.dk. Foreslå fem forskellige emner, der kan være interessante for min målgruppe, der er 50+…”. Få sekunder senere leverer ChatGPT fem overskrifter, fx ”Glemte skatte – salmerne, vi næsten har glemt, men som fortjener en genopdagelse,” og ”Salmesang i en digital tidsalder – fra salmebøger til YouTube og lovsangsapps.” Og der er selvfølgelig inspirerende underpunkter til hver overskrift!

Min personlige assistent

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig. Først bad jeg ChatGPT om at læse alle de artikler, jeg har skrevet til webmediet baptist.dk. Derefter bad jeg den om at karakterisere min skrivestil i ti punkter. De ti punkter blev gemt i en ’CustomGPT’ – en lille bid af AI’en, som jeg kalder på, når jeg ønsker at skrive en artikel fx om salmesang i fem afsnit!

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig.

ChatGPT er trænet på internettets engelske tekster. Mine ’kunstige’ artikler har en lidt sjov engelsk sprogtone, der kræver en del redigering. Men som inspiration er værktøjet fortræffeligt.

Når det bliver meget personligt

Fremtiden venter lige om hjørnet. Jeg indtaler en lydudgave af alle mine artikler. Det kræver udstyr og tager tid. Der findes allerede AI-værktøjer, der kan klone stemmer – lave en kunstig udgave af ’mig’. Derefter er det blot at lade mit kunstige ’jeg’ omsætte artiklens tekst til lyd. Hvis AI’en har fået lov til at lytte til tilstrækkelig meget af min oplæsning, er den i stand til at lyde som mig – så man ikke tror sine egne ører!

Etik og sikkerhed

Når man bruger kunstig intelligens, skal man tænke sig godt om. Hvilke informationer er det, jeg deler – og med hvem? Det ved man som regel aldrig. Af princip bruger jeg kun kunstig intelligens på kildemateriale, der enten er offentligt eller kan offentliggøres. Og kinesiske AI’er har endnu ikke fundet vej til min computer.

Læs også “Den fortabte søn”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Journalistik er et af de fag, hvor kunstig intelligens vinder hurtigst frem. Webredaktionen på baptist.dk forsøger at følge med udviklingen.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/05-baptist-dk-2-pkt-3-min-kunstigt-intelligente-assistent-skrev-.mp3

Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut.

Der kom en mail fra redaktøren: ”Vil du skrive en artikel om, hvordan du bruger kunstig intelligens på webmediet baptist.dk?” Det var næsten for nemt. Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut! For at have etikken på plads tilføjede jeg til sidst, at artiklen var skrevet cirka 100% af min kunstige assistent. Lidt senere kom der endnu en mail fra redaktøren: ”Den er gabende kedelig. Jeg vil hellere have en helt-nede-på-jorden beskrivelse af, hvordan du bruger AI.”

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens – eller blot ”AI” for det engelske artificial intelligence – betyder, at computere udfører opgaver, som vi tidligere troede, var forbeholdt menneskelig intelligens​.

AI kan lære af data, fx ved at læse gigantiske mængder af information på internettet. Derefter kan AI’en bruge sin viden til at tage beslutninger eller løse problemer på en måde, der minder om et menneske.

Fra søgemaskine til kreativt værktøj

Da de første AI-værktøjer blev tilgængelige, virkede det, som om de blot var en lidt bedre udgave af Google’s velkendte søgemaskine. Men allerede efter få måneder ændrede billedet sig. Værktøjerne blev mere og mere kreative. Det var muligt at få skrevet meningsfulde – om end ”gabende kedsommelige” – artikler helt automatisk. Bare man ’promptede’ AI’en på den rigtige måde: Forsynede AI’en med tilstrækkelig baggrundsviden og detaljer nok til, at den kunne give det ønskede svar.

Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Udviklingen går stærkt

I dag er der hundredvis af AI-værktøjer til rådighed på internettet. Mange af dem er bygget til bestemte formål, som fx at analysere røntgenbilleder eller føre en samtale med dig om din livssituation. Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Sprogmodeller

– på engelsk Large Language Model (LLM) – er den type AI, de fleste har hørt om. Modellerne er trænet på enorme mængder tekst. Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog. Det betyder, at sprogmodellerne – fx den kendte ChatGPT – kan forudsige hvilke ord, der passer bedst efter hinanden. Dermed kan den skabe sammenhængende sætninger og svare på spørgsmål.

Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog.

Kunstig intelligens – til ’gravearbejdet’

I mit arbejde for webredaktionen bruger jeg kunstig intelligens til at undersøge og til at samle informationer i overskuelige oversigter. Google har udviklet AI-værktøjet Notebook LM. Det kan man ’fodre’ med informationer fra websider, rapporter og andre tekstdokumenter og lydfiler fra interviews. AI’en læser og lytter til materialet og skriver en kort sammenfatning om hver kilde. Og så er den ellers klar til at svare på spørgsmål om kildematerialet.

Notebook LM udmærker sig ved kun at kigge på det materiale, jeg giver den. Den kigger ikke på hele internettet. På den måde er risikoen for ’hallucinationer’ minimal. ’Hallucinationer’ er slangudtryk for, at den kunstige intelligens digter forklaringer, som ikke findes i kildematerialet. Det er svært at gennemskue, hvis kilderne skal findes blandt internettets milliarder af websider.

Kunstig intelligens – til de gode idéer

Et andet værktøj, der kan hjælpe i næsten alle livets situationer, er ChatGPT. Jeg bruger ChatGPT som idé- og sparringsværktøj: ”Jeg skal skrive en artikel om salmesang gennem tiderne til webmediet baptist.dk. Foreslå fem forskellige emner, der kan være interessante for min målgruppe, der er 50+…”. Få sekunder senere leverer ChatGPT fem overskrifter, fx ”Glemte skatte – salmerne, vi næsten har glemt, men som fortjener en genopdagelse,” og ”Salmesang i en digital tidsalder – fra salmebøger til YouTube og lovsangsapps.” Og der er selvfølgelig inspirerende underpunkter til hver overskrift!

Min personlige assistent

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig. Først bad jeg ChatGPT om at læse alle de artikler, jeg har skrevet til webmediet baptist.dk. Derefter bad jeg den om at karakterisere min skrivestil i ti punkter. De ti punkter blev gemt i en ’CustomGPT’ – en lille bid af AI’en, som jeg kalder på, når jeg ønsker at skrive en artikel fx om salmesang i fem afsnit!

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig.

ChatGPT er trænet på internettets engelske tekster. Mine ’kunstige’ artikler har en lidt sjov engelsk sprogtone, der kræver en del redigering. Men som inspiration er værktøjet fortræffeligt.

Når det bliver meget personligt

Fremtiden venter lige om hjørnet. Jeg indtaler en lydudgave af alle mine artikler. Det kræver udstyr og tager tid. Der findes allerede AI-værktøjer, der kan klone stemmer – lave en kunstig udgave af ’mig’. Derefter er det blot at lade mit kunstige ’jeg’ omsætte artiklens tekst til lyd. Hvis AI’en har fået lov til at lytte til tilstrækkelig meget af min oplæsning, er den i stand til at lyde som mig – så man ikke tror sine egne ører!

Etik og sikkerhed

Når man bruger kunstig intelligens, skal man tænke sig godt om. Hvilke informationer er det, jeg deler – og med hvem? Det ved man som regel aldrig. Af princip bruger jeg kun kunstig intelligens på kildemateriale, der enten er offentligt eller kan offentliggøres. Og kinesiske AI’er har endnu ikke fundet vej til min computer.

Læs også “Den fortabte søn”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/min-kunstigt-intelligente-assistent-skrev-en-artikel/feed/ Den fortabte søn https://baptist.dk/den-fortabte-soen/ Tue, 27 May 2025 08:52:24 +0000 https://baptist.dk/?p=19331 John Hollænder fra Pandrup menighed har skabt disse billeder med ChatGpt 4.0.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/08-baptist-dk-2-pkt-6-den-fortabte-soen.mp3

John Hollænder fortæller: ”Når jeg arbejder med at ’male’ billeder med kunstig intelligens, er udgangspunktet det samme, som hvis jeg maler med fx vandfarver. Jeg bliver tit inspireret af mange af de billeder, jeg ser på internettet, eller noget jeg har oplevet i naturen.

Forskellen på et billede malet med AI er, at penslen er ren tekst. Jeg beskriver, hvad jeg kunne tænke mig i billedet, om det fx skal være lavet som et oliemaleri eller en akvarel. Når alle detaljerne er på plads, beder jeg AI om at lave billedet!

Når billedet er fremme på skærmen, kan jeg afgøre, om det ligner det, jeg havde forestillet mig. Hvis ikke, kan jeg lave ændringer eller tilføjelser. Ofte bliver billedet dannet af flere omgange.

Læs også “En chat med Jesus”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> John Hollænder fra Pandrup menighed har skabt disse billeder med ChatGpt 4.0.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/08-baptist-dk-2-pkt-6-den-fortabte-soen.mp3

John Hollænder fortæller: ”Når jeg arbejder med at ’male’ billeder med kunstig intelligens, er udgangspunktet det samme, som hvis jeg maler med fx vandfarver. Jeg bliver tit inspireret af mange af de billeder, jeg ser på internettet, eller noget jeg har oplevet i naturen.

Forskellen på et billede malet med AI er, at penslen er ren tekst. Jeg beskriver, hvad jeg kunne tænke mig i billedet, om det fx skal være lavet som et oliemaleri eller en akvarel. Når alle detaljerne er på plads, beder jeg AI om at lave billedet!

Når billedet er fremme på skærmen, kan jeg afgøre, om det ligner det, jeg havde forestillet mig. Hvis ikke, kan jeg lave ændringer eller tilføjelser. Ofte bliver billedet dannet af flere omgange.

Læs også “En chat med Jesus”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/den-fortabte-soen/feed/ Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner https://baptist.dk/chatbots-er-ikke-objektive-orakler-men-subjektive-maskiner/ Tue, 27 May 2025 08:50:58 +0000 https://baptist.dk/?p=19335 Hvordan forholder vi os til kunstig intelligens i en verden, hvor chatbots og sprogmodeller bliver stadigt mere overbevisende?


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/11-baptist-dk-2-pkt-9-chatbots-er-ikke-objektive-orakler.mp3

Søren Hauberg er professor i maskinlæring på DTU og ekspert i kunstig intelligens. Her giver han nogle bud på, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i forhold til kunstig intelligens.

Hvad omhandler din forskning om kunstig intelligens kort fortalt?

”For tiden fokuserer jeg på usikkerheden, der er forbundet med kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler om at bygge modeller og algoritmer, der kan lave forudsigelser og løse problemer. Rent empirisk har man observeret, at modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige, så meget af den forskning, jeg laver, handler om at prøve at få modellerne til at forholde sig til nøjagtigheden af forudsigelserne”, forklarer Søren Hauberg og fortsætter: ”Hvis vi fx ønsker at bygge en kunstig intelligens, der skal forudsige, hvad temperaturen bliver i morgen, vil vi jo gerne have et svar som 22 grader plus/minus 5 grader, men den form for selvrefleksion mangler i høj grad i modellerne.”

Modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige.

Hvordan bør vi forholde os til kunstig intelligens?

”Jeg tror, vi skal starte et andet sted end ved frygt. Når man eksempelvis skriver med en chatbot, og den svarer på spørgsmål, har man lyst til selv at svare: ’Tak’ og engagere sig med den. Det skyldes, at maskinen er meget tæt på at kopiere autentisk menneskelig opførsel, og så vil man gerne behandle den som et menneske, hvilket er meget pudsigt. På sin vis er det fuldstændigt hul i hovedet, for maskinen har ingen følelser, men alligevel har man det, som om man sidder overfor en virkelig person. Chatbotten er et ekstremt flot poleret og overbevisende spejlbillede, men der er jo ikke noget inde bagved, og det kommer man nemt til at glemme, når man bliver charmeret af den her utroligt veltalende robot”, uddyber Søren Hauberg.

”Vi har skabt noget kunstigt, der på sin vis minder om liv, og det rejser mange spørgsmål og overvejelser, som helt naturligt leder til frygt. Er vi som mennesker overhovedet egnede til at kunne rumme det, og kan vi stå inde for de konsekvenser, det måtte have?”

Mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse.

”Men det er ikke konstruktivt at være bange for, at kunstig intelligens overtager verdensherredømmet”, fortsætter Søren Hauberg. ”Der er så mange håndgribelige og store problemer i verden, som vi bør håndtere, og mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse. Det nytter ikke noget at være optaget af en hypotetisk frygt for menneskehedens eksistens.”

Hvad er de største faldgruber i anvendelsen af kunstig intelligens?

”Anvendelse af kunstig intelligens til fake news i forbindelse med valg og politiske handlinger har været et problem længe, men heldigvis er der ret stort fokus på det. En anden faldgrube er, at sprogmodeller ofte lanceres uden en varedeklaration. Hvem er afsender? Der er kommet en ny kinesisk model, som er censureret efter kinesiske normer og temmelig sikkert også i høj grad politisk styret. Det er relativt nemt for os i Vesten at gennemskue.

Hvad glemmer chatbotten at fortælle?

Men hvad med de amerikanske chatbots? Her er vi mere på kulturel øjenhøjde med afsenderen, så det kan være vanskeligt at se, hvor kontrolleret og censureret modellen er. Hvad glemmer chatbotten at fortælle? Den foretager en subtil filtrering af informationer, men hvilke budskaber lægges der vægt på?”

Søren Hauberg uddyber: ”Jeg tror, vi skal være pinagtigt opmærksomme på, at chatbots ikke er objektive orakler, men i den grad subjektive maskiner, som er blevet skabt med en stærk, men udeklareret kulturel baggrund. Derfor har vi brug for systematisk kildekritik af de informationer, vi får fra chatbots og sprogmodeller.”

Udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med.

”Et andet stort problem med kunstig intelligens er, at udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med. Overgangen fra forskning til produkt er ufattelig kort. Man bygger et stykke software, der skal flyttes fra én computer til en anden, hvilket sker på ingen tid. I andre brancher tager det årtier at bevæge sig fra forskning til produktion. Hvis der sker et eller andet storslået gennembrud i nanoteknologi, hører vi ofte om det flere år før, det kommer til at påvirke vores liv i praksis, og vi har mulighed for at vænne os til tanken. Når der sker et gennembrud inden for kunstig intelligens, har vi ikke tid til at forholde os kritisk til, hvad den gode anvendelse af den nye teknologi egentlig er, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel for samfundet.”

Hvad kan man gøre for at forbedre implementeringen af kunstig intelligens?

”Det giver ikke mening at forbyde noget. Kunstig intelligens har et enestående potentiale til at forbedre samfundet. Der er så mange positive virkninger af kunstig intelligens, og vi kan få hjælp til at løse problemer langt bedre end før. Vi kan udvikle medicin hurtigere, lave bedre vejrudsigter og klimamodeller, gøre vores fødevarer mere holdbare og bæredygtige ved at optimere transport, energiforbrug og opbevaring osv.

Men samtidig må vi konstatere, at mulighederne kommer med en pris. Det er ikke gratis, og fremtidens udfordring bliver at skabe balance mellem den kunstige intelligens’ enorme potentiale og de nævnte faldgruber”, slutter Søren Hauberg.

Læs også “Kunstig intelligens”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Hvordan forholder vi os til kunstig intelligens i en verden, hvor chatbots og sprogmodeller bliver stadigt mere overbevisende?


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/11-baptist-dk-2-pkt-9-chatbots-er-ikke-objektive-orakler.mp3

Søren Hauberg er professor i maskinlæring på DTU og ekspert i kunstig intelligens. Her giver han nogle bud på, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i forhold til kunstig intelligens.

Hvad omhandler din forskning om kunstig intelligens kort fortalt?

”For tiden fokuserer jeg på usikkerheden, der er forbundet med kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler om at bygge modeller og algoritmer, der kan lave forudsigelser og løse problemer. Rent empirisk har man observeret, at modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige, så meget af den forskning, jeg laver, handler om at prøve at få modellerne til at forholde sig til nøjagtigheden af forudsigelserne”, forklarer Søren Hauberg og fortsætter: ”Hvis vi fx ønsker at bygge en kunstig intelligens, der skal forudsige, hvad temperaturen bliver i morgen, vil vi jo gerne have et svar som 22 grader plus/minus 5 grader, men den form for selvrefleksion mangler i høj grad i modellerne.”

Modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige.

Hvordan bør vi forholde os til kunstig intelligens?

”Jeg tror, vi skal starte et andet sted end ved frygt. Når man eksempelvis skriver med en chatbot, og den svarer på spørgsmål, har man lyst til selv at svare: ’Tak’ og engagere sig med den. Det skyldes, at maskinen er meget tæt på at kopiere autentisk menneskelig opførsel, og så vil man gerne behandle den som et menneske, hvilket er meget pudsigt. På sin vis er det fuldstændigt hul i hovedet, for maskinen har ingen følelser, men alligevel har man det, som om man sidder overfor en virkelig person. Chatbotten er et ekstremt flot poleret og overbevisende spejlbillede, men der er jo ikke noget inde bagved, og det kommer man nemt til at glemme, når man bliver charmeret af den her utroligt veltalende robot”, uddyber Søren Hauberg.

”Vi har skabt noget kunstigt, der på sin vis minder om liv, og det rejser mange spørgsmål og overvejelser, som helt naturligt leder til frygt. Er vi som mennesker overhovedet egnede til at kunne rumme det, og kan vi stå inde for de konsekvenser, det måtte have?”

Mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse.

”Men det er ikke konstruktivt at være bange for, at kunstig intelligens overtager verdensherredømmet”, fortsætter Søren Hauberg. ”Der er så mange håndgribelige og store problemer i verden, som vi bør håndtere, og mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse. Det nytter ikke noget at være optaget af en hypotetisk frygt for menneskehedens eksistens.”

Hvad er de største faldgruber i anvendelsen af kunstig intelligens?

”Anvendelse af kunstig intelligens til fake news i forbindelse med valg og politiske handlinger har været et problem længe, men heldigvis er der ret stort fokus på det. En anden faldgrube er, at sprogmodeller ofte lanceres uden en varedeklaration. Hvem er afsender? Der er kommet en ny kinesisk model, som er censureret efter kinesiske normer og temmelig sikkert også i høj grad politisk styret. Det er relativt nemt for os i Vesten at gennemskue.

Hvad glemmer chatbotten at fortælle?

Men hvad med de amerikanske chatbots? Her er vi mere på kulturel øjenhøjde med afsenderen, så det kan være vanskeligt at se, hvor kontrolleret og censureret modellen er. Hvad glemmer chatbotten at fortælle? Den foretager en subtil filtrering af informationer, men hvilke budskaber lægges der vægt på?”

Søren Hauberg uddyber: ”Jeg tror, vi skal være pinagtigt opmærksomme på, at chatbots ikke er objektive orakler, men i den grad subjektive maskiner, som er blevet skabt med en stærk, men udeklareret kulturel baggrund. Derfor har vi brug for systematisk kildekritik af de informationer, vi får fra chatbots og sprogmodeller.”

Udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med.

”Et andet stort problem med kunstig intelligens er, at udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med. Overgangen fra forskning til produkt er ufattelig kort. Man bygger et stykke software, der skal flyttes fra én computer til en anden, hvilket sker på ingen tid. I andre brancher tager det årtier at bevæge sig fra forskning til produktion. Hvis der sker et eller andet storslået gennembrud i nanoteknologi, hører vi ofte om det flere år før, det kommer til at påvirke vores liv i praksis, og vi har mulighed for at vænne os til tanken. Når der sker et gennembrud inden for kunstig intelligens, har vi ikke tid til at forholde os kritisk til, hvad den gode anvendelse af den nye teknologi egentlig er, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel for samfundet.”

Hvad kan man gøre for at forbedre implementeringen af kunstig intelligens?

”Det giver ikke mening at forbyde noget. Kunstig intelligens har et enestående potentiale til at forbedre samfundet. Der er så mange positive virkninger af kunstig intelligens, og vi kan få hjælp til at løse problemer langt bedre end før. Vi kan udvikle medicin hurtigere, lave bedre vejrudsigter og klimamodeller, gøre vores fødevarer mere holdbare og bæredygtige ved at optimere transport, energiforbrug og opbevaring osv.

Men samtidig må vi konstatere, at mulighederne kommer med en pris. Det er ikke gratis, og fremtidens udfordring bliver at skabe balance mellem den kunstige intelligens’ enorme potentiale og de nævnte faldgruber”, slutter Søren Hauberg.

Læs også “Kunstig intelligens”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/chatbots-er-ikke-objektive-orakler-men-subjektive-maskiner/feed/ En chat med Jesus https://baptist.dk/en-chat-med-jesus/ Tue, 27 May 2025 08:48:30 +0000 https://baptist.dk/?p=19340 Hvem ville du spørge til råds om livet, om relationer, eller om hvordan man navigerer i en verden fyldt med sociale medier og kunstig intelligens?


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/10-baptist-dk-2-pkt-8-en-chat-med-jesus.mp3

Mange af os ville måske ønske at kunne vende os til én som Jesus – en, der altid møder os med visdom, kærlighed og et dybere perspektiv.

I dag giver AI os nogle vilde muligheder. Vi kan bruge teknologien til at simulere samtaler med mennesker, der ikke er her længere, eller med figurer, der har haft enorm indflydelse på verden. Ved at lære maskinen, hvordan en person tænker, taler og reagerer ud fra de historiske kilder, kan vi skabe en dialog, der – på en måde – bringer dem til live igen.

Hvad nu, hvis vi kunne programmere en AI til at svare, som vi forestiller os, Jesus ville? Hvad ville han sige om vor tids udfordringer, om tillid og relationer i en digital tidsalder? Hvordan ville han guide os til at finde balancen mellem det menneskelige og det teknologiske?

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det.

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det – og det blev til en samtale, der (måske) giver et glimt af, hvad han ville sige til os i dag. Her er, hvad der kom ud af det:

En chat med Jesus: Om tillid og relationer

Vi gav AI opgaven at simulere en samtale med Jesus. Her er, hvad han – måske – ville sige.

– Jesus, hvordan opbygger vi ægte tillid i en verden, hvor så meget af vores liv er online?

Jesus: ’Ægte tillid begynder med ægte nærvær’.

Jesus: ”Ægte tillid begynder med ægte nærvær. Når I ser hinanden, som I virkelig er – uden filtre, masker eller perfekte profiler – skaber det en åbenhed, hvor tillid kan vokse.”

– Det lyder enkelt, men hvad med sociale medier? De kan nogle gange føles som en kampplads.

Jesus: ”Vælg kærlighed over konkurrence. Husk, hvad jeg sagde: ”Elsk din næste som dig selv.” Hvis dine ord på sociale medier ikke bygger op, men river ned, er det tid til at stoppe op og reflektere.”

– Det er svært ikke at føle sig presset til at præstere eller sammenligne sig med andre derude.

Jesus: ”Når I ser jer selv gennem kærlighedens øjne – mine øjne – behøver I ikke længere bevise jeres værdi. Jeres værdi ligger ikke i likes, men i den kærlighed, som I deler.

– Hvordan kan vi bruge teknologi som en positiv kraft?

Jesus: ”Brug den til at sprede lys i stedet for mørke. Lad jeres opslag være som en by på et bjerg, der ikke kan skjules. Relationer handler ikke om teknologi, men om hjerter. Så brug teknologien som et redskab til at skabe ægte forbindelser.”

Prøv selv

Du kan også selv prøve at chatte med Jesus lige her: https://chatgpt.com/g/g6795d91073f8819187282fc0c12f9277-chat-med-jesus

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster.

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster. Den er måske ikke fuldstændig perfekt, men den giver et sjovt og tankevækkende indblik i, hvordan teknologi kan bruges til refleksion og dialog. Så hvorfor ikke stille et spørgsmål eller to og se, hvilke svar du får? – God fornøjelse!

Læs også “Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Hvem ville du spørge til råds om livet, om relationer, eller om hvordan man navigerer i en verden fyldt med sociale medier og kunstig intelligens?


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/05/10-baptist-dk-2-pkt-8-en-chat-med-jesus.mp3

Mange af os ville måske ønske at kunne vende os til én som Jesus – en, der altid møder os med visdom, kærlighed og et dybere perspektiv.

I dag giver AI os nogle vilde muligheder. Vi kan bruge teknologien til at simulere samtaler med mennesker, der ikke er her længere, eller med figurer, der har haft enorm indflydelse på verden. Ved at lære maskinen, hvordan en person tænker, taler og reagerer ud fra de historiske kilder, kan vi skabe en dialog, der – på en måde – bringer dem til live igen.

Hvad nu, hvis vi kunne programmere en AI til at svare, som vi forestiller os, Jesus ville? Hvad ville han sige om vor tids udfordringer, om tillid og relationer i en digital tidsalder? Hvordan ville han guide os til at finde balancen mellem det menneskelige og det teknologiske?

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det.

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det – og det blev til en samtale, der (måske) giver et glimt af, hvad han ville sige til os i dag. Her er, hvad der kom ud af det:

En chat med Jesus: Om tillid og relationer

Vi gav AI opgaven at simulere en samtale med Jesus. Her er, hvad han – måske – ville sige.

– Jesus, hvordan opbygger vi ægte tillid i en verden, hvor så meget af vores liv er online?

Jesus: ’Ægte tillid begynder med ægte nærvær’.

Jesus: ”Ægte tillid begynder med ægte nærvær. Når I ser hinanden, som I virkelig er – uden filtre, masker eller perfekte profiler – skaber det en åbenhed, hvor tillid kan vokse.”

– Det lyder enkelt, men hvad med sociale medier? De kan nogle gange føles som en kampplads.

Jesus: ”Vælg kærlighed over konkurrence. Husk, hvad jeg sagde: ”Elsk din næste som dig selv.” Hvis dine ord på sociale medier ikke bygger op, men river ned, er det tid til at stoppe op og reflektere.”

– Det er svært ikke at føle sig presset til at præstere eller sammenligne sig med andre derude.

Jesus: ”Når I ser jer selv gennem kærlighedens øjne – mine øjne – behøver I ikke længere bevise jeres værdi. Jeres værdi ligger ikke i likes, men i den kærlighed, som I deler.

– Hvordan kan vi bruge teknologi som en positiv kraft?

Jesus: ”Brug den til at sprede lys i stedet for mørke. Lad jeres opslag være som en by på et bjerg, der ikke kan skjules. Relationer handler ikke om teknologi, men om hjerter. Så brug teknologien som et redskab til at skabe ægte forbindelser.”

Prøv selv

Du kan også selv prøve at chatte med Jesus lige her: https://chatgpt.com/g/g6795d91073f8819187282fc0c12f9277-chat-med-jesus

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster.

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster. Den er måske ikke fuldstændig perfekt, men den giver et sjovt og tankevækkende indblik i, hvordan teknologi kan bruges til refleksion og dialog. Så hvorfor ikke stille et spørgsmål eller to og se, hvilke svar du får? – God fornøjelse!

Læs også “Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner”.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-chat-med-jesus/feed/ Det ku’ være mig https://baptist.dk/det-ku-vaere-mig/ Thu, 11 Jul 2024 12:45:30 +0000 https://baptist.dk/?p=17402 Jeg lærte allerede i mit første skoleår, at livet ikke er retfærdigt, og at ingen er sin egen lykkes smed.


Jeanette Munksbøl:

  • har arbejdet som specialklaselærer, integrationskonsulent, pædagog og lærer i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling
  • digter, billedkunstner, foredragsholder og projektmager

Jeg ser dem hele tiden, mange steder. Når jeg kører forbi, og ser drengen med kasketskyggen i nakken og tasken på ryggen, ensom bag flokken, som vender sig, hvisker, peger og håner. Manden udenfor Kvickly med sine aviser. Et sted i livet mistede han grebet, noget gik i stykker, og han gik fra hus og hjem og rudekuverter til et liv på gaden.

Fyren i parken med sit skræmte blik og den hullede plastsæk med tomme dåser i én hånd, mens den anden roder i affaldsspanden. Teenagepigen med vagtsomme, allerede livstrætte øjne på Vesterbros Torv, som tigger en smøg og ryger med rystende hænder.

Kvinden foran mig i køen i Netto, iført våde, lasede bukser, efterladende et spor af stram ammoniak i sit kølvand. Et kølvand, som får os velbjergede til at rynke bryn og næser, holde vejret og trække væk.

Lorteliv

Jeg lærte allerede i mit første skoleår, at livet ikke er retfærdigt, og at ingen er sin egen lykkes smed.

At den forhutlede og tilbagetrukne dreng på bagerste række, ham med de alt registrerende øjne og nærmest sorte blik, ikke selv havde valgt at komme i skole grå af snavs på halsen og med hullede bukser og bøger, der aldrig blev bundet ind. Allerede dengang i 1. klasse mærkede jeg indignationen og vreden i maven over den slags – og magtesløsheden over, at det var sådan, det var.

Et lorteliv helt derude på kanten er sjældent noget, nogen har drømt om. Ingen vælger selv psykisk sygdom og invaliderende angst eller sætter kryds ved at bo under et regnslag i årevis. Selv de, som vender ryggen til en opvækst med misbrug og traumer, får sjældent dét med sig i livet, som giver frit valg på samfundsreolen.

Ingen drøm

Siden jeg var ganske lille, har jeg vidst, at det også kunne være mig. At det ofte kun var et spørgsmål om, hvor man var født, og hvem, man blev født af.

Enhver af os kan bryde sammen og tabe den røde tråd af syne, uanset hvordan vi har garderet os imod det.

At ingen har ønsket at fødes eller føde de steder på kloden, hvor krig, klima og katastrofer regerer, og at hverken de handlede kvinder i København eller nogen flygtning eller migrant nogen sinde har haft en drøm og et håb om at ende på gaden, at flakke illegalt rundt på gader og stræder, langt fra samfundets og fællesskabets nederste trin.

Når jeg var hos min dejlige mormor, fascineredes jeg af historierne fra hendes absurd fattige og ensomme barndom på den yderste kant af 1900-tallets København. Et ’uægte’ barn og en ’horeunge’.

Måske blev den skamfortælling, som fulgte hende livet igennem, kimen til min forståelse af, at kanten aldrig er langt væk fra nogen af os. At enhver af os kan bryde sammen og tabe den røde tråd af syne, uanset hvordan vi har garderet os imod det. At livet groft sagt er et korthus, og at uanset hvor gode kort vi måtte have på hånden, findes der ikke det livsbyggeri, som en uforudsigelig kastevind ikke kan vælte.

Tynd tråd

Selv snublede jeg næsten over kanten for seksten år siden. På det helt personlige plan måtte jeg erkende, hvor tynd den er, den tråd, vi alle sammen hænger i.

Selv snublede jeg næsten over kanten for seksten år siden.

Som jeg stod dér og vippede, indså jeg betydningen af, at nogen griber os. At vi gribes, når vi er dér på kanten, hvor det kan gå begge veje. Gribes, både af nåden fra Gud og af kærligheden fra næsten. At vi falder i levende hænder, som Møllehave skriver. Vi er, enhver af os, afhængige af lige dele nåde og netværk – opad til og udad til. Og følgeskab af bare én stabil og levende sjæl kan være den afgørende faktor.

Vi er, enhver af os, afhængige af lige dele nåde og netværk – opad til og udad til.

Jeg indså, at også jeg ville kunne falde fra mig selv, gå i stykker og i hundene. Mærkede, hvor lidt uforudsigelighed der skal til, før læsset kan vælte, og man står derude, hvor man aldrig har troet, man skulle se sig selv. Så tæt på kanten – det sted, hvor magtesløshed og kontroltab hersker.

Ahmed var øjenvidne til to flygtninge, der sloges, og hvor den ene blev stukket i maven med 35 knivstik.

Midt i min egen rystelse blev jeg kontraktansat i Røde Kors, i Asylafdelingens børne-og unge-afdeling. Uanset om de var flygtet på egen hånd eller i følgeskab med voksne, havde de fleste oplevet så voldsomme ting på vejen, at det var næsten umuligt for dem at sige det højt. 14-årige, som var selvmordstruede, 10-årige, som var holdt op med at tale, unge med sår og ar fra granatsplinter, børn, som havde været tæt på at drukne under flugten – og så var der dem, som på en særlig måde krøb ind under huden med deres historie.

Vi kan kalde ham Ahmed

Han plejede at vågne, når Afghanistans morgenlys trængte ind mellem skoddernes lameller og faldt på husets kalkede vægge. Han husker at være fem år og ligge i sengen og lytte til finkernes kvidren i volieren, lyden af den smukke hvide kakadues morgenhilsen og hans lille søsters morgenpludren.

Helvede i et asylcenter. Her er en afghaner blevet hængt op i et træ af nogle iranere og han bliver slået med knive.

Han husker også at være seks år og finde en død talebaner begravet i sandet tæt på huset – og ikke at fortælle det til nogen, for at mor ikke skal græde. Han husker at være otte år og flygte om natten med mor i hånden og far, som bærer lillesøster. Skuddene i krydsilden i passet, og at være blandt de få, som overlever og går videre – hen over ligene af døde venner og naboer.

Flugten over bjergene, hvor der bliver skudt efter dem. Forrest går ”Ahmed” og hans familie, der overlever som nogle af de få.

Han husker at sidde på kanten af den overfyldte gummibåd, og han husker fars ansigt i bølgerne, da han redder lillesøster. Husker skrigene, råbene og angsten. Og derefter seks års barndom yderst på kanten i asylhelvede Danmark.

Ude på kanten, hvor ro, relation og en kop kakao efter timen gør en forskel. Derude på kanten, hvor vi bli’r hinandens næste!

Ude på kanten, hvor ro, relation og en kop kakao efter timen gør en forskel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Jeg lærte allerede i mit første skoleår, at livet ikke er retfærdigt, og at ingen er sin egen lykkes smed.


Jeanette Munksbøl:

  • har arbejdet som specialklaselærer, integrationskonsulent, pædagog og lærer i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling
  • digter, billedkunstner, foredragsholder og projektmager

Jeg ser dem hele tiden, mange steder. Når jeg kører forbi, og ser drengen med kasketskyggen i nakken og tasken på ryggen, ensom bag flokken, som vender sig, hvisker, peger og håner. Manden udenfor Kvickly med sine aviser. Et sted i livet mistede han grebet, noget gik i stykker, og han gik fra hus og hjem og rudekuverter til et liv på gaden.

Fyren i parken med sit skræmte blik og den hullede plastsæk med tomme dåser i én hånd, mens den anden roder i affaldsspanden. Teenagepigen med vagtsomme, allerede livstrætte øjne på Vesterbros Torv, som tigger en smøg og ryger med rystende hænder.

Kvinden foran mig i køen i Netto, iført våde, lasede bukser, efterladende et spor af stram ammoniak i sit kølvand. Et kølvand, som får os velbjergede til at rynke bryn og næser, holde vejret og trække væk.

Lorteliv

Jeg lærte allerede i mit første skoleår, at livet ikke er retfærdigt, og at ingen er sin egen lykkes smed.

At den forhutlede og tilbagetrukne dreng på bagerste række, ham med de alt registrerende øjne og nærmest sorte blik, ikke selv havde valgt at komme i skole grå af snavs på halsen og med hullede bukser og bøger, der aldrig blev bundet ind. Allerede dengang i 1. klasse mærkede jeg indignationen og vreden i maven over den slags – og magtesløsheden over, at det var sådan, det var.

Et lorteliv helt derude på kanten er sjældent noget, nogen har drømt om. Ingen vælger selv psykisk sygdom og invaliderende angst eller sætter kryds ved at bo under et regnslag i årevis. Selv de, som vender ryggen til en opvækst med misbrug og traumer, får sjældent dét med sig i livet, som giver frit valg på samfundsreolen.

Ingen drøm

Siden jeg var ganske lille, har jeg vidst, at det også kunne være mig. At det ofte kun var et spørgsmål om, hvor man var født, og hvem, man blev født af.

Enhver af os kan bryde sammen og tabe den røde tråd af syne, uanset hvordan vi har garderet os imod det.

At ingen har ønsket at fødes eller føde de steder på kloden, hvor krig, klima og katastrofer regerer, og at hverken de handlede kvinder i København eller nogen flygtning eller migrant nogen sinde har haft en drøm og et håb om at ende på gaden, at flakke illegalt rundt på gader og stræder, langt fra samfundets og fællesskabets nederste trin.

Når jeg var hos min dejlige mormor, fascineredes jeg af historierne fra hendes absurd fattige og ensomme barndom på den yderste kant af 1900-tallets København. Et ’uægte’ barn og en ’horeunge’.

Måske blev den skamfortælling, som fulgte hende livet igennem, kimen til min forståelse af, at kanten aldrig er langt væk fra nogen af os. At enhver af os kan bryde sammen og tabe den røde tråd af syne, uanset hvordan vi har garderet os imod det. At livet groft sagt er et korthus, og at uanset hvor gode kort vi måtte have på hånden, findes der ikke det livsbyggeri, som en uforudsigelig kastevind ikke kan vælte.

Tynd tråd

Selv snublede jeg næsten over kanten for seksten år siden. På det helt personlige plan måtte jeg erkende, hvor tynd den er, den tråd, vi alle sammen hænger i.

Selv snublede jeg næsten over kanten for seksten år siden.

Som jeg stod dér og vippede, indså jeg betydningen af, at nogen griber os. At vi gribes, når vi er dér på kanten, hvor det kan gå begge veje. Gribes, både af nåden fra Gud og af kærligheden fra næsten. At vi falder i levende hænder, som Møllehave skriver. Vi er, enhver af os, afhængige af lige dele nåde og netværk – opad til og udad til. Og følgeskab af bare én stabil og levende sjæl kan være den afgørende faktor.

Vi er, enhver af os, afhængige af lige dele nåde og netværk – opad til og udad til.

Jeg indså, at også jeg ville kunne falde fra mig selv, gå i stykker og i hundene. Mærkede, hvor lidt uforudsigelighed der skal til, før læsset kan vælte, og man står derude, hvor man aldrig har troet, man skulle se sig selv. Så tæt på kanten – det sted, hvor magtesløshed og kontroltab hersker.

Ahmed var øjenvidne til to flygtninge, der sloges, og hvor den ene blev stukket i maven med 35 knivstik.

Midt i min egen rystelse blev jeg kontraktansat i Røde Kors, i Asylafdelingens børne-og unge-afdeling. Uanset om de var flygtet på egen hånd eller i følgeskab med voksne, havde de fleste oplevet så voldsomme ting på vejen, at det var næsten umuligt for dem at sige det højt. 14-årige, som var selvmordstruede, 10-årige, som var holdt op med at tale, unge med sår og ar fra granatsplinter, børn, som havde været tæt på at drukne under flugten – og så var der dem, som på en særlig måde krøb ind under huden med deres historie.

Vi kan kalde ham Ahmed

Han plejede at vågne, når Afghanistans morgenlys trængte ind mellem skoddernes lameller og faldt på husets kalkede vægge. Han husker at være fem år og ligge i sengen og lytte til finkernes kvidren i volieren, lyden af den smukke hvide kakadues morgenhilsen og hans lille søsters morgenpludren.

Helvede i et asylcenter. Her er en afghaner blevet hængt op i et træ af nogle iranere og han bliver slået med knive.

Han husker også at være seks år og finde en død talebaner begravet i sandet tæt på huset – og ikke at fortælle det til nogen, for at mor ikke skal græde. Han husker at være otte år og flygte om natten med mor i hånden og far, som bærer lillesøster. Skuddene i krydsilden i passet, og at være blandt de få, som overlever og går videre – hen over ligene af døde venner og naboer.

Flugten over bjergene, hvor der bliver skudt efter dem. Forrest går ”Ahmed” og hans familie, der overlever som nogle af de få.

Han husker at sidde på kanten af den overfyldte gummibåd, og han husker fars ansigt i bølgerne, da han redder lillesøster. Husker skrigene, råbene og angsten. Og derefter seks års barndom yderst på kanten i asylhelvede Danmark.

Ude på kanten, hvor ro, relation og en kop kakao efter timen gør en forskel. Derude på kanten, hvor vi bli’r hinandens næste!

Ude på kanten, hvor ro, relation og en kop kakao efter timen gør en forskel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/det-ku-vaere-mig/feed/ At møde udsatte mennesker https://baptist.dk/at-moede-udsatte-mennesker/ Thu, 11 Jul 2024 10:30:57 +0000 https://baptist.dk/?p=17392 Interview med Klaus Abildgaard om etikken i mødet med de udsatte.


Lyt til (en kortere version af) artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/06-baptist-dk-3-pkt-4-at-moede-udsatte-mennesker.mp3

Klaus Abildgaard:

  • opvokset i præstehjem på Bornholm med rigelig plads til udsathed
  • baptistpræst i Nørresundby i fem år: ”Jeg oplevede, at jeg ofte brugte tid på og faktisk befandt mig bedst sammen med sårbare mennesker”
  • i 12 år ansat som projektmedarbejder og leder i socialt arbejde
  • har nu været bedemand i fem år

 ”Der findes forskellige definitioner på udsathed, men ud fra min erfaring og læsning vil jeg sige: Det er mennesker, som kan være bundet, afhængige, ramt, eller har mistet noget/nogen”, siger Klaus Abildgaard. “En del er misbrugere eller er blevet misbrugt. Mange har ondt i fortiden og/eller nutiden, og derfor også i fremtiden. Ofte er det mennesker med særlige behov, som har svært ved at opfylde samfundets krav og forventninger.”

Er de udsatte midaldrende hjemløse mænd? Eller er det vores fordom?

”Statistikken underbygger fordommen. De midaldrende mænd er i overtal. Jeg vil helst undgå at tale om dem som hjemløse. Ikke alle udsatte er hjemløse. Man kan være udsat på mange forskellige niveauer. Udsathed er en proces, der kan gå hurtigt eller langsomt. Hjemløshed er bare en del af det.

Nogle kommuner arbejder ud fra princippet ’housing first’: Før andre problemer kan løses, skal man skaffe den hjemløse en bolig. Men egen bolig kan også være et problem. Har man fx gæld til kriminelle, er man let at finde i sit hjem. Først banker de på døren, så banker de personen. Gæstfrihed kan føre til, at andres fest flytter ind, så man må forlade sit eget hjem. Klaustrofobi kan betyde, at man ikke kan holde ud at være i sit hjem. Man bliver ’funktionel hjemløs’.”

Udsathed er en proces, der kan gå hurtigt eller langsomt.

Gør noget særligt sig gældende i mødet med de udsatte?

”Der er flere niveauer i relationerne til de udsatte:

  • relationen menneske til menneske: Her baseres mødet på den rene frivillighed.
  • gennem de filantropiske foreninger som fx Blå Kors og Kirkens Korshær: Her er det som regel en blanding af ansatte og frivillige, og dermed både professionelle og amatører.
  • det institutionelle niveau med sagsbehandlere, psykiatrien, misbrugscentre osv.

Vi møder af og til de udsatte med den grundholdning, at det er synd for dem. Det fører til en stigmatisering.

Vi møder af og til de udsatte med den grundholdning, at det er synd for dem. Det fører til en stigmatisering – et stempel i panden – og det medfører, at vi taler til dem eller om dem, mens vi holder os selv lidt på afstand og undgår at tale med dem.

Vi er barmhjertige samaritanere fra 8-16.

Det er givetvis en konsekvens af behandlersamfundet. Hjælpen er blevet institutionaliseret: Vi er barmhjertige samaritanere fra 8-16. Der er sket en professionalisering og specialisering af hjælpen. Det er udmærket, at hjælperen er godt klædt på til opgaven, men forholdet mellem den professionelle og den udsatte er ikke ligeværdigt. Det er asymmetrisk, og det giver ofte et modsætningsforhold. Det fører til en stigmatisering, der igen bevirker, at man ingen forventning har om udvikling: ’Det er alligevel håbløst!’ Det fører til omsorgstræthed.”

Rejser mødet med de udsatte særlige krav til den, der vil være sammen med dem?

”Det er vigtigt, at man kan se mennesket bag udsatheden. Hjælperen må hverken sætte sig selv højere eller lavere end den anden. Man må heller ikke stille højere krav til den anden end til sig selv – eller end den anden kan honorere.

En del organisationer arbejder med at etablere ’peer-to-peer relationer’: Et menneske, der har mærket udsatheden på egen krop, men er kommet ud af den, bliver koblet sammen med en udsat. Det giver en særlig styrke, fordi man taler samme sprog og har de samme erfaringer. Man mødes på lige fod. Det kan kun blive en succes, hvis den robuste i relationen har overblik over sit liv, kender smertepunkterne og har forholdt sig til dem.”

Hvad er et værdigt liv?

”Værdigt i forhold til hvad? – Jeg har mødt nogle fattige og udsatte, der udstrålede større værdighed end andre velbjærgede. Skønt de selv havde behov for hjælp, magtede de at række ud for at hjælpe andre. Det gav dem værdighed.

Et liv kan fx være værdigt, hvis man har fred, har føde og har formål:

  • fred med sig selv, med andre og med Gud
  • føde, at man har de helt basale behov dækket
  • formål i livet giver identitet, energi, livsmod og håb. Hvis det er formålsløst, at jeg er her, kan det hele være lige meget.

Undertiden har jeg oplevet, at ressourcestærke mennesker kommer ud for et brud i deres tilværelse, som medfører en hurtig social deroute. De famler efter at få deres tidligere liv og position tilbage, men de tager ikke imod tilbud om hjælp til at komme på benene. Den systematiserede og professionaliserede relation mellem behandler og den udsatte kan medvirke til, at de kommer til at se sig selv som ofre. Det sker især i langvarige forløb, og de er meget svære at hjælpe.”

Det bibelske perspektiv

”Omsorgen for de udsatte går som en rød tråd gennem hele Bibelen. Det Gamle Testamente ligestiller i reglerne for livet i det forjættede land omsorgen for de fremmede, de faderløse og enkerne med omsorgen for børnene og de nærmeste. De har krav på det samme.[1] Også profeterne har fokus på, at omsorgen for de udsatte er Guds vilje.[2] Et retfærdigt og ordentligt liv indebærer at møde de udsatte med værdighed og tage hånd om deres behov.[3] I lignelsen om arbejderne i vingården[4] i Det Nye Testamente, vender Jesus retfærdighed og værdighed på hovedet: De arbejdere, der har stået ledige på torvet hele dagen, har om nogen oplevet uværdighed – ingen har brug for dem. Først hen under aften bliver de antaget, men de får samme løn som de andre. Når vi taler om værdighed, asymmetrisk hjælp, retfærdighed og udsathed, er det en vigtig pointe: Jesus møder alle mennesker med lige værdighed.” At de udsattes behov mødes, er netop tegnet på, at Jesus er Guds udvalgte[5].”

Det er en vigtig pointe: Jesus møder alle mennesker med lige værdighed.

Kan man overhovedet tillade sig at tale om de udsatte som en særlig gruppe?

”Man må altid møde ét menneske ad gangen. Udsathed er som en virus: Det rammer bredt og spredes let, og skal det afhjælpes, må man ’vaccinere’ én for én. De filantropiske foreninger søger midler til at etablere tiltag og initiativer målrettet segmenter og grupper. Ofte må man gå på kompromis med egne idealer for at få del i pengene. Det gode kan findes i, at tiltag rettet mod en gruppe giver mulighed for at møde det enkelte menneske.”

De har gjort stort indtryk på mig

”Mens jeg arbejdede for Frelsens Hær, havde vi et aktiveringstilbud. Jeg kaldte det en ’skov-voksenhave’. Man mødtes til morgenmad i den sociale café i byen og kunne så derefter tage med derud. En ung mand med et misbrugsproblem tog en gang med. Han fandt fællesskab og mening. Han blev en ven og kom i vores hjem, og jeg knyttede kontakt mellem ham og nogle unge i Bethelkirken, og han kom i behandling på Bornholm. I dag er han clean, i arbejde og har familie på Sjælland. Jeg ser ham en gang imellem.

På samme måde mødte jeg en mand fra Grønland. Et ualmindelig talentfuldt menneske, tidligere elitesportsudøver og en anerkendt kunstner indenfor sit felt. Han har oplevet mange tab. Jeg fik lov til at følges med ham, lytte til ham, lære af ham og bede med ham. Han har stadigvæk et massivt alkoholmisbrug og har nok besluttet at drikke sig ihjel. Det virker som totalt spild af liv. Det kan man vælge. Det ligner et uværdigt liv.

Vi vil som hjælpere rigtig gerne fikse de udsattes problemer.

Vi vil som hjælpere rigtig gerne fikse de udsattes problemer. Man kan være der sammen med dem, når de vil, men man kan ikke beslutte sig for, at de skal ændre deres liv. Det er deres valg.”

Status

”Når jeg ser tilbage på min seneste halve levetid, har jeg haft i baghovedet, at forbilledet er Jesus, og jeg har forsøgt at møde og forstå menneskers udsathed. Møderne har været mange, frugterne har nok været få. Jeg har haft mulighed for at møde udsatheden som professionel. Derfor må jeg også med skam erkende, at jeg mange gange har stillet mig selv spørgsmålet: Hvad var det blevet til, hvis jeg ikke havde modtaget en overenskomstmæssig og bæredygtig løn?”

[1] 5. Mosebog kap. 16, vers 14

[2] Esajas kap. 58, vers 6-7 og Zakarias kap. 7, vers 9-10

[3] Matthæus-evangeliet kap. 25, vers 31-46

[4] Matthæus-evangeliet kap. 20, vers 1-16

[5] Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 2-5 og Lukas-evangeliet kap. 4, vers 16-21

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Interview med Klaus Abildgaard om etikken i mødet med de udsatte.


Lyt til (en kortere version af) artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/06-baptist-dk-3-pkt-4-at-moede-udsatte-mennesker.mp3

Klaus Abildgaard:

  • opvokset i præstehjem på Bornholm med rigelig plads til udsathed
  • baptistpræst i Nørresundby i fem år: ”Jeg oplevede, at jeg ofte brugte tid på og faktisk befandt mig bedst sammen med sårbare mennesker”
  • i 12 år ansat som projektmedarbejder og leder i socialt arbejde
  • har nu været bedemand i fem år

 ”Der findes forskellige definitioner på udsathed, men ud fra min erfaring og læsning vil jeg sige: Det er mennesker, som kan være bundet, afhængige, ramt, eller har mistet noget/nogen”, siger Klaus Abildgaard. “En del er misbrugere eller er blevet misbrugt. Mange har ondt i fortiden og/eller nutiden, og derfor også i fremtiden. Ofte er det mennesker med særlige behov, som har svært ved at opfylde samfundets krav og forventninger.”

Er de udsatte midaldrende hjemløse mænd? Eller er det vores fordom?

”Statistikken underbygger fordommen. De midaldrende mænd er i overtal. Jeg vil helst undgå at tale om dem som hjemløse. Ikke alle udsatte er hjemløse. Man kan være udsat på mange forskellige niveauer. Udsathed er en proces, der kan gå hurtigt eller langsomt. Hjemløshed er bare en del af det.

Nogle kommuner arbejder ud fra princippet ’housing first’: Før andre problemer kan løses, skal man skaffe den hjemløse en bolig. Men egen bolig kan også være et problem. Har man fx gæld til kriminelle, er man let at finde i sit hjem. Først banker de på døren, så banker de personen. Gæstfrihed kan føre til, at andres fest flytter ind, så man må forlade sit eget hjem. Klaustrofobi kan betyde, at man ikke kan holde ud at være i sit hjem. Man bliver ’funktionel hjemløs’.”

Udsathed er en proces, der kan gå hurtigt eller langsomt.

Gør noget særligt sig gældende i mødet med de udsatte?

”Der er flere niveauer i relationerne til de udsatte:

  • relationen menneske til menneske: Her baseres mødet på den rene frivillighed.
  • gennem de filantropiske foreninger som fx Blå Kors og Kirkens Korshær: Her er det som regel en blanding af ansatte og frivillige, og dermed både professionelle og amatører.
  • det institutionelle niveau med sagsbehandlere, psykiatrien, misbrugscentre osv.

Vi møder af og til de udsatte med den grundholdning, at det er synd for dem. Det fører til en stigmatisering.

Vi møder af og til de udsatte med den grundholdning, at det er synd for dem. Det fører til en stigmatisering – et stempel i panden – og det medfører, at vi taler til dem eller om dem, mens vi holder os selv lidt på afstand og undgår at tale med dem.

Vi er barmhjertige samaritanere fra 8-16.

Det er givetvis en konsekvens af behandlersamfundet. Hjælpen er blevet institutionaliseret: Vi er barmhjertige samaritanere fra 8-16. Der er sket en professionalisering og specialisering af hjælpen. Det er udmærket, at hjælperen er godt klædt på til opgaven, men forholdet mellem den professionelle og den udsatte er ikke ligeværdigt. Det er asymmetrisk, og det giver ofte et modsætningsforhold. Det fører til en stigmatisering, der igen bevirker, at man ingen forventning har om udvikling: ’Det er alligevel håbløst!’ Det fører til omsorgstræthed.”

Rejser mødet med de udsatte særlige krav til den, der vil være sammen med dem?

”Det er vigtigt, at man kan se mennesket bag udsatheden. Hjælperen må hverken sætte sig selv højere eller lavere end den anden. Man må heller ikke stille højere krav til den anden end til sig selv – eller end den anden kan honorere.

En del organisationer arbejder med at etablere ’peer-to-peer relationer’: Et menneske, der har mærket udsatheden på egen krop, men er kommet ud af den, bliver koblet sammen med en udsat. Det giver en særlig styrke, fordi man taler samme sprog og har de samme erfaringer. Man mødes på lige fod. Det kan kun blive en succes, hvis den robuste i relationen har overblik over sit liv, kender smertepunkterne og har forholdt sig til dem.”

Hvad er et værdigt liv?

”Værdigt i forhold til hvad? – Jeg har mødt nogle fattige og udsatte, der udstrålede større værdighed end andre velbjærgede. Skønt de selv havde behov for hjælp, magtede de at række ud for at hjælpe andre. Det gav dem værdighed.

Et liv kan fx være værdigt, hvis man har fred, har føde og har formål:

  • fred med sig selv, med andre og med Gud
  • føde, at man har de helt basale behov dækket
  • formål i livet giver identitet, energi, livsmod og håb. Hvis det er formålsløst, at jeg er her, kan det hele være lige meget.

Undertiden har jeg oplevet, at ressourcestærke mennesker kommer ud for et brud i deres tilværelse, som medfører en hurtig social deroute. De famler efter at få deres tidligere liv og position tilbage, men de tager ikke imod tilbud om hjælp til at komme på benene. Den systematiserede og professionaliserede relation mellem behandler og den udsatte kan medvirke til, at de kommer til at se sig selv som ofre. Det sker især i langvarige forløb, og de er meget svære at hjælpe.”

Det bibelske perspektiv

”Omsorgen for de udsatte går som en rød tråd gennem hele Bibelen. Det Gamle Testamente ligestiller i reglerne for livet i det forjættede land omsorgen for de fremmede, de faderløse og enkerne med omsorgen for børnene og de nærmeste. De har krav på det samme.[1] Også profeterne har fokus på, at omsorgen for de udsatte er Guds vilje.[2] Et retfærdigt og ordentligt liv indebærer at møde de udsatte med værdighed og tage hånd om deres behov.[3] I lignelsen om arbejderne i vingården[4] i Det Nye Testamente, vender Jesus retfærdighed og værdighed på hovedet: De arbejdere, der har stået ledige på torvet hele dagen, har om nogen oplevet uværdighed – ingen har brug for dem. Først hen under aften bliver de antaget, men de får samme løn som de andre. Når vi taler om værdighed, asymmetrisk hjælp, retfærdighed og udsathed, er det en vigtig pointe: Jesus møder alle mennesker med lige værdighed.” At de udsattes behov mødes, er netop tegnet på, at Jesus er Guds udvalgte[5].”

Det er en vigtig pointe: Jesus møder alle mennesker med lige værdighed.

Kan man overhovedet tillade sig at tale om de udsatte som en særlig gruppe?

”Man må altid møde ét menneske ad gangen. Udsathed er som en virus: Det rammer bredt og spredes let, og skal det afhjælpes, må man ’vaccinere’ én for én. De filantropiske foreninger søger midler til at etablere tiltag og initiativer målrettet segmenter og grupper. Ofte må man gå på kompromis med egne idealer for at få del i pengene. Det gode kan findes i, at tiltag rettet mod en gruppe giver mulighed for at møde det enkelte menneske.”

De har gjort stort indtryk på mig

”Mens jeg arbejdede for Frelsens Hær, havde vi et aktiveringstilbud. Jeg kaldte det en ’skov-voksenhave’. Man mødtes til morgenmad i den sociale café i byen og kunne så derefter tage med derud. En ung mand med et misbrugsproblem tog en gang med. Han fandt fællesskab og mening. Han blev en ven og kom i vores hjem, og jeg knyttede kontakt mellem ham og nogle unge i Bethelkirken, og han kom i behandling på Bornholm. I dag er han clean, i arbejde og har familie på Sjælland. Jeg ser ham en gang imellem.

På samme måde mødte jeg en mand fra Grønland. Et ualmindelig talentfuldt menneske, tidligere elitesportsudøver og en anerkendt kunstner indenfor sit felt. Han har oplevet mange tab. Jeg fik lov til at følges med ham, lytte til ham, lære af ham og bede med ham. Han har stadigvæk et massivt alkoholmisbrug og har nok besluttet at drikke sig ihjel. Det virker som totalt spild af liv. Det kan man vælge. Det ligner et uværdigt liv.

Vi vil som hjælpere rigtig gerne fikse de udsattes problemer.

Vi vil som hjælpere rigtig gerne fikse de udsattes problemer. Man kan være der sammen med dem, når de vil, men man kan ikke beslutte sig for, at de skal ændre deres liv. Det er deres valg.”

Status

”Når jeg ser tilbage på min seneste halve levetid, har jeg haft i baghovedet, at forbilledet er Jesus, og jeg har forsøgt at møde og forstå menneskers udsathed. Møderne har været mange, frugterne har nok været få. Jeg har haft mulighed for at møde udsatheden som professionel. Derfor må jeg også med skam erkende, at jeg mange gange har stillet mig selv spørgsmålet: Hvad var det blevet til, hvis jeg ikke havde modtaget en overenskomstmæssig og bæredygtig løn?”

[1] 5. Mosebog kap. 16, vers 14

[2] Esajas kap. 58, vers 6-7 og Zakarias kap. 7, vers 9-10

[3] Matthæus-evangeliet kap. 25, vers 31-46

[4] Matthæus-evangeliet kap. 20, vers 1-16

[5] Matthæus-evangeliet kap. 11, vers 2-5 og Lukas-evangeliet kap. 4, vers 16-21

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/at-moede-udsatte-mennesker/feed/ Sindssygt stressende at være kriminel https://baptist.dk/sindssygt-stressende-at-vaere-kriminel/ Thu, 11 Jul 2024 08:57:06 +0000 https://baptist.dk/?p=17386 Martin er 44 år. Han har siddet 13 år i fængsel: ”Kun Gud kunne frelse mig.” Nu er han præst i en frimenighed, gift og har to børn.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/05-baptist-dk-3-pkt-3-sindsygt-stressende-at-vaere-kriminel.mp3

Martin Karyo Bentsen fortæller, at hans mor på 16 år ”kastede ham på badeværelsesgulvet”, da han var spæd. Han kom på sygehuset og fik formentlig en hjerneskade. Om det er årsagen til, at han fik en skæv start på livet, er uvist, men han voksede op hos sin mormor, blev kropumulig i skolen, og i 3. klasse blev han smidt ud, blev tvangsfjernet og kom på et hjem for utilpassede unge. Her kom han i det, nogle vil kalde ’dårligt selskab’, og den kriminelle løbebane blev lagt.

Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde.

”Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde. Smadrede de fem vinduer, smadrede jeg ti. Selvom min samvittighed i begyndelsen protesterede, så var anerkendelsen vigtigere.”

Med i Bandidos

Martin var 15 år, da han første gang kom i fængsel, og indtil han var 33 år, sad han 13 år bag tremmer. Han har en straffeattest så lang som en smørrebrødsseddel. Tævede både fængselspersonale, læger og indsatte. Han havde et voldsomt temperament, som han slet ikke kunne styre.

I en af perioderne ude blev han medlem af Bandidos: ”At være med i en bande er det højeste, man kan opnå, når man er kriminel”, forklarer han. I spjældet igen var det sidste, han gjorde at slå en medfange halvt fordærvet med en stegepande og overhælde ham med kogende vand. Så kom han i isolationscelle.

Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen.

I cellen nåede han bunden og var træt af sit liv. Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen. Han læste seks, otte, op til 12 timer om dagen. Og læsningen forvandlede ham, uden at han selv vidste det. Det var omgivelserne, der først spurgte: ”Hvad sker der?” Han var ikke længere opfarende, når han ikke fik sin vilje.

Mødte sin kone på bibelcamping

Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod.

Martin besluttede, at han ville være præst. Han tog HF og en bachelor i teologi på Mariager Højskole. Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod. Så de sidste fire år, har Martin været præst i den frikirke. Han er gift med Farah, som han mødte på en bibelcamping, og sammen har de datteren Mira på to år, og da jeg interviewer ham, kan en søn komme til verden når som helst.

Hvorfor endte du derude på kanten?

”Jeg tror, det er et samspil af flere ting. Allerede første skoleår følte jeg mig forkert. Jeg fik megen skæld ud, fordi jeg havde flyvske tanker. Jeg glemte alt om det, jeg egentlig skulle. Blev distraheret. I 3. klasse opsøgte jeg min mor, og flere gange var hun ved at tage sit eget liv. Når jeg spurgte: ’Hvorfor?’, sagde hun, at det var på grund af mig. Og jeg tænkte: ’Er det virkelig så galt med mig?’ Jeg troede, at jeg ikke var værd at elske.”

Den institution, han boede på, fra han var 10 til 13 år, er senere blevet lukket pga. børnemishandling. Halvdelen af drengene dér skulle have været i fængsel. ”Man bliver præget af sine opgivelser”, forklarer Martin.

Intakt samvittighed

”Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg fortryder mest. Faktisk var det, da jeg som 14-årig stjal penge fra min bedstefar. For dengang var min samvittighed stadig intakt. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, hvor langt jeg skulle komme ud i misbrug og kriminalitet, ville jeg have sagt ’No way’. Første gang jeg stjal en bil, rystede min hånd så meget, at skruetrækkeren ikke kunne ramme låsen. Men jo flere gange, man har gjort det, jo nemmere er det. Det er vanvittig skræmmende. Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’ Jeg er egentlig glad for, at alle instanser havde opgivet mig. Psykologen sagde, at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. For så var det kun Gud, der kunne frelse mig”, siger Martin.

Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’

 Folk dør da hele tiden

Hvordan er livet på den kriminelle kant af samfundet?

”Det er sindssygt stressende. Hvis jeg fik en dom på tre til seks måneder, glædede jeg mig til at komme i fængsel. For der var ikke samme usunde miljø og kaos. Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds. Hun spurgte: ’Er du ligeglad?’. Og jeg svarede, at folk da dør hele tiden – af en overdosis, ved at køre galt, når de er stukket af fra politiet, slået ihjel af andre… Jeg har ikke styr på, hvor mange jeg har kendt, der er døde. Nu kan jeg se, at på de syv år, jeg har været sammen med Farah, er der to, vi kender, der er døde – af kræft. Det er det.”

Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds.

Kvinde bad for ham i 25 år

Martin har bevæget sig fra den ene kant til den anden. I dag elsker han at fordybe sig i Bibelen, i grundteksterne på græsk og hebræisk. Måske fordi det var ved at læse Bibelen, Gud nåede ind til ham.

Faktisk tror han, at han blev kristen, fordi en kone i de blokke, han voksede op i, bad for ham. Da han var 18 år, opsøgte han hende, fordi han havde hørt, at det hjalp, når hun bad for folk.

”Det eneste, der kan hjælpe dig, er, at du giver dit liv til Jesus”, sagde hun til Martin, og så brugte han halvandet år på at prøve at gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Til sidst opgav han og tænkte, at han nok var dømt til fortabelse. Men da han mange år senere kom tilbage til denne kristne kvinde, fortalte hun, at deres første møde faktisk var, da han var seks-syv år gammel og gemte sig i busken ved hendes lejlighed. ”Jeg har bedt for dig hver dag lige siden,” fortalte hun.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Martin er 44 år. Han har siddet 13 år i fængsel: ”Kun Gud kunne frelse mig.” Nu er han præst i en frimenighed, gift og har to børn.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/05-baptist-dk-3-pkt-3-sindsygt-stressende-at-vaere-kriminel.mp3

Martin Karyo Bentsen fortæller, at hans mor på 16 år ”kastede ham på badeværelsesgulvet”, da han var spæd. Han kom på sygehuset og fik formentlig en hjerneskade. Om det er årsagen til, at han fik en skæv start på livet, er uvist, men han voksede op hos sin mormor, blev kropumulig i skolen, og i 3. klasse blev han smidt ud, blev tvangsfjernet og kom på et hjem for utilpassede unge. Her kom han i det, nogle vil kalde ’dårligt selskab’, og den kriminelle løbebane blev lagt.

Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde.

”Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde. Smadrede de fem vinduer, smadrede jeg ti. Selvom min samvittighed i begyndelsen protesterede, så var anerkendelsen vigtigere.”

Med i Bandidos

Martin var 15 år, da han første gang kom i fængsel, og indtil han var 33 år, sad han 13 år bag tremmer. Han har en straffeattest så lang som en smørrebrødsseddel. Tævede både fængselspersonale, læger og indsatte. Han havde et voldsomt temperament, som han slet ikke kunne styre.

I en af perioderne ude blev han medlem af Bandidos: ”At være med i en bande er det højeste, man kan opnå, når man er kriminel”, forklarer han. I spjældet igen var det sidste, han gjorde at slå en medfange halvt fordærvet med en stegepande og overhælde ham med kogende vand. Så kom han i isolationscelle.

Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen.

I cellen nåede han bunden og var træt af sit liv. Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen. Han læste seks, otte, op til 12 timer om dagen. Og læsningen forvandlede ham, uden at han selv vidste det. Det var omgivelserne, der først spurgte: ”Hvad sker der?” Han var ikke længere opfarende, når han ikke fik sin vilje.

Mødte sin kone på bibelcamping

Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod.

Martin besluttede, at han ville være præst. Han tog HF og en bachelor i teologi på Mariager Højskole. Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod. Så de sidste fire år, har Martin været præst i den frikirke. Han er gift med Farah, som han mødte på en bibelcamping, og sammen har de datteren Mira på to år, og da jeg interviewer ham, kan en søn komme til verden når som helst.

Hvorfor endte du derude på kanten?

”Jeg tror, det er et samspil af flere ting. Allerede første skoleår følte jeg mig forkert. Jeg fik megen skæld ud, fordi jeg havde flyvske tanker. Jeg glemte alt om det, jeg egentlig skulle. Blev distraheret. I 3. klasse opsøgte jeg min mor, og flere gange var hun ved at tage sit eget liv. Når jeg spurgte: ’Hvorfor?’, sagde hun, at det var på grund af mig. Og jeg tænkte: ’Er det virkelig så galt med mig?’ Jeg troede, at jeg ikke var værd at elske.”

Den institution, han boede på, fra han var 10 til 13 år, er senere blevet lukket pga. børnemishandling. Halvdelen af drengene dér skulle have været i fængsel. ”Man bliver præget af sine opgivelser”, forklarer Martin.

Intakt samvittighed

”Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg fortryder mest. Faktisk var det, da jeg som 14-årig stjal penge fra min bedstefar. For dengang var min samvittighed stadig intakt. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, hvor langt jeg skulle komme ud i misbrug og kriminalitet, ville jeg have sagt ’No way’. Første gang jeg stjal en bil, rystede min hånd så meget, at skruetrækkeren ikke kunne ramme låsen. Men jo flere gange, man har gjort det, jo nemmere er det. Det er vanvittig skræmmende. Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’ Jeg er egentlig glad for, at alle instanser havde opgivet mig. Psykologen sagde, at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. For så var det kun Gud, der kunne frelse mig”, siger Martin.

Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’

 Folk dør da hele tiden

Hvordan er livet på den kriminelle kant af samfundet?

”Det er sindssygt stressende. Hvis jeg fik en dom på tre til seks måneder, glædede jeg mig til at komme i fængsel. For der var ikke samme usunde miljø og kaos. Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds. Hun spurgte: ’Er du ligeglad?’. Og jeg svarede, at folk da dør hele tiden – af en overdosis, ved at køre galt, når de er stukket af fra politiet, slået ihjel af andre… Jeg har ikke styr på, hvor mange jeg har kendt, der er døde. Nu kan jeg se, at på de syv år, jeg har været sammen med Farah, er der to, vi kender, der er døde – af kræft. Det er det.”

Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds.

Kvinde bad for ham i 25 år

Martin har bevæget sig fra den ene kant til den anden. I dag elsker han at fordybe sig i Bibelen, i grundteksterne på græsk og hebræisk. Måske fordi det var ved at læse Bibelen, Gud nåede ind til ham.

Faktisk tror han, at han blev kristen, fordi en kone i de blokke, han voksede op i, bad for ham. Da han var 18 år, opsøgte han hende, fordi han havde hørt, at det hjalp, når hun bad for folk.

”Det eneste, der kan hjælpe dig, er, at du giver dit liv til Jesus”, sagde hun til Martin, og så brugte han halvandet år på at prøve at gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Til sidst opgav han og tænkte, at han nok var dømt til fortabelse. Men da han mange år senere kom tilbage til denne kristne kvinde, fortalte hun, at deres første møde faktisk var, da han var seks-syv år gammel og gemte sig i busken ved hendes lejlighed. ”Jeg har bedt for dig hver dag lige siden,” fortalte hun.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/sindssygt-stressende-at-vaere-kriminel/feed/ Kanten https://baptist.dk/kanten/ Thu, 11 Jul 2024 07:56:10 +0000 https://baptist.dk/?p=17383 Jeg lider lidt af højdeskræk. Jeg vil ikke kalde det en decideret lidelse eller fobi, men jeg er bange for højder.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/04-baptist-dk-3-pkt-2-kanten.mp3

Jeg er bange nok for højder til, at jeg synes, det er vældig ubehageligt at nærme mig rælingen på Molslinjen, når den krydser Kattegat, og jeg skal tage en ret stor portion mod til mig for at turde gå helt hen til udsigtshegnet på toppen af Rundetårn. Jeg tør næsten ikke nærme mig kanten, for min mavefornemmelse fortæller mig, at kanten er farlig. Hvad er der på den anden side, hvor alt hører op? Falder man ned? Er kanten den sidste bastion før afgrunden, og er hegnet for øvrigt sikkert eller vakkelvornt?

Kanten drager og lokker!

Parallelt med frygt for kanten fascineres jeg også af den. Det er uimodståeligt fristende at tage et lille skridt eller to og nærme sig for at få en bedre udsigt og blot et enkelt kig mod horisonten eller mod dybet. Jeg har det faktisk med kanter, som jeg har det med gyserfilm! Jeg hader dem, og jeg elsker dem på én og samme tid. Jeg tør ikke se dem – og kan på trods af frygten alligevel ikke lade være.

Vi kender nok alle til fornemmelsen af at blive fristet af et ’kig ud over kanten’. Måske fordi vi her finder nye perspektiver på tilværelsen og muligheder i livet. Måske fordi vi står på kanten af noget større end os selv, som vi ikke forstår fuldt ud. Måske er det på kanten, vi finder både håb og udfordring og opbygger modet til at stille spørgsmål og søge forståelse?

Jeg tror, at Noa sad på kanten, da han byggede sin ark milevidt fra havet. Da Johannes Døberen mange århundreder senere råbte i ørkenen, var det fra rælingen på kanten af samfundet. Og da disciplene atter senere ved bredden af Genesaret Sø smed fiskegarnet, de havde i hænderne, og forlod alt, hvad de ejede og havde kært for at følge Jesus, var det fordi, de havde modet til af kigge ud over kanten.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Jeg lider lidt af højdeskræk. Jeg vil ikke kalde det en decideret lidelse eller fobi, men jeg er bange for højder.


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/07/04-baptist-dk-3-pkt-2-kanten.mp3

Jeg er bange nok for højder til, at jeg synes, det er vældig ubehageligt at nærme mig rælingen på Molslinjen, når den krydser Kattegat, og jeg skal tage en ret stor portion mod til mig for at turde gå helt hen til udsigtshegnet på toppen af Rundetårn. Jeg tør næsten ikke nærme mig kanten, for min mavefornemmelse fortæller mig, at kanten er farlig. Hvad er der på den anden side, hvor alt hører op? Falder man ned? Er kanten den sidste bastion før afgrunden, og er hegnet for øvrigt sikkert eller vakkelvornt?

Kanten drager og lokker!

Parallelt med frygt for kanten fascineres jeg også af den. Det er uimodståeligt fristende at tage et lille skridt eller to og nærme sig for at få en bedre udsigt og blot et enkelt kig mod horisonten eller mod dybet. Jeg har det faktisk med kanter, som jeg har det med gyserfilm! Jeg hader dem, og jeg elsker dem på én og samme tid. Jeg tør ikke se dem – og kan på trods af frygten alligevel ikke lade være.

Vi kender nok alle til fornemmelsen af at blive fristet af et ’kig ud over kanten’. Måske fordi vi her finder nye perspektiver på tilværelsen og muligheder i livet. Måske fordi vi står på kanten af noget større end os selv, som vi ikke forstår fuldt ud. Måske er det på kanten, vi finder både håb og udfordring og opbygger modet til at stille spørgsmål og søge forståelse?

Jeg tror, at Noa sad på kanten, da han byggede sin ark milevidt fra havet. Da Johannes Døberen mange århundreder senere råbte i ørkenen, var det fra rælingen på kanten af samfundet. Og da disciplene atter senere ved bredden af Genesaret Sø smed fiskegarnet, de havde i hænderne, og forlod alt, hvad de ejede og havde kært for at følge Jesus, var det fordi, de havde modet til af kigge ud over kanten.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kanten/feed/