Der er ikke én løsning på problemet, og vi, som er gamle, kan godt tænke, at her kan vi ikke være med. Vi ved ikke, hvordan det er at være ung i dag, så hvad kan vi bruges til?

Det er forkert! Alle undersøgelser viser, at unge har brug for voksne uanset alder at være sammen med og tale sammen med. Vi skal ikke gøre os kloge eller trække løsninger ned over hovedet på dem, men lytte og tale med dem med nysgerrighed og nærvær.

Ægte samvær og samtale med de unge kan vi tilbyde i familien og i menigheden og alle andre steder, hvor vi færdes. Og det gode er, at det kræver hverken træning eller uddannelse. Det kræver kun os, så det er bare at komme i gang.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Lyt til artiklen her:

Vidste du, at (reserve) bedsteforældre betyder meget for trivsel?[2] At der er en markant stigning i alvorlige symptomer på forskellige former for afhængighed blandt teenagere, herunder de sociale medier?[3] Men skærmen kan ikke beskyldes for al mistrivsel! Og gudstjenesten om søndagen er heller ikke alene løsningen.

Også vores ansvar

Blad nr. 5, 2023 sætter fokus på, hvordan menigheden deler liv med teenagere. Ifølge Lone Møller-Hansen sætter Jesus fokus på børn og unge, og Det Gamle Testamente peger i retningen af, at Gud ønsker at forme de unge ved hjælp af uperfekte voksne – dig og mig!

Bladets skribenter kommer med deres bud på positive løsninger på mistrivsel! Hos headspace Danmark, Me&We og digmigogvitro.dk kan både teenagere og voksne hente hjælp og inspiration. Jeg valgte for nyligt at tage et kursus i TeenTrivsel Kompasmodellen TM, fordi vi alle har et ansvar for teenageres trivsel. God læselyst og god jul!

Links til inspiration:

• headspace Danmark: https://headspace.dk/
• Me&We: https://meandwe.dk/
• Anne Klitgaard Thompson: Dig og mig og vi tro. http://digogmigogvitro.dk/
• Susanne Søndergaard: TeenTrivsel. https://www.teentrivsel.dk/

Ressourcer til videre læsning:

Hansen, Lærke Nord (19. april 2023), TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig.

Jokszies, Eilis (24. juni 2022). Udfordringen.nu. ”Også kristne unge er udfordrede”. Hentet den 02.11.2023 på  https://udf.nu/2022/06/24/ogsaa-kristne-unge-er-udfordrede/.

Kierkegaard, L., L.M. Pommerencke, S. Flensburg, C.T., Bonnesen, K.R. Madsen, S.W. Pant & A.M- Thorhauge (2020). Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge – En litteraturgennemgang. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge.ashx.

Ottosen, M.H. & A.G. Andreasen (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://pure.vive.dk/ws/files/4329812/301613_B_rn_og_unges_trivsel_og_brug_af_digitale_medier_A_SIKRET.pdf.

Ottosen, M.H., A.G. Andreasen, K.M. Dahl, M. Lausten & S.B. Rayce & B.B. Tagmose (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hentet den 02.11.2023 på https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861.

[1] Bugge, Nanna & Suzette Munksgaard (2022). Sådan har vi det! Center for Ungdomsstudier for AdamogEva.dk. Hentet den 02.11.2023 på https://adamogeva.dk/fileadmin/user_upload/Rapport_Unge_i_kristne_faellesskaber_ONLINE.pdf

[2] BørnsVilkår. ”Børns vigtige relation til bedsteforældre”. Hentet den 02.11.2023 på  https://bornsvilkar.dk/cfb-artikel/boerns-vigtige-relation-til-bedsteforaeldre/#:~:text=B%C3%B8rn%20og%20%C3%A6ldre%20kan%20styrke,i%20familier%20med%20enlige%20fors%C3%B8rgere

[3] Hansen, Lærke Nord (19. april 2023). TV Midtvest. ”Kan man være afhængig af skærm? Ekspert forklarer, hvad skærmen gør ved dig”. Hentet den 02.11.2023 på  https://www.tvmidtvest.dk/10-dage-i-fortiden/kan-man-vaere-afhaengig-af-skaerm-ekspert-forklarer-hvad-skaermen-goer-ved-dig

Relateret

• 04. mar. 2024 - Kristendomsundervisning i Chin Bethel Church
• 01. feb. 2024 - Vores unge mistrives
• 30. dec. 2023 - Unge har brug for at tale med nogen om deres problemer
• 29. dec. 2023 - Det er ingen undskyldning at være ung
• 29. dec. 2023 - Brug kirkens styrker

Find flere

Langt de fleste af de ungdomsgrupper, der har oplevet tilbagegang, angiver Corona-epidemien som hovedårsag. Men Corona er ikke den eneste årsag. Flere nævner også, at udskiftning i lederstaben og generel mangel på ressourcer er medvirkende årsag til tilbagegang. Ungdomsgrupperne i ”mindre byer med færre end 10.000 indbyggere” angiver også urbanisering som årsag: De unge flytter væk for at studere og de kommer ikke tilbage.

Enkelte fortæller om ”Last-minute-cancellation”-kulturen som et stigende problem: De unge føler sig ikke længere forpligtet af fællesskabet. De er parate til at aflyse aftaler og ændre planer i sidste øjeblik, når mere spændende tilbud dukker op.

Undersøgelsen er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup, bibellærer på Mariager Højskole, har været projektleder.

FAKTA
Undersøgelsen ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022” er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup har været projektleder.

40 ungdomsgrupper fra omkring 160 frikirker har svaret på, om gruppen af 16 – 25-årige er vokset eller gået tilbage i perioden 2019 – 2022. Grupperne er blevet bedt om at angive mulige årsager til vækst, stagnation eller tilbagegang.

Rapporten udkom digitalt i oktober 2022. Den kan hentes her.

Har sekularisering betydning for ungdomsarbejdet?

Rapporten angiver endnu en mulig årsag til faldende tilslutning:
”En tredje årsag, som ikke nævnes (i svarene, red.), er hele det sekulære verdensbillede, som udfordrer unge kristne i troen på Gud. Det sekulære verdensbillede møder de unge på uddannelsessteder, i medier og gennem relationer…” Rapporten peger endvidere på, at det er vigtigt, at kirken imødegår sekulariseringen ”… med en italesættelse af, hvordan evangeliet er relevant i en post-kristen tid…”

Men hvad er det, det kirkelige ungdomsarbejde kan tilbyde unge i en sekulariseret verden?

Projektleder Rasmus Jonstrup trækker lidt på svaret og pointerer, at det ikke er noget, man har bedt ungdomsgrupperne svare på:
”Nu svarer jeg efter min egen fornemmelse,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg tror, mange unge længes efter autentisk fællesskab.  Mange kloge hoveder nævner, at selv om man bliver meget mere ”connected” med hinanden via sociale medier, så bliver man mindre ”connected” i virkeligheden. De unge savner ægte sociale relationer.

Det peger undersøgelser fra CUR (Center for Ungdomsstudier, red) også på. Deres undersøgelser viser, at de unges fester betyder meget mere nu end nogensinde tidligere.  Jeg tror, det er fordi, man længes efter et rum, hvor man er ”sammen-sammen”, fysisk sammen, hvor man lærer hinanden at kende. Her tror jeg virkelig, at kirkelige ungdomsgrupper kan noget…”

Efter lidt overvejelse tilføjer Rasmus:
”Det er jo ikke nyt, at vi kan skabe det rum i kirkerne. Men det er måske nyt, at det betyder så meget for de unge og deres trivsel.”

De unges mistrivsel

På baptist.dk har vi tidligere skrevet om de kirkelige tilbud til unge med psykisk mistrivsel. Det er også et emne, der optager Rasmus i forhold til tilbagegangen for ungdomsgrupperne:
”Der er rigtig mange unge, der har psykiske udfordringer. Jeg tror helt klart, at kirken kan bidrage med noget. Jeg tror faktisk på, at evangeliet kan virke frisættende på mange måder – også overfor psykisk mistrivsel.

I kirken behøver man ikke leve op til kravene i præstationssamfundet: Man er allerede accepteret. Man er allerede god nok. Man behøver ikke frygte, være angst, for der er allerede en Gud, der er der for en.”

Er Corona bare den nemme forklaring?

På spørgsmålet om Corona-epidemien er blevet en nem forklaring på tilbagegangen trækker Rasmus længe på svaret. Undersøgelsen giver ikke statistisk belæg for den slags gætterier. Alligevel siger han:
”Der er i hvert fald en del, der angiver Corona som årsag. Når jeg fortæller om den gennemsnitlige tilbagegang på 9,45 %, er der mange, der siger: ”Nååå, kun…”.  Mange havde forventet meget større tilbagegang. Jeg synes, det er stor tilbagegang: Man skal huske, at 21% af foreningerne har vækst. Der, hvor de er gået tilbage, er det i mange tilfælde med meget mere end gennemsnittet. ”

Rasmus påpeger en pudsighed i forhold til urbaniseringen:
”Det står ikke i rapporten, men det er interessant, at det er ungdomsgrupperne i de små og mellemstore byer, der ofte angiver urbanisering som årsag til tilbagegang. Men i de større byer, hvor ungdomsgrupperne vokser, nævner de ikke urbanisering som årsag til vækst. Årsagen til vækst er udelukkende det gode arbejde, man gør!”

I undersøgelsen angiver foreninger med vækst årsagerne som: ”Ansættelsen af en ungdomsleder…”, ”God energi omkring kirken…”, ”..der var brug for noget nyt” og ”Vi har nået en kritisk masse i gruppen som gør, at det tiltrækker flere unge til byen og kirken.”

Især det sidste udsagn indikerer, at ”kritisk masse” er et positivt begreb i de større byer. I de mindre byer betyder ”kritisk masse” i højere grad, at man ikke længere har unge nok til at opretholde arbejdet i ungdomsgruppen.

Ny undersøgelse igen i 2025

Rasmus slutter med at fortælle:
”Vi regner med at lave en undersøgelse igen i 2025, så vi kan lave statistik på udviklingen. Min fornemmelse er, at tilbagegangen i ungdomsgrupperne ikke kun skyldes Corona. Jeg har rejst en del rundt blandt ungdomsgrupperne før Corona. Jeg tror, tilbagegangen var begyndt allerede dengang. Og jeg tror, vi desværre kommer til at se det fortsætte.”

BaptistKirken tæller 54 menigheder. På bbunews.dk – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds (BBU) webside – kan man læse, at BBU har 25 lokalforeninger. Af disse deltog 4 i denne undersøgelse.

Læs mere om unge i artiklen “Det gode ungdomsliv.”

Organisationerne bag rapporten:

Ungdomsledernetværk (ULN) består af:

• AKBU – Apostolsk Kirkes Børne- og Ungdomsforening
• BBU – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
• BUO – Børne- og UngdomsOase
• EFBU – Evangelisk Frikirkes Børn & Unge
• LFKU – Landsforeningen for Kristne Ungdomsforeninger
• UNG Mosaik – Pinsekirkernes børne-, teenage- og ungdomsarbejde
• Vineyard Danmark
• YFC – Youth For Christ Danmark

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT)
Apostolsk Kirke, BaptistKirken, DanskOase og Vineyards initiativ, der har til formål at udruste teologistuderende, udvikle teologisk viden, bidrage til vitalt menighedsliv og etablering af nye trosfællesskaber.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Rapporten om børn og unge fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – er omfattende. Den behandler så forskellige emner som virkninger af covid-19-pandemien, interesse for politik og for lidt søvn og tandbørstning. Men det er alene emnet psykisk mistrivsel blandt unge, der har ryddet forsider og præget kommentarspor i medierne.

De kolde facts

Undersøgelsen konkluderer: ”… vi har ud fra en række trivselsindikatorer, som indgår i undersøgelsen, konstateret, at der fra 2009 til 2017 har været en vækst i andelene af især 15-19-årige, der oplyser, at de mistrives. I 2021 ser vi, at stigningen, der fortrinsvis drives af pigerne, er fortsat på flere af de inkluderede parametre: I andelene, der føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, et dårligt selvvurderet helbred, som oplyser, at de har haft en psykisk lidelse, og blandt de 15-årige tillige i andelene med psykosomatiske symptomer hhv. adfærds- og trivselsproblemer…”

Udviklingen er trist, men endnu værre er det måske, at undersøgelsen ikke kan forklare udviklingen. Det fremhæves, at forskningen ikke kan give et klart og entydigt svar på, hvorfor flere unge rapporterer om dårligere trivsel i dag end tidligere. Der er ”flere forklaringer er i spil” og mistrivslen er også af ”varierende karakter og dybde”.

Er der psykisk mistrivsel blandt unge i BaptistKirken?

Både Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) og Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) har medlemmer, der aldersmæssigt er i risikogruppen for psykisk mistrivsel. Men emnet fylder ikke lige så meget i de to organisationer som i medierne.

Vicespejderchef Jakob Kjærside fortæller:
”Vi har ikke som sådan en målrettet indsats imod unges mistrivsel. Jeg er heller ikke bekendt med kredse eller menigheder, der har haft det som et specifikt fokusområde.”

Nicolas Fromsejer, formand for BBU, siger:
”Vi har ikke haft behov for at lave et egentligt opsamlingsarbejde på mistrivsel. Men generelt er det sådan, at emner, der fylder i samfundet, også fylder for vores medlemmer. Som organisation er vores fornemmeste opgave at understøtte de ledere, som i det daglige står med arbejdet.”

Der er ikke umiddelbart alarmklokker, der ringer eller røde lamper, der blinker, når talen falder på psykisk mistrivsel blandt unge i kirke- og spejderarbejde. Men hverken spejderne eller BBU mener, at de vender ryggen til problemerne.

Spejder- og kirkeligt foreningsarbejde gør en forskel for unges trivsel

Begge ungdomsorganisationer er en del af paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her har man arbejdet med at skabe ”frirum som et værn mod mistrivsel”. De unge, der har været involveret i processen, peger på flere perspektiver, der kan skabe frirum, blandt andre:

• Styrk de trygge fællesskaber med plads til gode og svære samtaler
• Skab mere åbne og mangfoldige fællesskaber
• Skab mere plads til at unge kan dyrke interesser og lave noget ’unyttigt’

Spejderchef Mikkel Nilsson påpeger:
”Igennem vores fællesskaber giver vi rum til, at man kan være med, som man er, og mange unge finder et fristed i det. I Herlev kreds har vi blandt andet et par unge, der har udfordringer med angst i større og mindre grad. De kommer fast hver onsdag, fordi de finder et frirum i at være til spejder. Og vi har i korpsrådet haft en del fokus på at arbejde med at gøre frivillighed i korpset til et frirum, hvor man får mere end man giver, så man oplever, at det kan styrke en at være med.”

Vicespejderchef Jakob Kjærside supplerer:
”Selv om vi ikke har en målrettet indsats mod unges psykiske mistrivsel, ser vi i samarbejde med de andre korps på noget af det her. Et eksempel er projektet ”Børnene tilbage i fællesskabet” i regi af SPEJDERNE.”

Projektet har til formål at starte og udvide spejdergrupper i udsatte områder for at få flere børn og unge med i fællesskabet efter covid-19-pandemien. Baptistspejderne arbejder bl.a. på at udvide aktiviteterne omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Nicolas Fromsejer fremhæver et konkret initiativ i BBU-regi, der understøtter gode og svære samtaler:
”Vi har for to-tre år siden fået udarbejdet nogle samtalekort i forskellige udgaver. De kan bruges ved samtale om specifikke emner, fx parforhold og familie. Men der er også mere generelle kort med spørgsmål, der giver anledning til refleksion og samtale.  Og så tror jeg bare, vi på en eller anden måde tager det i opløbet, fordi det at dele liv er en del af det at være kristen. Måske når problemerne ikke at blive så store?”

Er problemet mindre i kirken og hos spejderne?

Selv om lederne fra begge organisationer kender til unge, der ikke trives, forekommer problemet mindre end i det omgivende samfund.

Nicolas Fromsejer fortsætter:
”Det, tror jeg, bunder i vores værdier og i vores udgangspunkt. Og ikke dermed sagt, at der ikke er kristne unge, som har psykiske trivselsproblemer. Problemerne findes alle vegne. Men jeg tror grundlæggende, at der ikke er særlig mange af dem hos os. Fordi vores børn og unge hører, at du er skabt i Guds billede, du har værdi i dig selv, sådan som du er.”

Spejderne fortæller, at det er en grundlæggende tanke i spejderarbejdet, at man bidrager til et fællesskab og derved får værdi som menneske. Ingen kan klare sig alene – alle har brug for hinanden.

“Vi mangler det ‘kristne indspark'”

Nicolas peger på, at samfundet i stadig højere grad bygger på individets evne til at skabe egen succes:
”Det er her, de kristne organisationer har en helt afgørende rolle. Det vi har, som andre organisationer indenfor idræt- og kultur ikke har, er at vores fokus er et helt andet sted. Vores udgangspunkt er ikke i den enkelte. Vores udgangspunkt er, at vi tror på noget, der er større end os selv. Det er med til at fjerne det helt grundlæggende pres på den enkelte. Derfor er min påstand også, at kristne unge ikke kæmper med psykisk mistrivsel i lige så høj grad som andre. Vores udgangspunkt er et helt andet sted. Det, tror jeg, i høj grad vores samfund mangler i dag: Det der ‘kristne indspark’ ”

Efterskrift

Unges psykiske mistrivsel fylder fortsat meget i medierne. Hvor meget fylder det i din kirke? I din spejderkreds eller ungdomsforening? Hvad mener de unge selv? Er det rigtigt, at kristent foreningsengagement og spejderarbejde gør en positiv forskel for unges psykiske trivsel? Der er plads til kommentarer under artiklen – skriv gerne. På baptist.dk arbejder vi videre med andre vinkler på emnet.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse

Find flere