Lyt til artiklen:

Når et politisk system bryder sammen og mister legitimitet, smitter det af på resten af samfundet og konflikten medfører etniske, sociale eller religiøse spændinger. Men de store overgreb kommer ikke altid fra mennesker med en anden tro eller etnicitet fortæller Saw Tun He, en af deltagerne i BaptistKirkens projekt for fremme af tros- og religionsfrihed: “De største krænkelser kommer fra militæret mod alle religioner. Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet.”

Naomi Naw helt til venstre og Saw Tun He helt til højre (Foto: Morten Kjær Kofoed)

FN’s tidligere særlige rapportør for Myanmar, Tom Andrews, advarer om en krise, der både er brutal og overset[1]. Siden militærkuppet i 2021 er angrebene på civile mål steget voldsomt. Skoler, klinikker og kirker er blevet ramt. Millioner er fordrevet eller truet af sult. Myanmar er blevet en “glemt krise”.

I maj måned besøgte missionssekretær Morten Kofoed BaptistKirkens projekt til fremme af tros- og religionsfrihed i Myanmar.  Et nødvendigt projekt i et land, hvor religion, etnicitet, politik og konflikt er tæt filtret sammen. Projektet er bevilget i 2025 til BaptistKirken og samarbejdspartnere i Myanmar af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), der har en pulje netop til at fremme af tros- og religionsfrihed[2].

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mere end en humanitær krise

Myanmar er ikke kun ramt af en politisk og humanitær krise. Der er også en dyb krise for menneskelig værdighed, samvittighedsfrihed og retten til at leve trygt med sin religion eller overbevisning. Det er her, tros- og religionsfrihed (ofte omtalt som FoRB, Freedom of Religion or Belief) bliver afgørende.

Tros- og religionsfrihed handler ikke kun om retten til at praktisere sin tro. Det handler også om menneskets frihed til at tro, skifte tro, ikke tro, praktisere sin tro og deltage ligeværdigt i samfundet uden frygt, tvang eller diskrimination. Det gælder alle religioner. I sin kerne handler det om, hvorvidt mennesker kan leve sikkert som sig selv.

Når religion bliver en markør

Religion bliver brugt som markør for, hvem der hører til, og hvem der mistænkeliggøres. Gamle fordomme blusser op, og lokale stridigheder får ny kraft, når frygt, propaganda og usikkerhed breder sig. Derfor er tros- og religionsfrihed vigtig i en krise som Myanmars. Det er en del af selve spørgsmålet om fred, sammenhængskraft og beskyttelse af civile.

I Myanmar er religion, etnicitet, politisk identitet og væbnet konflikt filtret tæt sammen. Når religion politiseres eller bruges til at skabe fjendebilleder, bidrager den til mistillid, had og vold. Men religiøse ledere og trosfællesskaber er også blandt de få aktører, der stadig har lokal tillid, nærvær og moralsk autoritet. Derfor spiller de en vigtig rolle som brobyggere, fredsskabere og beskyttere af lokalsamfund.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Problematiske ID-kort

Samtidig viser hverdagen, at religiøs identitet har konkrete konsekvenser. Saw Tun He fortæller: “På vores ID-kort er vores nationalitet, etnicitet og religion angivet. Hinduer og muslimer har sværest ved at få et ID-kort.” Uden nationalt ID-kort kan man ikke åbne en bankkonto, rejse frit eller gå til eksamen. Administrativ forskelsbehandling er derfor en barriere for uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet.

Forandring begynder i det små

CKU’s[3] læring fra tros- og religionsfrihed-projekter peger netop på, at bæredygtig forandring sjældent kommer alene gennem juridiske reformer eller internationale erklæringer. Det er vigtigt, men ikke nok. I skrøbelige samfund begynder forandringen ofte i det små: gennem tillid, forbedrede relationer, mindre frygt, fælles handling og modet til at se den anden som medmenneske frem for trussel. Religion kan være en ressource for fred, men også en drivkraft for polarisering. Derfor kræver arbejdet både lokal forankring, konfliktforståelse og evnen til løbende at tilpasse sig en virkelighed, der hurtigt forandrer sig.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Det er også udgangspunktet for BaptistKirkens tros- og religionsfriheds-projekt i Myanmar. Projektet er forankret hos lokale partnere og det styrker unge religiøse ledere — herunder kvinder — fra forskellige trosretninger, så de kan forstå tros- og religionsfrihed, analysere lokale spændinger og tage initiativ til dialog, tillidsopbygning og lokale løsninger. Projektets formål er ikke at eksportere en færdig model til Myanmar, men at støtte lokale aktører i selv at identificere problemer, bygge relationer og handle dér, hvor de er.

For Naomi Naw har træningen givet et sprog for noget, hun allerede mærkede var forkert:
“Før træningen vidste jeg allerede, at jeg ikke brød mig om racemæssig eller religiøs diskrimination. Men jeg kendte ikke til tros- og religionsfrihed.” Efter træningen oplever hun, at hun har fået konkret viden og idéer til, hvordan hun kan tage del i arbejdet og gennemføre aktiviteter i sit lokalsamfund.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Rettigheder kræver relationer

Et vigtigt element er tillidsopbygning. Naomi Naw fortæller, at buddhismen er majoritetsreligion i hendes område, og at buddhistiske religiøse fejringer kan foregå offentligt uden særlig tilladelse.
“Men for andre religioner gælder det, at hvis vi vil arrangere noget med mere end 50 mennesker, skal vi bede om godkendelse. Hvis det ikke bliver godkendt, kan vi ikke gennemføre aktiviteten.”
Netop derfor handler tros- og religionsfriheds-arbejde både om rettigheder og relationer: om at kende sine rettigheder, men også om at skabe lokale forbindelser, der kan mindske frygt og mistillid.

Erfaringerne viser, at interreligiøs dialog virker bedst, når den ikke kun består af samtaler, men også forbindes med praktisk samarbejde og fælles handling i lokalsamfundet. Når unge, kvinder og religiøse ledere arbejder sammen om konkrete udfordringer, opstår der nye relationer på tværs af skel. Det kan være netop de relationer, der senere gør det muligt at dæmpe konflikter, modvirke rygter og beskytte sårbare grupper.

Saw Tun He peger på, at det også kræver dokumentation:
“Vi arbejder på ét projekt: dataindsamling om Tros- og Religionsfriheds-krænkelser i Myanmar. Der er mange krænkelser i Myanmar, men vi har ikke specifikke data, der dokumenterer overgrebene.”

Solide data kan bruges i både national og international fortalervirksomhed — ligesom data kan hjælpe lokale aktører med at vise, hvad der faktisk sker, hvor det sker, og hvem der rammes.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Ingen kan gøre det alene

Det kan lyde beskedent i et land præget af militær vold, sult og fordrivelse. Men i et samfund, hvor frygt og mistillid er blevet hverdag, er relationer ikke småting. Et trygt rum for samtale kan være begyndelsen på fred. En ung religiøs leder, der lærer at beskytte andres frihed, styrker også sin egen. En lokal gruppe, der går sammen på tværs af tro og etnicitet, kan blive et værn mod polarisering. Som Saw Tun He siger:
“Én organisation kan ikke gøre det alene. Vi er nødt til at gøre det sammen.”

Tros- og religionsfrihed handler ikke om at give særlige rettigheder til religiøse grupper. Det handler om lige værdighed og fælles frihed. Når trosfriheden bliver svækket, går det også ud over ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, minoritetsrettigheder og civilsamfundet muligheder. Og når trosfriheden bliver styrket, bliver den en vej til fred, deltagelse og beskyttelse af mennesker i et af verdens mest sårbare samfund.

“Min drøm er at være fredsbygger”

Derfor giver det mening at lade projektets deltagere selv få det sidste ord. Naomi Naw siger:
“Jeg forsøger at bygge enhed i mangfoldighed. I vores lokalsamfund er der mange forskellige religioner og etniske grupper. Selv om vi er forskellige, er det fælles, at vi alle er mennesker.”

Saw Tun He formulerer sin fremtidsdrøm sådan:
“Min drøm er at være fredsbygger.”
Han er selv konverteret fra buddhismen, men hans forældre og størstedelen af familien er fortsat buddhister. Alligevel lever de fredeligt sammen, og når Saw Tun He besøger sine forældre eller slægtninge, beder de ham om at bede for dem:
“I vores land har vi mange etniske grupper og mange religioner, og vi er nødt til at leve sammen.”

Myanmar må ikke blive en glemt krise. Og tros- og religionsfrihed må ikke blive reduceret til et nicheanliggende for særligt interesserede. Det er en grundlæggende del af kampen for menneskelig værdighed. I Myanmar — som mange andre steder — begynder den kamp ofte med mennesker, der tør mødes, lytte og bygge tillid, selv når alt omkring dem trækker i retning af frygt og splittelse.

[1] https://www3.nhk.or.jp/nhkworld/en/news/backstories/4795/

[2] ToRF-vinduet er en pulje af midler der skal fremme Tros- og Religionsfrihed benævnt ToRF eller FoRB (Freedom of Belief and Religion) og er tæt knyttet til artikel 18 i Menneskerettighedserklæringen om tros- og religionsfrihed.

[3]https://cku.dk/wp-content/uploads/2025/10/FORB_LearningReview_web_highRes.pdf

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere

Lyt til artiklen

Den 1. februar 2021 blev Myanmars spæde demokratiske proces brat afbrudt, da militæret, anført af Senior General Min Aung Hlaing, tog magten ved et kup. Det, de fleste forventede ville blive kortvarigt, har udviklet sig til en langvarig national krise præget af vold, fordrivelse, stigende fattigdom og dybe traumer. Millioner er blevet berørt, og hele lokalsamfund er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Familier lever som internt fordrevne i skove, i midlertidige skjul og i lejre. De lever i stor usikkerhed uden regelmæssig adgang til mad, uddannelse eller sundhedspleje. Frygt er blevet en del af hverdagen for både børn og voksne.

Fordrevne i lejrene i indiske Mizoram (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Kuppet ramte demokratiet hårdt

De militære ledere begrundede kuppet i 2021 med valgsvindel ved det foregående valg, hvor militærets egne partier led et markant nederlag. Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint, var blandt de første, der blev arresteret sammen med en lang række folkevalgte politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Befolkningen reagerede prompte på militærets magtovertagelse. Titusinder gik på gaderne i fredelige demonstrationer over det meste af landet og mange offentligt ansatte deltog i civil ulydighed. Militæret besvarede de fredelige protester med ekstrem brutalitet, voldelige anholdelser og drab. Det fik modstanden til at ændre karakter. Det, der begyndte som fredelige protester, udviklede sig til en væbnet konflikt.

Udviklingen og situationen i dag

Siden kuppet er situationen i Myanmar kun blevet værre, og i dag taler mange NGO’er og hjælpeorganisationer om en humanitær katastrofe. Over 2,5 millioner mennesker er drevet på flugt internt i landet, og befolkningen kæmper med økonomisk kollaps og stærkt voksende fattigdom. For det kristne mindretal i Myanmar betyder militærstyret øget usikkerhed, restriktioner for kirkerne og blokering af internettet, hvilket gør det svært at samles til gudstjenester.

Siden efteråret 2023 har en alliance af etniske væbnede grupper vundet kontrol over store landområder, vigtige grænseovergange og over 30 byer. Det betyder, at militærjuntaen står svagere end nogensinde. Juntaen kontrollerer stadig de største byer og besidder overlegen luftstyrke, men moralen i hæren er dalende. I de befriede områder arbejder modstandsbevægelsen aktivt på at opbygge et føderalt demokrati nedefra.

I løbet af december 2025 og januar 2026 gennemførte juntaen et parlamentsvalg i flere etaper, der af blandt andre De forenede Nationer og Human Rights Watch betegnes som hverken frit eller retfærdigt, men snarere en skueproces for at fastholde magten.

Myanmars befolkning har de seneste år oplevet flere naturkatastrofer. I 2024 var det tyfonen Yagi og i 2025 var der flere meget kraftige og ekstremt destruktive jordskælv i området omkring Mandalay. Jordskælvene blev målt til henholdsvis 7,7 og 6,4 på Richterskalaen.

Skoleklasse i en af flygtningelejrene i indiske Mizoram i december 2024 (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet vokser blandt baptister

For nylig besøgte medlemmer fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) trosfæller i Myanmar. I en meddelelse skriver de: ”Vi blev mindet om, at bag hver eneste statistik er der virkelige mennesker: præster, familier, unge og børn, som fortsat står fast i troen. Den lokale kirke og baptistfamilien i Myanmar er blevet steder med tilflugt, modstandskraft og stille mod – og de tjener deres lokalsamfund med store personlige omkostninger.”

Repræsentanter fra Baptistkirken i Danmark har også besøgt landet, senest i december 2024. Missionssekretær Morten Kofoed fortæller:
”Behovene i landet er mange og til tider er vores samarbejdspartnere virkeligt udmattede over de forhold, de lever under og de overgreb, de bevidner. Når det så krydres med både tyfoner og jordskælv, er det virkeligt svært for dem. Men der er også håb. De motiveres både af vores finansielle støtte til fx indsatser efter tyfoner og jordskælv og ikke mindst af, at vi tænker på dem og beder for dem.”

Meddelelsen fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) fortsætter: ”Vi er privilegerede over at kunne gå sammen med vores baptistfamilie i Myanmar – lytte, lære, bede og reagere, hvor det er muligt. Vores tilstedeværelse kalder os ikke til at tale hen over dem, men til at stå sammen med dem og sikre, at de ikke bliver glemt.”

En opfordring til bøn

Asia Pacific Baptist Federation (APBF) opfordrer alle verdens baptister til at stå sammen med dem i bøn for Myanmar. En opfordring, vi som danske baptister gerne støtter op om. Det gør de med ordene:

Bed for Myanmars befolkning

• om trøst, heling og håb for dem, der har lidt tab og traumer
• om beskyttelse af børn, kvinder og de mest sårbare

Bed for fred og retfærdighed

• om en ende på volden og åbning af veje til forsoning
• om visdom og mod til fredsskabere og lokalsamfundsledere

Bed for de internt fordrevne

• om sikkerhed, husly, mad, lægehjælp og uddannelse
• om styrke til familier, der lever i langvarig uvished

Bed for kirken og baptistfamilien i Myanmar

• om udholdenhed, enhed og beskyttelse
• at kirken fortsat må være et lys, et fristed og en kilde til håb

Bed for fortalervirksomhed og global opmærksomhed

• at det internationale samfund ikke bliver træt eller tavst
• om vedvarende fortalervirksomhed, humanitær adgang og medfølende handling

Solidaritet med de udsatte i Myanmar

Ud over enkeltstående øjeblikke og kampagner forpligter de asiatiske baptister sig til vedvarende bøn, læring om og opmærksomhed for Myanmar. De lover deres søstre og brødre i Myanmar at huske frem for at glemme og udvise solidaritet frem for tavshed.

De skriver til baptister i andre dele af verden: ”Vi kan måske ikke ændre alt, men vi kan nægte at se væk. Må vores bønner føre til dybere medfølelse, trofast fortalervirksomhed og fortsat partnerskab, indtil freden får rod i Myanmar.”

Håbet består, selv i det mørke, der har sænket sig over Myanmar de seneste fem år.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Den 1. februar 2021 anholdt militæret i Myanmar ledende medlemmer af regeringen og sendte dem i fængsel/husarrest – heriblandt nobelpristageren Aung San Suu Kyi, der har været landets leder, siden et skrøbeligt demokrati blev indført i 2015.

Militærets officielle udlægning er, at der foregik valgsvindel ved valget i 2020, men årsagen til kuppet er mere kompleks. Mere reelt er nok tabet af indflydelse og adgang til ressourcer og privilegier for generalerne. Ingen internationale observatører har kunnet påvise uregelmæssigheder ved valget. Som følge af kuppet er der indført økonomiske sanktioner, der desværre ikke har hjulpet det store. Taberne i spillet om magten er som så ofte de mest udsatte.

Taberne i spillet om magten er som så ofte de mest udsatte.

Sundhedssektoren – et af ofrene

Banksektorens nedsmeltning i Myanmar bevirker, at man ikke kan overføre penge til Myanmar ad officielle kanaler. Derudover lider også sundhedssektoren. Allerede inden kuppet havde mange indbyggere ringe adgang til sundhedsydelser. Især i landområder var adgangen til sundhedsfaciliteter begrænsede. Mange – også i sundhedssektoren – støttede op om den såkaldte Civil Disobedience Movement[1] og nægtede at arbejde. Siden blev de fyret fra deres jobs. Derfor er sundhedssektoren nærmest kollapset.

Mange er internt fordrevet eller flygtet helt ud af Chin Staten.

Samtidig med at etniske minoriteter fortsat udsættes for overgreb og væbnede angreb fra juntaens soldater, har det gjort en i forvejen slem situation endnu værre. Alt dette har medført, at mange er internt fordrevet eller flygtet helt ud af Chin Staten. Omkring 40.000 opholder sig nu i delstaten Mizoram i Indien.

Sundhedspersonale arbejder i de mobile klinikker i Mizoram/Hakha.

Hjælpen når frem

Selvom det er svært at hjælpe de mange udsatte i Chin Staten, og man ikke kan benytte det officielle banksystem, når hjælpen frem. Vi har i samarbejde med Chin Health Organisation (CHO) hjulpet udsatte grupper i over halvdelen af Chin Statens over 1.500 landsbyer. Mere end 60.000 af Chin Statens godt 500.000 indbyggere har indtil nu fået hjælp fra CHO.

CHO har bidraget med mobile klinikker, hvor man både har vaccineret børn, givet fødselshjælp, uddelt mad, behandlet for malaria og andre sygdomme samt oplyst om ernæring, covid-19 og reproduktiv sundhed. Der er krigshandlinger i området, og der anvendes landminer, så man amputerer også ben og behandler for andre krigsrelaterede skader.

Selvom man ikke kan benytte det officielle banksystem, når hjælpen frem.

Det er ikke kun i Myanmar, at CHO hjælper. Også de mange flygtninge i Mizoram assisteres i det omfang, der er midler til det. De mobile klinikker kommer rundt i flygtningelejrene og kan således afhjælpe den værste nød.

CHO er en uafhængig organisation, men de fleste af de ledende personer har baptistbaggrund. CHO støttes også af andre kirker og af FN.

Stor tak – men fortsat mange behov

Som danske baptister og i samarbejde med Chin Christian Association – DK, har vi indsamlet mere end 200.000 kr. til sundhedsarbejdet. Vi har modtaget stor tak for det bidrag. Den bringes hermed videre.

Vi vil gerne fortsætte med at støtte arbejdet i Myanmar. Vi håber, at vi med dit bidrag også fremover kan støtte de mobile klinikker, der trods svære forhold kan være forskellen på liv og død for vores søstre og brødre i Myanmar. Send dit bidrag til MobilePay 911 118 eller kontonr. 3201 10042878 mærket ’Myanmar’.

[1] Civil Disobedience Movement – Den civile ulydighedsbevægelse – var den folkelige modstand med demonstrationer mod militærjuntaens magtovertagelse i februar 2021.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense

Find flere

Vi kan nu gøre alt som vi plejer: gå på restaurant så længe vi vil, gå i biografen og i Zoo, tage bussen og gå i supermarkedet uden mundbind.

I Myanmar var 1. februar også en mærkedag. Ikke en frihedens dag, men etårsdagen for militærkuppet i 2021. Befolkningen i Myanmar har nu i et år levet under et voldeligt styre, som ikke står tilbage for at fængsle og endog dræbe deres modstandere. Der har ikke været lempelser i ufriheden undervejs, og der er heller ikke umiddelbart tegn på, at situationen vil bedres.

Vi skal huske at være taknemmelige for vores egen privilegerede situation, men også huske dem, der har langt igen før de kan kalde sig frie.

Hvis du vil give din taknemmelighed et kontant udtryk, samler BaptistKirken ind for at hjælpe Myanmars befolkning med basalt udstyr til de sundhedsklinikker, der har måttet erstatte de lukkede sygehuse. Send din tak til MobilePay 330048.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Fredsmarchen finder sted på søndag d. 28. marts kl. 13-16 og går fra den kinesiske ambassade i Hellerup til Rådhuspladsen. En gåtur på ca. otte kilometer. Der er både taler og sang begge steder.

”Vi ville gerne vise både herboende burmesere og burmeserne hjemme i Myanmar – hvis de kunne få adgang til nettet – at der er nogen her i Danmark og i verden, der støtter dem,” fortæller Ulrik, da baptist.dk snakker med ham.

”Vi skal forstå, at et helt land er i krise, og de skal forstå, at der er nogen, der ved det.”

Ulrik praktiserer Vipassana, en mindfulness baseret meditationsteknik, og har gjort det i flere år. Han har boet i et kloster i Myanmar i vinteren 2018-19, og levede dér som munkene – altså af almisse.

”Det var imponerende, så gavmilde burmeserne, eller i hvert fald buddhisterne, dér er,” husker han. Hans lærer var næsten 80 år, og den eneste i klosteret, der kunne en smule engelsk. Som helt ung var han ansat i administrationen, formentlig omkring den tid, hvor Myanmar/Burma blev uafhængigt af Storbritannien.

Ulrik og Mette

Ulriks kæreste, Mette, har aldrig været i Myanmar, men de brænder begge for at gøre en forskel i den forfærdelige situation, som lige nu breder sig med vold og overgreb fra militæret og politiet overfor den fredelige modstand mod det nye militærdiktatur.

Delte ideen på Facebook

Ulrik og Mette fik ideen til at lave en fredsmarch og lagde det ud på Facebook. Kort efter kontaktede bl.a. to af de kristne burmesere, Chin Chin fra København og Thai Hon fra Odense, ham og tilbød at være med til at arrangere fredsmarchen.

Ud over Ulrik selv vil Abdul Rahim holde tale. Han repræsenterer rohingyaerne i Danmark, den forfulgte, muslimske folkegruppe i Myanmar. Van Nun Lian, formand for Chin Community, Danmark, taler også. Og sandsynligvis Liv Gaborit, der netop har skrevet ph.d. om politiske fanger i Myanmar.

Der vil være fællessange og en gruppe af burmesiske børn vil synge burmesiske sange.

Når fredsmarchen slutter på Rådhuspladsen, vil der blive tændt stearinlys.

Støtte via kirkerne

”Ud over støtten til burmesere både i Danmark og i Myanmar, vil vi også opfordre til sende penge via MobilePay, som via Thailand går til CDM (Den civile ulydighedsbevægelse) i Myanmar, som hjælper de mest sårbare,” siger Ulrik.

På sin Facebook-profil skriver han:

”Myanmars folk udviser en utrolig viljestyrke ved at stå ansigt til ansigt med den vold og uro, som militæret hærger landet med. Det er det, der skal til for at vinde kampen for retfærdighed: Som en vis mand sagde engang – had kan aldrig overvindes med had, men alene med kærlighed.

På lørdag er det Armed Forces Day i Myanmar, en nationaldag, som vi har hørt, vil give anledning til massedemonstrationer mod militæret. Vi går i fredens navn dagen efter.”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse
• 09. mar. 2025 - ”Burma skal være frit”

Find flere

De var kommet i busser og personbiler fra Jylland og Fyn. Over 400 burmesere – og enkelte danskere – var samlet på Rådhuspladsen i København i lørdags, og gik derfra i samlet trop til Udenrigsministeriet ved Christiansborg og videre i busserne til den kinesiske ambassade i Hellerup.

Demonstrationen ved Udenrigsministeriet.

”Vi er godt tilfredse,” siger Van Neih Thang, en af arrangørerne af demonstrationen. Han tilhører Chin Bethel Church i Skjern og bor i Herning. Alle var opfordret til at være klædt i sort, men regnvejret gjorde, at det blev en mere kulørt skare. Og selvom der var smil på mange læber, var der også sorg og bekymring i øjnene.

Støtte fra BaptistKirken

”Mange af jer, som står her i København i dag, har forældre, bedsteforældre eller andre slægtninge, som nu har fået ekstra svære livsvilkår og oplever usikkerheden i den krise, som Myanmar er kommet i,” sagde BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen i sin tale på Rådhuspladsen.

”Det betyder meget for os, at vores kirke står sammen med os,” siger Van Neih Thang. Han fortæller, at selvom langt fra alle i demonstrationen er kristne, så vækker det respekt, når de kristne ledere træder frem. ”Det gør det også hjemme i Myanmar. Her lytter også buddhister og hinduer og andre, når de kristne ledere taler. Det forsikrer os alle om, at vi er på ret kurs i vores kamp.”

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen var inviteret til at tale under demonstrationen lørdag på Rådhuspladsen.

Torben Andersen sagde netop: ”BaptistKirken vil gerne være med til at vise vores solidaritet med folket i Myanmar og samtidig også vise vores støtte til alle burmesere i Danmark… Helt særligt tænker vi på vore Chin-menigheder og andre burmesiske menigheder i Danmark. Vi påskønner jeres engagement for fred og demokrati i Myanmar og fordømmer militærkuppet og magtanvendelsen.”

Han forklarede: ”Baptistkirken i Danmark er et kirkesamfund, hvor kamp for personlig frihed og demokrati står højt. Herunder ytrings- og religionsfrihed… Ud af vore 54 menigheder er de 15 migrantmenigheder og heraf langt de fleste med rødder i Myanmar, flest fra Chin staten, men også fra Kachin og Karen.”

Klædt i sort

Netop i denne weekend blev der skruet op for volden fra militærets og politiets side i Myanmar. 37 fredelige demonstranter er blevet dræbt.

Det med at være klædt i sort er et politisk signal. Det skal vise, at det er alle de etniske gruppers kamp, og ikke kun Aung San Sui Kyi’s politiske parti og burmanerne. Og samtidig spreder protesterne sig ud over hele verden.

”Hvis du føler dig hjælpeløs, så hjælp nogen” Aung San Sui Kyi

Van blev interviewet til P1 lørdag morgen og spurgt, hvorfor de tog til den kinesiske ambassade. ”Kinesernes stemme er stor i FN. De har megen magt. Hvis de fordømmer militærkuppet, vil det betyde virkelig meget. Så vil det ikke holde længe. USA har fordømt kuppet som en forbrydelse mod menneskeheden. Kineserne og russerne har ikke fordømt det endnu. Det håber vi sker. Selvom det ikke sker, så håber vi, at den danske udenrigsminister og EU vil presse hårdt på militærjuntaen, så de skifter mening.”

Demonstrationen ved den kinesiske ambassade

Psykisk og fysisk hårdt

I DR1’s TV-Avisen fortalte han også om, hvordan situationen i Myanmar påvirker dem, der bor i Danmark. ”Både psykisk og fysisk,” fortæller han:

”Vi er i konstant bekymring for familie, venner og bekendte. Vi får ikke megen søvn. Det er svært at koncentrere sig om arbejde. Vi er rystede. En af mine venner, der bor i mit hjemland, er efterlyst af militæret, fordi han er med til at lede demonstrationerne. Jeg har nogle fætre, der hjælper dem, der er civilt ulydige. De er bekymrede hver nat; bliver de fanget, skudt eller tortureret næste dag? Men de er bare nødt til at fortsætte.

Der var godt 400 deltagere i demonstrationen, som gik fra Rådhuspladsen til Udenrigsministeriet i København.

Jeg har en veninde, der er blevet jagtet under en demonstration, men hun var heldig og naboen gemte hende i deres lejlighed.

Min bror, John, er i Rangoon på bibelskole. De holder vagt om natten, for militæret har løsladt en masse kriminelle, som skaber frygt i samfundet. De kommer med knive, slår folk ihjel eller brænder huse ned midt om natten. De er løsladt fra fængslerne for at skabe uro. Militæret bruger dem til at skabe kaos.

Vi er vrede, stressede og føler afmagt – vi er så langt væk. Vi kan kun bede for dem og lave indsamlinger, lave demonstrationer og presse vores udenrigsministerium.

Det bliver bare værre. De bruger terror mod befolkningen.

Vi håber det bedste, men frygter det værste.”

Der bliver planlagt flere demonstrationer – blandt andet en fredsmarch i København den 28. marts. Den er arrangeret af danskere.

Alle billeder er taget af Jesse Zaiap, CMPage.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse
• 09. mar. 2025 - ”Burma skal være frit”

Find flere

”Vi, de forenede etniske nationaliteter fra Myanmar, der er bosiddende i Danmark, sætter stor pris på al din støtte og dit bidrag til at bringe Myanmar tilbage på sporet til demokratisering igen”

Sådan skriver en dansk gruppe, der kalder sig ”Etniske nationaliteter fra Myanmar” i et opråb, som der er kommet flere af de seneste dage.

Der er ca. 2.500 burmesere i Danmark og en del af dem samledes på Rådhuspladsen i København den 9. februar for – i sikker Corona-afstand – at demonstrere imod det militærkup, som blev iværksat i Myanmar den 1. februar. En af arrangørerne var Salai Sang Thang fra Ringe, som forventede et par hundrede deltagere i kulden. Der har været opfordring også til danskere om at deltage.

Millioner protesterer

Militæret i Myanmar anholder fortsat medlemmer af den demokratiske liga, som vandt valget i november med 80 pct. af stemmerne. Samtidig har offentligheden igangsat en Civil Ulydigheds Kampagne. Det siges, at der i søndags var 1,8 mio. mennesker på gaden i Yangon i protest og hver aften genlyder det hårdt prøvede land af larmen fra slag på gryder.

I den protest, Etniske nationaliteter fra Myanmar har skrevet, har de tre krav; at militærstyret løslader præsident U Win Myint, statsrådgiver Aung San Suu Kyi og de andre ledende politikere, der er tilbageholdt. At de stopper yderligere anholdelser af uskyldige mennesker, der deltager i civil ulydighed. Samt at de skal stoppe kuppet og anerkende valget og tillade dannelse af en ny regering.

Baptist-fordømmelse

Den største kristne gruppe i Myanmar er baptisterne. Myanmar Baptist Convention har udsendt en erklæring, som udtrykker chok og skuffelse over militærkuppet og håber på, at det demokratiske system genopstår, bygget på fred, retfærdighed, national forsoning, ikke-vold og respekt for menneskerettigheder og værdighed.

Baptistkirken i Danmark samarbejder tæt med Myanmar Baptist Convention om projekter. Formand for BaptistKirken Per Beck og generalsekretær Torben Andersen støtter burmeserne i deres protester.

Fra Myanmar bliver der via bl.a. Facebook sendt beskeder til FN og statsledere over hele verden, for at øge presset på militærregimet. Der er indført sanktioner imod Myanmar.

Demonstration i Rønne torsdag

Den største gruppe blandt burmeserne i Danmark er fra Chin-regionen, ca. 1.500 – og de fleste af dem er tilknyttet BaptistKirken.

”Vi er dybt berørt. Vi frygter for vores familiers liv i Burma. Internettet er nede i lange perioder, så det er svært at holde kontakt,” fortæller Sambuh Langle, der også har arrangeret en demonstration på Store Torv i Rønne på torsdag den 11. februar kl. 16.

Læs også “Danske burmesere reagerer”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse
• 09. mar. 2025 - ”Burma skal være frit”

Find flere

Mandag morgen blev de demokratisk valgte politikere arresteret og sat i husarrest af militæret i Burma/Myanmar. Det var netop den dag, det nye parlament skulle træde sammen efter et overbevisende valg i november, hvor 80 pct. stemte på Aung San Suu Kyi og hendes parti. Militæret frygtede formentlig at miste deres magtposition og taler om valgsvindel.

De burmesere fra Chin-regionen (i den nordvestlige del af Myanmar), der bor i Danmark, vil ikke bare sidde med hænderne i skødet. De er selv flygtet hertil netop under militærdiktaturet, som frem til 2010 havde Aung San Suu Kyi i husarrest i 15 år.

Demonstration

Der er to chin-organisationer i Danmark, som tæller i alt 1500 chin’er. Lederne fra begge organisationer mødes i dag, onsdag aften, til et onlinemøde, for at drøfte, hvordan de kan vise deres uro og harme over militærkuppet.

Moses Lal Bawi Peng, der er medlem af BaptistKirkens ledelse og generalsekretær for den burmesiske gruppering Chin Christian Association Danmark, CCADK, siger:

”Vi kan ikke acceptere, det der er sket. Vi vil gerne mobilisere alle gode kræfter, og ved mødet skal vi snakke om, hvordan vi kan få de andre burmesere i Danmark i tale. Vi vil også gerne henvende os til den danske regering, til Folketinget og udenrigsminister Jeppe Kofod. Hvis vi må for Corona-restriktionerne, vil vi lave en demonstration på Rådhuspladsen i København. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at protestere. Militæret har bestemt længe nok i Burma.”

I kontakt med familien

Han fortæller, at han har været i kontakt med familien i Burma. Hans familie bor i Rangoon og de taler sammen på Facetime. Men de fortæller også, at internettet indimellem bliver afbrudt.

BaptistKirkens internationale missionssekretær Morten Kofoed har været i kontakt med nogle af kirkens burmesiske venner, og de er meget urolige.

”Vi er triste og desperate. Vi forventer, at de lukker ned for internettet. Bed for os,” skriver de til os.

Morten deltager ligeledes i dag i et orienterende møde med ambassadøren i Myanmar John Nielsen, for NGO’er, der samarbejder med organisationer i Myanmar.

Reagerer fysisk og psykisk

På Facebook er der beretninger fra herboende burmesere, som oplever en både psykisk og fysisk reaktion på militærkuppet. De kan ikke tænke på andet, end hvad de selv har oplevet under det styre, de flygtede fra, hvor kvinder er blevet voldtaget og hvordan militæret under trusler med våben har taget mad fra de fattige landboere.

”Jeg er meget glad for, at BaptistKirken har støttet burmeserne med et opslag på kirkens Facebook-side. Det opfordrer til, at vi beder for Myanmar. Vi må virkelig bede om, at det her ikke udvikler sig til et blodbad,” slutter Moses Lal Bawi Peng og fortæller, at CCADK har indbudt til online-bøn for Myanmar den 6. februar.

Læs også en personlig fortælling her  “At flygte til et nyt land er som at blive født igen”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 27. apr. 2025 - Missionsarbejde i bevægelse
• 09. mar. 2025 - ”Burma skal være frit”

Find flere