Lyt til artiklen:

Når et politisk system bryder sammen og mister legitimitet, smitter det af på resten af samfundet og konflikten medfører etniske, sociale eller religiøse spændinger. Men de store overgreb kommer ikke altid fra mennesker med en anden tro eller etnicitet fortæller Saw Tun He, en af deltagerne i BaptistKirkens projekt for fremme af tros- og religionsfrihed: “De største krænkelser kommer fra militæret mod alle religioner. Det handler ikke kun om kristne. Religiøse bygninger fra alle religioner bliver angrebet.”

Naomi Naw helt til venstre og Saw Tun He helt til højre (Foto: Morten Kjær Kofoed)

FN’s tidligere særlige rapportør for Myanmar, Tom Andrews, advarer om en krise, der både er brutal og overset[1]. Siden militærkuppet i 2021 er angrebene på civile mål steget voldsomt. Skoler, klinikker og kirker er blevet ramt. Millioner er fordrevet eller truet af sult. Myanmar er blevet en “glemt krise”.

I maj måned besøgte missionssekretær Morten Kofoed BaptistKirkens projekt til fremme af tros- og religionsfrihed i Myanmar.  Et nødvendigt projekt i et land, hvor religion, etnicitet, politik og konflikt er tæt filtret sammen. Projektet er bevilget i 2025 til BaptistKirken og samarbejdspartnere i Myanmar af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), der har en pulje netop til at fremme af tros- og religionsfrihed[2].

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Mere end en humanitær krise

Myanmar er ikke kun ramt af en politisk og humanitær krise. Der er også en dyb krise for menneskelig værdighed, samvittighedsfrihed og retten til at leve trygt med sin religion eller overbevisning. Det er her, tros- og religionsfrihed (ofte omtalt som FoRB, Freedom of Religion or Belief) bliver afgørende.

Tros- og religionsfrihed handler ikke kun om retten til at praktisere sin tro. Det handler også om menneskets frihed til at tro, skifte tro, ikke tro, praktisere sin tro og deltage ligeværdigt i samfundet uden frygt, tvang eller diskrimination. Det gælder alle religioner. I sin kerne handler det om, hvorvidt mennesker kan leve sikkert som sig selv.

Når religion bliver en markør

Religion bliver brugt som markør for, hvem der hører til, og hvem der mistænkeliggøres. Gamle fordomme blusser op, og lokale stridigheder får ny kraft, når frygt, propaganda og usikkerhed breder sig. Derfor er tros- og religionsfrihed vigtig i en krise som Myanmars. Det er en del af selve spørgsmålet om fred, sammenhængskraft og beskyttelse af civile.

I Myanmar er religion, etnicitet, politisk identitet og væbnet konflikt filtret tæt sammen. Når religion politiseres eller bruges til at skabe fjendebilleder, bidrager den til mistillid, had og vold. Men religiøse ledere og trosfællesskaber er også blandt de få aktører, der stadig har lokal tillid, nærvær og moralsk autoritet. Derfor spiller de en vigtig rolle som brobyggere, fredsskabere og beskyttere af lokalsamfund.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Problematiske ID-kort

Samtidig viser hverdagen, at religiøs identitet har konkrete konsekvenser. Saw Tun He fortæller: “På vores ID-kort er vores nationalitet, etnicitet og religion angivet. Hinduer og muslimer har sværest ved at få et ID-kort.” Uden nationalt ID-kort kan man ikke åbne en bankkonto, rejse frit eller gå til eksamen. Administrativ forskelsbehandling er derfor en barriere for uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet.

Forandring begynder i det små

CKU’s[3] læring fra tros- og religionsfrihed-projekter peger netop på, at bæredygtig forandring sjældent kommer alene gennem juridiske reformer eller internationale erklæringer. Det er vigtigt, men ikke nok. I skrøbelige samfund begynder forandringen ofte i det små: gennem tillid, forbedrede relationer, mindre frygt, fælles handling og modet til at se den anden som medmenneske frem for trussel. Religion kan være en ressource for fred, men også en drivkraft for polarisering. Derfor kræver arbejdet både lokal forankring, konfliktforståelse og evnen til løbende at tilpasse sig en virkelighed, der hurtigt forandrer sig.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Det er også udgangspunktet for BaptistKirkens tros- og religionsfriheds-projekt i Myanmar. Projektet er forankret hos lokale partnere og det styrker unge religiøse ledere — herunder kvinder — fra forskellige trosretninger, så de kan forstå tros- og religionsfrihed, analysere lokale spændinger og tage initiativ til dialog, tillidsopbygning og lokale løsninger. Projektets formål er ikke at eksportere en færdig model til Myanmar, men at støtte lokale aktører i selv at identificere problemer, bygge relationer og handle dér, hvor de er.

For Naomi Naw har træningen givet et sprog for noget, hun allerede mærkede var forkert:
“Før træningen vidste jeg allerede, at jeg ikke brød mig om racemæssig eller religiøs diskrimination. Men jeg kendte ikke til tros- og religionsfrihed.” Efter træningen oplever hun, at hun har fået konkret viden og idéer til, hvordan hun kan tage del i arbejdet og gennemføre aktiviteter i sit lokalsamfund.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Rettigheder kræver relationer

Et vigtigt element er tillidsopbygning. Naomi Naw fortæller, at buddhismen er majoritetsreligion i hendes område, og at buddhistiske religiøse fejringer kan foregå offentligt uden særlig tilladelse.
“Men for andre religioner gælder det, at hvis vi vil arrangere noget med mere end 50 mennesker, skal vi bede om godkendelse. Hvis det ikke bliver godkendt, kan vi ikke gennemføre aktiviteten.”
Netop derfor handler tros- og religionsfriheds-arbejde både om rettigheder og relationer: om at kende sine rettigheder, men også om at skabe lokale forbindelser, der kan mindske frygt og mistillid.

Erfaringerne viser, at interreligiøs dialog virker bedst, når den ikke kun består af samtaler, men også forbindes med praktisk samarbejde og fælles handling i lokalsamfundet. Når unge, kvinder og religiøse ledere arbejder sammen om konkrete udfordringer, opstår der nye relationer på tværs af skel. Det kan være netop de relationer, der senere gør det muligt at dæmpe konflikter, modvirke rygter og beskytte sårbare grupper.

Saw Tun He peger på, at det også kræver dokumentation:
“Vi arbejder på ét projekt: dataindsamling om Tros- og Religionsfriheds-krænkelser i Myanmar. Der er mange krænkelser i Myanmar, men vi har ikke specifikke data, der dokumenterer overgrebene.”

Solide data kan bruges i både national og international fortalervirksomhed — ligesom data kan hjælpe lokale aktører med at vise, hvad der faktisk sker, hvor det sker, og hvem der rammes.

(Foto: Morten Kjær Kofoed)

Ingen kan gøre det alene

Det kan lyde beskedent i et land præget af militær vold, sult og fordrivelse. Men i et samfund, hvor frygt og mistillid er blevet hverdag, er relationer ikke småting. Et trygt rum for samtale kan være begyndelsen på fred. En ung religiøs leder, der lærer at beskytte andres frihed, styrker også sin egen. En lokal gruppe, der går sammen på tværs af tro og etnicitet, kan blive et værn mod polarisering. Som Saw Tun He siger:
“Én organisation kan ikke gøre det alene. Vi er nødt til at gøre det sammen.”

Tros- og religionsfrihed handler ikke om at give særlige rettigheder til religiøse grupper. Det handler om lige værdighed og fælles frihed. Når trosfriheden bliver svækket, går det også ud over ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, minoritetsrettigheder og civilsamfundet muligheder. Og når trosfriheden bliver styrket, bliver den en vej til fred, deltagelse og beskyttelse af mennesker i et af verdens mest sårbare samfund.

“Min drøm er at være fredsbygger”

Derfor giver det mening at lade projektets deltagere selv få det sidste ord. Naomi Naw siger:
“Jeg forsøger at bygge enhed i mangfoldighed. I vores lokalsamfund er der mange forskellige religioner og etniske grupper. Selv om vi er forskellige, er det fælles, at vi alle er mennesker.”

Saw Tun He formulerer sin fremtidsdrøm sådan:
“Min drøm er at være fredsbygger.”
Han er selv konverteret fra buddhismen, men hans forældre og størstedelen af familien er fortsat buddhister. Alligevel lever de fredeligt sammen, og når Saw Tun He besøger sine forældre eller slægtninge, beder de ham om at bede for dem:
“I vores land har vi mange etniske grupper og mange religioner, og vi er nødt til at leve sammen.”

Myanmar må ikke blive en glemt krise. Og tros- og religionsfrihed må ikke blive reduceret til et nicheanliggende for særligt interesserede. Det er en grundlæggende del af kampen for menneskelig værdighed. I Myanmar — som mange andre steder — begynder den kamp ofte med mennesker, der tør mødes, lytte og bygge tillid, selv når alt omkring dem trækker i retning af frygt og splittelse.

[1] https://www3.nhk.or.jp/nhkworld/en/news/backstories/4795/

[2] ToRF-vinduet er en pulje af midler der skal fremme Tros- og Religionsfrihed benævnt ToRF eller FoRB (Freedom of Belief and Religion) og er tæt knyttet til artikel 18 i Menneskerettighedserklæringen om tros- og religionsfrihed.

[3]https://cku.dk/wp-content/uploads/2025/10/FORB_LearningReview_web_highRes.pdf

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Anden verdenskrig og den kolde krig gjorde, at både Folkekirken og danske baptister meget tidligt indså behovet for andet og mere end det årlige økumeniske bønnemøde, som europæiske kirkeledere havde holdt siden 1908. Formålet var at samle de europæiske kirker på tværs af konfession og kultur for at fremme større forståelse og fællesskab kirkerne imellem. Håbet var, at en samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.

Dermed kom arbejdet i Den Europæiske Kirkekonference (KEK) til at stå på to vigtige pæle: det økumeniske og det politiske. Begge dele er til for at fremme fred og forsoning i hele Europa, EU-medlem eller ej.

KEK’s generalforsamling i Tallin i juni 2023 (Foto Christian Sofussen)

Dansk vugge

Selv om KEK’s sekretariat ligger lige overfor EU-parlamentet i Bruxelles – samt et kontor i Strasbourg – så lobby-arbejdet kan ske hurtigt og effektivt, blev KEK ’født’ på Fyn. De første tre KEK-møder blev holdt i Nyborg, med 40 kirkesamfund fra hele Europa repræsenteret – nu er det blevet til 114. KEK’s vedtægter blev desuden underskrevet i 1964 i internationalt farvand i Østersøen på et dansk skib, M/S Bornholm, til trods for jerntæppets begrænsninger.

En samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.

Fra KEK’s spæde år har medlemmerne haft øje for religionsfrihed, nationale mindretal, racisme og fremmedhad, samt brobygning til mindretalskirker. Engagement i organisationens ’vagthunde arbejde’ gav pote, så BaptistKirken har kunnet tillade sig at prioritere andre mærkesager og opprioritere egne projekter opprioriteres som følge af europæisk stabilitet. BaptistKirken, Metodistkirken og Folkekirken er de eneste danske kirkesamfund repræsenteret blandt organisationens ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammel-katolske medlemmer, som går på tværs af politiske og kulturelle grænser.[1]

Kirkernes Europæiske Konference

• ledelsen består af 17 medlemmer og 3 suppleanter – man tilstræber en ligelig fordeling mellem nord og syd, øst og vest, mænd og kvinder, ordinerede og ikke-ordinerede, osv
• formandsposten går på skift mellem de tre kirkefamilier: Ortodoks, protestantisk og anglikansk/gammel-katolsk. De to kirkefamilier, der ikke har formandsposten, har hver en næstformandspost for at sikre repræsentation – sidder for en 5-årige periode, genvalg er muligt for øvrige medlemmer.
• to årlige ledelsesmøder for at sikre, at KEK-generalforsamlingens beslutninger bliver implementeret.
• generalforsamlingen vælger en præsident og to vicepræsidenter
• seneste generalforsamling var i Tallinn, Estland i juni 2023.
• to baptistiske medlemmer i ledelsen:
  • Kieryn Wurts, Tyskland, fra EBF
  • Simone de Guiseppe, Italien
• Anders Gadegaard fra Folkekirken er medlem af ledelsen

KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien.

Nyere indsatser

KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien. Man holder også øje med den meget komplicerede og konfliktfyldte situation i Nagorno-Karabakh, et omdiskuteret område på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Begge områder har lidt voldsomt under etniske udrensninger af både muslimer og kristne. Og nu tyder meget på, at nyere udfordringer i resten af Europa, bl.a. migranternes vilkår og krigen i Ukraine, atter truer fred og menneskerettigheder i både Danmark og Europa i sin helhed.

Selve EU-parlamentet anerkender KEK’s rolle som en stemme for både politiske og samfundsmæssige fredsinitiativer, menneskerettigheder og konfliktløsninger, da Lissabontraktaten beskytter den aktive dialog med KEK’s kirkeledere.[2] Den russiske invasion af Ukraine har dog givet revner i det økumeniske fundament. Med sit medlemskab sat i bero siden 2009, har den russisk-ortodokse kirke været svær at råbe op. Som konsekvens er en af Ukraines to ortodokse kirker brudt ud af Moskva-Patriarkatet. Den blev optaget i KEK ved sidste generalforsamlingen i Tallinn, Estland i juni 2023.

Forsoning

I dag er håbet om økumenisk og politisk fred stadig det samme som før. Siden 2021 har organisationen – med en dansk generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, i spidsen – sat øget fokus på forsoning. Og med de seneste års udvikling i både dansk og europæisk politik vedrørende udlændinge og trossamfund har BaptistKirken igen en interesse i tætte forbindelserne til KEK for at kunne imødegå trusler mod både nationale og fælleseuropæiske fredsinteresser. Den danske regering måtte stå skoleret, da KEK udfordrede de skærpede krav til mindretalskirker og trossamfund.

Artikler om KEK på baptist.dk

Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid
Dansk generalsekretær i Bruxelles

Læs mere om KEK:

• https://ceceurope.org/who-we-are/history/
• https://en.wikipedia.org/wiki/Conference_of_European_Churches
• https://da.wikipedia.org/wiki/Konferencen_for_Europ%C3%A6iske_Kirker#cite_note-1
• https://www.interchurch.dk/nationalt-og-globalt/europas-kirker-kek
• Williams, Glen Garfield. “European Baptists and the Conference of European Churches”. The Baptist Quarterly (1979, s. 52). Fundet på https://biblicalstudies.org.uk/pdf/bq/28-2_052.pdf den 12-08-2023. (M/S Bornholm sejlede under dansk flag og mødet forgik i Østersøen).

[1] Den romersk-katolsk kirke har aldrig været medlem af KEK, delvis pga. kirkesamfundets selvopfattelse, men har tæt kontakt til KEK

[2] Artikel 17, TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), Lissabontraktaten, 2009.

Relateret

• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

Jonas Adelin Jørgensen:

• ekstern lektor ved Teologi, Københavns Universitet
• akademisk medarbejder, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
• forskning: Kristendommens globale udbredelse, økumenisk teologi og forholdet mellem kristendom og andre religioner
• Tidligere generalsekretær i Dansk Missions Råd

Civil ulydighed er ikke noget teologisk begreb, men hænger alligevel tæt sammen med et centralt teologisk begreb: Den kristnes frihed. En frihed, som den enkelte har i kraft af sin gudbilledlighed og i troen på Jesus som herre og frelser. Evangeliet er nemlig en befrielse: Fra synd og død, fra uretfærdighed og ufrihed og fra diskriminerende sociale og kulturelle hierarkier. Den troende er fri. Selve ordet ‘frelst’ viser den frihed: En ‘frelst’ er en  ‘fri hals’, dvs. ikke slave for nogen, hverken mennesker, synd, død eller djævel. Sand kristen frihed trues i dag både i vores danske samfund og andre steder af politik, som adskiller, isolerer, ekskluderer minoriteter og ødelægger social sammenhængskraft. I den situation er civil ulydighed den sunde, kristne reaktion på krænkelse af den kristne frihed.

I den situation er civil ulydighed den sunde, kristne reaktion på krænkelse af den kristne frihed.

Frygt for Kina

Protesterne i Hongkong begyndte i juni 2019 som en respons på lovgivning, der ville gøre det muligt at udlevere Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina. Grunden var frygt for, at loven ville undergrave domstolenes uafhængighed og bringe kinesiske dissidenter i fare for udlevering til en – mere eller mindre retfærdig – rettergang i Kina. Yderligere frygtede man i Hongkong, at lovgivningen ville øge Kinas indflydelse. Især har det kristne mindretal, som udgør seks procent af befolkningen, engageret sig i kampen for demokratiske rettigheder.

Ingen ved endnu, hvordan protesterne vil ende, men i foråret 2019 så vi, hvordan forkæmpere for frihedsrettigheder blev dømt i Hongkong. En række ledere bag ‘Occupy Central’-bevægelsen, som i 2014 samlede store menneskemængder til demonstrationer for demokrati i Hongkong, blev dømt. Bevægelsen var ikke-voldelig og opfordrede til civil ulydighed overfor Hongkong-styret. Lederne blev dømt for at ‘opfordre til uorden’, og sammen med otte andre ledere blev den nu 76-årige baptistpræst Chu Yiu-ming dømt til 16 måneders fængsel. På grund af alder har Chu dog ikke afsonet dommen.

Præsten Chu’s historie

I sin forsvarstale, som er optrykt af Hong Kong Free Press, fortalte pastor Chu om sin opvækst og fremlagde sine tanker om en teologisk begrundelse for civil ulydighed og kampen for menneskerettigheder og frihedsrettigheder for Hongkongs borgere.

Efter sin ankomst til Hongkong og omvendelse til kristendommen studerede Chu teologi og virkede som præst for at ‘forkynde ordet, tjene græsrødderne, og gå sammen med de svage og fattige’. Chu’s pastorale arbejde i slumkvartererne overbeviste ham om, at kirken kun kan være sand, hvis den ‘fostrer håb gennem at omfavne lidelse og smerte’.

Fred og frihed kommer ikke som en gave fra magthaverne.

Efter overdragelsen af Hongkong fra Storbritannien til Kina i 1997 blev Chu i stigende grad skuffet over realiteterne: Kun en brøkdel af bystatens syv millioner indbyggere havde medbestemmelse i Hongkongs styre. Ligesom den gammeltestamentlige profet Amos oplevede en ulighed mellem overklassen og resten af samfundet i Israel i sin samtid, så Chu, hvordan Hongkongs lovgivning og økonomiske strukturer gavnede de få, men fratog de mange mulighederne for at ændre deres liv til det bedre. Langsomt blev det klart for Chu, at fred og frihed ikke kommer som en gave fra magthaverne, men at det, som magthaverne kalder ‘fred’, opretholdes gennem forfølgelse, eksil, vilkårlige arrestationer, bortførelser og henrettelser.

Det er vigtigt at bemærke, hvordan Chu ser sammenhængen mellem demokrati, frihedsrettigheder og kristen teologi: Den enkeltes værdighed er Gudgiven. Afsløringen af uretfærdige love, der fører til ufrihed og tab af værdighed, er derfor en kristen pligt. Umenneskelighed kan ikke længere gemme sig bag lovgivningen. I den situation bliver civil ulydighed udtryk for sand kristen efterfølgelse.

Relateret

• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 01. maj. 2020 - Civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Baptister og civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed

Find flere

Ebbe Holm er BaptistKirkens advokat og engageret menneskerettighedsforkæmper. Her er uddrag af en prædiken, han har holdt i Korskirken, Herlev:

Mange baptistmenigheder har markeret deres støtte til og respekt for FNs menneskerettighedsdeklaration, som blev underskrevet den 10. december 1948. I Korskirken har vi fejret dagen den første søndag i advent ved også at mindes baptistpræsten Martin Luther King jr., baptistpræsten Chu Yiu-Ming fra Hong Kong og vores medlemmer af baptistsamfundene i Ecuador, Venezuela, Peru, Bolivia, Chile, Burundi, Rwanda, Myanmar, Libanon, Syrien og Bosnien-Herzegovina.

Menneskerettigheder trues

Det kniber fortsat for mange af verdens stater at overholde og opfylde de internationale menneskerettigheder og at sikre landenes mindretal ligelige rettigheder og vilkår som majoriteterne.
Som baptister har vi tradition for, at menneskerettighederne bedst sikres og beskyttes i demokratiske systemer med en direkte eller repræsentativ stemme til hver enkelt. Hermed sikres en ligestilling af alle menneskers fundamentale rettigheder.

Dette gælder også for os danske baptister. Inspireret af bl.a. professor Hal Kock (1904-63), respekterer og forsvarer vi vores lands grundlovssikrede struktur med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt.

Vi må reagere

Vi må reagere, når et flertal af folketingets medlemmer ser sig i stand til at ændre på disse fundamentale og grundlovssikrede rettigheder. Ændringer, som kan koste indfødsretten for små børn eller voksne baseret på en proces, hvor en tilfældig minister får tillagt kompetence til at fratage den højeste grad af et menneskes rettigheder. Det at overføre dømmende magt fra domstolene til en udøvende instans – en minister – er ikke i overensstemmelse med en demokratisk retsstats principper eller fundament.

I de hektiske dage efter at den nye regering trådte til, blev der fremsat og vedtaget nye love om, at beslutninger om fratagelse af danske borgeres statsborgerskab lægges i hænderne på udlændingeministeren som øverste myndighed baseret på hans personlige skøn. Det drejer sig om IS-krigere af begge køn og deres børn. Mindst to er siden lovens vedtagelse frataget deres statsborgerskab uden rettergang.

Beskyt de svageste

I Danmark har vi demokrati. Det betyder frihed for den enkelte og ret til fundamentale rettigheder og beskyttelse af et retssamfund.

Det er de svageste, de umælende, de fængslede og inkompetente borgere, der får frataget deres domstolsbeskyttelse. Det sker baseret på politiske synspunkter – tilfældige politikeres vurdering, der ikke efter dansk lov og ret er tillagt den myndighed. En mulighed for at få afprøvet en myndigheds fratagelse af en borgers statsborgerskab fjernes fra domstolene. Det er i strid med grundlovssikrede principper.

Det må vi reagere kraftigt overfor. Som borgere, som naboer og som dem, der kan læse Biblens budskab om næstekærlighed – og forstå det.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Chu Yiu-Ming, født i 1944, var engageret i den ikke-voldelige studenterbevægelse, som demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det var ikke Chu, men vi husker TV-billedet af en fredsaktivist foran en kæmpe militærtank.

De aktivister, som deltog i demonstrationerne dengang, blev siden forfulgt af myndighederne, fængslet og udsat for både tab af rettigheder og tortur.

Chu Yiu-Ming, født i 1944, var engageret i den ikke-voldelige studenterbevægelse, som demonstrerede på Den Himmelske Freds Plads i 1989

‘De gule fugle og paraplyer’

Chu var med til at stifte “The Yellow Birds”, som var en bevægelse, der hjalp de forfulgte fredsaktivister ud af Kina – typisk til Hong Kong. Under disse flugter blev såvel de flygtende og deres hjælpere beskudt af regimet og fængslet med langvarige straffe.

Yellow Birds udviklede en freds- og demokratibevægelse i opposition mod Kinas styre og fastholdt princippet om ikke-vold. For ca. fem år siden arrangerede aktivisterne – bl.a. Chu – de omsiggribende demonstrationer, kaldt Umbrella, bevægelsen med de gule paraplyer. Chu blev i 2014 anholdt af myndighederne, da han trådte frem som en af denne bevægelses ledere. Han var dengang 70 år.

Idømt fængsel

Langstrakte sagsforberedelser mod i alt syv demokrati-ledere endte med, at der den 9. april 2019 blev afsagt domme over disse syv aktivister. Chu blev idømt en fængselsstraf på 14 måneder, men fik straffen gjort betinget pga hans høje alder og respekterede arbejde som præst.

Han havde overlevet som fattig og hjemløs i Hong Kong, og var blevet omvendt til kristendom

Under retssagen mod Chu beskrev han, hvorledes han havde overlevet voldelige reformer i Kina og var flygtet til Hong Kong. Han havde overlevet som fattig og hjemløs i Hong Kong, og var blevet omvendt til kristendom. Det havde ført ham til en livslang samfundstjeneste som baptistpræst i bydelen Chai Wan og som præst i Chai Wan Baptist Church i Hong Kong.

Skrøbeligt helbred

I Chai Wan, som er et fattigt lavindkomstområde, hvor folk boede i små hytter eller kuffert-store bure, arbejdede Chu med stofmisbrugere og bandemedlemmer. Han argumenterede for etableringen af offentlig sundhedstjeneste og hospitaler og hjalp kinesiske dissidenter og aktivister efter demonstrationerne på Den himmelske Freds Plads. Alt dette opfyldt af en tro og overbevisning om at være næste for de svage i samfundet.

Alt dette opfyldt af en tro og overbevisning om at være næste for de svage i samfundet.

Denne kinesiske baptistpræst har de kinesiske myndigheder forfulgt og forsøgt at undertrykke oplysningerne om, men på trods at et skrøbeligt helbred kæmper han.

Han skulle have en pris

I resultatet af det senest gennemførte valg i Hong Kong, hvor demokratibevægelsen vandt et flertal af alle mandaterne, viste den udholdende baptistpræst Chu de fornemste sider af engagement og næstekærlighed.

Hvis Chus menighed havde været medlem af Baptisternes Verdens Alliance, BWA, kunne vi som danske baptister indstille Chu Yiu-Ming til en af BWAs menneskerettighedspriser. Men det er den altså desværre ikke. Vi må nøjes med at hædre ham her.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 23. nov. 2024 - Frihed til at tro – kampen er ikke slut
• 15. apr. 2024 - Religiøse ledere har fokus på organdonation
• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 15. aug. 2023 - Pengene fylder for meget

Find flere

Jeg husker, hvordan jeg havde det for to år siden, hvor jeg deltog i mit første møde i BWAs verdensråd. Jeg var rystet. Over stemningen. Over den mistillid, som var imellem deltagere i det møde. Jeg er utrolig glad over at kunne fortælle, at det er en helt anderledes oplevelse at deltage i BWA-mødet i disse dage. Der er en ny optimisme, som den nye generalsekretær Elijah Brown ikke mindst er medvirkende til. Han emmer af taknemmelighed og ydmyghed. Af gå-på-mod og kreativitet. Han kan tegne den vision, som skal få BWA ud af den økonomiske deroute, som verdensorganisationen har været ude i de sidste i hvert fald seks år. Og så har han kun været i tjenesten i to måneder!

BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’

BWAid

En af årsagerne til optimismen er, at der gennem samtale er bygget bro over den splittelse, der truede omkring BWAid. Et nyt forum for alle baptist nødhjælps- og udviklingsorganisationer bliver skabt med BWAid’s kommende direktør som nøgleperson. Dermed kan BWA komme tilbage med fornyet styrke i et af de fem fokusområder. BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’
For at kunne dette er det nødvendigt for alle medlemskirker – også vores – at øge støtten i hvert fald de næste to år. Det må vi diskutere, hvordan vi kan gøre.
Elijah har allerede fundet de første partnerskaber, som skal hjælpe BWA mere på banen. Torsdag morgen, når møderne er slut i dag onsdag, skal hele kontoret ryddes, fordi Dallas Baptist University har tilbudt at male og lægge nye gulvtæpper på. Der er ingen, der får lov til at ligge på den lade side i BWA med Elijah Brown som chef.

70 år for menneskerettighederne

Tirsdag aften deltog 150 baptister, heraf det meste af verdensrådet, i ”den første generalsekretærs-middag”. Aftenen var dedikeret 70 året for menneskerettighederne, og aftenens taler var ambassadør David Saperstein, der selv er reformeret jøde. Han har de sidste tre år været Amerikas ambassadør for International Religionsfrihed.
Han sagde bl.a. ”Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed. At kæmpe for det kræver, at vi vil acceptere meninger, som vi ikke deler. Ikke kun det, men også kæmpe for den andens ret til at være uenig med os. Uden den kamp bukker demokratiet under. Her har I som baptister en helt speciel rolle.”

Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed.

Billedet øverst i artiklen viser Lone Møller-Hansen mellem BWAs generalsekretær Elijah Brown tv. og præsident Paul Mzisa th.

Relateret

• 24. aug. 2025 - Hånd, hjerte og hoved
• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse

Find flere