Lyt til artiklen:

Ved udkanten af Holstebro, gemt for enden af en midtjysk villavej, finder man en minimalistisk hvid

baptistkirke og et enkelt ophøjet kors fra 1977. Menigheden har næsten lige så mange medlemmer nu, som da den blev selvstændig i 1982. Omkring 40 medlemmer udgør den lille flok fra et bredt geografisk område vest for Viborg og nord for Brande, men antallet af aktive deltagere til søndagsgudstjenester er kun omkring 15 til 20 i gennemsnit, og de savner børnefamilier.

Løfter i flok

Menigheden formår alligevel at planlægge og gennemføre det meste i fællesskab og endda uden en fastansat præst siden 1998. Selv forkvinde Hanna Ringgaard mener, at de alle deler autoriteten ligeværdigt. Flere beretter nemlig om den store tillid, de har til hinanden, en oprigtig nysgerrighed på hinandens tro og liv og et fælles ønske om at løfte i flok.

Har man lyst til gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.

Kirkens vedligehold, indretning og udearealer er altid blevet stolt klaret i fællesskab. ”Fordelen ved at være en lille menighed som os er, at alle fra otte til firs+ kan bidrage med det, de kan og har lyst til”, siger et menighedsrådsmedlem. ”Har man lyst til at gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.”

Opgaver til alle

Nogle i Holstebro Baptistkirke er rigtig gode til elektronik og det digitale, for alle gudstjenester har været live streamet siden Covid-nedlukningen. Andre er bedre til at skabe overblik og fastholde kontakter med fx lokale tværkirkelige projekter under KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste) og Nørrelandskirken (folkekirken). Flere skiftes til at stå for kaffe og prædiken, mens andre taler med unge, der overvejer dåb. Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb, beretter mange.  Og de mener, at fast bibellæsning, bøn og at dele tro i ’bibellæsningsgruppen’ og ’pigegruppen’ samt ved ’samtaleaftenen’ er med til, at tilliden til Helligåndens påvirkning er blevet så stærk. Man bruger BaptistKirkens nye materiale i forbindelse med Genstart2025: ’Spor at gå’.

Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb.

Det gennemgående fokus er dialog!

”Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed”, siger et meget begejstret medlem. Flere oplever også, at især opbakningen til det tværkirkelige samarbejde i Holstebro er med til at forny menighedens selvforståelse. ”Det er et stort vidnesbyrd for de andre kirker, netop fordi vi ofte stiller med flest frivillige”, forklarer et menighedsrådsmedlem.

Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed.

Drømmer om fremtiden

Baptisterne i Holstebro er meget stolte af deres bidrag til KirkeCare, der passer på de unge i byens natteliv, og til Café Grace, der laver aktiviteter i et socialt belastet boligområde. De oplever også megen åndelig udvikling personligt og fælles, efter fire kvinder deltog i BASIS, BaptistKirkens kursus i teologi for menighedsmedlemmer. Kurset har sat gang i en mere dynamisk samtale og nysgerrighed, hvor ’Ordet er frit’ under gudstjenesten har fået lov til at blomstre til en tillidsfuld måde at dele liv og forbøn.

Menigheden oplever, at deres trofaste bønner om at kunne fortsætte som menighed uden præst viser dem nye veje og måder at være menighed på. Enkelte medlemmer kan godt forestille sig at skulle leje mindre lokaler i byen for at frigøre menigheden fra vedligeholdelsespligter, mens andre håber på en sund vækst.

Den nye opfordring fra BaptistKirken til aktivt at tage stilling til fremtiden vækker dog også lidt bekymring for, om nogle kan finde på at forlade den gode proces, de oplever i Holstebro. Uanset, er håbet at nå ud til hinanden og andre med Guds kærlighed.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Lyt til artiklen her:

Den 31. december 2024 opløses en af baptisternes ældste menigheder officielt. Midtsjællands Baptistmenighed i Nyrup har på to på hinanden følgende ordinære menighedsmøder vedtaget at opløse menigheden ved årets udgang. De glæder sig dog over, at de handlede rettidigt og ordentligt overfor hinanden, selv om ikke alle ønskede lukningen. De kan se hinanden i øjnene vel vidende, at de har samarbejdet i en god tone og haft omsorg for hinanden.

De handlede rettidigt og ordentligt overfor hinanden, selv om ikke alle ønskede lukningen.

Samlingspunkt

Som så mange andre landmenigheder, der engang samlede mange børn og unge i søndagsskole, til spejdermøde og ungdomsforening, er også Midtsjællands menighed i dag stærkt forandret på grund af den almene demografiske udvikling. Menighedsfællesskabet består nu primært af ældre og har et vigende medlemstal.

Pyramidesalen er nærmest blevet et mindesmærke over menighedens samlingskraft.

Kirkebygningens store udvidelse i 70’erne, Pyramidesalen, er nærmest blevet et mindesmærke over menighedens samlingskraft, og lokalerne er områdets mest eftertragtede samlingssted. Derfor er det ikke uden vemod, menigheden forlader de lokaler, der betød så meget for fællesskabets sammenhold. De håber på, at bygningen fortsat kan blive brugt til kristne formål, men ”den må hellere blive revet ned fremfor at stå og forfalde”, siger fjerde-generations baptist, Anni Kofoed.

Alt det praktiske

Det er tydeligt under interviewene, at medlemmerne holder enormt meget af hinanden og har en stærk baptistisk tradition. Selv om de fleste er langt over pensionsalderen, så er de heldigvis mobile nok til at køre ca. 15-20 kilometer til andre menigheder i Tølløse, Holbæk, Ringsted, Osted[1] eller en folkekirke.

Medlemmernes generelle helbred har gjort omsorgstjenesten i menigheden lettere, da kun få har haft brug for besøg, men helbredet holder ikke for evigt, og der er for få unge kræfter til at bære de knap halvtreds medlemmer selvstændigt videre.

Flere har kunnet klare at besøge de syge i en præsteløs tid, men de praktiske opgaver med bygningens vedligehold fylder mere, end de fleste bryder sig om. Menigheden samles dog fortsat til gudstjeneste om søndagen med skiftende prædikanter. Nogle få synger morgensang sammen om onsdagen, og nogle, der normalt ikke kommer i kirken, nyder fællesskabsaftener. Derudover har menigheden en lille gruppe i Kvindenetværket samt to cellegrupper.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at alle de forskellige forsamlinger stopper til januar, da opsætning af stole og bord, madlavning og oprydning er blevet for tungt. Men de længes stadig efter Gud og efter andre, de kan dele Gud med.

Ordentlighed

Det skulle gøres ordentligt og med omsorg, og derfor blev beslutningen først taget i 2023.

Menighedens trofaste kerne fik i hast dannet et menighedsråd med fem medlemmer tilbage i 2017 efter flere turbulente år og overvejelser om at lukke allerede i 2016. Det skulle gøres ordentligt og med omsorg, og derfor blev beslutningen først taget i 2023. I den svære erkendelse og processen frem mod en nedlæggelse af Midtsjællands Baptistmenighed har netop ordentlighed været en bærende værdi. Alle var enige om at holde fokus på en god tone og koncentrere sig om nedlukningen. Endelig ønskede de at holde en takkefest for menigheden, der gennem generationer har været et fast samlingssted og dannet udgangspunkt for andre sjællandske menigheder.

Det stærke sammenhold og den fælles forståelse for den svære situation betyder rigtig meget for dem, der har været en aktiv del af processen. De håber, at alle bliver velsignet i deres fremtidige menigheder og åndelige fællesskaber, og at menighedens penge kan blive til velsignelse for BaptistKirkens projekter og forvaltning. Der er også et underliggende håb om, at eventuelle gamle sår læges, når frøet lægges i Nyrups muld.

[1] Evangelisk Frikirke Danmark

Se video fra besøg i Midtsjællands menighed i 2014, hvor Aage og Margith Sprotte fortæller.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Lyt til artiklen her:

Mark efter snedækket mark ruller forbi i mørket. GPS’en er indstillet til sydøst for Aalborg, en landsby med 362 indbyggere. Der er aftensgudstjeneste og kirkekaffe i den tidligere stationsby, Vaarst, sidste søndag før advent. En renoveret kirke og menighedssal ligger tæt på den tidligere friskole, som drejede nøglen om i 2014.

Evangelium og legende lethed

Selv om de fleste af de 141 medlemmer i Østhimmerlands Baptistmenighed ikke længere har hjemmeboende børn, har de ikke opgivet håbet om at så evangeliet hos flere børn og unge lokalt. De lægger hus til ca. 25 spejdere, primært byens børn. Flere førere ønskes. De er meget glade for de fire teenagere, der blev døbt for nylig – søskende fra flygtningefamilier fra henholdsvis Rwanda og Myanmar. Menighedens unge havde i gamle dage et stærk bånd til Karmelkirken i Aalborg, og de gråhårede ’unge-i-sindet’ besøger stadig hinanden til fællesgudstjeneste.

Det er nemt at fornemme menighedens begejstring for leg, da gæsteprædikanten denne aften kaster et rollespil ud til dem her ved kirkeårets ellers teksttunge slutning. For når mange selv har været spejdere i kirken og fortsat er aktive i menighedsweekender, sommerhøjskole, seniortræf og kor, så kan otte Toms Guldbarrer, en 35-kilo sæk foder og en hjemmelavet sækkevogn snildt omdannes til mild latter, betroede talenter og liv, der investeres i fællesskabet.

Menighedens musikalske talenter på klaver, guitar og trommer formår alligevel at løfte stemningen med støtte fra en flerstemmig klang fra kirkesalen.

Hvilken klang?

Som i så mange andre baptistmenigheder kan valg af salmer og sange være en udfordring nu, hvor der ikke længere er en fast organist. Menighedens musikalske talenter på klaver, guitar og trommer formår alligevel at løfte stemningen med støtte fra en flerstemmig klang fra kirkesalen. Det er næppe kun kirkens kor, der kan synge igennem.

Nogle foretrækker dog mere konservative rammer, og andre foretrækker nyere lovsange – helst med et fokus på Gud i forhold til menighedens vi, fremfor det enkelte individ – og teamsamarbejde om gudstjenesten. Derfor har menighedens unge og forholdsvis nye præst, Christian Sofussen, bedt om støtte og et ’gudstjenesteudvalg’ til at hjælpe med at finde en balance i liturgi og sangvalg.

Det kræver mod og håb samt viljen til at reflektere og sætte ord på dét, der tidligere kom som en selvfølge.

Hvilke udfordringer?

Demografiske ændringer – de unge flytter til byerne, og børnefamilierne flytter derhen, hvor skolen ligger – sammen med en præst og en organist, der stoppede under Covid-pandemien, vil altid være en udfordring for en menighed. Det kræver mod og håb samt viljen til at reflektere og sætte ord på dét, der tidligere kom som en selvfølge. Spørgsmål som ’Hvem er vi nu?’ og ’Hvor er vi på vej hen?’ kan virke uoverskuelige. Flere udtrykker et savn af medlemmer, der ikke dukker op som tidligere. Derfor har menigheden også nedsat et VITAL-udvalg og er begyndt på den svære, men forhåbentlig også givende proces med Jan Kornholt som konsulent.

Flere udtrykker et savn af medlemmer, der ikke dukker op som tidligere.

Nye veje?

Menigheden i Vaarst har en stærk tradition for at tænke ud af boksen, men har for tiden behov for en gensidig forventningsafstemning. De fem faste grupper, der på skift står for menighedens særlige arrangementer, Kvindenetværket og Seniortræf er dog med til at holde traditionerne og fællesskabet sammen. Spændende aktiviteter og foredrag for både kvinder og mænd er velbesøgte.

Kirkekaffen trækker ud, fordi samtalen går. Her er også plads til at dele tanker om dagens tekst og livets byrder; en fortrolighed, der også findes i tre forskellige bibelgrupper og til en Taizé-inspireret bøn og andagt hver fredag aften. Menigheden er ’en kirke, der sår’, og derfor flyttede Christian Sofussen til byen og ønsker eget kontor i kirken. For det er primært ikke-kirkevante fra byen, der kommer til spejdermøderne. Håbet er at tiltrække flere fra byen til både aftenbøn og gudstjenester.

Mon ikke de finder vejen videre, som de har gjort mange gange før?

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Lyt til artiklen her:

De er ikke altid enige, men de bakker hinanden op og tager de svære samtaler, fordi de vil hinanden.

Baptistmenigheden i Lyngby afspejler den mangfoldighed, som findes i hele BaptistKirken. De er ikke altid enige, men de bakker hinanden op og tager de svære samtaler, fordi de vil hinanden. Dét er tydeligt at høre i forstaden nord for København. Aktiviteterne afspejler også de forskellige måder, de i fællesskab bærer hinanden frem og møder Gud på.

Vejen til ét legeme

De fleste har en transporttid på 20-25 minutter hen til kirken, der er fra 1967. Og på trods af familiekonstellationer med mange tværkirkelige ægteskaber og trofaste singler minder de 20-40 aktive deltagere os om menighedslivet på Jesus’ tid. Nadver og gudstjenester fejres om søndagen i forskellige formater. Gamle og nyere salmer synges til fællessangsarrangementer. De drager omsorg for hinanden og taler om Guds ord. Kirkens arkitektur, indretning og udsmykning vidner om et fællesskab i tæt forbindelse med dåbsgraven og nadverbordet i kirkesalen, og cafégudstjenester i kirkesalen er et praktisk vidnesbyrd om de første kristne.

Kunstværket er et farverigt billede på forholdet mellem Gud og skaberværket, opstandelsens frisættelse og Helligåndens vækst.

Den økumeniske arv i Lyngby er muligvis ubevidst for nyere medlemmer, men glasmosaikken af Karl Heilesen (1967) er en daglig påmindelse om Guds mangfoldige rige og ét Kristus-legeme som vejen dertil. Et skib eller prisme? En dråbe vand, et korn eller – ifølge kunstneren selv – et løg? Kunstværket er et farverigt billede på forholdet mellem Gud og skaberværket, opstandelsens frisættelse og Helligåndens vækst. Et ældre medlem siger: ”Vi er gået fra måske at være servicekirke uden store ambitioner til nu at være en menighed med ny optimisme”. Heilesens ’åndelige testamente’ præger vist stadig menighedens selvopfattelse og åndelige refleksion.

Vejen sammen

Bevidstheden om Lyngby Baptistmenighed som et aktivt lem på ét nationalt og globalt legeme bidrager til menighedens levende og mangfoldige fundament. Et vedholdende menighedsråd har også gødet grobunden for ny vækst igennem nogle turbulente år uden præst og med fraflytning og frafald. Takket være en blanding af tysk præcision og dansk innovation lykkedes det menigheden at fastholde håbet og trodse kritikken af ansættelsen af den meget omdiskuterede præst, Rune Funch, i 2019. Kritikken er ikke helt glemt, men Lyngby bygger aktivt videre på traditionen – inklusive orgelmusik – når det giver en åndelig dybde. De vælger dog også bevidst plads til fornyelse.

Et vedholdende menighedsråd har gødet grobunden for ny vækst igennem nogle turbulente år uden præst og med fraflytning og frafald.

Der er stor respekt for nye tiltag, fordi de enkelte medlemmer erkender, at rummelighed og accept er vigtig for menneskets vej med Kristus. Præsten blev ansat med innovation for øje, og Rune Funch bidrager stærkt til en ny dynamik, især i form af musik og en Taizé-inspireret spiritualitet.

Se og hør Rune Funch fortælle om den fælles vandring på troens vej.

Et rådsmedlem siger klogt: ”Ja, Rune er dygtig og har gjort meget for at skabe nye rammer, som tiltrækker nye til kirken, men det er aldrig præsten alene, der bærer ansvaret og æren for fællesskabets sammenhold. Der er flere engagerede personer i menigheden, og vi vil dette fællesskab.” De vil hinanden.

Vejen frem

Menigheden vælger bevidst alternative former for gudstjenester til at dække forskellige behov – de er ”en kirke – åben for alle”.[1] Kirken begynder at opleve, at nye ikke-kirkevante kommer regelmæssigt i forbindelse med koret og Taizé-aftener. Samtidig oplever de nærvær og fordybelse til ’Sammensgudstjenester’ og menighedsweekender på tværs af generationer. K-klassen møder andre teenagere i samarbejdet med flere baptistkirker på Sjælland. Og selv en lille bitte spejderkreds på fem medlemmer giver håb og mod. Den indbyrdes kærlighed blev særlig tydelig, da selv de udsatte mødte op om søndagen under COVID-restriktionerne til en halv time uden fællessang – ingen ville hjem igen.

[1] https://www.lyngbybaptistkirke.dk/

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Baptistkirken Bornholm har igennem en årrække været kendt for at være en menighed med et stærkt åndeligt bagland, og mange baptistpræster i hele landet har deres rødder her.

175 år

Mange baptister i Danmark har formentligt besøgt øens bakker, dale, kirker og klippeborg, hvis ikke de også har fejret gudstjeneste i den historiske gamle baptistkirke i Rønne fra 1888 eller deltaget i Holsteroddelejre. Øens strategiske beliggenhed og særprægede geografi og natur har formentlig formet det historiske krydsfelt for øens militære og religiøse liv. Den 13. maj kan baptistmenigheden fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden. For på denne klippeø har Gud bygget sin menighed.

…menigheden kan snart fejre 175-års jubilæum i tillid til Guds fremtidige planer for kirken og menigheden.

Som så mange andre baptistmenigheder i Danmark har menigheden tabt en eller flere generationer. Samtidig oplever de udfordringer i spørgsmål om renovering af kirkebygningen og lejren Holsterodde. Endelig har medlemmerne forskellige ønsker til, hvordan ’Det Hellige’ skal fejres. Men ønsket og formålet er det samme: At give troen videre til den næste generation med den samme begejstring, som man selv har oplevet; ligesom Jesus ønskede at bygge sin menighed på troens klippe.

Krise eller kald?

Julefrokost med pakkespil.

Det er et udbredt dilemma at skulle vælge mellem en traditionel gudstjeneste med salmer eller en mere uformel gudstjeneste med lovsange. Valget står oftest mellem ønsket om at skabe tryghed og kendte rammer om det hellige for den ældre generation, som har været med til at sikre menighedens økonomi og bygninger, eller at flytte fokus og tale om det hellige i et sprog, som de unge kender og bliver draget af.

Flere medlemmer beretter om en menighed i krise igennem længere tid. Dog siger de næsten enstemmigt, at de er meget begejstrede for den udvikling, som også er sket i samme periode. De føler, at de mange burmesere, som kom for næsten tyve år siden, gav menigheden en meget vigtig opgave at stå sammen om. De er enormt glade for deres præst, Lone Møller-Hansen, og de mange tiltag, hun og menighedsrådet har taget initiativ til for at skabe sammenhængskraft i menigheden. Især Vital-forløbet og det populære tværkirkelige projekt ‘Max’ for børn og unge er der stor begejstring for.

Til den årlige tværkirkelige Max-dag er hele byen inviteret. 1000 børn deltager. Baptistkirken er bygget om til legeland for de mindste.

Integrationen lykkedes

VITAL-forløbet har været til glæde for de danske medlemmer såvel som dem med burmesiske rødder. Der er afsat dobbelt så lang tid til forløbet, fordi det meget spændende materiale og program skal oversættes for at sikre en ligeværdig platform for de burmesiske familier. De udgør nemlig en afgørende del af kirkens ressourcer, børneflok og økonomiske bidrag, da tiende i form af pengegaver og frivillighed er en vigtig del af deres trospraksis.

Menighedens tillid til fremtiden har dog ikke været uden tårer og sved eller tvivl.

Kirkens proces henimod at styrke den indbyrdes kærlighed og den klippe, som skal bære den næste generations baptister på øen, er dybt afhængig af idéer, der bygger bro mellem kulturer og generationer. Ud over præsten, Lone Møller-Hansen, er der ansat en deltids præstemedhjælper, Sambuh LangLe, og et andet burmesisk medlem har overtaget børnekirken. Menighedsrådet afspejler menighedens diversitet, og flere kan se, at ”VITAL gøder jorden”, og de tror, at ”det virker, fordi man kan se folks villighed tydeligere”.

Fremtiden?

Ingen ved helt, hvorfor en hel generation mangler, kun at de er savnet. Ingen ved helt, hvor pengene og ressourcerne skal komme fra til renovering af kirken, men talen om at sælge Holsteroddelejren har fået flere til at melde sig på banen for at genfinde den åndelige gejst. Ingen ved helt, hvornår kommunikationen gik i kludder, kun at de alle er blevet bevidste om, at genetablering af den indbyrdes kærlighed skal prioriteres. Også på denne klippeø har Gud bygget sin menighed. Mon ikke Gud også kan klare renoveringsplanerne?

Relateret

• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Siden 2007 har Brande Baptistkirke været uden en fuldtidspræst, men det forhindrer dem ikke i at holde kirken og aktiviteterne kørende. De har aldrig haft problemer med at finde prædikanter til de forskellige gudstjenester (børne-, stille- og søndagsgudstjenester) med hjælp fra interne ildsjæle og en vifte af forskellige frikirkelige præster fra nær og fjern. Og selv om nogle af og til savner en rød tråd i prædikerne, så er de fleste glade for variationen.

Den unikke bygning rummer også børnekirke og -lejre, seniorgruppen med foredrag og bibeltimer, tre store årlige fester og en sommerudflugt samt alt det praktiske. Dét fylder ikke for lidt. Køkkenet er i gang til kirkekaffe og fællesspisninger, musikken og teknikken til gudstjenester, der skal lægges på menighedens hjemmeside, samt lydanlæg, diasshow og hjemmesiden skal passes. Så er der også gudstjenester, der skal planlægges og gennemføres, og omsorg, der skal drages!

Mange meldte sig og overtog de forskellige opgaver uden, at menighedsrådet var nødt til at udpege nogen eller oprette bestemte udvalg. Det, man brændte for, var det, man meldte sig til og fik koordineret og planlagt, og endda uden en oplevelse af at stå alene om en bestemt opgave. Og sådan er det også i dag.

Vitalitets-processen

Denne proces har muligvis set kaotisk ud til tider, især hvis man er vant til, at præsten og menighedsrådet helst skulle tage sig af den slags. For menigheden er en af de ældste, fra 1863, med en lang og stolt tradition for et stabilt antal medlemmer på ca. 100, trods udvandring til USA og oprettelse af nye menigheder i nærheden.

Af forskellige smertefulde årsager stod menigheden, som nu har 70 medlemmer, for et par år siden pludselig også uden menighedsråd nærmest fra den ene dag til den anden. Man valgte at bruge tre søndage på at kigge hinanden i øjnene og få talt sammen, mens nogle af de hidtil vigtigste kulturbærere manglede. Ingen vidste, hvad det ville føre til. En nedlukning eller noget andet?

Det eneste, de vidste, var, at de ville hinanden og at de elsker hinanden.

Det eneste, de vidste, var, at de ville hinanden og at de elsker hinanden. De besluttede at indgå et samarbejde med Jan Kornholt om et Vital-forløb. Ordet ”vital” betyder livskraft og livsnødvendigt, og det er et kursus-redskab til at finde kernen i menighedens udvikling.[1]

Need to have

Nogle meldte sig til menighedsrådet, mens andre måtte skubbes og trækkes. Tanken var at give det en skalle midlertidigt. Oplevelsen var præget af, at Helligånden fik lov til at erstatte alt det praktiske for en stund, hvor menigheden fik talt frimodigt, åbent og kærligt om deres ønsker og drømme. Samtidigt fik de lagt fokus på need to have (nødvendigt at have) frem for nice to have (dejligt at have), netop for at passe på hinanden.

Vi skal leve i den enkeltes inspiration fra den levende Gud og under Guds ledelse.

Man overvejede individuelle styrker og skånehensyn, og alle blev inddraget i, hvad man ønskede at forsætte med og hvad man ønskede at lægge fra sig. Jørgen Johansen, den nuværende menighedsrådsformand, siger: ”Der er styr på det ud fra den aktuelt realistiske situation, fordi folk tog ansvar, men vi skal ikke dø i menighedsforpligtende drift. Vi skal leve i den enkeltes inspiration fra den levende Gud og under Guds ledelse”.

Brande har en smart måde at inddrage alle menighedens medlemmer – også dem, der bor langt væk. Alle er delt op i fire forskellige grupper, hvor opgaven for de fire centrale begivenheder: adventsfest, julefest, takkefest og sommerudflugt går på skift. Så har alle haft mulighed for at være med til at stå for alle fire begivenheder i løbet af fire år. Flammen går videre endnu.

[1] Se ”Hvad er vitalt?”, https://baptist.dk/hvad-er-vitalt/?

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Kendetegnet på baptistmenigheden i Ringsted er et åbent og trygt fællesskab, hvor Helligånden og Kristus viser vejen frem. Ringsted Frikirke hviler nemlig i deres karismatiske grundlag og den femfoldige tjeneste, som de ser mange eksempler på i Bibelen, og som de tillidsfuldt jævnligt deler med hinanden.

Flere omdannelser

Forbøn, vidnesbyrd og profetiske ord har spillet en meget stor rolle fra menighedens etablering som husmenighed i 1999 med rødder i Midtsjællands Baptistkirke. I 2004 kunne menigheden officielt kalde sig Baptistkirken i Ringsted – med eget motorcykelværksted og tilhørende villa. Det blev ombygget af frivillige ildsjæle. Værkstedet blev til kirkesal, og villaen blev til to lejligheder, hvor medlemmer, som også varetager viceværtrollen, lejer sig ind med glæde.

Folk kan mærke Guds kærlighed, når de træder ind i kirken.

Som så mange andre baptistmenigheder oplevede de også nogle bump på vejen. De erfarer dog, at ”de er kendt for kærlighed til andre mennesker”, og at ”folk kan mærke Guds kærlighed, når de træder ind i kirken”. Præsten, Kenneth Abildskov, fortæller mange eksempler på, at både enkeltpersoner og menigheden oplever, at kærligheden og tilliden baner vej for mange nye forbindelser, og at profetiske udsagn giver et stort håb til fremtiden.

Den lille, men trofaste menighed deler frit nådegaverne for at fremme åbenhed, tryghed og Helligåndens medvirken til at holde dem fast i at gå ’Sammen på Vejen’.[1] De drømmer om, at kirken kan have aktiviteter alle ugens syv dage, hvor bibellæsning, forbøn og samtaler kan nå endnu flere mennesker.

Åbenhed, tryghed og Helligåndens medvirken til at holde dem fast i at gå ’Sammen på Vejen’.

Kirkens liv

Lige nu er der liv i huset fem ud af syv dage i form af fællesspisninger, Familienetværk med Blåkors, Q-net med Røde Kors, interne kurser, foredrag og dialoggrupper som ’Trosliv’, ’Bøn og Bibel’ og med ALPHA-kursus og bibelstudier på vej. ”Det er en lille kirke med et stort hjerte med fællesskab og mange aktiviteter”, siger kassereren, Kirsten Bregendahl. Et lille lovssangsband leder både nyere lovsange og ældre salmer under de almindelige gudstjenester, mens kirkens mange samarbejdspartnere også inspirerer til aktiviteter, hvor man kan ’lege med Gud’ – fx bevægelses-gudstjenester med poster og ’Børn og Tro’-arrangementer. Alt dette lykkes, fordi menigheden bakker meget op.

Kirkelig dialekt

Kenneth Abildskov fortæller begejstret om, at der flere gange ’blev talt over kirken’ om en kommende vækst, men jeg havde brug for en oversættelse af denne karismatiske kirke-dialekt. Det betyder, at flere har modtaget et profetisk billede eller ord under forbøn for menigheden, som de derefter delte med menigheden.

Det er en lille kirke med et stort hjerte med fællesskab og mange aktiviteter.

Til denne kirkelige dialekt hører også anvendelsen af forbøn og kundskabsord, når personer skal indsættes i ledelsen. Kenneth fortæller, at ’der blev talt ind i mig’, da han og hans kone, som er lovssangsleder, fik et ord fra Helligånden om, hvor og hvordan Gud ønskede, de skulle tjene. Menigheden har en meget åben holdning til indsættelse af ledelse og teamledere. Det afgørende er her, hvem de oplever, der ’er blevet kaldet til det’. Denne proces foregår i overensstemmelse med vedtægterne, der tager afsæt i skabelonen fra BaptistKirken, og hvor valgreglerne er med som rettesnor. Men de har endnu ikke været nødvendige at håndhæve, fordi alle referater og regnskab er åbne.

Jeg er blevet lidt klogere i dag på, hvor brogede og forskellige danske baptistmenigheder er – samtidig med, at vi kan og vil stå sammen under BaptistKirken, netop fordi menigheden er den øverste magt. Set i lyset af udbredelsen af de store karismatiske vækkelsesbevægelser over hele kloden er det ikke underligt, at den eksplosive vækst af en tilpasningsduelig bevægelse med en atypisk ledelsesstruktur også er nået til baptisterne på Sjælland.[2]

[1] Se https://ringstedfrikirke.dk/

[2] ”Da ildtungerne ramte jorden”. Kristeligt Dagblad. 16-08-12. https://www.kristeligt-dagblad.dk/id%C3%A9-tanke/da-ildtungerne-ramte-jorden

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Den forholdsvis enkle røde murstensbygning fra slutningen af 1800-tallet falder harmonisk ind med de andre bygninger. Jeg træder forsinket ind midt under lovsangen. Nogle synger med hænderne i vejret, og andre sidder med foldede hænder. Jeg smiler nervøst til nordjyderne.

Kirkesalen er delt i to etager, og menigheden fylder mere eller mindre hele den nederste sal. Solide træstolper malet traditionelt i mørkerødt og grønt bærer anden sal og det store træloft. Bagerst hvisker pibeorgelet, som stadig er i brug, om en anden tid, mens lovsangsbandet spiller nyere rytmiske toner. Flere burmesiske unge styrer lyden, mens et spædbarn klukker.

Vi vil være sammen!

Under Corona har nye ansigter sluttet sig til, men antallet af kirkegængere faldt fra 50-70 til omkring 30-40 personer. Derfor har omsorgsudvalgt haft travlt med at opmuntre dem, der må holde sig hjemme. Nu er de ved at være oppe på 50 igen.

Det store dåbsbassin bag nadverbordet er den vigtigste kulturbro.

Enkelte burmesiske børnefamilier er til at få øje på denne formiddag, for de er nemlig meget aktive i de faste kirkeaktiviteter. Og når burmeserne mødes i kirken til gudstjeneste i Myanmar Christian Fellowship Nordjylland, nærmer de sig 70-80 personer. Omkring to-tredjedel af dem er også medlem af kirken. Begge sider ønsker flere fælles brobygger-aktiviteter for de voksne.

Det store dåbsbassin bag nadverbordet er den vigtigste kulturbro. Og lige hen over dåbsgraven skinner lyset igennem en farverig glasmosaikrude af et splintret kors. Men som så mange andre dåbsbassin i landet, bliver dette ikke brugt så ofte som før. Korset virker bekendt, for det bruges som logo på mange af baptistkirkernes hjemmesider og nyhedsbreve.[1]

Under ombygning

Træværket er tungt, men smukt, og de tilsvarende kirkebænke, som står opmagasineret, er skiftet ud med stole på grund af Corona. De er dog til debat. For bænkene skaber en historisk og æstetisk helhed og giver fornemmelsen af, at Corona ikke får lov til at ændre alt. Men mange gråguld-medlemmer kan også lide stolenes komfort, som desuden giver nye muligheder, når de er mange til gudstjeneste. Indtil videre venter bænkene tålmodigt. Det gør børnene også, for de venter på at indtage et snarligt totalrenoveret rum i kælderen.

Præsten, Torben Andersen, som også er generalsekretær for Baptistkirken i Danmark, indtager talerstolen. Skærmen viser økumeniske citater og billeder, som understøtter dagens tema: Levende Tro. For den ydmyge menighed søger en ny fuldtidspræst i samarbejde med den travle Torben, én som netop kan skabe kontinuitet og danne en rød tråd til kirkens fremtid.

Skærmen viser økumeniske citater og billeder, som understøtter dagens tema: Levende Tro.

Stadig som før

Kirkefrokosten er klar, og her får jeg øje på mange, jeg kender fra Sommerstævnet, lederkonferencer og andre baptistarrangementer. Jeg taler med Christina Dalgaard Andersen, formand for ungdomsgruppen MAC (Mad About Christ), hvor de kan hygge i et kristent fællesskab. Gunde Højris, kirkens kasserer og omsorgsblæksprutte, sætter sig smilende og sikrer sig, at jeg får mad og kaffe nok. Flere hilser og fortæller om nye tiltag og idéer i svøb, blandt andet menighedsrådsformand, Elisabeth Andersen, som er en dansk gift amerikaner med øje for børnearbejde, integration og lokalsamfundets muligheder.

Jeg mærker en glæde og taknemmelighed over at få lov til at komme i kontakt med en bred vifte af den enkle og solide flok, som jeg kender bedre, end jeg vidste.

[1] Glasmosaikruden af Karl Heilesen, se http://www.hjoerringbaptistkirke.dk

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Tølløse baptistkirke har mange ressourcer. Rammerne for menighed, efterskole og friskole har ændret sig i takt med samfundet, men der er stadig fokus på vidensdeling. Demografien blandt deltagerne afspejler en stor rummelighed. Mange på Midtsjælland genkender stationsbyens stærke baptistiske ånd.

Alle kan opleve selv de mindste forandringer som svære, så det er forståeligt, at store forandringer kan blive meget smertefulde. Menighedens præst Christian Bylund mener, at Tølløse Baptistmenighed er stærk nok til at klare mosten – sammen og med et øje for åben dialog, en stærk forankring i viden og traditioner samt en nysgerrighed på nye udtryksformer. Men hvem er de nu? Hvad kan de?

At skabe glæde med sang

Taler man med korlederen, Trine Skårhøj, er menighedens fællesskab en blanding af gudstjenester om søndagen, Familie-fredag med fællesspisning og andagt for børnefamilier, K-klasse for de unge, spejdere og kor. Hun oplever en stor omsorg og sammenhold samt en naturlig respekt for de forskellige gruppers behov. En af de begivenheder, der binder dem sammen, er gospelgudstjenesterne ’Gud, gospel og gulerodskage’.

Det utraditionelle gospelkor består af 25-30 medlemmer, hvoraf to er medlemmer af menigheden. De glade korsangere øver hver tirsdag i kirkens lokaler, hvor den samme menigheds-kaffemutter sørger for noget varmt at drikke i pausen. Faktisk oplever Trine et rigtig stort socialt engagement og omsorg blandt korets deltagere, især i kaffepauserne. Selv under Corona-nedlukningen mødtes de virtuelt for at holde fast, mest i hinanden og lidt i sangen.

Vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik.

Menigheden er god til at støtte op om koret, hvad enten de synger til gudstjeneste to til fire gange om året, til julekoncert på et bosted for udviklingshæmmede eller i en folkekirke på Midtsjælland en til to gange om året: ”Vi oplever, at vi er med til at sprede glæde på grund af den glade musik”, siger hun, ”og at se folks reaktion betyder meget for os”. Til alle koncerter synger de altid velsignelsen til sidst, og det har en særlig betydning for korets medlemmer, og de får megen ros derfor.

Et år uden præst efterfulgt af pandemi

Kirken har også en stærk seniorkreds, en dedikeret mellemgeneration og en god flok børnefamilier. Så selv om Tølløse baptistmenighed oplevede at stå uden præst i et års tid, før Christian Bylund kunne træde til, har de mange kirkelige opgaver kunnet dækkes af ”de mange frivillige med mange forskellige ressourcer”. De sidder inde med et ”absurd højt teologisk niveau blandt høj såvel som lav”, siger den 32-årige nordjyde.

Menighedens stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog har hurtigt skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Christian Bylund indrømmer nervøsiteten ved at stå i skyggen af mange baptistiske giganter, men siger, at menigheden har taget utrolig godt imod ham og familien, og at deres stærke tradition for vidensdeling, teologisk sparring og dialog hurtigt har skabt plads til hans idéer og nye perspektiver.

Store og små

”Vi er rigtig gode til at inspirere hinanden, undre og forundre os i fællesskab”, forklarer Christian og tilføjer: ”Da vi for nylig skulle diskutere dåb og medlemskab, deltog mange og kom med reflekterede overvejelser”. Præstefamilien oplever især, at Familie-fredage og spejderne har været med til at hjælpe, så de er faldet godt til, og alle er kommet til at kende hinanden.

Der er desuden et højt aktivitetsniveau blandt seniorerne med OnsdagsCafé med foredrag og spisning, papirværksted, og kurser i edb, prædiken og slægtsforskning med mere. Den store seniorbase bakker desuden de andre grupper godt op, og derfor kender man hinanden på tværs af generationerne. De mange kvalificerede foredrag trækker også mange lokale og folk fra andre menigheder til. Det er med til at styrke samarbejdskulturen indbyrdes.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere