Jeg er begyndt at reflektere over, hvad der sker med en kirke, der taler den sekulære verdens ledersprog helt perfekt – fuldstændigt uden mislyde.

Ord skaber mening. Sprog former kultur. Også i kirken. Når vi tager omverdenens ledersprog ind, kommer vi let til at forstå kirken som en organisation ligesom andre organisationer: Vi skal have mission, vision og handlingsplaner på plads, så der kan ledes, styres, udvikles og optimeres.

Jesus talte ikke et perfekt ledersprog. Han omtalte heller ikke sig selv som leder. Han talte om, at “Den, der vil være stor, skal være de andres tjener, og den, der vil være leder, skal være slave for de andre.”1

Kirken skal selvfølgelig ledes med ansvar og struktur af mennesker, der tager initiativ. Jeg er bange for, at kirken med en ukritisk overtagelse af et sekulært leder-sprog, også risikerer at overtage samtidens idealer for ledelse. Idealer som alt for sjældent er i overensstemmelse med det, Jesus lærte os om at tjene hinanden.

Har kirken brug for bedre ledere – eller for mere trofaste tjenere?

1 Fra Matthæusevangeliet, kapitel 20, vers 25-28 i Den Nye Aftale.

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans

Find flere

Lyt til artiklen:

I Genstart2025-forløbet er der nu afholdt to lederdage: I Tølløse den 25. januar og i Rebild den 1. februar med i alt over 150 deltagere. I slutningen af november fik alle menigheder tilsendt oplæg med spørgsmål. Ved lederdagene var tiden kommet til, at menighederne kunne dele opfattelser med hinanden. Ofte debatterer vi i plenum, og giver mest plads til de ”tale-vante”. Ved lederdagene var der fokus på, at alle fik taletid i et trygt forum.

Generalsekretær Bodil Højbak Møller indleder dagen (Foto: Henrik Andersen)

Baptistiske kendetegn

Begge lederdage blev indledt med et oplæg om ”Baptistiske kendetegn” udarbejdet af generalsekretær Bodil Højbak Møller og Ole Lundegaard, præst i Herlev og medlem af BaptistKirkens Teologisk Forum.

De ”Baptistiske kendetegn” tog blandt andet udgangspunkt i hæftet ”Noget godt i ryggen” fra Føltveds Forlag (2000). Vi kom vidt omkring: Fra de oplagte kendetegn, som alle er enige om:

• ”Vi er en del af den universelle, kristne kirke, der bekender troen på den treenige Gud som Fader, Søn og Helligånd”
• ”Vi peger på nødvendigheden af personlig tro på Jesus Kristus og efterfølgelse af ham”
• ”Vi praktiserer troendes dåb til tjeneste ud fra menighedens fællesskab”

– til de kendetegn, der af flere opfattes som kontroversielle:

• ”Vi ønsker partnerskab med andre kirker, overalt hvor det er muligt”
• ”Det er vigtigt for os, at samvittighedsfriheden bevares, hvorfor vi også accepterer de forskelle, der er inden for vores egne rækker

For hvem sætter grænserne for, hvad der er muligt? Og hvornår er forskellene mellem os så store, at samvittigheden ikke rækker til at nå hinanden?

Oplægget gav rigeligt at tænke over til de efterfølgende samtaler.

Medlem af BaptistKirkens ledelse, Pia Duebjerg, Lyngby, forklarer om Lectio Divina (Foto: Henrik Andersen)

Lectio Divina

Med udgangspunkt i Johannesevangeliet, kapitel 17, vers 20 – 23 gennemførte deltagerne i grupper en såkaldt ”åndelig læsning af Bibelen” – Lectio Divina. I et flow med læsning, stilhed, bøn og ’samdeling’ var der først fokus på ordets bogstavelige betydning, dernæst på hvad ordet betyder for mig og sidst på ordets moralske betydning. Forløbet blev afsluttet med fælles Fadervor.

Spørgsmålene

– der var til diskussion på lederdagene, blev udsendt til menighederne ultimo november 2024. Overskrifterne var forpligtelse, præster, inklusion og bibelautoritet og bibeltolkning. Du kan finde omtale i BaptistKirkens menighedsforsendelse den 21. november – lige her.
Du kan også hente pdf-filen med spørgsmål direkte – lige her.

Lyttegrupper

Efter frokost kom den store udfordring: Lyttegrupper!

Grupperne var sammensat ud fra deltagernes ønsker til, hvilke spørgsmål, de ønskede at tale om. I lyttegruppen fik hver deltager lov til at tale i syv minutter: Alle andre måtte lytte i tavshed! Dernæst fik hver deltager lov til at reflektere over de andres udsagn i syv minutter, mens alle andre måtte lytte i tavshed! Endelig var der afsat 30 minutter til samtale om spørgsmålene.

Der arbejdes i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Principperne for lyttegrupperne var lige så enkle, som de var udfordrende:

• Lyt til andres synspunkter
• Opmuntre andre til at tale
• Respekter og vær opmærksom på din taletid
• Vær søgende og nysgerrig på de andres tanker
• Aldrig konfrontatorisk, men altid nysgerrig
• Hold fortroligheden

I Rebild var deltagerne glade for formen

Flere af deltagerne var glade for både Lectio Divina og lyttegrupper.

Aksel Mølbæk fra Aarhus:
”Jeg synes, det er meget positivt – og effektivt. På den gode måde tvinger det alle til at deltage i debatten og dialogen. Jeg synes, det er en god måde at gøre det på.”

Arbejde i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Lone Johansen Bundgaard, Østhimmerland, og Mette Worm, Hjørring, blev ”fanget”,  mens de balancerede med eftermiddagskaffen. De var begge positive overfor debatformen. Lone sagde:
”Spændende form. Vi kommer lidt mere i dybden og alle får taleret og taletid. Vi havde en rigtig god gruppe – det sværeste var at skulle svare på, hvad der var det sværeste! Vi syntes ikke, det var svært! Jeg tænkte på forhånd, at to timer var lige rigeligt, men tiden gik hurtigt.”
Mette supplerede:
”Det var virkelig en spændende model for dialog. Både fordi den giver den enkelte mulighed for at tale, men også fordi den giver tid til at lytte. Det er faktisk en utrolig spændende metode eller model, som man kan bruge i mange andre sammenhænge til at skabe den åbne dialog, der giver plads til hinanden.”

BaptistKirkens næstformand Christian Bylund styrer plenum (Foto: Henrik Andersen)

Plenum og opfølgning ved lederdagen i Rebild

Som sidste punkt på dagen fik hver lyttegruppe mulighed for at give en meget kort tilbagemelding på samtalerne. Alle var klar og kun en enkelt gang ’bippede’ Christian Bylunds telefon som tegn på, at taletiden var overskredet.

Vi vil fællesskabet – men krav?

Der var bred enighed om, at menighederne ønsker at prioritere fællesskabet. Men der var uenighed om, hvorvidt man kan (eller skal) stille krav til hinanden om deltagelse i fællesarrangementer og om at bidrage økonomisk til fællesskabet. Flere pegede på, at engagement og betalingsvillighed vokser frem af følelsen af fællesskab. Et par grupper pegede også på, at krav om deltagelse passer dårligt ind i vores frivillighedskultur. Mange i forsamlingen nikkede bifaldende til et enkelt citat om økonomisk forpligtelse: “Der hvor vi har vores hjerter, der skal vores skat også være.”

Og hvad med præsterne?

Meningerne var ligeledes delte, når det kom til, om der skal stilles krav til præsterne om deltagelse i konventer og stævner. Der blev henvist til menighedernes suverænitet. Flere grupper nævnte vigtigheden af, at nye præster får en grundlæggende indføring i dansk baptisme. I de senere år er langt de fleste præster rekrutteret fra andre (fri)kirkelige sammenhænge. En enkelte gruppe pegede på den oplagte årsag til dette: At vi ikke er i stand til at få de unge i baptistkirkerne til at se præstegerningen som en mulighed. Der var også enighed om, at en form for national anerkendelse (men ikke godkendelse) af præster kunne være en god idé.

Fællesskab i Rebild (Foto: Henrik Andersen)

BaptistKirken består af suveræne menigheder

Der var heller ikke tvivl om, at BaptistKirken i fremtiden skal bestå af suveræne menigheder. Men flere grupper var tvivlende over for, om det er muligt, når der tilsyneladende er store forskelle i menighedernes syn på inklusion og bibeltolkning. Ved formiddagens gennemgang af baptistiske kendetegn blev det sagt, at:
”Det er vigtigt for os, at samvittighedsfriheden bevares, hvorfor vi også accepterer de forskelle, der er inden for egne rækker.” Det fik Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken, til at spørge: ”Er der så ingen grænser for, hvad man skal acceptere i fællesskabet?”

Forskelle i bibelsyn og -tolkning

Flere grupper diskuterede bibelsyn, bibelautoritet og bibeltolkning. Lige så stor enighed der er om biblens betydning for baptister, lige så stor uenighed er der om fortolkning af ordet. Der syntes dog at være enighed om, at frihed til fortolkning i et fællesskab altid har konsekvenser. En enkelt gruppe foreslog, at vi begynder at definere os som et ’uenighedsfællesskab’.

Koncentreret indsats i lyttegruppen (Foto: Henrik Andersen)

Store forskelle i holdning til inklusion

Grupperne, der diskuterede inklusion i forhold til vielse af homoseksuelle og LGBT-personer på ledende poster, rapporterede også om store forskelle i holdningerne. En gruppe mente, at det var vigtigt at fokusere på nådegaver og evner fremfor personers seksualitet. En anden gruppe var delt i spørgsmålet om LGBT-personer på ledende poster. Andre igen mente, at det var et svært emne at tale om, og at kirkesamfundet ”har svært ved at stå med samme rygmærke”, når holdningerne bliver for forskellige. Flere grupper fremhævede, at de var enige om, at kirken skal have plads til alle – uanset hvem de er.

Fortsættelse følger på Synoden i Sæsing

Ved afslutningen på dagen i Rebild  fortalte generalsekretær Bodil Højbak Møller, at ledelsen nu vil arbejde videre med lederdagenes samtaler og menighedernes tilbagemeldinger. Det vil resultere i et oplæg til fælles værdier, der skal diskuteres på Synoden i Sæsing i pinsen 2025.

Ledelsen er klar over, at mange oplever, at ikke alle spørgsmål og udfordringer i BaptistKirken er blevet berørt på lederdagene. Derfor blev deltagerne opfordret til at skrive til ledelsen om alt, hvad de og menighederne har på hjerte.

Efter lederdagen i Rebild skrev BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard, blandt andet i en refleksion:
’Så mødtes menighedslederne i vest til lederdag. Igen med en tydelig fornemmelse af Helligåndens tilstedeværelse. Vi er ikke enige, men efter god baptistisk tradition taler vi sammen og lytter til hinanden.’

Tips til mere info

Du finder meget mere info om Genstart2025 på oversigtssiden om processen.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen:

Ved udkanten af Holstebro, gemt for enden af en midtjysk villavej, finder man en minimalistisk hvid

baptistkirke og et enkelt ophøjet kors fra 1977. Menigheden har næsten lige så mange medlemmer nu, som da den blev selvstændig i 1982. Omkring 40 medlemmer udgør den lille flok fra et bredt geografisk område vest for Viborg og nord for Brande, men antallet af aktive deltagere til søndagsgudstjenester er kun omkring 15 til 20 i gennemsnit, og de savner børnefamilier.

Løfter i flok

Menigheden formår alligevel at planlægge og gennemføre det meste i fællesskab og endda uden en fastansat præst siden 1998. Selv forkvinde Hanna Ringgaard mener, at de alle deler autoriteten ligeværdigt. Flere beretter nemlig om den store tillid, de har til hinanden, en oprigtig nysgerrighed på hinandens tro og liv og et fælles ønske om at løfte i flok.

Har man lyst til gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.

Kirkens vedligehold, indretning og udearealer er altid blevet stolt klaret i fællesskab. ”Fordelen ved at være en lille menighed som os er, at alle fra otte til firs+ kan bidrage med det, de kan og har lyst til”, siger et menighedsrådsmedlem. ”Har man lyst til at gøre noget, så finder vi en opgave, der passer til personens evner og lyst.”

Opgaver til alle

Nogle i Holstebro Baptistkirke er rigtig gode til elektronik og det digitale, for alle gudstjenester har været live streamet siden Covid-nedlukningen. Andre er bedre til at skabe overblik og fastholde kontakter med fx lokale tværkirkelige projekter under KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste) og Nørrelandskirken (folkekirken). Flere skiftes til at stå for kaffe og prædiken, mens andre taler med unge, der overvejer dåb. Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb, beretter mange.  Og de mener, at fast bibellæsning, bøn og at dele tro i ’bibellæsningsgruppen’ og ’pigegruppen’ samt ved ’samtaleaftenen’ er med til, at tilliden til Helligåndens påvirkning er blevet så stærk. Man bruger BaptistKirkens nye materiale i forbindelse med Genstart2025: ’Spor at gå’.

Helligånden er altid med til at sætte sit præg på både børnetale, lovsang og selve gudstjenestens forløb.

Det gennemgående fokus er dialog!

”Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed”, siger et meget begejstret medlem. Flere oplever også, at især opbakningen til det tværkirkelige samarbejde i Holstebro er med til at forny menighedens selvforståelse. ”Det er et stort vidnesbyrd for de andre kirker, netop fordi vi ofte stiller med flest frivillige”, forklarer et menighedsrådsmedlem.

Vi bruger megen tid på at give fra menigheden til andre, men ’Spor at gå’ er med til at opbygge os internt som menighed.

Drømmer om fremtiden

Baptisterne i Holstebro er meget stolte af deres bidrag til KirkeCare, der passer på de unge i byens natteliv, og til Café Grace, der laver aktiviteter i et socialt belastet boligområde. De oplever også megen åndelig udvikling personligt og fælles, efter fire kvinder deltog i BASIS, BaptistKirkens kursus i teologi for menighedsmedlemmer. Kurset har sat gang i en mere dynamisk samtale og nysgerrighed, hvor ’Ordet er frit’ under gudstjenesten har fået lov til at blomstre til en tillidsfuld måde at dele liv og forbøn.

Menigheden oplever, at deres trofaste bønner om at kunne fortsætte som menighed uden præst viser dem nye veje og måder at være menighed på. Enkelte medlemmer kan godt forestille sig at skulle leje mindre lokaler i byen for at frigøre menigheden fra vedligeholdelsespligter, mens andre håber på en sund vækst.

Den nye opfordring fra BaptistKirken til aktivt at tage stilling til fremtiden vækker dog også lidt bekymring for, om nogle kan finde på at forlade den gode proces, de oplever i Holstebro. Uanset, er håbet at nå ud til hinanden og andre med Guds kærlighed.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 05. jun. 2025 - Kan man slå sig på samtaler?

Find flere

Lyt til artiklen her:

Den 31. december 2024 opløses en af baptisternes ældste menigheder officielt. Midtsjællands Baptistmenighed i Nyrup har på to på hinanden følgende ordinære menighedsmøder vedtaget at opløse menigheden ved årets udgang. De glæder sig dog over, at de handlede rettidigt og ordentligt overfor hinanden, selv om ikke alle ønskede lukningen. De kan se hinanden i øjnene vel vidende, at de har samarbejdet i en god tone og haft omsorg for hinanden.

De handlede rettidigt og ordentligt overfor hinanden, selv om ikke alle ønskede lukningen.

Samlingspunkt

Som så mange andre landmenigheder, der engang samlede mange børn og unge i søndagsskole, til spejdermøde og ungdomsforening, er også Midtsjællands menighed i dag stærkt forandret på grund af den almene demografiske udvikling. Menighedsfællesskabet består nu primært af ældre og har et vigende medlemstal.

Pyramidesalen er nærmest blevet et mindesmærke over menighedens samlingskraft.

Kirkebygningens store udvidelse i 70’erne, Pyramidesalen, er nærmest blevet et mindesmærke over menighedens samlingskraft, og lokalerne er områdets mest eftertragtede samlingssted. Derfor er det ikke uden vemod, menigheden forlader de lokaler, der betød så meget for fællesskabets sammenhold. De håber på, at bygningen fortsat kan blive brugt til kristne formål, men ”den må hellere blive revet ned fremfor at stå og forfalde”, siger fjerde-generations baptist, Anni Kofoed.

Alt det praktiske

Det er tydeligt under interviewene, at medlemmerne holder enormt meget af hinanden og har en stærk baptistisk tradition. Selv om de fleste er langt over pensionsalderen, så er de heldigvis mobile nok til at køre ca. 15-20 kilometer til andre menigheder i Tølløse, Holbæk, Ringsted, Osted[1] eller en folkekirke.

Medlemmernes generelle helbred har gjort omsorgstjenesten i menigheden lettere, da kun få har haft brug for besøg, men helbredet holder ikke for evigt, og der er for få unge kræfter til at bære de knap halvtreds medlemmer selvstændigt videre.

Flere har kunnet klare at besøge de syge i en præsteløs tid, men de praktiske opgaver med bygningens vedligehold fylder mere, end de fleste bryder sig om. Menigheden samles dog fortsat til gudstjeneste om søndagen med skiftende prædikanter. Nogle få synger morgensang sammen om onsdagen, og nogle, der normalt ikke kommer i kirken, nyder fællesskabsaftener. Derudover har menigheden en lille gruppe i Kvindenetværket samt to cellegrupper.

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at alle de forskellige forsamlinger stopper til januar, da opsætning af stole og bord, madlavning og oprydning er blevet for tungt. Men de længes stadig efter Gud og efter andre, de kan dele Gud med.

Ordentlighed

Det skulle gøres ordentligt og med omsorg, og derfor blev beslutningen først taget i 2023.

Menighedens trofaste kerne fik i hast dannet et menighedsråd med fem medlemmer tilbage i 2017 efter flere turbulente år og overvejelser om at lukke allerede i 2016. Det skulle gøres ordentligt og med omsorg, og derfor blev beslutningen først taget i 2023. I den svære erkendelse og processen frem mod en nedlæggelse af Midtsjællands Baptistmenighed har netop ordentlighed været en bærende værdi. Alle var enige om at holde fokus på en god tone og koncentrere sig om nedlukningen. Endelig ønskede de at holde en takkefest for menigheden, der gennem generationer har været et fast samlingssted og dannet udgangspunkt for andre sjællandske menigheder.

Det stærke sammenhold og den fælles forståelse for den svære situation betyder rigtig meget for dem, der har været en aktiv del af processen. De håber, at alle bliver velsignet i deres fremtidige menigheder og åndelige fællesskaber, og at menighedens penge kan blive til velsignelse for BaptistKirkens projekter og forvaltning. Der er også et underliggende håb om, at eventuelle gamle sår læges, når frøet lægges i Nyrups muld.

[1] Evangelisk Frikirke Danmark

Se video fra besøg i Midtsjællands menighed i 2014, hvor Aage og Margith Sprotte fortæller.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 08. nov. 2025 - ”Vi har kæmpet, men kræfterne rækker ikke længere”
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere

I Østervrå Frikirke har vi MAD&MENING”, hvor vi hver torsdag deler liv og mad sammen. Klokken 18 spiser vi, og ellers er der frit slag for, hvad du vil. Ja, altså efter ”5 minutter om Jesus”. Her deler seks forskellige mennesker, hvad de har fået ud af en bibeltekst. Og der er stille blandt de 20-30 mennesker, der er mødt op. Der lyttes og der bedes med på Fadervor. Sådan har det været i 4-5 år nu, og der kommer flest, som ikke er medlem af menigheden.

Lykkes vi? Er det bare en fritidsbeskæftigelse for dem, der laver mad og vasker op, siger velkommen og sørger for, at hver enkelt bliver set?

For os er det ikke. Det er den måde, hvor vi har fundet ud af, at vi kan være menighed på: lave mad og rydde op bagefter er blevet vores måde at imødegå det, folk trænger til i dag: fællesskab i frie former. Og når folk kommer torsdag efter torsdag, må det virke. At blive set, hørt og regnet med.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Lyt til artiklen her:

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

• Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
• Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
• Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen

Find flere

Lyt til artiklen her:

Vi har mange holdninger i vores kirke – både kirkens ledelse, menighedsråd og aktive i menighedernes aktiviteter. Og så er der dem, som altid siger noget ved punkt ’Eventuelt’ på de talrige dagsordener, der regulerer vores kirkelige arbejde. Vi véd altså, at det er besværligt at gennemføre ændringer i vores menigheder på grund af ’ikke umiddelbart flytbare meninger’.

Måske vi skal gå en tur?

I Korskirken i Herlev – til det, vi kaldte ’Korskirkedagen’ – skulle vi i dagens løb gå en tur med et andet medlem. På en halv time skulle vi fortælle hinanden, hvem vi hver især var, og hvad vi kunne tænke os, der skulle ske med vores menighed.

Én fandt ud af, at ’ham det gamle snakkehoved’ med de altid korrekte meninger faktisk var rigtig rar og havde gode erfaringer og sympatiske holdninger. En anden opdagede glæden ved, at en ung mand i menigheden gerne ville gå tur med ’mig gamle kone’ – ikke bare for at få hende til at lave mad til spejderne, men også for at høre hendes mening.

Det blev en spadseretur, som skabte nye bekendtskaber. Og den ændrede manges fordomme.

Lad os lytte til hinanden

Lad os i Genstart2025 gå en tur to og to og tale sammen – uden forud fastlåste meninger om hinanden.

Jeg ønsker, at rigtig mange vil lytte til hinanden. Måske vi kommer til at forstå, hvorfor andre mener dét, de gør. Vi er nogle, der gerne vil deltage positivt i BaptistKirkens Genstart2025, også selvom andre vil sige, at vi ’helt sikkert ikke er til at ændre’.

Dybt i baptisternes DNA ligger Balthasar Hübmaiers beskrivelse af, hvordan man lader sig overbevise: ”Det skal ske ved hellig vejledning – ikke ved tvang, men venligt”.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 19. feb. 2026 - Normer
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan

Find flere

Hvor det er “os” og “vi” mere end “jeg” og “mit”. Hvor den 6-årige Ida lærer af den 90-årige Gerda, og den 85-årige Oluf lærer af den 10-årige Frederik.

Jeg drømmer om en menighed, hvor de unge vil synge med på de gamles lovsang. Og hvor de unges tilbedelse er attraktiv for de gamle. Hvor de unges iver, begejstring og stil hyldes af de gamle. Hvor de gamles visdom og erfaring efterspørges af de unge. Hvor den unge vin og de gamle vinsække både fylder og rummer hinanden.

Egil Svartdahl har skrevet en fantastisk bog om emnet. Han skriver (på norsk): “Jeg har prøvet og feilet. Metoder og strategier har kommet og gått, men jeg har prøvd å holde fast på målet: å bygge en fler-generasjonsmenighet som ikke går fra krise til krise, men lever i kontinuerlig vekst og utvikling.” (Egil Svartdahl, “Gi det videre”, 2014, Hermon Forlag AS).

Jeg deler hans drøm!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Lyt til artiklen her:

Anne Thompson

• præst i Metodistkirken
• kursusleder på Børns åndelighed og tro
• underviser og foredragsholder om børns åndelighed, tro og plads i kirken
• skriver på digogmigogvitro.dk.

Hvis vi gerne vil hjælpe børn og unge til øget trivsel, kan kirken særligt udnytte, at vi er et fællesskab på tværs af forskellige aldre, og at vi i fællesskabet kan give plads til, at børn og unge kommer til orde og får lov at gøre en forskel.

At gøre en forskel

Meget af vores liv leves opdelt i aldersgrupper. I daginstitutioner, i skolen, på arbejdspladsen, til fritidsaktiviteter – og ja, ganske ofte også i kirken. Derudover betyder måden, vi har indrettet os på som samfund, at børn og unge i høj grad skal leve op til bestemte forventninger og krav.

Det første betyder, at børn og unge ikke nødvendigvis er en del af et større fællesskab, der rækker ud over en specifik aldersgruppe eller interesse. Det andet betyder, at børn og unge ikke får en erfaring af at kunne gøre en forskel hverken for sig selv eller for andre.

Begge dele er kirken perfekt positioneret og skabt til at kunne give mennesker i alle aldre og størrelser.

Det kan vi bruge til at skabe muligheder for at udvikle relationer på tværs af generationer.

Fællesskab på tværs

Menigheden består i sin natur af mennesker i forskellige aldre. Det kan vi bruge til at skabe muligheder for at udvikle relationer på tværs af generationer, så unge voksne fx lærer teenagere at kende, eller børn møder andre voksne end deres forældre.

Vi kan arbejde med vores tankegang og arbejdsformer, så børn og unge i større grad kan blive en del af vores tjeneste-teams i menigheden. For selvom børn eller unge ikke kan bære samme ansvar som voksne, kan de sagtens hjælpe og ofte bidrage værdifuldt til arbejdet.

Børn og unge kan i større grad blive en del af vores tjeneste-teams i menigheden.

En del af noget større

Dermed kan menighedens fællesskab noget, som ingen forældre eller familie er i stand til. Her kan børn og unge blive en del af at større fællesskab bundet sammen ikke af familiebånd eller alder, men af tro, arbejdsfællesskab eller en delt interesse for lyd, mission eller noget helt tredje.

Menighedens fællesskab kan give børn og unge andre mennesker end deres forældre at spejle sig i, så de møder mennesker, der har samme måde at møde Gud på, lignende interesser eller andre øren at lytte med.

Den sunde menigheds fællesskab er udadvendt, og mange menigheder har missionsprojekter, diakoni eller andre muligheder for at hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker. Netop det at have udsyn og øve indflydelse ved at engagere sig og gøre en konkret forskel for andre er med til at skabe trivsel, selvtillid og oplevelsen af at bære et ansvar.

Vis interesse

Forslag til videre læsning:

Rachel Turner: It takes a church to raise a parent. Creating a culture where parenting for faith can flourish.  http://www.BRF.org.uk.

Linda Andernach Johannesen: En kirke uten vegger. Å formidle troen i en skiftende tid. Luther Forlag.

Egil Svartdahl: Gi det videre. En menighet for alle generasjoner? Hermon Forlag.

Hvis du vil gøre én ting – udover at opmuntre menighedsrådet til at arbejde med at prioritere børn og unge generelt – så tag dig tid til at lære et barn eller en ung at kende. Lær deres navn, begynd en samtale, vis interesse for dem. Også selvom det føles nyt og fremmed for dig.

Det første skridt, vi som menighed kan tage for at mindske børn og unges mistrivsel, er helt enkelt, at interessere for os for dem og begynde at danne venskaber med dem.

Tag dig tid til at lære et barn eller en ung at kende.

Kirken består i sin natur af mennesker i forskellige aldre, hvor alle får lov til at deltage aktivt i fællesskabet. At arbejde på at styrke børns og unges muligheder for at danne relationer i menigheden og deltage aktivt i fællesskabet vil ikke bare gavne børns og unges trivsel, men også menighedens trivsel.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lyt til artiklen her:

Spejderchef David Måge (30 år):

• spejder i Herlev fra 2003
• medlem af Skovlunde Frikirke
• udviklingsingeniør på Novo Nordisk
• far til Alma 3 år og gift med Louise

Vicespejderchef Tue Sandbæk (44 år):

• spejder i Lyngby fra 1987 – Hollufgårdspejderne siden 2017
• opvokset i Lyngby menighed, nu tilknyttet Odense menighed
• TV-producer og -tekniker på TV Syd
• far til Anna Kathrine 22 år, Christian 19 år, og gift med Gitte Malene, der er mor til Gry 13 år.

I foråret 2023 blev David Måge (30 år) valgt som ny spejderchef. Han har været spejder i Herlev kreds siden 2003. På førerstævnet ringede han hjem til sin kone Louise og forelagde ledelseskrisen – det var en lettelse, at hun bakkede hans opstilling op.

Samtidig blev Tue Sandbæk (44 år) valgt som vicespejderchef. Som dreng var han spejder i Lyngby. Han flyttede, men da børnene voksede til, blev de spejdere i Odense – og det gjorde Tue også: ”Det var som at komme hjem!”  Siden har Tue været med til at etablere Hollufgårdspejderne i 2017. Tue drøftede ikke valget med sin kone: ”Jeg var sikker på Gitte Malenes opbakning.” Det holdt stik.

Den bedste spejderoplevelse

”Jeg deltog som teenager i korpsets specialførertræning”, fortæller David. ”En forårsweekend på Øksedal sov vi på en tømmerflåde, vi selv byggede. Samarbejdet byggede vores fællesskab op og de andres holdninger og præferencer formede os.”

Tue fremhæver rolandweekends og rolandlejrene[1]: ”De venskaber, der blev bygget op dengang (i 1994), bærer stadig.”

Ballast i livet

”Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet”, fortæller Tue. Han er TV-producer på TV Syd, og på en produktion er han teamleder. Som spejder bliver man oplært i at have fokus på opgaven og på gruppens interne fællesskab, for netop fællesskabet om arbejdet er ofte forudsætningen for at nå i mål.

Jeg har min lederuddannelse fra spejderarbejdet.

”Som spejder har jeg lært at tage ansvar”, siger David og fortsætter: ”Man kan vide lidt om meget, og man kan vide meget om lidt. Det bedste resultat opnår man ved at have en basis i viden og så få lov til at prøve sin viden af i praksis. Det giver spejderarbejdet mulighed for.”

Spejderarbejdets patruljestruktur bygger på konsensus-baserede beslutninger, og at alle bliver bedt om at bidrage. Det opfattes som en værdi, at vi ikke tænker ens, men forskelligt. Det skal udnyttes og bruges – ikke ses som en hæmsko for samarbejdet. Den grundholdning er værdifuld på en arbejdsplads.

Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på.

”Tro har rigtig meget at tilbyde mennesker. Gennem spejderarbejdet får min tro ben at gå på”, slår David fast. ”Spejdere er fokuseret på at gøre en forskel for os selv og andre – også globalt og politisk. Det giver troen konkret indhold og praktiske konsekvenser. Så bliver der tale om en bevægelse. Det står i kontrast til den globale kirke, som jeg oplever som uvillig til at byde sig til …”.

At give det videre

”Der ligger megen identitet i at være spejder,” pointerer Tue, ”men også i at være baptistspejder.” Det giver mening at bruge tid og kræfter på spejderarbejde, fordi man oplever, at det man prøver at give fra sig, bliver modtaget med glæde.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue. ”Det får mig til at stille op, når andre siger: ’Jeg har brug for din hjælp til …”, bemærker David. Tue genoptog spejderarbejdet sammen med sine børn, og nu nyder David at dele det med sin treårige datter, der siger: ”Ih, hvor er det hyggeligt!” Tue og David er enige om, at familiens accept og opbakning er utrolig vigtig – men det gælder i enhver sammenhæng.

Og endelig er der venskaberne – netop de forpligtende fællesskaber tæller for både David og Tue.

Spejderarbejdets værdier

Som spejderarbejdets væsentligste værdi udpeger Tue patruljens fællesskab, hvor der skal være plads til alle og plads til at være forskellige. Det er ægte inklusion.

David peger på to forhold: viden og ansvar. Samfundets udfordringer bliver stadig mere komplekse, og vi har fokus på kriser. Kriser kan man imødegå, hvis man ikke lader sig skræmme af kompleksiteten og ved at udnytte fællesskabets mange forskellige kompetencer. Når man så har dannet sig et overblik, kan man også tage ansvar.

Ansvar skal ikke pålægges oppefra, men tilvælges nedefra. Vi kæmper for at få folk til at påtage sig et ansvar – og regner dernæst med, at de skal løse opgaven, som vi plejer. Vi må regne med, at den, der har påtaget sig ansvaret, løser den på sin egen måde. Vi skal finde ud af, hvad vi kan tilbyde, for fortsat at være attraktive. Det gælder både spejderarbejdet og kirken.

Spejder og menighed

Tue: ”Spejderne kan være et frisk pust i menigheden, hvis de får lov. De kan tilføre ny energi ved at udvide deltagerkredsen.”

”For mig har spejder og menighed altid været parallelle”, siger David. ”Kirkeligt ungdomsarbejde bliver ofte en spejling af de voksnes aktiviteter, men spejderarbejdet giver friere rammer og vildere aktiviteter.”

Når menigheden opfatter spejderarbejdet som en del af menighedslivet, er det en uvurderlig støtte. Jo stærkere tilknytning menigheden har til spejderne, jo mere plads kan andagt og refleksion få.

[1] Spejdernes uddannelse af teenagere i ledelse

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere