Mens dette skrives, trues vi af Corona-virus. Covid-19 er samfundets fjende nummer ét lige nu og bekæmpes med alle midler over hele verden. Grænser lukkes. Man må ikke forsamles mere end 10 personer. Man må gerne gå ture, men med to meter imellem hinanden. Imens frygter myndighederne og især læger og sygeplejersker, at sundhedsvæsenet spændes til bristepunktet som i Italien.

Nogle vil stadig mødes i større grupper. Og andre nægter at gå i karantæne, selvom de er smittede. Måske de vil mene, at de er civilt ulydige. De nægter at følge myndighedernes råd og regler. Men det er ikke civil ulydighed. Det er egoisme. De føler sig vel usårlige og har ikke tanke for samfundets svage. Som Dronning Margrethe sagde: ’Det er tankeløst og hensynsløst’.

To forbilleder

Civil ulydighed vinder respekt, når det netop beskytter den svage – den, der ikke har en stemme, og hvis menneskerettigheder krænkes.

To ikoniske baptistpræster nævnes i dette nummer: Martin Luther King Jr., som talte på vegne af de sorte i USA og døde. Og den nulevende kineser, Chu Yui-ming, der er gået foran i den pacifistiske oprørsbevægelse i Hong Kong.

Anabaptisterne i 1500-tallet var civilt ulydige – og det samme var de første baptister i Danmark i 1830’erne, fordi de ikke ville lade deres børn døbe.

Hvad ville Jesus gøre?

I BaptistKirken i de seneste årtier kan vi kun nævne, at vi har nægtet at lade børn registrere i Folkekirken i 2004-05. Resultatet blev en postboks hos Folkeregisteret. Det var også civil ulydighed. Tre familier gik foran – lige indtil den ene familie havde brug for et pas for at komme på ferie … – Indrømmet!

Vi har meget tilbage at ønske af mod til at stå op for de svage i vores samfund – dem uden en stemme. Den rigtige civile ulydighed koster noget. Det kan i yderste konsekvens koste livet. Mangler vi fantasi?

Vi bør lidt oftere spørge: ‘Hvad ville Jesus gøre?’ – og så gøre det. Uanset konsekvenserne.

Relateret

• 25. nov. 2021 - Et minefelt af restriktioner og rettigheder
• 10. jun. 2021 - Ad nye stier
• 18. maj. 2021 - Vi vil så gerne mødes
• 25. feb. 2021 - Han passer på os
• 05. feb. 2021 - Lufthunger

Find flere

Ebbe Holm:

• advokat med speciale i menneskerettigheder og lovgivning vedr. trossamfund
• formand for Udvalget for International Mission, BaptistKirken
• var tidligere BaptistKirkens repræsentant i Kirkernes Europæiske Konference (KEK) og i ledelsen af de europæiske baptister (EBF) og Baptisternes Verdensalliance (BWA)s menneskerettighedskomité

Dansk baptisttradition og -historie tager sin begyndelse i 1830’erne, hvor vores forfædre reagerede med civil ulydighed for at fastholde tro og overbevisning. Jeg voksede op i et miljø præget af de holdninger, og derfor opfatter jeg civil ulydighed som en væsentlig del af mit baptistiske DNA.

Medlemmerne af de første baptistmenigheder i Danmark og i Europa reagerede overfor myndighedernes behandling af religiøse minoriteter. Det bevirkede, at vores samfund fik regler om religionsfrihed og andre menneskerettigheder.

Ingen dansk teologi om protest

Som ung studerende midt i 1960´erne var jeg både tilskuer og aktiv deltager i ungdomsoprør og -protester. Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter. Dengang havde vi som danske baptister en udbredt tradition for pacifistisk tankegang, men ingen tradition for voldsomme eller markerede manifestationer i forhold til statslige myndigheder. Vi havde heller ingen formuleret teologi herom.

Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter.

Baptistsamfundets ledelse så ikke et behov for at formulere eller organisere os som frikirke i et opgør med det danske samfund eller dets myndigheder. Det var ikke en del af hverken vores daværende præsteuddannelse eller menighedernes dagligdag.

Aktiv civil ulydighed

Men der fandtes en voksende baptistisk teologi i de amerikanske Sydstater og i landene i Sydamerika, der ofte indeholdt endog dramatiske opgør med landenes ledelser.

Opgør og civil ulydighed blev udviklet og iværksat af almindelige mennesker som den sorte baptistkvinde Rosa Parks[1] fra Montgomery i Sydstaterne – og ikke af teologer. Almindelige mennesker oplevede brud på centrale menneskerettigheder eller uretfærdig undertrykkelse af farvede eller religiøse mindretal. Derfor udfordrede man de nationale myndigheder gennem små og store demonstrationer og andre ikke-voldelige aktioner.

I sådanne ophedede forløb blev også vores teologer engageret. Jeg selv oplevede Martin Luther King Jr. som den baptistiske teolog, der både formulerede en teologi om civil ulydighed og deltog aktivt i civil ulydighed mod borgmestre og kommuner, amter og staters regeringer.

Martin Luther King

Dr. Martin Luther King Jr. var født og opvokset i et baptistisk miljø med søndagsskole- og kirkegang, bibellæsning og traditionel næstekærlighed som leveregel – eller sagt på en anden måde: Med omsorg for de svage i samfundet og hjælp og støtte til dem, som undertrykkes eller er svage.

Han var selv inspireret af Gandhi og udlevede sin overbevisning ved at deltage i civil ulydighed. Han forsvarede og forklarede aktiviteterne med en personlig, baptistisk tro og et overbevisende engagement, som ikke havde sit afsæt i en partipolitisk attitude eller formulering. Martin Luther King Jr. var vokset op med en holdning, som medførte et personligt engagement i og modstand mod de love, regler og traditioner for raceadskillelse, som blev dyrket eller vedligeholdt i de amerikanske sydstater.

»Ikke-vold er at undgå ikke bare ydre fysisk vold, men også indre vold mod sjælen.
Du nægter ikke blot at skyde en mand, men du nægter også at hade ham.«
Martin Luther King Jr.

Teologi om undertryktes rettigheder

Ud fra min pacifistiske overbevisning var jeg som ung engageret i mit eget samfunds og alle staters retfærdige overholdelse af alle minoriteters menneskerettigheder. Gennem de farvedes og andre minoriteters kamp fik jeg en teologisk begrundelse for det. Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept. Civil ulydighed er berettigede og lovlige aktioner mod offentlige myndigheders undertrykkelse af skabte menneskerettigheder. Det gav os en teologi og en stemme, som forkæmpere for de undertryktes rettigheder og bekæmpere af myndigheders standpunkter med civil ulydighed.

Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept.

Mit arbejde i ledelsen af de europæiske baptister og i samarbejdet mellem de forskellige europæiske kirker i KEK[2] har givet mig indblik i kirkernes involvering og engagement i menneskerettigheder. Med det engagement følger en analytisk og ofte også en kritisk holdning til adskillige landes undertrykkelse af deres fattige og uoplyste befolkning. Et indblik i, hvordan kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.

Kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.

Inspiration fra Hongkong

Chu Yiu-ming

De seneste års uroligheder i Hongkong har givet et overraskende indblik i, hvorledes baptister har engageret sig i de politiske uroligheder og den folkelige, ikke-voldelige modstand imod både det lokale parlament og magthaverne i Kina. Gennem nyhedsmedier fra Hongkong og internettet har vi lært baptistpræsten Chu Yiu-ming fra Chai Wan Baptist Church i Hongkong at kende som en ikke-voldelig repræsentant for nogle af Hongkongs aktive, kirkelige sammenslutninger.

Teologien lever i det daglige liv

Pastor Chu er en af mange baptister, som medvirker til eller gennemfører ikke-voldelige handlinger mod Kinas regering, og som dermed er med til at bevare og vedligeholde en baptistisk teologi. En teologi, som ikke kun udleves af kendte personer, men som eksisterer som noget levende i det daglige liv blandt baptister – dér hvor vi er engageret og tror på, at vi om nødvendigt skal anvende civil ulydighed overfor staten og dennes myndigheder.

Læs også Det danske demokrati vakler og Kinesisk baptistpræst á la Luther King

[1]     Rosa Parks blev anledning til busstrejken, der indledte mange års kamp for sortes borgerrettigheder i USA.

[2]    KEK: Konference af Europæiske Kirker

Relateret

• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 01. maj. 2020 - Erfaringer fra Hongkong
• 30. apr. 2020 - Grænsen går ved ens egen samvittighed

Find flere

I februar 2018 markerede amerikanerne 55-års jubilæet for Kings tale: ‘I have a Dream’ – paradoksalt nok ved at præsident Trump lukkede ned for regeringen og dermed for de mænd og kvinder, der dagligt arbejder for at beskytte landets sikkerhed og frihed.

Samme måned blev USA ramt af endnu et tragisk skoleskyderi i Florida. Og eleverne, der overlevede, havde fået nok!

Nok er nok

Inspireret af en sand pacifistisk ånd og aktiv civil ulydighed greb skoleeleverne til de sociale mediers og fællesskabets magt. De organiserede en græsrodsbevægelse på Twitter: Never Again MSD.[1] I Florida gennemførte gruppen ikke-voldelige angreb på våbenlovgivning og politikere, der modtager økonomisk støtte fra våbenlobbyen.[2] De blev hurtigt kendt nationalt og internationalt for deres slogan #NeverAgain og #EnoughIsEnough.[3] Eleverne var meget bevidste om at udnytte mediedækningen af skoleskyderiet til at nå ud med deres budskab: ’Råb politikerne op. Stem på dem, der vil ændre våbenlovgivningen og gør det sværere at anskaffe våben!’

Stem på dem, der vil ændre våbenlovgivningen og gør det sværere at anskaffe våben.

Det sekulære bagland

En række kendte – skuespilleren George Clooney, TV-stjernen Oprah Winfrey og byen New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg, der stillede op til det kommende præsidentvalg som kandidat for demokraterne – støttede en landsdækkende buskampagne, så eleverne kunne organisere fredelige demonstrationer, oplyse politikerne og opfordre unge til at bruge deres stemmeret.

Modstandsbevægelsen ‘March for Our Lives’ er spiret frem heraf, og den bliver fortsat drevet af skoleelever og studerende. I 1963 holdt Martin Luther King sin berømte ’I have a Dream’-tale til den enorme demonstration ’March on Washington for Jobs and Freedom’. På samme sted i Washington D.C. holdt hans barnebarn på ni år, Yolanda Renee King, i 2018 sin egen ’I Have a Dream’-tale – med fokus på afskaffelse af våben. ’Enough is enough!’

Hellig uromager

Shane Claiborne:

• stifter af modstandsbevægelsen Heeding God’s Call to End Gun Violence og The Simple Way i Philadelphia, Pennsylvania
• medforfatter til bogen Beating Guns

Shane Claiborne ser ud til at være den mest synlige, men også utraditionelle evangeliske aktivist på området. Sammen med sin kone og andre ‘hellige uromagere’ forsøger de at bekæmpe fattigdom i centrum af byerne og våbenvold – ved at smelte våben om til haveredskaber, som kan bruges i sociale boligprojekter. Det bogstavelige kald til ikke-vold og omdannelse af våben finder de i Bibelen.[4]

De forsøger at bekæmpe fattigdom i centrum af byerne og våbenvold – ved at smelte våben om til haveredskaber, som kan bruges i sociale boligprojekter.

Hvor er baptisterne henne?

Ægtefællerne Martin Luther Jr. og Coretta Scott King var begge baptister og borgerrettighedsforkæmpere. Mindst to af deres børn, dr. Bernice King og Martin Luther King III, står stadig i spidsen for at fremme social udvikling, lighed og rettigheder uden brug af vold gennem henholdsvis The King Center og Realizing the Dream, Inc. Og skoleeleverne bag ‘March for Our Lives’ står klart bag en ny borgerrettigheds-bevægelse.

Er de ledende baptistorganisationer i USA – også Baptist World Alliance[5] – bange for at tage klart stilling til den amerikanske våbenlovgivning? Traditionelt er de amerikanske baptister delt på spørgsmålet, og de er i hvert fald ret usynlige i debatten om våbenlovgivning og vold. Årsagen kan naturligvis være de forskellige grupperinger, som er præget af raceopdeling.

Er de ledende baptistorganisationer i USA – inklusive Baptist World Alliance – bange for at tage klart stilling til den amerikanske våbenlovgivning?

Enkelte skribenter fra Baptist Press og Baptist News Global har forsøgt at skabe fokus på spørgsmålet om våbenlovgivningen. De udfordrer amerikanske baptister til at forholde sig til den fremfor til fx debatten om seksuel orientering, da våben i USA dræber børn. Men baptisterne ser ud til at være tavse om netop det emne. Der er meget lidt om våbenlovgivning og skydemassakrer på Baptist World Alliances hjemmeside – og de få artikler, der findes, er irrelevante.

Måske er baptister i Vesten blevet bange for at handle på social ulighed og vold i krydsilden mellem de rige og de marginaliserede?

[1]   ‘Aldrig igen – Marjory Stoneman Douglas High School’

[2]   National Rifle Association (NRA)

[3]   Oversat: ‘Aldrig igen!’ og ‘Nok er nok!’

[4]   Esajas bog kap. 2, vers 4; Mikas bog kap. 4, vers 3 samt flere steder i Det Nye Testamente.

[5]   Baptisternes Verdens Alliance

Relateret

• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - Civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Baptister og civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed

Find flere

Leif Bork Hansen

• sognepræst 1969 -2012, sidst ved Lyngby Kirke
• anerkendt Kierkegaard-forsker
• medvirkede til at skjule 29 udvisningstruede asylansøgere fra Serbien
• idømt 20 dages betinget hæfte for dette i 1999
• ’I mødet med flygtningene blev Martin Luther King og Desmond Tutu de store inspiratorer for mig i deres insisteren på, at vi skal nå hinanden i vores forskellighed’

I ’Brev fra fængslet i Birmingham’ svarer Martin Luther King, at han først var blevet skuffet over at blive kaldt yderliggående, men at han siden var blevet mere og mere tilfreds med den betegnelse. Han spørger:

”Var Jesus ikke yderliggående i kærlighed: ’Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer og bed for dem, som forfølger jer’.[1] Var Amos ikke yderliggående i retfærdighed: ’Nej, ret skal vælde frem som vand, retfærd som svulmende bæk’.[2] Var Paulus ikke yderliggående i det kristne evangelium: ’Jeg bærer Jesus’ sårmærker på mit legeme’.[3] Var Martin Luther ikke yderliggående: ’Her står jeg, jeg kan ikke andet, så hjælpe mig Gud!’ … Derfor er spørgsmålet ikke, om vi skal være yderliggående, men om hvorledes vi skal være det. Skal vi være yderliggående i bevarelse af uretfærdigheden eller i udbredelse af retfærdigheden?”

Den fremmede i yderste forstand er Jesus selv.

Det er det særlige for Martin Luther King – fulgt op af ærkebiskop Desmond Tutu i Sydafrika – at i deres opgør med racediskrimination og apartheid gælder det ikke om at bekæmpe den anden, men om at nå den anden! Frie bliver vi aldrig alene, det bliver vi kun sammen med hinanden. Det er afgørende for Danmark og Europa, at vi gør op med europæisk og vestlig ‘apartheid’, at vi indser, at det kun er sammen med den anden, den anderledes og fremmede, at vi er mennesker.

Angsten for åbenheden

Søren Kierkegaard har i ’Begrebet Angest’ gjort rede for angsten for åbenheden. Han tager udgangspunkt i Det Nye Testamentes beretninger om dæmonbesatte. Kierkegaard taler først om en angst for det onde, en angst som vi alle kan forstå. Men han beskriver en dybere form for angst, det han kalder angsten for det gode eller angsten for åbenheden. Det er, hvor jeg i berøringsangst ikke vil have med den anden at gøre, men reagerer med lukkethed over for den anden, den fremmede. Den form for angst kalder Kierkegaard dæmonisk. Således råber en dæmonbesat efter Jesus: ’Hvad har du og jeg med hinanden at gøre?’ Eller en dæmonbesat beder Jesus gå ad en anden vej. – Den fremmede i yderste forstand er Jesus selv.

Den yderste vision: ’Jeg var fremmed …’

Intetsteds træder det tydeligere frem, end hvor Jesus i sin afsluttende domsvision siger: ’Jeg var sulten, I gav mig ikke at spise. Jeg var tørstig, I gav mig ikke at drikke. Jeg var fremmed, I tog ikke imod mig. Jeg var nøgen, I gav mig ikke tøj. Jeg var syg og i fængsel, I så ikke til mig’. Og når vi spørger, hvornår vi har set ham i en sådan forfatning, vil han svare: ’Hvad I ikke har gjort mod én af disse mindste, det har I heller ikke gjort imod mig’.[4]

’Glem ikke gæstfriheden …’

På en væg i den berømte Shakespeare-boghandel i Paris står der: ’Be not inhospitable to strangers lest they be angels in disguise’.[5] Nogen har ment, at det var et citat fra Shakespeare, andre at det var af en anden digter, Yeats. Citatet stammer fra Det Nye Testamente: ’Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster’.[6]

Abraham bød ifølge Det Gamle Testamente fremmede indenfor, og det viste sig, at det var engle, han fik på besøg.[7]

1 Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 43-48; Lukas-evangeliet kap. 6, vers 27-29

2 Amos kap. 5, vers 24

3 Galaterbrevet kap. 6, vers 17

4 Matthæus-evangeliet kap. 25

5 Oversat: Vær ikke ugæstfrie mod fremmede – de kunne være engle i forklædning

6 Hebræerbrevet kap. 13, vers 2

7 1. Mosebog kap. 18

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 22. dec. 2025 - At leve uden at bekymre sig (for meget)

Find flere