baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Midt i et kultur-skifte https://baptist.dk/midt-i-et-kultur-skifte/ Wed, 24 May 2017 08:46:59 +0000 https://baptist.dk/?p=2718 Bent Hylleberg afsluttede BaptistKirkens lederkonference med at samle trådene fra foredragene og sende os alle hjem til menighederne – og ud i verden. Artiklen her er første del af hans afrunding. Den anden del finder du i artiklen: ‘En ny virkelighed i efter-kristendommen’.


For 14 dage siden holdt jeg et foredrag om vores forfædre og -mødre i en københavnsk folkekirke. Mit foredrag var ét af flere om forskellige vinkler på reformationen. Den fælles overskrift over dem alle lød: ’Reformationen – med ind i fremtiden!’ I dag er det dét perspektiv, jeg vil understrege. Nogle af jer havde sikkert frygtet, at vi nu igen skulle grave os nostalgisk ned i vores modige mødres og fædres historie! Når jeg arbejder med historie, så sker det altid for at finde vej i nutiden – for at gå ind i fremtiden på baggrund af dét, der er værd at tage med, fordi det bar andre, og fordi jeg forventer, det kan bære også os!

Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet.

Jeg har på konferencen hørt to perspektiver af den helt store slags, som er på spil for os, når vi ønsker at være kirke på vej i begyndelsen af det 21. århundrede. Stuart Murray har skrevet en bog om dem begge.

Vi står i et kultur-skifte

Det første perspektiv har Stuart Murray tegnet i bogen: ‘Church After Christendom’ (2004): Hvad vil det sige at være kristne og kristne menigheder i en situation, hvor kultur-kristendommen smuldrer? Den kultur-kristendom, der har domineret det danske samfund siden Harald Blåtand ‘gjorde danerne kristne’, går sit endeligt i møde.

Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet, og hvortil mange kommer med flere andre former for religion. Pointen er: Vi står i et kultur-skifte! I det danske samfund befinder vi os nu efter ’kultur-kristendommen’. Stuart Murray beskrev det således: ”Selvom kristendommen også har bragt positive værdier og institutioner med sig, så tror vi, at kristendommen forvrængede evangeliet i alvorlig grad, marginaliserede Jesus og gjorde kirkerne dårligt udrustede til mission i en efter-kristen kultur. I vores refleksion over dette forpligter vi os på at lære af erfaringer og perspektiver fra bevægelser som anabaptismen, der afviste kristendommens gængse antagelser og søgte at finde alternative måder at tænke og handle på” (tese 3). (Se ‘Værdier, vi vil bygge på’)

Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!

En dansk missionsteolog har sagt det samme på denne måde: ”Kultur-kristendommen var præget af en enhed af kristendom, kultur og stat. Nu – efter år 2000 – ser det ud til, at denne helhed er i opløsning. På grund af det kristne traditionstab og den religiøse pluralismes vækst står denne enestående danske syntese for fald” (Viggo Mortensen).

Det er i en sådan ‘efter-kristen’ kultur, vi skal lære at navigere sammen med alle andre, der vil vedkende sig kristen-navnet og en kristen identitet. Vi kan ikke længere forkynde, undervise, leve og handle på vores ‘kristne rygmarv’. Vi vil ikke blive forstået! Det er den nye danske kultur-virkelighed for os. Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!

Læs også

Værdier, vi vil bygge på

En ny virkelighed i efter-kristendommen

Den nærmeste familie?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Bent Hylleberg afsluttede BaptistKirkens lederkonference med at samle trådene fra foredragene og sende os alle hjem til menighederne – og ud i verden. Artiklen her er første del af hans afrunding. Den anden del finder du i artiklen: ‘En ny virkelighed i efter-kristendommen’.


For 14 dage siden holdt jeg et foredrag om vores forfædre og -mødre i en københavnsk folkekirke. Mit foredrag var ét af flere om forskellige vinkler på reformationen. Den fælles overskrift over dem alle lød: ’Reformationen – med ind i fremtiden!’ I dag er det dét perspektiv, jeg vil understrege. Nogle af jer havde sikkert frygtet, at vi nu igen skulle grave os nostalgisk ned i vores modige mødres og fædres historie! Når jeg arbejder med historie, så sker det altid for at finde vej i nutiden – for at gå ind i fremtiden på baggrund af dét, der er værd at tage med, fordi det bar andre, og fordi jeg forventer, det kan bære også os!

Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet.

Jeg har på konferencen hørt to perspektiver af den helt store slags, som er på spil for os, når vi ønsker at være kirke på vej i begyndelsen af det 21. århundrede. Stuart Murray har skrevet en bog om dem begge.

Vi står i et kultur-skifte

Det første perspektiv har Stuart Murray tegnet i bogen: ‘Church After Christendom’ (2004): Hvad vil det sige at være kristne og kristne menigheder i en situation, hvor kultur-kristendommen smuldrer? Den kultur-kristendom, der har domineret det danske samfund siden Harald Blåtand ‘gjorde danerne kristne’, går sit endeligt i møde.

Som kristent Gudsfolk er vi i dag en del af et sekulariseret samfund, hvor mange ikke kender evangeliet, og hvortil mange kommer med flere andre former for religion. Pointen er: Vi står i et kultur-skifte! I det danske samfund befinder vi os nu efter ’kultur-kristendommen’. Stuart Murray beskrev det således: ”Selvom kristendommen også har bragt positive værdier og institutioner med sig, så tror vi, at kristendommen forvrængede evangeliet i alvorlig grad, marginaliserede Jesus og gjorde kirkerne dårligt udrustede til mission i en efter-kristen kultur. I vores refleksion over dette forpligter vi os på at lære af erfaringer og perspektiver fra bevægelser som anabaptismen, der afviste kristendommens gængse antagelser og søgte at finde alternative måder at tænke og handle på” (tese 3). (Se ‘Værdier, vi vil bygge på’)

Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!

En dansk missionsteolog har sagt det samme på denne måde: ”Kultur-kristendommen var præget af en enhed af kristendom, kultur og stat. Nu – efter år 2000 – ser det ud til, at denne helhed er i opløsning. På grund af det kristne traditionstab og den religiøse pluralismes vækst står denne enestående danske syntese for fald” (Viggo Mortensen).

Det er i en sådan ‘efter-kristen’ kultur, vi skal lære at navigere sammen med alle andre, der vil vedkende sig kristen-navnet og en kristen identitet. Vi kan ikke længere forkynde, undervise, leve og handle på vores ‘kristne rygmarv’. Vi vil ikke blive forstået! Det er den nye danske kultur-virkelighed for os. Fra lederkonferencen sendes vi hjem til et kulturskred!

Læs også

Værdier, vi vil bygge på

En ny virkelighed i efter-kristendommen

Den nærmeste familie?

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/midt-i-et-kultur-skifte/feed/ Kulturen efter kristendommen https://baptist.dk/kulturen-efter-kristendommen/ Tue, 23 May 2017 09:14:17 +0000 https://baptist.dk/?p=2676 På BaptistKirkens lederkonference var Stuart Murray hovedtaler med to foredrag om anabaptisternes værdier i relation til baptister og den kristne tro i det moderne samfund. Han beskrev kulturen i Vesteuropa som efter-kristendom.


Efter-kristendom er den kultur, der dukker op, efterhånden som den kristne tro og de kristne institutioner, der er blevet udviklet for at udtrykke kristne værdier, mister sammenhængskraft og indflydelse i et samfund, der ellers er blevet afgørende formet af den kristne historie.

Den efter-kristne kultur

Efter-kristendommen kan kendes på en række skred i kirkens og de kristnes position i samfundet:

  • Fra centrum til marginen:

I kristendommen var den kristne historie og kirke centrale, men i efter-kristendommen er de blevet marginaliserede.

  • Fra flertal til mindretal:

I kristendommen udgjorde de kristne flertallet, men i efter-kristendommen er vi et mindretal.

  • Fra bosættere til rejsende:

I kristendommen følte de kristne sig hjemme i en kultur, der var formet af deres historie, men i efter-kristendommen er vi fremmede pilgrimme i en kultur, hvor vi ikke længere føler os hjemme.

  • Fra privilegium til multikultur:

I kristendommen nød de kristne mange privilegier, men i efter-kristendommen er vi bare et fællesskab blandt mange i et multikulturelt samfund.

  • Fra kontrol til vidnesbyrd:

I kristendommen kunne kirkerne udøve kontrol over samfundet, men i efter-kristendommen har vi kun den indflydelse, vi får ved at være vidnesbyrd om troen med vores liv.

  • Fra vedligehold til mission:

I kristendommen lå vægten på at vedligeholde en tilsyneladende kristen status quo, men i efter-kristendommen ligger vægten på mission i et konkurrencesamfund.

  • Fra institution til bevægelse:

I kristendommen var kirkerne primært institutioner, men i efter-kristendommen må vi igen blive en kristen bevægelse.

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Værdier, vi vil bygge på

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> På BaptistKirkens lederkonference var Stuart Murray hovedtaler med to foredrag om anabaptisternes værdier i relation til baptister og den kristne tro i det moderne samfund. Han beskrev kulturen i Vesteuropa som efter-kristendom.


Efter-kristendom er den kultur, der dukker op, efterhånden som den kristne tro og de kristne institutioner, der er blevet udviklet for at udtrykke kristne værdier, mister sammenhængskraft og indflydelse i et samfund, der ellers er blevet afgørende formet af den kristne historie.

Den efter-kristne kultur

Efter-kristendommen kan kendes på en række skred i kirkens og de kristnes position i samfundet:

  • Fra centrum til marginen:

I kristendommen var den kristne historie og kirke centrale, men i efter-kristendommen er de blevet marginaliserede.

  • Fra flertal til mindretal:

I kristendommen udgjorde de kristne flertallet, men i efter-kristendommen er vi et mindretal.

  • Fra bosættere til rejsende:

I kristendommen følte de kristne sig hjemme i en kultur, der var formet af deres historie, men i efter-kristendommen er vi fremmede pilgrimme i en kultur, hvor vi ikke længere føler os hjemme.

  • Fra privilegium til multikultur:

I kristendommen nød de kristne mange privilegier, men i efter-kristendommen er vi bare et fællesskab blandt mange i et multikulturelt samfund.

  • Fra kontrol til vidnesbyrd:

I kristendommen kunne kirkerne udøve kontrol over samfundet, men i efter-kristendommen har vi kun den indflydelse, vi får ved at være vidnesbyrd om troen med vores liv.

  • Fra vedligehold til mission:

I kristendommen lå vægten på at vedligeholde en tilsyneladende kristen status quo, men i efter-kristendommen ligger vægten på mission i et konkurrencesamfund.

  • Fra institution til bevægelse:

I kristendommen var kirkerne primært institutioner, men i efter-kristendommen må vi igen blive en kristen bevægelse.

Henvisning til relaterede artikler:

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Værdier, vi vil bygge på

Martyr-fortællinger – og kristne reflekser

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kulturen-efter-kristendommen/feed/ Martyr-fortællinger – og kristne reflekser https://baptist.dk/martyr-fortaellinger-og-kristne-reflekser/ Tue, 23 May 2017 09:13:58 +0000 https://baptist.dk/?p=2682 Kirken og kristne er i en konkurrencesituation i samfundet. Der er mange, der kæmper om opmærksomheden, og som vil ‘gøre disciple’. I den konkurrencesituation kan vi hente inspiration i den anabaptistiske tradition. De fortæller historier.


Anabaptisterne har en narrativ tradition, dvs. at væsentlig indsigt ikke formidles gennem dogmer og regler, men gennem fortællinger med relevans for nutiden. Det drejer sig først og fremmest om de bibelhistoriske fortællinger, men også martyrernes livshistorier og de nutidige historier, de aktuelle vidnesbyrd er væsentlige. Det skal fortælles, ikke fordi det skete engang, men fordi det, der engang skete, kan gøre os klogere på den virkelighed, vi står midt i. Det er historiske beretninger, der skal få os til at reflektere over troen generelt og vores egen tro specielt.

To anabaptist-historier

Stuart Murray fortalte på BaptistKirkens lederkonference i 2017 to historier, der illustrerer troens indflydelse på den troende.

Dirk Willems var en hollandsk anabaptist, der levede i 1500-tallet. Han lod sig døbe og lod dåbshandlinger udføre i sit hjem. Det var imod både den katolske, calvinske og den lutherske opfattelse af dåben som barnedåb. Derfor blev han arresteret. Det lykkedes ham at flygte fra fængslet. Under flugten kom han til en sø, der var dækket af tynd is. Han havde tabt sig i løbet af sit fængselsophold, så han kom sikkert over på den anden side. En fængselsbetjent satte efter ham ud over søen, men han var mere korpulent, så isen brast under ham, og han råbte på hjælp. Dirk Willems stoppede op, vendte om og hjalp betjenten op af vandet. De øvrige betjente kom til, og de insisterede på arrestation af Dirk Willems, der blev brændt som kætter den 16. maj 1569.

Spørgsmålet er: Hvad fik Dirk Willems til at stoppe op og redde sin forfølger?

Svaret er at finde i anabaptisternes brug af bjergprædikenen[1], hvor Jesus bl.a. taler om fjendekærlighed. De læste den og prædikede meget ofte over den som rettesnor for et kristent menneskes liv.

Men det er mere interessant, hvordan vi reagerer, når vi ikke har tid til at tænke.

Vores principper og vores gennemtænkte tro er ikke uvæsentlige, men det er mere interessant, hvordan vi reagerer, når vi ikke har tid til at tænke. Vores kristne reflekser så at sige. Historierne besidder en magt over os. Derfor må vi spørge os selv: Hvilke historier fortæller vi, og hvilke reflekser fremmer og nærer vores menighed?

Skoleskyderi i et Amish-samfund[2]

En ung mand trængte ind i skolen og begyndte at skyde. Han dræbte en pige, sårede adskillige andre og skød derefter sig selv.

Amish-samfundet reagerede med chok og meget hurtigt derefter med at udtrykke tilgivelse. Reaktionen var så markant, at den af pressen blev betegnet som falsk.

Amish-samfundets medlemmer gik på kondolencebesøg hos drabsmandens mor og vedblev at bygge relationer til drabsmandens familie. Drabsmandens mor er nu – mange år efter – i tæt kontakt med amish-samfundet. Hun kommer ofte på besøg og sidder hos en pige, der blev invalideret i skoleskyderiet.

Årsagen til Amish-samfundets hurtige og dybt mente reaktion med tilgivelse er formentlig at finde i det forhold, at medlemmerne meget ofte beder Fadervor. Her lyder en af bønnerne som bekendt: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.[3]

Det ser ud til, at den bøn er blevet en integreret del af deres liv.

Henvisning til relaterede artikler:

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Værdier, vi vil bygge på

Kulturen efter kristendommen

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

[1]   Matthæus-evangeliet kap. 5 – 7

[2]   Amerikansk bevægelse med rødder i den europæiske anabaptisme. De lever efter ‘the Ordnung’ og afviser moderne teknologi.

[3]   Matthæus-evangeliet kap. 6, vers 9 – 13

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Kirken og kristne er i en konkurrencesituation i samfundet. Der er mange, der kæmper om opmærksomheden, og som vil ‘gøre disciple’. I den konkurrencesituation kan vi hente inspiration i den anabaptistiske tradition. De fortæller historier.


Anabaptisterne har en narrativ tradition, dvs. at væsentlig indsigt ikke formidles gennem dogmer og regler, men gennem fortællinger med relevans for nutiden. Det drejer sig først og fremmest om de bibelhistoriske fortællinger, men også martyrernes livshistorier og de nutidige historier, de aktuelle vidnesbyrd er væsentlige. Det skal fortælles, ikke fordi det skete engang, men fordi det, der engang skete, kan gøre os klogere på den virkelighed, vi står midt i. Det er historiske beretninger, der skal få os til at reflektere over troen generelt og vores egen tro specielt.

To anabaptist-historier

Stuart Murray fortalte på BaptistKirkens lederkonference i 2017 to historier, der illustrerer troens indflydelse på den troende.

Dirk Willems var en hollandsk anabaptist, der levede i 1500-tallet. Han lod sig døbe og lod dåbshandlinger udføre i sit hjem. Det var imod både den katolske, calvinske og den lutherske opfattelse af dåben som barnedåb. Derfor blev han arresteret. Det lykkedes ham at flygte fra fængslet. Under flugten kom han til en sø, der var dækket af tynd is. Han havde tabt sig i løbet af sit fængselsophold, så han kom sikkert over på den anden side. En fængselsbetjent satte efter ham ud over søen, men han var mere korpulent, så isen brast under ham, og han råbte på hjælp. Dirk Willems stoppede op, vendte om og hjalp betjenten op af vandet. De øvrige betjente kom til, og de insisterede på arrestation af Dirk Willems, der blev brændt som kætter den 16. maj 1569.

Spørgsmålet er: Hvad fik Dirk Willems til at stoppe op og redde sin forfølger?

Svaret er at finde i anabaptisternes brug af bjergprædikenen[1], hvor Jesus bl.a. taler om fjendekærlighed. De læste den og prædikede meget ofte over den som rettesnor for et kristent menneskes liv.

Men det er mere interessant, hvordan vi reagerer, når vi ikke har tid til at tænke.

Vores principper og vores gennemtænkte tro er ikke uvæsentlige, men det er mere interessant, hvordan vi reagerer, når vi ikke har tid til at tænke. Vores kristne reflekser så at sige. Historierne besidder en magt over os. Derfor må vi spørge os selv: Hvilke historier fortæller vi, og hvilke reflekser fremmer og nærer vores menighed?

Skoleskyderi i et Amish-samfund[2]

En ung mand trængte ind i skolen og begyndte at skyde. Han dræbte en pige, sårede adskillige andre og skød derefter sig selv.

Amish-samfundet reagerede med chok og meget hurtigt derefter med at udtrykke tilgivelse. Reaktionen var så markant, at den af pressen blev betegnet som falsk.

Amish-samfundets medlemmer gik på kondolencebesøg hos drabsmandens mor og vedblev at bygge relationer til drabsmandens familie. Drabsmandens mor er nu – mange år efter – i tæt kontakt med amish-samfundet. Hun kommer ofte på besøg og sidder hos en pige, der blev invalideret i skoleskyderiet.

Årsagen til Amish-samfundets hurtige og dybt mente reaktion med tilgivelse er formentlig at finde i det forhold, at medlemmerne meget ofte beder Fadervor. Her lyder en af bønnerne som bekendt: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere”.[3]

Det ser ud til, at den bøn er blevet en integreret del af deres liv.

Henvisning til relaterede artikler:

Den nærmeste familie?

Fokus på fællesskabet

Værdier, vi vil bygge på

Kulturen efter kristendommen

http://anabaptist.dk/2017/04/26/den-afklaedte-doeber-interview-med-stuart-murray/

[1]   Matthæus-evangeliet kap. 5 – 7

[2]   Amerikansk bevægelse med rødder i den europæiske anabaptisme. De lever efter ‘the Ordnung’ og afviser moderne teknologi.

[3]   Matthæus-evangeliet kap. 6, vers 9 – 13

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/martyr-fortaellinger-og-kristne-reflekser/feed/ Det store udsyn https://baptist.dk/det-store-udsyn/ Mon, 13 Mar 2017 14:17:48 +0000 https://baptist.dk/?p=2409 Måske sidder du med en del praktiske ting, der skal laves for at din menighed fungerer? Det kan være sundt at forlade de ting, man er optaget af, og løfte sig op og se tingene fra et højere perspektiv. Hvad er vi her for? Hvad var det, vore forgængere kæmpede for? Hvad er værd at kæmpe for i dag? Det er min forventning til lederkonferencen.


Erland Grarup, formand for Mission i Danmark-udvalget:

Jeg skriver dette, mens jeg er på en konference om bøn. Det er fantastisk at komme væk fra det daglige og lytte til, hvad Gud gør andre steder, og have en forventning om, at Gud også har noget for i den menighed, jeg er en del af.

Det er som at komme op på en bakketop, når man ikke kan finde den rigtige vej. Her får man et vidtstrakt udsyn over terrænet, så man kan orientere sig – se, hvor man kommer fra og derpå finde vejen frem. Jeg forventer det store udsyn og Guds ledelse.

Jeg forventer store ting af Gud. Jeg forventer, at lederkonferencen leder mig i den retning, Gud vil, vi skal vandre som ledere og menigheder fremover.

Baptister eller ‘bare’ frikirkefolk?

Jesper Pedersen, menighedsrådsformand, Baptistkirken Bornholm: 

Jeg brænder for, at mennesker skal høre budskabet om Jesus Kristus som vores frelser og komme til at tro på ham.

Da jeg er opvokset i en baptistkirke, falder det mig naturligt at virke her, men en gang imellem kan jeg blive i tvivl, om min tankegang er baptistisk. Meget af det udadvendte arbejde, vi har på Bornholm, sker i samarbejde med andre frikirker. Vi prøver at påvirke samarbejdet med baptistiske værdier, tror vi nok…

Fokus på identitet som baptist

Jeg glæder mig til at deltage på dette års lederkonference, der sætter fokus på, hvem vi er som baptister helt tilbage til anabaptisterne. Er det værdier, der er værd at kæmpe for, eller er de igennem generationer blevet udvandet, så de ikke længere betyder noget? Vores menighed er i gang med en proces, hvor vi vil finde ud af, hvilken berettigelse vi har som kirke. Jeg tænker, at vi skal bruge tid på at lære af fortiden for at kunne forme fremtiden. Og ’for at kunne bryde reglerne, skal man først kende dem!’

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Måske sidder du med en del praktiske ting, der skal laves for at din menighed fungerer? Det kan være sundt at forlade de ting, man er optaget af, og løfte sig op og se tingene fra et højere perspektiv. Hvad er vi her for? Hvad var det, vore forgængere kæmpede for? Hvad er værd at kæmpe for i dag? Det er min forventning til lederkonferencen.


Erland Grarup, formand for Mission i Danmark-udvalget:

Jeg skriver dette, mens jeg er på en konference om bøn. Det er fantastisk at komme væk fra det daglige og lytte til, hvad Gud gør andre steder, og have en forventning om, at Gud også har noget for i den menighed, jeg er en del af.

Det er som at komme op på en bakketop, når man ikke kan finde den rigtige vej. Her får man et vidtstrakt udsyn over terrænet, så man kan orientere sig – se, hvor man kommer fra og derpå finde vejen frem. Jeg forventer det store udsyn og Guds ledelse.

Jeg forventer store ting af Gud. Jeg forventer, at lederkonferencen leder mig i den retning, Gud vil, vi skal vandre som ledere og menigheder fremover.

Baptister eller ‘bare’ frikirkefolk?

Jesper Pedersen, menighedsrådsformand, Baptistkirken Bornholm: 

Jeg brænder for, at mennesker skal høre budskabet om Jesus Kristus som vores frelser og komme til at tro på ham.

Da jeg er opvokset i en baptistkirke, falder det mig naturligt at virke her, men en gang imellem kan jeg blive i tvivl, om min tankegang er baptistisk. Meget af det udadvendte arbejde, vi har på Bornholm, sker i samarbejde med andre frikirker. Vi prøver at påvirke samarbejdet med baptistiske værdier, tror vi nok…

Fokus på identitet som baptist

Jeg glæder mig til at deltage på dette års lederkonference, der sætter fokus på, hvem vi er som baptister helt tilbage til anabaptisterne. Er det værdier, der er værd at kæmpe for, eller er de igennem generationer blevet udvandet, så de ikke længere betyder noget? Vores menighed er i gang med en proces, hvor vi vil finde ud af, hvilken berettigelse vi har som kirke. Jeg tænker, at vi skal bruge tid på at lære af fortiden for at kunne forme fremtiden. Og ’for at kunne bryde reglerne, skal man først kende dem!’

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/det-store-udsyn/feed/