baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 27 Jul 2026 09:32:35 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst https://baptist.dk/nyplantet-men-allerede-rodfaestet-og-klar-til-vaekst/ Tue, 05 Sep 2023 17:58:28 +0000 https://baptist.dk/?p=14797 I Vejle Baptistkirke har de fokus på, at budskabet skal være til at forstå. Med Jan Andreasens ord til åbningsgudstjenesten den 20. august 2023: ”Vi vil lave en kirke for alle, der elsker Jesus. Det er simpelthen målet med det hele”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/09/vejlebaptistkirkepodcast.mp3

En regnbygeramt onsdag eftermiddag i slutningen af august byder Cynthia Padi, Jan Andreasen og Henrik Søndergaard velkommen i kirken på Islandsvej 5 i Vejles nordlige industrikvarter. Der er kager og kaffe og stemningen er på grænsen til det løsslupne, da Jan kommer for sent og bliver venskabeligt mobbet.

Daglig ledelse i Vejle Baptistkirke – fra venstre: Cynthia Padi, Jan Andreasen og Henrik Søndergaard (Privatfoto)

De tre udgør ledelsen i den nyplantede Vejle Baptistkirke og de er mere end klar til at dele historien og visionerne for menigheden.

”Vi vil være en kirke, der…”

Vi er ikke langt inde i samtalen, før det er står klart, at menigheden sætter fællesskabet højt.
”Vi tager imod fra dag et med et kram. Vi er nogle, der kommer fra Nordjylland, som synes, det er i overkanten,” griner Jan, inden han fortsætter lidt mere alvorligt:
”Kærligheden til hinanden, det skal være den, der gennemsyrer alt. Det skal bare være rart at komme og mærke, at folk bryder sig om en. Man skal føle sig velkommen, ikke kun første gang, man kommer.  Men også femte gang og sjette gang…”

I mødelokalet, hvor menigheden drikker kirkekaffe, er bordene stillet op i en hestesko. Så er det sværere at sidde for sig selv kun med dem, man plejer at drikke kaffe med. Der er tænkt over detaljerne i bestræbelserne på at skabe fællesskab.

Deltagere i åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

Fællesskabet viser sig også, når opgaverne skal fordeles og når der skal tages beslutninger blandt menighedens 20 medlemmer.
”Når vi har menighedsmøder – eller kvartalsmøder, som vi kalder det – så møder folk fuldtalligt op,” fortæller Jan. Henrik og Cynthia fremhæver, at det også er svært at få folk til at gå hjem efter kirkekaffen:
”Selv om gudstjenesten starter kl. 14 sidder folk ofte og snakker efter kaffen til klokken 18,” beretter Cynthia.

Offervilje

Fællesskabet rækker længere end til kærlighed og kirkekaffe. En nyplantet menighed har brug for både frivillig arbejdskraft og penge. Medlemmerne har været gode til at bidrage med arbejdskraft fra dag et. Og ikke kun medlemmerne. Til en arbejdsdag dukkede en bekendt af kirken op for at hjælpe. Hun gik uden yderligere opfordring i gang med at gøre rent på toilettet.

Henrik fortæller, at man taler åbent om behovet for økonomiske bidrag fra medlemmerne:
”Hvis alle baptister gav lige så meget som vores medlemmer, så var der ikke økonomiske problemer nogen steder. Det er ikke sådan, at folk forventer, at det hele skal blive serveret udefra. Man giver virkelig. Og vi besluttede at tale åbent om det fra starten. Vi spurgte hver enkelt: Hvor meget kan du tænke dig at give?  Vi har været åbne omkring, at vi har fællesudgifter, som skal dækkes ind af menigheden selv.”

Visioner, mål og drømme

Det skal være sjovt at være i kirke i Vejle! (Privatfoto)

Ved åbningsgudstjenesten fortalte Jan om menighedens visioner, mål og drømme. Intet er gjort mere kompliceret end højst nødvendigt, og tankerne er til at forstå for alle.

Jan bruger et øjeblik på at finde videooptagelsen fra åbningsgudstjenesten frem på mobiltelefonen. Optagelsen er selvfølgelig ikke offentlig tilgængelig – man har vel styr på persondatalovgivningen. På den lille skærm toner Jan frem med budskabet om, at ”Vi vil være en kirke,… ”

  • der er for alle, der elsker Jesus
  • hvor folk, der ønsker at vide mere om Jesus, kan komme og studere Bibelen sammen med os
  • hvor alle føler sig velkomne, hvor vi glæder os med de glade og græder med grædende
  • hvor vi bryder ud i fryderåb for Ham, lovsynger hans herlige navn og hvor vi giver Ham ære og pris
  • hvor vi vil bære budskabet videre om Guds store kærlighed til alle os mennesker
  • som hjælper de socialt udsatte – en kirke der giver livsvigtigt indhold i deres liv – nemlig Jesus
  • der ofte fejrer nadver, fordi vi har forventningen om, at Jesus kommer igen
  • hvor vi viser baptister i hele Danmark, at det kan lade sig gøre at lave en helt ny kirke
  • der spreder sig til Kolding, Horsens, Billund, Middelfart – og mange andre byer

Videoklippet fra åbningsgudstjenesten slutter med budskabet om, at ”Vi vil være en levende kirke” og metoden er lige så nem at forstå, som resten af visionen: ”Alt det kræver er en person, der finder en anden person og som sætter sig ned og siger: ”Kære Gud, det her vil vi gerne gøre for dig,” – og så ved vi at det lykkes.”

Som de første baptister

Cynthia, Jan og Henrik er meget bevidste om hvilken identitet, de ønsker for den nye menighed. Henrik tager udgangspunkt i historien om de første baptister i Danmark:

”Vi læner os meget op ad historien og BaptistKirkens udgangspunkt. Baptistkirken startede jo ved, at nogle mennesker læste Biblen. Og det de læste, det var jo det, der formede kirken. Der er sket mange ting undervejs – også i BaptistKirkens historie. Men vi vil gerne tilbage til begyndelsen, til en praksis, hvor vi læser i vores Bibel sammen, snakker med hinanden om teksten og finder ud af, hvad det her betyder for vores liv i dag.”

Lovsangere fra Odense deltager i åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

Inspirationen til at starte en selvstændig menighed hænger også sammen med et behov hos mennesker for at læse i Bibelen. Et behov, som Cynthia, Henrik og Jan alle har oplevet de senere år.

Jan fortæller om sin erfaring:
”Vi kan se og mærke, der er en søgen efter at læse i Bibelen i vores område. Og jeg nægter at tro på, at det kun er tilfældet i Vejle. Jeg tror, der generelt er en higen efter at forstå Bibelen. At få lov til at læse i Bibelen sammen med andre. Det er også utroligt livgivende. Når jeg har været til bibelstudie, er jeg bare så glad, når jeg kommer hjem.”

Begyndelsen

Selv om der kun er gået lidt mere end et halvt år fra beslutningen om at starte menighed til åbningsgudstjenesten har tilløbet været langt.

”Kolding-gruppen” blev etableret i 2016. En bibelstudiegruppe i Kolding, hvor både Cynthia og Henrik var aktive. Medlemmerne kom fra forskellige kirkesamfund men havde et fælles ønske om at læse Bibelen sammen. Allerede dengang var der samtaler om bibelgruppens fremtid. Men menighed, det ønskede man ikke at blive.

I 2018 deltog Cynthia i en kirkeplanter konference i Litauen og vendte hjem med et brændende ønske om, at ”Kolding-gruppen” kunne blive en menighed i mission Resten af gruppen var fortsat ikke interesseret.

I 2020 bliver Jan Andreasen en del af ”Kolding-gruppen” samtidig med, at han lægger stue til en bibelgruppe i Vejle. Ønsket om at etablere en ny menighed er nu meget stærkt hos Cynthia, Henrik og Jan, men i efteråret 2022 afviser de øvrige medlemmer i ”Kolding-gruppen” igen at deltage i menighedsplantning.

Henrik fortæller om de efterfølgende overvejelser:
”Det er jo heller ikke sikkert, at man skal vente på, at alle bliver 100% enige om, at nu er det det, vi gør.  Men hvis vi kan blive enige om, at der er nogen fra den her menighed, der har lyst til at lave det her, så vil vi gerne være med til at velsigne dem i det. Det synes jeg er et rigtig godt princip. Det er jo sådan set det, der skete både i forhold til menigheden i Odense, ”Kolding-gruppen” og Sydøstjyllandskredsen i Vejle.”

Hårdt arbejde

Menighedsfællesskab i forbindelse med dåbsgudstjeneste den 11. juni 2023, hvor to blev døbt (Privatfoto)

I november 2022 tog planerne fart, og de tre initiativtagere erfarede, at det var hårdt arbejde at starte kirke. Cynthia fortæller:
”Det har også været hårdt for os: Alle de møder, vi har deltaget i. Vi mødtes flere gange om ugen og havde masser af telefonsamtaler. Og der var en dag e-mails’ne bare blev ved med at komme. Hvornår holder det op!”

Jan supplerer:
”Der var en uge, hvor vi fik 21 mails, som vi skulle forholde os til. Besøg fra kirkeplanter team’et, samtale med ledelsen, budget og alt muligt.”

I januar 2023 holdt man en ”prøveaften” i Jans rækkehus med 31 deltagere. Det stod ret hurtigt klart, at Jan – trods indkøb af ekstra service, så der var tallerkner til alle – ikke kunne fortsætte med at lægge hus til projektet. Efter en del søgen fandt man plads i erhvervsejendommen på Islandsvej 5. Her er der nu indrettet kirkesal og mødelokale i et godt samarbejde med de øvrige lejere.

Menighedens ledelse fremhæver det gode samarbejde med BaptistKirkens ledelse og BaptistKirkens kirkeplanterteam. Selv om ”Vejle-modellen” i hastighed og omfang falder helt ved siden af de fleste teorier om kirkeplantning, har der været en vilje til at finde løsninger hele vejen.

I dag er Vejle Baptistkirke fortsat en del af menigheden i Odense. Her har man påtaget sig at være såkaldt modermenighed for projektet: Odense bidrager økonomisk i en årrække, løser en række administrative opgaver og udlåner Henrik Søndergaard til en kvarttidsansættelse – som i øvrigt er  finansieret af BaptistKirken.

Menighedshygge inden åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

”Vi havde ikke engang en stol…”

”Folk vil altså gerne have en stol at sidde på i kirken – og vi ejede ikke en stol til at starte med,” fortæller Jan og Henrik supplerer: ”Du skrev det så fint, Jan: Vi ejer ingenting, ikke engang en stol at sidde på. Vi havde heller ikke guitar eller klaver – vi havde ingenting, da vi startede.”

Derfor er taknemmeligheden også stor. Til Odense menighed, der støtter og hjælper, til den nu nedlagte menighed i Viborg, der donerede lydudstyr fra deres kirke, til Sydøstjyllandskredsen, der har givet kollektkurve og til alle andre, der har støttet økonomisk, med arbejdskraft og med forbøn.

Da Henrik læste, at der var mulighed for at få et nadversæt fra den nedlagte menighed i Nibe, skrev han til BaptistKirkens formand, Per Beck, og forespurgte, om det kunne være en løsning. Svaret var en blank afvisning! Dog med den tilføjelse, at BaptistKirken gerne ville give et nyt nadversæt!

Fremtiden

Søren Grarup overrækker en gave ved åbningsgudstjenesten den 20. august 2023: En kalk fra 1871 fra den første baptistkirke i Vejle (Privatfoto)

I Vejle Baptistkirke ønsker man sig brændende to støttemenigheder. BaptistKirken opfordrer nyplantede menigheder til at søge såvel økonomisk som al mulig anden opbakning hos menigheder i nærheden. Det har endnu ikke været muligt at få etableret sådan et samarbejde, selv om der er arbejdet på sagen.

Henrik fortæller:
”På sommerstævnet blev jeg mødt af spørgsmålet om, hvorfor man som støttemenighed skal støtte økonomisk, når nu BaptistKirken har fået en del penge fra nedlagte menigheder. Men det handler jo ikke kun om penge, det handler også om nogle, der bakker os op og beder for os. Det kan man godt se, men man kan ikke forstå, at man skal støtte økonomisk, når BaptistKirken har penge nok. Ledelsen lægger heller ikke skjul på, at de både kan og vil støtte økonomisk.”

I den nærmeste fremtid har menigheden nok at gøre med at arrangere to månedlige gudstjenester, to månedlige ALPHA-møder, et bibelstudie hver måned og bedemøder hver uge. Og så alt ”det løse” fx en foredragsaften sammen med ”Kolding-gruppen” under overskriften ”Jesus, Qumran og Dødehavsrullerne” og en enkelt eller to filmaftener.

Kaffen er drukket og smørrebrødet er spist og vi er klar til at gå hver til sit. Men Cynthia har haft en drøm, som hun bliver nødt til at dele med os:
”Jeg har tænkt på det længe og den anden dag drømte jeg om, at der kom nogle unge mennesker, måske fra en skole, og spurgte: ”Må vi synge for jer” og vi sagde bare: ”Kom, kom, kom…”. Det er bare en drøm jeg har.”

Om tre år udløber lejekontrakten til de nuværende lokaler på Islandsvej.

I Vejle drømmer de om fremtiden.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Vejle Baptistkirke har de fokus på, at budskabet skal være til at forstå. Med Jan Andreasens ord til åbningsgudstjenesten den 20. august 2023: ”Vi vil lave en kirke for alle, der elsker Jesus. Det er simpelthen målet med det hele”


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/09/vejlebaptistkirkepodcast.mp3

En regnbygeramt onsdag eftermiddag i slutningen af august byder Cynthia Padi, Jan Andreasen og Henrik Søndergaard velkommen i kirken på Islandsvej 5 i Vejles nordlige industrikvarter. Der er kager og kaffe og stemningen er på grænsen til det løsslupne, da Jan kommer for sent og bliver venskabeligt mobbet.

Daglig ledelse i Vejle Baptistkirke – fra venstre: Cynthia Padi, Jan Andreasen og Henrik Søndergaard (Privatfoto)

De tre udgør ledelsen i den nyplantede Vejle Baptistkirke og de er mere end klar til at dele historien og visionerne for menigheden.

”Vi vil være en kirke, der…”

Vi er ikke langt inde i samtalen, før det er står klart, at menigheden sætter fællesskabet højt.
”Vi tager imod fra dag et med et kram. Vi er nogle, der kommer fra Nordjylland, som synes, det er i overkanten,” griner Jan, inden han fortsætter lidt mere alvorligt:
”Kærligheden til hinanden, det skal være den, der gennemsyrer alt. Det skal bare være rart at komme og mærke, at folk bryder sig om en. Man skal føle sig velkommen, ikke kun første gang, man kommer.  Men også femte gang og sjette gang…”

I mødelokalet, hvor menigheden drikker kirkekaffe, er bordene stillet op i en hestesko. Så er det sværere at sidde for sig selv kun med dem, man plejer at drikke kaffe med. Der er tænkt over detaljerne i bestræbelserne på at skabe fællesskab.

Deltagere i åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

Fællesskabet viser sig også, når opgaverne skal fordeles og når der skal tages beslutninger blandt menighedens 20 medlemmer.
”Når vi har menighedsmøder – eller kvartalsmøder, som vi kalder det – så møder folk fuldtalligt op,” fortæller Jan. Henrik og Cynthia fremhæver, at det også er svært at få folk til at gå hjem efter kirkekaffen:
”Selv om gudstjenesten starter kl. 14 sidder folk ofte og snakker efter kaffen til klokken 18,” beretter Cynthia.

Offervilje

Fællesskabet rækker længere end til kærlighed og kirkekaffe. En nyplantet menighed har brug for både frivillig arbejdskraft og penge. Medlemmerne har været gode til at bidrage med arbejdskraft fra dag et. Og ikke kun medlemmerne. Til en arbejdsdag dukkede en bekendt af kirken op for at hjælpe. Hun gik uden yderligere opfordring i gang med at gøre rent på toilettet.

Henrik fortæller, at man taler åbent om behovet for økonomiske bidrag fra medlemmerne:
”Hvis alle baptister gav lige så meget som vores medlemmer, så var der ikke økonomiske problemer nogen steder. Det er ikke sådan, at folk forventer, at det hele skal blive serveret udefra. Man giver virkelig. Og vi besluttede at tale åbent om det fra starten. Vi spurgte hver enkelt: Hvor meget kan du tænke dig at give?  Vi har været åbne omkring, at vi har fællesudgifter, som skal dækkes ind af menigheden selv.”

Visioner, mål og drømme

Det skal være sjovt at være i kirke i Vejle! (Privatfoto)

Ved åbningsgudstjenesten fortalte Jan om menighedens visioner, mål og drømme. Intet er gjort mere kompliceret end højst nødvendigt, og tankerne er til at forstå for alle.

Jan bruger et øjeblik på at finde videooptagelsen fra åbningsgudstjenesten frem på mobiltelefonen. Optagelsen er selvfølgelig ikke offentlig tilgængelig – man har vel styr på persondatalovgivningen. På den lille skærm toner Jan frem med budskabet om, at ”Vi vil være en kirke,… ”

  • der er for alle, der elsker Jesus
  • hvor folk, der ønsker at vide mere om Jesus, kan komme og studere Bibelen sammen med os
  • hvor alle føler sig velkomne, hvor vi glæder os med de glade og græder med grædende
  • hvor vi bryder ud i fryderåb for Ham, lovsynger hans herlige navn og hvor vi giver Ham ære og pris
  • hvor vi vil bære budskabet videre om Guds store kærlighed til alle os mennesker
  • som hjælper de socialt udsatte – en kirke der giver livsvigtigt indhold i deres liv – nemlig Jesus
  • der ofte fejrer nadver, fordi vi har forventningen om, at Jesus kommer igen
  • hvor vi viser baptister i hele Danmark, at det kan lade sig gøre at lave en helt ny kirke
  • der spreder sig til Kolding, Horsens, Billund, Middelfart – og mange andre byer

Videoklippet fra åbningsgudstjenesten slutter med budskabet om, at ”Vi vil være en levende kirke” og metoden er lige så nem at forstå, som resten af visionen: ”Alt det kræver er en person, der finder en anden person og som sætter sig ned og siger: ”Kære Gud, det her vil vi gerne gøre for dig,” – og så ved vi at det lykkes.”

Som de første baptister

Cynthia, Jan og Henrik er meget bevidste om hvilken identitet, de ønsker for den nye menighed. Henrik tager udgangspunkt i historien om de første baptister i Danmark:

”Vi læner os meget op ad historien og BaptistKirkens udgangspunkt. Baptistkirken startede jo ved, at nogle mennesker læste Biblen. Og det de læste, det var jo det, der formede kirken. Der er sket mange ting undervejs – også i BaptistKirkens historie. Men vi vil gerne tilbage til begyndelsen, til en praksis, hvor vi læser i vores Bibel sammen, snakker med hinanden om teksten og finder ud af, hvad det her betyder for vores liv i dag.”

Lovsangere fra Odense deltager i åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

Inspirationen til at starte en selvstændig menighed hænger også sammen med et behov hos mennesker for at læse i Bibelen. Et behov, som Cynthia, Henrik og Jan alle har oplevet de senere år.

Jan fortæller om sin erfaring:
”Vi kan se og mærke, der er en søgen efter at læse i Bibelen i vores område. Og jeg nægter at tro på, at det kun er tilfældet i Vejle. Jeg tror, der generelt er en higen efter at forstå Bibelen. At få lov til at læse i Bibelen sammen med andre. Det er også utroligt livgivende. Når jeg har været til bibelstudie, er jeg bare så glad, når jeg kommer hjem.”

Begyndelsen

Selv om der kun er gået lidt mere end et halvt år fra beslutningen om at starte menighed til åbningsgudstjenesten har tilløbet været langt.

”Kolding-gruppen” blev etableret i 2016. En bibelstudiegruppe i Kolding, hvor både Cynthia og Henrik var aktive. Medlemmerne kom fra forskellige kirkesamfund men havde et fælles ønske om at læse Bibelen sammen. Allerede dengang var der samtaler om bibelgruppens fremtid. Men menighed, det ønskede man ikke at blive.

I 2018 deltog Cynthia i en kirkeplanter konference i Litauen og vendte hjem med et brændende ønske om, at ”Kolding-gruppen” kunne blive en menighed i mission Resten af gruppen var fortsat ikke interesseret.

I 2020 bliver Jan Andreasen en del af ”Kolding-gruppen” samtidig med, at han lægger stue til en bibelgruppe i Vejle. Ønsket om at etablere en ny menighed er nu meget stærkt hos Cynthia, Henrik og Jan, men i efteråret 2022 afviser de øvrige medlemmer i ”Kolding-gruppen” igen at deltage i menighedsplantning.

Henrik fortæller om de efterfølgende overvejelser:
”Det er jo heller ikke sikkert, at man skal vente på, at alle bliver 100% enige om, at nu er det det, vi gør.  Men hvis vi kan blive enige om, at der er nogen fra den her menighed, der har lyst til at lave det her, så vil vi gerne være med til at velsigne dem i det. Det synes jeg er et rigtig godt princip. Det er jo sådan set det, der skete både i forhold til menigheden i Odense, ”Kolding-gruppen” og Sydøstjyllandskredsen i Vejle.”

Hårdt arbejde

Menighedsfællesskab i forbindelse med dåbsgudstjeneste den 11. juni 2023, hvor to blev døbt (Privatfoto)

I november 2022 tog planerne fart, og de tre initiativtagere erfarede, at det var hårdt arbejde at starte kirke. Cynthia fortæller:
”Det har også været hårdt for os: Alle de møder, vi har deltaget i. Vi mødtes flere gange om ugen og havde masser af telefonsamtaler. Og der var en dag e-mails’ne bare blev ved med at komme. Hvornår holder det op!”

Jan supplerer:
”Der var en uge, hvor vi fik 21 mails, som vi skulle forholde os til. Besøg fra kirkeplanter team’et, samtale med ledelsen, budget og alt muligt.”

I januar 2023 holdt man en ”prøveaften” i Jans rækkehus med 31 deltagere. Det stod ret hurtigt klart, at Jan – trods indkøb af ekstra service, så der var tallerkner til alle – ikke kunne fortsætte med at lægge hus til projektet. Efter en del søgen fandt man plads i erhvervsejendommen på Islandsvej 5. Her er der nu indrettet kirkesal og mødelokale i et godt samarbejde med de øvrige lejere.

Menighedens ledelse fremhæver det gode samarbejde med BaptistKirkens ledelse og BaptistKirkens kirkeplanterteam. Selv om ”Vejle-modellen” i hastighed og omfang falder helt ved siden af de fleste teorier om kirkeplantning, har der været en vilje til at finde løsninger hele vejen.

I dag er Vejle Baptistkirke fortsat en del af menigheden i Odense. Her har man påtaget sig at være såkaldt modermenighed for projektet: Odense bidrager økonomisk i en årrække, løser en række administrative opgaver og udlåner Henrik Søndergaard til en kvarttidsansættelse – som i øvrigt er  finansieret af BaptistKirken.

Menighedshygge inden åbningsgudstjenesten den 20. august 2023 (Privatfoto)

”Vi havde ikke engang en stol…”

”Folk vil altså gerne have en stol at sidde på i kirken – og vi ejede ikke en stol til at starte med,” fortæller Jan og Henrik supplerer: ”Du skrev det så fint, Jan: Vi ejer ingenting, ikke engang en stol at sidde på. Vi havde heller ikke guitar eller klaver – vi havde ingenting, da vi startede.”

Derfor er taknemmeligheden også stor. Til Odense menighed, der støtter og hjælper, til den nu nedlagte menighed i Viborg, der donerede lydudstyr fra deres kirke, til Sydøstjyllandskredsen, der har givet kollektkurve og til alle andre, der har støttet økonomisk, med arbejdskraft og med forbøn.

Da Henrik læste, at der var mulighed for at få et nadversæt fra den nedlagte menighed i Nibe, skrev han til BaptistKirkens formand, Per Beck, og forespurgte, om det kunne være en løsning. Svaret var en blank afvisning! Dog med den tilføjelse, at BaptistKirken gerne ville give et nyt nadversæt!

Fremtiden

Søren Grarup overrækker en gave ved åbningsgudstjenesten den 20. august 2023: En kalk fra 1871 fra den første baptistkirke i Vejle (Privatfoto)

I Vejle Baptistkirke ønsker man sig brændende to støttemenigheder. BaptistKirken opfordrer nyplantede menigheder til at søge såvel økonomisk som al mulig anden opbakning hos menigheder i nærheden. Det har endnu ikke været muligt at få etableret sådan et samarbejde, selv om der er arbejdet på sagen.

Henrik fortæller:
”På sommerstævnet blev jeg mødt af spørgsmålet om, hvorfor man som støttemenighed skal støtte økonomisk, når nu BaptistKirken har fået en del penge fra nedlagte menigheder. Men det handler jo ikke kun om penge, det handler også om nogle, der bakker os op og beder for os. Det kan man godt se, men man kan ikke forstå, at man skal støtte økonomisk, når BaptistKirken har penge nok. Ledelsen lægger heller ikke skjul på, at de både kan og vil støtte økonomisk.”

I den nærmeste fremtid har menigheden nok at gøre med at arrangere to månedlige gudstjenester, to månedlige ALPHA-møder, et bibelstudie hver måned og bedemøder hver uge. Og så alt ”det løse” fx en foredragsaften sammen med ”Kolding-gruppen” under overskriften ”Jesus, Qumran og Dødehavsrullerne” og en enkelt eller to filmaftener.

Kaffen er drukket og smørrebrødet er spist og vi er klar til at gå hver til sit. Men Cynthia har haft en drøm, som hun bliver nødt til at dele med os:
”Jeg har tænkt på det længe og den anden dag drømte jeg om, at der kom nogle unge mennesker, måske fra en skole, og spurgte: ”Må vi synge for jer” og vi sagde bare: ”Kom, kom, kom…”. Det er bare en drøm jeg har.”

Om tre år udløber lejekontrakten til de nuværende lokaler på Islandsvej.

I Vejle drømmer de om fremtiden.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nyplantet-men-allerede-rodfaestet-og-klar-til-vaekst/feed/ Kald til at plante https://baptist.dk/kald-til-at-plante/ Sat, 17 Jun 2023 15:38:51 +0000 https://baptist.dk/?p=14289 John McGinley underviser på Sommerstævnet. Han brænder for udvikling af sunde menigheder og etablering af nye kristne fællesskaber


Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/06/a000013.mp3

”Kirkeplantning og personlig mission vil være det centrale indhold af min undervisning på Sommerstævnet”, forklarer John McGinley, ”for personlig mission og kirkeplantning hører sammen. Jeg er overbevist om, at Gud arbejder på at lære sin kirke, at den enkelte kristne skal udrustes til at følge kaldet til efterfølgelse og mission; ganske almindelige kristne skal arbejde med på at gøre Kristus kendt. Kirken er udfordret af, at vi har professionaliseret kirkens arbejde.

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet.”

Folk er hengivne kristne og trofaste kirkegængere; de udlever den kristne tro i deres hverdag, men de har aldrig fået mulighed for opdage deres egen rolle i Guds mission. Jeg vil vise, at alle kristne kan blive brugt af Gud til at nå nye mennesker og kan være med til at etablere nye kirker.”

John McGinley:

  • universitetsuddannet i økonomi og geografi og derefter ansat som indkøber i stormagasinet Harrods – lærte at dele sin tro i meget sekulær sammenhæng – lægprædikant
  • uddannet fra Trinity College Bristol i teologi og sjælesorg; plantede en ungdomsmenighed
  • leder af kirke i Hounslow, Vestlondon – et team på 20 blev plantet i en ledig kirke, der blev til en kirke med 150 medlemmer
  • Holy Trinity Church, Leicester: Vi dannede 25 missionale fællesskaber i byen og plantede fem kirker
  • arbejder på en doktorgrad om kirkeplantning på Ashbury University
  • leder organisationen ’Myriad’
  • har skrevet bogen: The Church of Tomorrow – being a Christ centred people in a changing world
  • læs mere på https://ccx.org.uk/myriad/

”Hvad er begrundelsen for, at en stor etableret kirke som Church of England[i] arbejder med kirkevækst?”

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet, menighederne består af ældre mennesker, og vi når ikke de yngre generationer. Før regnede vi med, at enhver, der ønskede at deltage i kirkens liv, ville komme i kirken, for kirken er tilgængelig, til stede og tager ansvar i lokalsamfundet. Men i missionsbefalingen siger Jesus: ’Gå og gør alle folk til mine disciple!’.”

”Det teologiske grundlag er, at kirken er blevet en institution fremfor en missionerende græsrodsbevægelse, der udvikler disciple. Kirken som institution er ikke kun af det onde – meget godt er kommet derfra, men kirken er blevet meget struktureret, og det betyder, at vi ikke har haft frihed til at tilpasse os omverdenens ændrede kultur. Resultatet er, at store dele af befolkningen nok har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.

Før blev næsten alle gift i kirken, og alle børn blev døbt. I dag bliver kun 15% gift i kirken, og cirka 10% af en årgang bliver døbt. Kirken står overfor et paradigmeskifte, og vi må stille os selv spørgsmålet: ’Er det faktisk rigtigt, at enhver, der ønsker at deltage i kirkens liv, vil komme i kirken?’

”Store dele af befolkningen har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.”

Efter min mening er der i dag både kulturel og geografisk afstand til kirken og mange barrierer. Kun omkring 6% af befolkningen går i kirke i løbet af en måned. Vi må spørge os selv, om nogle af de øvrige 94% af befolkningen vil ønske at følge Jesus, hvis historien om Jesus blev præsenteret for dem på fornyet og relevant måde. Det tror jeg, for de er skabt til fællesskab med Gud. Problemet er, at kirken er stivnet i sin særlige form, og den har ikke udviklet sig for at nå folk på nye måder.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Kirkeplantning

”Når vi danner kirke på en ny måde og på et nyt sted med det fokus at nå nye mennesker, der ikke er vant til at gå i kirke, er det vores erfaring, at nye mennesker kommer til tro og begynder at følge Jesus. Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.

Det er vores ambitiøse bøn og håb. Church of England har 12.000 sogne og kirker. Vi arbejder på at etablere nye kristne menigheder ved siden af de eksisterende. Vi prøver ikke at ændre den eksisterende struktur, men arbejder indenfor den.

”I knytter gamle etablerede kirker sammen med nye menigheder. Hvad er hensigten med det?”

”Vi etablerer et partnerskab mellem en gammel etableret kirke og en ny menighed og beder præsten i den etablerede kirke være mentor for den nye menighed, fordi præsterne har teologisk indsigt og erfaring med sjælesorg.

”Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.”

Begge dele er nødvendige for at sikre en sund kultur og teologi. Præsten er mentor, ikke leder af menigheden. Leder er derimod et almindeligt kristent menneske, der jo allerede har relationer til andre gennem naboskab eller andre netværk, som de kan invitere til at være med. De er allerede del af et fællesskab, men de har behov for kirkens opmuntring, støtte og hjælp til at bygge menighed med det fællesskab.”

”Har du nogle konkrete eksempler?”

”Ja, der er fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter, hvor der er spinning, motionshold, gymnastik osv. Man kan så melde sig til det, men også til ’Åndelig sundhed’ og ’Opdag den kristne tro’ arrangeret af kirke-teamet – og folk melder sig faktisk til. Dem inviterer de så til at deltage i et gudstjenestefællesskab i et af fitnesscenterets lokaler.”

”Vi har fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter.”

”Et andet eksempel er en gammel etableret kirke med ca. 20 aktive, der alle er +60 og de fleste +70 år. De havde hørt om vores arbejde med at etablere nye kristne fællesskaber og ønskede at forsøge. De har inviteret til ’kristent fællesskab for børnefamilier’. De mødes hver søndag i kirkens lokaler, men de sidder omkring borde, børnene leger, og man kan så stille spørgsmål og drøfte dagens tema.”

”Har de en bevidsthed om, at de er (i) kirke?”

”De opfatter sig primært som et fællesskab, men når den gamle sognemenighed falder væk, står og falder kirken i den landsby med, at de er kommet til at opfatte sig som kirke.”

”De opfatter sig primært som et fællesskab.”

”Hvad med gudstjenestens elementer som salmer, prædiken og bøn?”

”De er der, men formerne er meget anderledes. Prædiken består fx af en bibelhistorie og en kort introduktion til et tema og samtale om det. Bøn er der, men i en anden form. Til en gudstjeneste om tilgivelse fik man fx lejlighed til at skrive det, man ønskede tilgivelse for, på et ark papir. Papiret blev så kørt gennem en makulator som tegn på, at det skete var tilgivet, og man kunne lægge det bag sig.”

”Hvem skal tage initiativ til at danne et nyt fællesskab?”

”Hvis kirken inviterer, sker der intet. Hvis præsten inviterer, tænker folk: ’Det er en kirke-aktivitet’ – og der sker intet. Hvis lægfolk inviterer indenfor deres eget netværk til fællesskab på et kristent grundlag, så vil der være interesse for det.”

Land eller by

”Du har fortalt om erfaringer fra en landsby, men organisationens hjemmeside fokuserer mest på de store byer, selvom de fleste kirker ligger på landet. Hvorfor?”

”Størstedelen af kirkerne er små og baseret på landet, men størstedelen af befolkningen lever i de store byer. Derfor er det vigtigt at have fokus på kristent liv i dem.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Den teologiske begrundelse – igen

”Du efterspurgte den teologiske begrundelse. Den ene del er at skabe nye disciple; den anden er at skabe et fælles liv i efterfølgelse for almindelige mennesker. Det er langt lettere at skabe nye og anderledes normer for fællesskab om troen i et nyt fællesskab.”

”Bag mit spørgsmål om den teologiske begrundelse lå et ønske om at placere dine tanker i forhold til kirkevækst-bevægelsen og interkulturalisering /tværkulturel tilgang til mission – hvor hører du hjemme?”

”Jeg er glad for, at du rejser spørgsmålet, for jeg bryder mig virkelig ikke om kirkevækst-bevægelsens teorier. De forekommer i alt for høj grad baseret på vestens fokus på vækst og succes og management-teorier. Der er ikke noget i vejen med vækst, men når vækst bliver målet i sig selv, kommer det til at forvrænge evangeliet og fortrænge den tanke om kærlighed, der bør være central i ethvert kristent fællesskab. Fokus skal ikke være på det kristne fællesskabs størrelse, men på kvaliteten.”

”Hvad er de væsentligste kvaliteter ud over at dele Guds kærlighed?”

”Den kristne er kaldet til tre kærligheds-relationer: Kærlighed til Gud, kærlighed til andre kristne og kærlighed til næsten. Vi taler netop om kærlighed, fordi det beskytter os mod management-teorier og en program-styret tilgang, og samtidig rejser det spørgsmålet: ’Hvordan skal kærligheden udtrykkes i netop vores fællesskab?’”

[i] Church of England – Den engelske Kirke – har en position, der svarer til Folkekirkens i Danmark.

Links til mere information

Sommerstævne ’23 – webside med program og tilmelding

Hanne Kiels interview med John McGinley er på engelsk uden undertekster. På Sommerstævne ’23 bliver John McGinley tolket):

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> John McGinley underviser på Sommerstævnet. Han brænder for udvikling af sunde menigheder og etablering af nye kristne fællesskaber


Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/06/a000013.mp3

”Kirkeplantning og personlig mission vil være det centrale indhold af min undervisning på Sommerstævnet”, forklarer John McGinley, ”for personlig mission og kirkeplantning hører sammen. Jeg er overbevist om, at Gud arbejder på at lære sin kirke, at den enkelte kristne skal udrustes til at følge kaldet til efterfølgelse og mission; ganske almindelige kristne skal arbejde med på at gøre Kristus kendt. Kirken er udfordret af, at vi har professionaliseret kirkens arbejde.

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet.”

Folk er hengivne kristne og trofaste kirkegængere; de udlever den kristne tro i deres hverdag, men de har aldrig fået mulighed for opdage deres egen rolle i Guds mission. Jeg vil vise, at alle kristne kan blive brugt af Gud til at nå nye mennesker og kan være med til at etablere nye kirker.”

John McGinley:

  • universitetsuddannet i økonomi og geografi og derefter ansat som indkøber i stormagasinet Harrods – lærte at dele sin tro i meget sekulær sammenhæng – lægprædikant
  • uddannet fra Trinity College Bristol i teologi og sjælesorg; plantede en ungdomsmenighed
  • leder af kirke i Hounslow, Vestlondon – et team på 20 blev plantet i en ledig kirke, der blev til en kirke med 150 medlemmer
  • Holy Trinity Church, Leicester: Vi dannede 25 missionale fællesskaber i byen og plantede fem kirker
  • arbejder på en doktorgrad om kirkeplantning på Ashbury University
  • leder organisationen ’Myriad’
  • har skrevet bogen: The Church of Tomorrow – being a Christ centred people in a changing world
  • læs mere på https://ccx.org.uk/myriad/

”Hvad er begrundelsen for, at en stor etableret kirke som Church of England[i] arbejder med kirkevækst?”

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet, menighederne består af ældre mennesker, og vi når ikke de yngre generationer. Før regnede vi med, at enhver, der ønskede at deltage i kirkens liv, ville komme i kirken, for kirken er tilgængelig, til stede og tager ansvar i lokalsamfundet. Men i missionsbefalingen siger Jesus: ’Gå og gør alle folk til mine disciple!’.”

”Det teologiske grundlag er, at kirken er blevet en institution fremfor en missionerende græsrodsbevægelse, der udvikler disciple. Kirken som institution er ikke kun af det onde – meget godt er kommet derfra, men kirken er blevet meget struktureret, og det betyder, at vi ikke har haft frihed til at tilpasse os omverdenens ændrede kultur. Resultatet er, at store dele af befolkningen nok har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.

Før blev næsten alle gift i kirken, og alle børn blev døbt. I dag bliver kun 15% gift i kirken, og cirka 10% af en årgang bliver døbt. Kirken står overfor et paradigmeskifte, og vi må stille os selv spørgsmålet: ’Er det faktisk rigtigt, at enhver, der ønsker at deltage i kirkens liv, vil komme i kirken?’

”Store dele af befolkningen har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.”

Efter min mening er der i dag både kulturel og geografisk afstand til kirken og mange barrierer. Kun omkring 6% af befolkningen går i kirke i løbet af en måned. Vi må spørge os selv, om nogle af de øvrige 94% af befolkningen vil ønske at følge Jesus, hvis historien om Jesus blev præsenteret for dem på fornyet og relevant måde. Det tror jeg, for de er skabt til fællesskab med Gud. Problemet er, at kirken er stivnet i sin særlige form, og den har ikke udviklet sig for at nå folk på nye måder.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Kirkeplantning

”Når vi danner kirke på en ny måde og på et nyt sted med det fokus at nå nye mennesker, der ikke er vant til at gå i kirke, er det vores erfaring, at nye mennesker kommer til tro og begynder at følge Jesus. Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.

Det er vores ambitiøse bøn og håb. Church of England har 12.000 sogne og kirker. Vi arbejder på at etablere nye kristne menigheder ved siden af de eksisterende. Vi prøver ikke at ændre den eksisterende struktur, men arbejder indenfor den.

”I knytter gamle etablerede kirker sammen med nye menigheder. Hvad er hensigten med det?”

”Vi etablerer et partnerskab mellem en gammel etableret kirke og en ny menighed og beder præsten i den etablerede kirke være mentor for den nye menighed, fordi præsterne har teologisk indsigt og erfaring med sjælesorg.

”Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.”

Begge dele er nødvendige for at sikre en sund kultur og teologi. Præsten er mentor, ikke leder af menigheden. Leder er derimod et almindeligt kristent menneske, der jo allerede har relationer til andre gennem naboskab eller andre netværk, som de kan invitere til at være med. De er allerede del af et fællesskab, men de har behov for kirkens opmuntring, støtte og hjælp til at bygge menighed med det fællesskab.”

”Har du nogle konkrete eksempler?”

”Ja, der er fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter, hvor der er spinning, motionshold, gymnastik osv. Man kan så melde sig til det, men også til ’Åndelig sundhed’ og ’Opdag den kristne tro’ arrangeret af kirke-teamet – og folk melder sig faktisk til. Dem inviterer de så til at deltage i et gudstjenestefællesskab i et af fitnesscenterets lokaler.”

”Vi har fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter.”

”Et andet eksempel er en gammel etableret kirke med ca. 20 aktive, der alle er +60 og de fleste +70 år. De havde hørt om vores arbejde med at etablere nye kristne fællesskaber og ønskede at forsøge. De har inviteret til ’kristent fællesskab for børnefamilier’. De mødes hver søndag i kirkens lokaler, men de sidder omkring borde, børnene leger, og man kan så stille spørgsmål og drøfte dagens tema.”

”Har de en bevidsthed om, at de er (i) kirke?”

”De opfatter sig primært som et fællesskab, men når den gamle sognemenighed falder væk, står og falder kirken i den landsby med, at de er kommet til at opfatte sig som kirke.”

”De opfatter sig primært som et fællesskab.”

”Hvad med gudstjenestens elementer som salmer, prædiken og bøn?”

”De er der, men formerne er meget anderledes. Prædiken består fx af en bibelhistorie og en kort introduktion til et tema og samtale om det. Bøn er der, men i en anden form. Til en gudstjeneste om tilgivelse fik man fx lejlighed til at skrive det, man ønskede tilgivelse for, på et ark papir. Papiret blev så kørt gennem en makulator som tegn på, at det skete var tilgivet, og man kunne lægge det bag sig.”

”Hvem skal tage initiativ til at danne et nyt fællesskab?”

”Hvis kirken inviterer, sker der intet. Hvis præsten inviterer, tænker folk: ’Det er en kirke-aktivitet’ – og der sker intet. Hvis lægfolk inviterer indenfor deres eget netværk til fællesskab på et kristent grundlag, så vil der være interesse for det.”

Land eller by

”Du har fortalt om erfaringer fra en landsby, men organisationens hjemmeside fokuserer mest på de store byer, selvom de fleste kirker ligger på landet. Hvorfor?”

”Størstedelen af kirkerne er små og baseret på landet, men størstedelen af befolkningen lever i de store byer. Derfor er det vigtigt at have fokus på kristent liv i dem.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Den teologiske begrundelse – igen

”Du efterspurgte den teologiske begrundelse. Den ene del er at skabe nye disciple; den anden er at skabe et fælles liv i efterfølgelse for almindelige mennesker. Det er langt lettere at skabe nye og anderledes normer for fællesskab om troen i et nyt fællesskab.”

”Bag mit spørgsmål om den teologiske begrundelse lå et ønske om at placere dine tanker i forhold til kirkevækst-bevægelsen og interkulturalisering /tværkulturel tilgang til mission – hvor hører du hjemme?”

”Jeg er glad for, at du rejser spørgsmålet, for jeg bryder mig virkelig ikke om kirkevækst-bevægelsens teorier. De forekommer i alt for høj grad baseret på vestens fokus på vækst og succes og management-teorier. Der er ikke noget i vejen med vækst, men når vækst bliver målet i sig selv, kommer det til at forvrænge evangeliet og fortrænge den tanke om kærlighed, der bør være central i ethvert kristent fællesskab. Fokus skal ikke være på det kristne fællesskabs størrelse, men på kvaliteten.”

”Hvad er de væsentligste kvaliteter ud over at dele Guds kærlighed?”

”Den kristne er kaldet til tre kærligheds-relationer: Kærlighed til Gud, kærlighed til andre kristne og kærlighed til næsten. Vi taler netop om kærlighed, fordi det beskytter os mod management-teorier og en program-styret tilgang, og samtidig rejser det spørgsmålet: ’Hvordan skal kærligheden udtrykkes i netop vores fællesskab?’”

[i] Church of England – Den engelske Kirke – har en position, der svarer til Folkekirkens i Danmark.

Links til mere information

Sommerstævne ’23 – webside med program og tilmelding

Hanne Kiels interview med John McGinley er på engelsk uden undertekster. På Sommerstævne ’23 bliver John McGinley tolket):

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kald-til-at-plante/feed/ Inkludere, inspirere og involvere https://baptist.dk/inkludere-inspirere-og-involvere/ Fri, 24 Apr 2020 11:57:26 +0000 https://baptist.dk/?p=9252 Det er værdierne i København Vineyard. De bliver levet ud gennem inkluderende fællesskab, inspireret af Guds ord og involveret i at tjene byen.


København Vineyard holder til på Frederiksberg. Det har vi gjort siden 2008. Den tidligere rockmusiker John Wimber satte gang i Vineyard-bevægelsen. Wimber fandt Gud gennem musikken, og han og hans venner længtes efter at se Guds ord komme til live i tegn og undere, helbredelser samt socialt ansvar for samfundets fattige.

Når Herren siger gå

I begyndelsen af 1990´erne blev Flemming Mølhede opmærksom på Vineyard på en konference i Nordamerika. Efter hjemkomsten oplevede han, at Gud talte til ham om at flytte til København og etablere en Vineyard. Og når Herren siger gå, så går Flemming Mølhede. Sammen med sin kone, Anne, og fem andre voksne samt nogle børn flyttede han til København og etablerede en netværksgruppe. Den voksede i løbet af kort tid, og nye netværksgrupper blev plantet.

Vineyard er en familie, en hær, en skole og et hospital.

‘Vineyard-personen’

Flemming Mølhede blev inspireret af John Wimbers definition af Vineyard som en person. ‘Vineyard-personen’ har Bibelen og Guds rige som fundament og ståsted. Vores ben er dels lovsang og tilbedelse, dels diakoni og socialt ansvar. Kroppen er, at Vineyard er en familie, en hær, en skole og et hospital. Den ene arm er mission og kirkeplantning; den anden økumeni og tværkirkelighed. Jesus er naturligvis hovedet for sin kirke.

Kirkeplantning som DNA

Kirkeplantning er en del af Vineyards DNA og et omdrejningspunkt for Vineyard i Danmark. Siden den første lille netværksgruppe har København Vineyard plantet seks kirker: I Roskilde, Odense, Aarhus, Helsingør, Rønne og Aalborg – og flere er på vej. I dag er der ca. 1.150 medlemmer af Vineyard i Danmark. Samtidig har Vineyard også kirker i Norge, Sverige og Finland.

Visioner i København Vineyard:

Inkluderende kirke

Gudstjenesten skal opbygge fællesskaber. Derfor er kirkekaffen inkluderet og placeret midt i gudstjenesten, så alle har mulighed for at møde nye mennesker. Desuden lå det Wimber meget på sinde, at Helligånden altid virker i os. Derfor skal vi ikke anstrenge os for at oppiske en stemning for, at Han kan tale eller møde os. Efter aftengudstjenesten er der café i foyeren, hvor gamle og nye venner kan mødes, inden den næste uge begynder. Café-fællesskabet er vigtigt. Her er alle velkomne og inddrages i samtaler.

Vi har 29 netværksgrupper i Storkøbenhavn. De er altafgørende for at inkludere nye i kirkefamilien.

Vi har 29 netværksgrupper i Storkøbenhavn. De er altafgørende for at inkludere nye i kirkefamilien. Derfor er alle grupper åbne. Her mødes vi, lovsynger og deler liv, sorger og glæder med hinanden. Her kommer vi tæt på hinanden og tør være sårbare og åbne os, så Guds helbredelse kan komme til.

Inspirerende kirke

Undervisning i Guds ord inspirerer os til at udleve det i praktisk tilgang. Vi inspirerer også gensidigt hinanden i medvandring, og vi tror, at Gud selv møder os i vores fællesskab og inspirerer os ved sin Ånd.

Involverende kirke

Vi tjener vores by gennem aktiviteter hele året:

Plan A: En besøgstjeneste til bordeller i København, Amager og Frederiksberg. Et team tilbyder bøn og  samtaler – og kommer med julegaver til pigerne.

Family Time: Udsatte familier inviteres på mad og fællesskab en aften hver måned. De får en pose med madvarer med hjem, hvis det kniber økonomisk.

Årlig julegave-uddeling: I 2019 kom 234 familier forbi, og 798 børn fik julegaver. Gaverne er indsamlet i løbet af november og december og bliver uddelt i løbet af en uge i december.

”Everybody gets’ to play”; altså: ”Alle kan lege med”.

At involvere er ikke blot at række ud til dem, der er dårligere stillet end os. Det handler også om at efterleve det, John Wimber er kendt for at sige: ’Everybody gets to play’ – altså: ’Alle kan lege med’. Det kommer fx til udtryk ved, at alle bliver opfordret til at bede for hinanden under gudstjenesten, når der inviteres til at reagere på prædikenen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det er værdierne i København Vineyard. De bliver levet ud gennem inkluderende fællesskab, inspireret af Guds ord og involveret i at tjene byen.


København Vineyard holder til på Frederiksberg. Det har vi gjort siden 2008. Den tidligere rockmusiker John Wimber satte gang i Vineyard-bevægelsen. Wimber fandt Gud gennem musikken, og han og hans venner længtes efter at se Guds ord komme til live i tegn og undere, helbredelser samt socialt ansvar for samfundets fattige.

Når Herren siger gå

I begyndelsen af 1990´erne blev Flemming Mølhede opmærksom på Vineyard på en konference i Nordamerika. Efter hjemkomsten oplevede han, at Gud talte til ham om at flytte til København og etablere en Vineyard. Og når Herren siger gå, så går Flemming Mølhede. Sammen med sin kone, Anne, og fem andre voksne samt nogle børn flyttede han til København og etablerede en netværksgruppe. Den voksede i løbet af kort tid, og nye netværksgrupper blev plantet.

Vineyard er en familie, en hær, en skole og et hospital.

‘Vineyard-personen’

Flemming Mølhede blev inspireret af John Wimbers definition af Vineyard som en person. ‘Vineyard-personen’ har Bibelen og Guds rige som fundament og ståsted. Vores ben er dels lovsang og tilbedelse, dels diakoni og socialt ansvar. Kroppen er, at Vineyard er en familie, en hær, en skole og et hospital. Den ene arm er mission og kirkeplantning; den anden økumeni og tværkirkelighed. Jesus er naturligvis hovedet for sin kirke.

Kirkeplantning som DNA

Kirkeplantning er en del af Vineyards DNA og et omdrejningspunkt for Vineyard i Danmark. Siden den første lille netværksgruppe har København Vineyard plantet seks kirker: I Roskilde, Odense, Aarhus, Helsingør, Rønne og Aalborg – og flere er på vej. I dag er der ca. 1.150 medlemmer af Vineyard i Danmark. Samtidig har Vineyard også kirker i Norge, Sverige og Finland.

Visioner i København Vineyard:

Inkluderende kirke

Gudstjenesten skal opbygge fællesskaber. Derfor er kirkekaffen inkluderet og placeret midt i gudstjenesten, så alle har mulighed for at møde nye mennesker. Desuden lå det Wimber meget på sinde, at Helligånden altid virker i os. Derfor skal vi ikke anstrenge os for at oppiske en stemning for, at Han kan tale eller møde os. Efter aftengudstjenesten er der café i foyeren, hvor gamle og nye venner kan mødes, inden den næste uge begynder. Café-fællesskabet er vigtigt. Her er alle velkomne og inddrages i samtaler.

Vi har 29 netværksgrupper i Storkøbenhavn. De er altafgørende for at inkludere nye i kirkefamilien.

Vi har 29 netværksgrupper i Storkøbenhavn. De er altafgørende for at inkludere nye i kirkefamilien. Derfor er alle grupper åbne. Her mødes vi, lovsynger og deler liv, sorger og glæder med hinanden. Her kommer vi tæt på hinanden og tør være sårbare og åbne os, så Guds helbredelse kan komme til.

Inspirerende kirke

Undervisning i Guds ord inspirerer os til at udleve det i praktisk tilgang. Vi inspirerer også gensidigt hinanden i medvandring, og vi tror, at Gud selv møder os i vores fællesskab og inspirerer os ved sin Ånd.

Involverende kirke

Vi tjener vores by gennem aktiviteter hele året:

Plan A: En besøgstjeneste til bordeller i København, Amager og Frederiksberg. Et team tilbyder bøn og  samtaler – og kommer med julegaver til pigerne.

Family Time: Udsatte familier inviteres på mad og fællesskab en aften hver måned. De får en pose med madvarer med hjem, hvis det kniber økonomisk.

Årlig julegave-uddeling: I 2019 kom 234 familier forbi, og 798 børn fik julegaver. Gaverne er indsamlet i løbet af november og december og bliver uddelt i løbet af en uge i december.

”Everybody gets’ to play”; altså: ”Alle kan lege med”.

At involvere er ikke blot at række ud til dem, der er dårligere stillet end os. Det handler også om at efterleve det, John Wimber er kendt for at sige: ’Everybody gets to play’ – altså: ’Alle kan lege med’. Det kommer fx til udtryk ved, at alle bliver opfordret til at bede for hinanden under gudstjenesten, når der inviteres til at reagere på prædikenen.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/inkludere-inspirere-og-involvere/feed/ Hvad har deltagelse i KirkePlanterNet betydet for menigheden? https://baptist.dk/hvad-har-deltagelse-i-kirkeplanternet-betydet-for-menigheden/ Wed, 20 Feb 2019 09:07:28 +0000 https://baptist.dk/?p=5459 Med det spørgsmål sendte Brande Baptistkirke menighedsstafetten videre til Holstebro Baptistkirke.


I Holstebro Baptistkirke samles hver uge en lille flok mennesker, børn og voksne, unge og gamle, med fokus på Jesus og hans kærlighed. Han hjælper os hver især til at bidrage i menigheden efter bedste evne og med de gaver, som Han har givet os.

Vi oplever, at deltagelsen i KirkePlanterNet (KPN) har betydet, at der er sket rigtig meget med vores kirke. Optimismen er kommet tilbage, og vi har i højere grad fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvor vi ikke har en kernekompetence. Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år. Menighedsrådet har taget udgangspunkt i trekantsmodellen, som symboliserer vores relation op ad til Gud, ind ad til hinanden og ud ad til verden omkring os.

”I trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.” –  Efeserbrevet kap.4, vers 15-16. – Bibelen på hverdagsdansk

Menighed uden ansat præst

Menigheden er uden ansat præst. Det lægger et kæmpe ansvar hos menighedsrådet: At sørge for at menigheden bliver bygget op i Guds ord og at samle menigheden til en enhed. Her er skriftstedet fra Efeserbrevet en fantastisk beskrivelse af vores menighed, og vi er alle dybt taknemmelig for den enorme indsats, menighedsrådet gør under ledelse af menighedens Herre.

Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år.

Menighedsrådets opgaver – og menighedens

Menighedsrådet har sat fokus på, at vi hver især skal prioritere stille tid med Gud, så vi bliver ladet op og ikke kører træt i menighedens opgaver. Den mest markante forandring er dog, at menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset. Derfor bliver alle i menigheden – også børnene – nu inddraget i planlægning, visionsudvikling og udførelse af opgaver gennem transparent kommunikation.

Menighedsrådet besøgte under processen med KPN hvert enkelt medlem, og det har haft stor betydning. Alle har en særlig plads og værdi i kirken. Det fik hvert medlem til at tænke: Hvad kan jeg gøre for at få det til at fungere? Og hvor er min plads? Alle er blevet ansvarlige for, hvordan det går i menigheden. Opgaven kan være synlig eller mindre synlig, men for at det hele skal fungere, må alle arbejde med det, der ligger på hjertet – også selv om det er noget, der ikke er så nemt for den enkelte.

Vi har drøftet, at vi ikke så ofte kommer ud at missionere. Menigheden er lille, og det er svært at gøre noget organiseret. Alligevel kommer der jævnligt nye i kirken, som bliver en fast del af menigheden. Herfra får vi at vide, at man føler sig velkommen.

Menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset.

Personlige samtaler

Menighedsrådet har været rigtig gode til at afholde samtaler, hvor det har været spændende at blive interviewet. Det at få sat ord på, hvad man bidrager med, er sundt for alle parter, og det bringer nye ideer op til overfladen – idéer, som bliver realiseret. Der er fx oprettet søndagsskole og bibellæsegruppe igen. Der kan også være tidspunkter, hvor man ikke kan bidrage så meget. Her er alle gode til at opmuntre, så man gør, hvad man kan.

Ånden får det til at ske

Holstebro sender stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: ‘Hvad gør Bethelkirken for de unge, der flytter til byen for at studere – specielt, hvis de kommer fra baptisthjem. Venter I på de kommer i kirken? Eller opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?’

Menigheden har derudover oplevet, at det at have en målrettet vision, er godt. Det er også fint at lave skemaer og få sat tankerne i gang. Det sætter tingene i perspektiv. Alle blev alligevel opmærksomme på, at det er Guds ånd, der skal virke igennem det, der bliver gjort, ellers kan det være lige meget – uden Helligånden virker det ikke.

Det bedste er, at alle har bevaret kærligheden til hinanden og til Jesus – trods stor forskellighed og baggrund.

Se også denne video fra Holstebro, som blev lavet i 2017 i forbindelse med deres deltagelse i Kirke Planter Net.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Med det spørgsmål sendte Brande Baptistkirke menighedsstafetten videre til Holstebro Baptistkirke.


I Holstebro Baptistkirke samles hver uge en lille flok mennesker, børn og voksne, unge og gamle, med fokus på Jesus og hans kærlighed. Han hjælper os hver især til at bidrage i menigheden efter bedste evne og med de gaver, som Han har givet os.

Vi oplever, at deltagelsen i KirkePlanterNet (KPN) har betydet, at der er sket rigtig meget med vores kirke. Optimismen er kommet tilbage, og vi har i højere grad fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvor vi ikke har en kernekompetence. Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år. Menighedsrådet har taget udgangspunkt i trekantsmodellen, som symboliserer vores relation op ad til Gud, ind ad til hinanden og ud ad til verden omkring os.

”I trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.” –  Efeserbrevet kap.4, vers 15-16. – Bibelen på hverdagsdansk

Menighed uden ansat præst

Menigheden er uden ansat præst. Det lægger et kæmpe ansvar hos menighedsrådet: At sørge for at menigheden bliver bygget op i Guds ord og at samle menigheden til en enhed. Her er skriftstedet fra Efeserbrevet en fantastisk beskrivelse af vores menighed, og vi er alle dybt taknemmelig for den enorme indsats, menighedsrådet gør under ledelse af menighedens Herre.

Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år.

Menighedsrådets opgaver – og menighedens

Menighedsrådet har sat fokus på, at vi hver især skal prioritere stille tid med Gud, så vi bliver ladet op og ikke kører træt i menighedens opgaver. Den mest markante forandring er dog, at menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset. Derfor bliver alle i menigheden – også børnene – nu inddraget i planlægning, visionsudvikling og udførelse af opgaver gennem transparent kommunikation.

Menighedsrådet besøgte under processen med KPN hvert enkelt medlem, og det har haft stor betydning. Alle har en særlig plads og værdi i kirken. Det fik hvert medlem til at tænke: Hvad kan jeg gøre for at få det til at fungere? Og hvor er min plads? Alle er blevet ansvarlige for, hvordan det går i menigheden. Opgaven kan være synlig eller mindre synlig, men for at det hele skal fungere, må alle arbejde med det, der ligger på hjertet – også selv om det er noget, der ikke er så nemt for den enkelte.

Vi har drøftet, at vi ikke så ofte kommer ud at missionere. Menigheden er lille, og det er svært at gøre noget organiseret. Alligevel kommer der jævnligt nye i kirken, som bliver en fast del af menigheden. Herfra får vi at vide, at man føler sig velkommen.

Menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset.

Personlige samtaler

Menighedsrådet har været rigtig gode til at afholde samtaler, hvor det har været spændende at blive interviewet. Det at få sat ord på, hvad man bidrager med, er sundt for alle parter, og det bringer nye ideer op til overfladen – idéer, som bliver realiseret. Der er fx oprettet søndagsskole og bibellæsegruppe igen. Der kan også være tidspunkter, hvor man ikke kan bidrage så meget. Her er alle gode til at opmuntre, så man gør, hvad man kan.

Ånden får det til at ske

Holstebro sender stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: ‘Hvad gør Bethelkirken for de unge, der flytter til byen for at studere – specielt, hvis de kommer fra baptisthjem. Venter I på de kommer i kirken? Eller opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?’

Menigheden har derudover oplevet, at det at have en målrettet vision, er godt. Det er også fint at lave skemaer og få sat tankerne i gang. Det sætter tingene i perspektiv. Alle blev alligevel opmærksomme på, at det er Guds ånd, der skal virke igennem det, der bliver gjort, ellers kan det være lige meget – uden Helligånden virker det ikke.

Det bedste er, at alle har bevaret kærligheden til hinanden og til Jesus – trods stor forskellighed og baggrund.

Se også denne video fra Holstebro, som blev lavet i 2017 i forbindelse med deres deltagelse i Kirke Planter Net.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvad-har-deltagelse-i-kirkeplanternet-betydet-for-menigheden/feed/ En menighed i huset https://baptist.dk/en-menighed-i-huset/ Mon, 23 Apr 2018 09:49:56 +0000 https://baptist.dk/?p=4080 Cynthia Padi Huulgaard Pedersen, 64, var en af deltagerne på den nordisk-baltiske menighedsplanterkonference i Riga i den forgangne uge. Hun drømmer om en menighed i sit hus i Kolding.


I sit hjem i Kolding samler Cynthia hver måned en gruppe på ti personer. Alle er medlemmer af Odense Baptistmenighed, som ligger tre kvarters kørsel væk.

”Vi ser en video fra Youtube med kristen undervisning, læser i Bibelen og snakker om det, vi har læst og set – og drikker kaffe,” fortæller hun og afslører, at hendes drøm er, at det kunne blive til en menighedsplantning.

Hun har været medlem i Odense i to et halvt år. Inden da var hun ikke baptist, men har været kristen hele sit liv.

Lige som i Ghana

”Jeg ledte efter en kirke, der ligner det, jeg var opvokset med i Ghana. Min bedstefar var præst og hele familien var aktive i kirken.” I Baptistkirken i Odense fandt hun sit åndelige hjem. Hendes store spørgsmål har været: ”Hvad gør jeg med den gruppe, vi har i mit hjem. Vi vil gerne have det til at vokse af mennesker, der søger et sted at være. Det kan både være mennesker, der ikke er kristne og andre, som er kirkeløse. Og meget gerne unge mennesker. Jeg bliver jo ikke yngre, så der er nogen, der skal følge efter.”

Hun blev henvist til konferencen af sin præst, Henrik Søndergaard.

Ingen undskyldning

David Max Nielsen, 81 år.

”Jeg har fået det ud af konferencen, at jeg skal lægge alle mine undskyldninger til side. Der kan ikke ske noget ondt ved at forstyrre folk og snakke med dem om deres liv og det, de tror på. Det har jeg altid været bange for. Nu vil jeg gå hjem til naboerne i mit villakvarter, for vi snakker sammen i forvejen. Men nu er jeg parat til at snakke med dem på et andet plan. Har de et religiøst liv? De siger alle, at de er kristne, men jeg har lyst til at spørge dem, hvad det betyder for dem. Og så vil jeg tilbyde dem at komme hjem til mig og i første omgang drikke en kop kaffe og snakke med dem.”

Cynthia er gift med Peter, ”Og han er ’all in’”, siger hun og tilføjer: ”Vi kristne er ofte bange for at gå selv, og så prøver vi at sende andre. Men faktisk er vi kaldet til selv at gå. Og så må jeg spørge, hvor langt vil jeg gå, hvor meget jeg vil ofre og hvor længe kan jeg blive ved.”

At man kan blive ved længe var en anden konferencedeltager fra Odense et vidnesbyrd om. David Max Nielsen er 81 år og stadig i vigør for Kristus og fyldt af Helligånden deltog han aktivt i Riga. Ret imponerende!

Læs også artiklen om menighedsplanterkonferencen i Riga.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Cynthia Padi Huulgaard Pedersen, 64, var en af deltagerne på den nordisk-baltiske menighedsplanterkonference i Riga i den forgangne uge. Hun drømmer om en menighed i sit hus i Kolding.


I sit hjem i Kolding samler Cynthia hver måned en gruppe på ti personer. Alle er medlemmer af Odense Baptistmenighed, som ligger tre kvarters kørsel væk.

”Vi ser en video fra Youtube med kristen undervisning, læser i Bibelen og snakker om det, vi har læst og set – og drikker kaffe,” fortæller hun og afslører, at hendes drøm er, at det kunne blive til en menighedsplantning.

Hun har været medlem i Odense i to et halvt år. Inden da var hun ikke baptist, men har været kristen hele sit liv.

Lige som i Ghana

”Jeg ledte efter en kirke, der ligner det, jeg var opvokset med i Ghana. Min bedstefar var præst og hele familien var aktive i kirken.” I Baptistkirken i Odense fandt hun sit åndelige hjem. Hendes store spørgsmål har været: ”Hvad gør jeg med den gruppe, vi har i mit hjem. Vi vil gerne have det til at vokse af mennesker, der søger et sted at være. Det kan både være mennesker, der ikke er kristne og andre, som er kirkeløse. Og meget gerne unge mennesker. Jeg bliver jo ikke yngre, så der er nogen, der skal følge efter.”

Hun blev henvist til konferencen af sin præst, Henrik Søndergaard.

Ingen undskyldning

David Max Nielsen, 81 år.

”Jeg har fået det ud af konferencen, at jeg skal lægge alle mine undskyldninger til side. Der kan ikke ske noget ondt ved at forstyrre folk og snakke med dem om deres liv og det, de tror på. Det har jeg altid været bange for. Nu vil jeg gå hjem til naboerne i mit villakvarter, for vi snakker sammen i forvejen. Men nu er jeg parat til at snakke med dem på et andet plan. Har de et religiøst liv? De siger alle, at de er kristne, men jeg har lyst til at spørge dem, hvad det betyder for dem. Og så vil jeg tilbyde dem at komme hjem til mig og i første omgang drikke en kop kaffe og snakke med dem.”

Cynthia er gift med Peter, ”Og han er ’all in’”, siger hun og tilføjer: ”Vi kristne er ofte bange for at gå selv, og så prøver vi at sende andre. Men faktisk er vi kaldet til selv at gå. Og så må jeg spørge, hvor langt vil jeg gå, hvor meget jeg vil ofre og hvor længe kan jeg blive ved.”

At man kan blive ved længe var en anden konferencedeltager fra Odense et vidnesbyrd om. David Max Nielsen er 81 år og stadig i vigør for Kristus og fyldt af Helligånden deltog han aktivt i Riga. Ret imponerende!

Læs også artiklen om menighedsplanterkonferencen i Riga.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-menighed-i-huset/feed/ Ingen kirke uden menighedsplantninger https://baptist.dk/ingen-kirke-uden-menighedsplantninger/ Mon, 23 Apr 2018 09:44:11 +0000 https://baptist.dk/?p=4071 60 deltagere fra 10 forskellige lande var samlet til menighedsplanterkonference i Riga den 19.-21. april 2018. Det var arrangeret af de nordiske og baltiske baptistsamfund, og fra Danmark deltog otte.


Fra Bornholm deltog hele ledergruppen i Gospelfællesskabet (fire personer, heraf BaptistKirkens generalsekretær Lone Møller-Hansen og hendes mand, Jesper). Fra Odense deltog Cynthia Padi (læs portrættet af hende) og Max Nielsen, og fra Kristuskirken/regen Scott Turminello, der er amerikansk missionær.

Og som taler deltog Flemming Mølhede, leder af Vineyard København og Norden, som er vokset op som baptist og uddannet på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse.

Vær velkommende

”Det var utrolig inspirerende og opmuntrende at være med. Dels blev jeg bestyrket i, at vi ikke har noget valg. Det er en del af vores kristne DNA at skabe nye fællesskaber og invitere nye mennesker ind i et liv med Jesus Kristus. Hvis det ikke er på vores hjerte, har vi ingen eksistensberettigelse,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen.

Fællesskabet og samtalerne, især i den danske gruppe, men også selve spiritualiteten på konferencen lover godt for fremtiden. Der var mange unge mennesker med, og især i Estland har man knækket koden og dér skaber unge mennesker nye kirker, såkaldte 3D kirker, hele tiden.

Samtidig blev det understreget, at de gamle menigheder ikke har udlevet sig. Men deres eksistensberettigelse består i, at de er velkommende. At mennesker føler sig velkomne, omsluttet og accepteret i fællesskabet, straks de kommer ind i kirken. At det ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til. Hvis ikke det lykkes at tiltrække nye medlemmer, giver det sig selv, at en menighed må dø på et tidspunkt.

Flemming Mølhede fortalte, hvordan hans kone blev kristen ved at komme ind i en gammel, dansk baptistmenighed i Hals i Nordjylland (den blev siden til Vodskov menighed og er nu en del af Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed). Her mødte Anne mennesker, der tog kærligt imod hende og viste hende en vej ind i troen. Det kan ske i enhver menighed, stor eller lille.

Flemming Mølhede var en af hovedtalerne ved konferencen, og gospelfællesskabet fra Bornholm gav også et indlæg om deres erfaringer.

Ingen kampe mod traditioner

”Men nye trosfællesskaber har den styrke, at man kan eksperimentere, uden at man skal bede om lov og kæmpe imod gamle traditioner. Så alene for at prøve nye måder at være en relevant kirke i dag er det en god idé, at entreprenører og pionerer fra vores menigheder sættes fri til at skabe nye fællesskaber. Vores opgave som ledere i de eksisterende kirker er at udruste de unge mennesker til opgaven, støtte dem økonomisk og med forbøn, og skærme dem mod kritik,” siger Lone Møller-Hansen.

Præsident for EBF, European Baptist Federation, Jenni Entrican, var også en af talerne. Hun har erfaringer fra Fresh Expressions i England, og når hun kommer som taler ved Landskonference 2 i november 2018 i Vejle, vil hun bl.a. fortælle, hvorfor vi skal lave menighedsplantninger – eller nye trosfællesskaber, kald det hvad I vil.

Topbilledet viser den danske delegation ved kirkeplanterkonferencen i Riga.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> 60 deltagere fra 10 forskellige lande var samlet til menighedsplanterkonference i Riga den 19.-21. april 2018. Det var arrangeret af de nordiske og baltiske baptistsamfund, og fra Danmark deltog otte.


Fra Bornholm deltog hele ledergruppen i Gospelfællesskabet (fire personer, heraf BaptistKirkens generalsekretær Lone Møller-Hansen og hendes mand, Jesper). Fra Odense deltog Cynthia Padi (læs portrættet af hende) og Max Nielsen, og fra Kristuskirken/regen Scott Turminello, der er amerikansk missionær.

Og som taler deltog Flemming Mølhede, leder af Vineyard København og Norden, som er vokset op som baptist og uddannet på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse.

Vær velkommende

”Det var utrolig inspirerende og opmuntrende at være med. Dels blev jeg bestyrket i, at vi ikke har noget valg. Det er en del af vores kristne DNA at skabe nye fællesskaber og invitere nye mennesker ind i et liv med Jesus Kristus. Hvis det ikke er på vores hjerte, har vi ingen eksistensberettigelse,” siger generalsekretær Lone Møller-Hansen.

Fællesskabet og samtalerne, især i den danske gruppe, men også selve spiritualiteten på konferencen lover godt for fremtiden. Der var mange unge mennesker med, og især i Estland har man knækket koden og dér skaber unge mennesker nye kirker, såkaldte 3D kirker, hele tiden.

Samtidig blev det understreget, at de gamle menigheder ikke har udlevet sig. Men deres eksistensberettigelse består i, at de er velkommende. At mennesker føler sig velkomne, omsluttet og accepteret i fællesskabet, straks de kommer ind i kirken. At det ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til. Hvis ikke det lykkes at tiltrække nye medlemmer, giver det sig selv, at en menighed må dø på et tidspunkt.

Flemming Mølhede fortalte, hvordan hans kone blev kristen ved at komme ind i en gammel, dansk baptistmenighed i Hals i Nordjylland (den blev siden til Vodskov menighed og er nu en del af Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed). Her mødte Anne mennesker, der tog kærligt imod hende og viste hende en vej ind i troen. Det kan ske i enhver menighed, stor eller lille.

Flemming Mølhede var en af hovedtalerne ved konferencen, og gospelfællesskabet fra Bornholm gav også et indlæg om deres erfaringer.

Ingen kampe mod traditioner

”Men nye trosfællesskaber har den styrke, at man kan eksperimentere, uden at man skal bede om lov og kæmpe imod gamle traditioner. Så alene for at prøve nye måder at være en relevant kirke i dag er det en god idé, at entreprenører og pionerer fra vores menigheder sættes fri til at skabe nye fællesskaber. Vores opgave som ledere i de eksisterende kirker er at udruste de unge mennesker til opgaven, støtte dem økonomisk og med forbøn, og skærme dem mod kritik,” siger Lone Møller-Hansen.

Præsident for EBF, European Baptist Federation, Jenni Entrican, var også en af talerne. Hun har erfaringer fra Fresh Expressions i England, og når hun kommer som taler ved Landskonference 2 i november 2018 i Vejle, vil hun bl.a. fortælle, hvorfor vi skal lave menighedsplantninger – eller nye trosfællesskaber, kald det hvad I vil.

Topbilledet viser den danske delegation ved kirkeplanterkonferencen i Riga.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ingen-kirke-uden-menighedsplantninger/feed/ En trekantet menighed i Vrå https://baptist.dk/en-trekantet-menighed-i-vraa/ Mon, 13 Mar 2017 14:09:00 +0000 https://baptist.dk/?p=2401 ”Når vi mødes i kirkefamilien, bliver vi glade! Det er godt at ses, og det provokerer mig, når folk ikke kommer!” Ordene er menighedsrådsformandens, med i ledelsen i Vrå baptistkirke gennem en årrække.


Menigheden deltog i KirkePlanterNet (KPN) i 2011. Visionerne blomstrede, kan vi se i baptist.dk.[1] Gode ting voksede frem, bl.a. arbejdsfordelingen i menigheden, så alt arbejde ikke skulle ligge på for få skuldre. Der kom et fælles sprog, som kendes fra LivsMønstre, hvor især trekanten med sin OP, IND, UD dimension blev en huskeregel for tre vigtige dele af forholdet til Gud og medmennesket. Et tæt forhold OP til Gud, et nært forhold IND til trossøskende i kirken, og UD dimensionen, der er helt nødvendig for at møde mennesker uden for kirken med det gode budskab om Herren Jesus.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld for os, der deltog.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld. Det, vi deltagere kom begejstrede tilbage med fra KPN-kurserne, gik hen over hovedet på folk og blev svært at implementere. Folk sagde: ”Nu skal vi til noget nyt igen, behøver jeg at rykke mig?!” Det var ikke så nemt for menigheden, at der kom nogen, der ville bestemme. Det var for deltagerne som en forelskelsestid, der efterhånden fordufter.

Der opstod en krise

– eller måske en række kriser, som ødelagde meget. Folk flyttede fra menigheden, en håbløshed opstod. Nogle blev meget sårede og slået ud, andre blev vrede. Vi fik hjælp af generalsekretær Lone Møller-Hansen, som vi inviterede til gudstjeneste og menighedsmøde, kaldet visionsmøde.

Lone sagde bl.a.: ”I er kendt som livskraftige her i Vrå. Jeg kender ikke mellemregningerne, men jeg fornemmer, I holder vejret lidt. Tak for invitationen! Det giver fin mulighed for forløsning af jeres menighed. Husk, at I, der er fremmødt, har taleretten og indflydelsen. Det er vigtigt at samtale om de svære ting, overvinde berøringsangst, undgå skyttegrave, være ærlige over for hinanden og holde den gode tone ved uenighed. Der er vigtigt at huske respekt og overbærenhed for hinanden. Betændelse i kroppen kræver hul på bylden. Det, der kommer frem i lyset, kan helbredes, så der sker en renselsesproces”.

Hvad vil Vrå være kendt for?

Lone fortsatte: “Men for at pege UD og OP, skal I bestemme jer for, hvad I skal. Hvad vil I gerne være kendt for i Vrå? Hvilken kirke, vil I være kendt for at være? Der er en drivkraft i jer, selv om I er sendt til tælling. I kan ikke ansætte jer ud af jeres problemer! Hvordan skal en ansættelse kunne komplementere menighedens mål? Men I er stærkere end mange andre menigheder, fordi der er sket et generationsskifte hos jer.”

Menigheden har flyttet sig

Det er ganske fantastisk at få hjælp fra generalsekretæren og andre. Livet og håbet er vendt tilbage. Vi ser tilbage og ser, vi har flyttet os.

Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab!

Menigheden består mest af folk på 40-50 år og deres børn. Vi har ikke mange gamle, og dem vi har, som kommer trofast, er seje og ikke bange for nyt. Folk er ligetil. Der er ingen sladder i krogene – så vidt vides! Vi har en dejlig gruppe asylansøgere, og gruppen bliver større og større. Nogle af dem har indbyrdes problemer, fordi krigen er flyttet med dem fra deres hjemlande. Det er en god øvelse at praktisere fred sammen med dem. Og så har vi en af Danmarks største spejderkredse inden for DBS. Det giver glæde, og det giver arbejde for en stor flok frivillige.

”Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab”, siger menighedsrådsformanden. Så selv om menighedslivet har budt på kriser – som giver grobund for udvikling – sorger og afmagtsfølelse, udgør Vrå Baptistmenighed måske en bedre ligesidet trekant med balance mellem OP, IND og UD, end den længe har gjort.

[1] 2011 nr. 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Når vi mødes i kirkefamilien, bliver vi glade! Det er godt at ses, og det provokerer mig, når folk ikke kommer!” Ordene er menighedsrådsformandens, med i ledelsen i Vrå baptistkirke gennem en årrække.


Menigheden deltog i KirkePlanterNet (KPN) i 2011. Visionerne blomstrede, kan vi se i baptist.dk.[1] Gode ting voksede frem, bl.a. arbejdsfordelingen i menigheden, så alt arbejde ikke skulle ligge på for få skuldre. Der kom et fælles sprog, som kendes fra LivsMønstre, hvor især trekanten med sin OP, IND, UD dimension blev en huskeregel for tre vigtige dele af forholdet til Gud og medmennesket. Et tæt forhold OP til Gud, et nært forhold IND til trossøskende i kirken, og UD dimensionen, der er helt nødvendig for at møde mennesker uden for kirken med det gode budskab om Herren Jesus.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld for os, der deltog.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld. Det, vi deltagere kom begejstrede tilbage med fra KPN-kurserne, gik hen over hovedet på folk og blev svært at implementere. Folk sagde: ”Nu skal vi til noget nyt igen, behøver jeg at rykke mig?!” Det var ikke så nemt for menigheden, at der kom nogen, der ville bestemme. Det var for deltagerne som en forelskelsestid, der efterhånden fordufter.

Der opstod en krise

– eller måske en række kriser, som ødelagde meget. Folk flyttede fra menigheden, en håbløshed opstod. Nogle blev meget sårede og slået ud, andre blev vrede. Vi fik hjælp af generalsekretær Lone Møller-Hansen, som vi inviterede til gudstjeneste og menighedsmøde, kaldet visionsmøde.

Lone sagde bl.a.: ”I er kendt som livskraftige her i Vrå. Jeg kender ikke mellemregningerne, men jeg fornemmer, I holder vejret lidt. Tak for invitationen! Det giver fin mulighed for forløsning af jeres menighed. Husk, at I, der er fremmødt, har taleretten og indflydelsen. Det er vigtigt at samtale om de svære ting, overvinde berøringsangst, undgå skyttegrave, være ærlige over for hinanden og holde den gode tone ved uenighed. Der er vigtigt at huske respekt og overbærenhed for hinanden. Betændelse i kroppen kræver hul på bylden. Det, der kommer frem i lyset, kan helbredes, så der sker en renselsesproces”.

Hvad vil Vrå være kendt for?

Lone fortsatte: “Men for at pege UD og OP, skal I bestemme jer for, hvad I skal. Hvad vil I gerne være kendt for i Vrå? Hvilken kirke, vil I være kendt for at være? Der er en drivkraft i jer, selv om I er sendt til tælling. I kan ikke ansætte jer ud af jeres problemer! Hvordan skal en ansættelse kunne komplementere menighedens mål? Men I er stærkere end mange andre menigheder, fordi der er sket et generationsskifte hos jer.”

Menigheden har flyttet sig

Det er ganske fantastisk at få hjælp fra generalsekretæren og andre. Livet og håbet er vendt tilbage. Vi ser tilbage og ser, vi har flyttet os.

Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab!

Menigheden består mest af folk på 40-50 år og deres børn. Vi har ikke mange gamle, og dem vi har, som kommer trofast, er seje og ikke bange for nyt. Folk er ligetil. Der er ingen sladder i krogene – så vidt vides! Vi har en dejlig gruppe asylansøgere, og gruppen bliver større og større. Nogle af dem har indbyrdes problemer, fordi krigen er flyttet med dem fra deres hjemlande. Det er en god øvelse at praktisere fred sammen med dem. Og så har vi en af Danmarks største spejderkredse inden for DBS. Det giver glæde, og det giver arbejde for en stor flok frivillige.

”Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab”, siger menighedsrådsformanden. Så selv om menighedslivet har budt på kriser – som giver grobund for udvikling – sorger og afmagtsfølelse, udgør Vrå Baptistmenighed måske en bedre ligesidet trekant med balance mellem OP, IND og UD, end den længe har gjort.

[1] 2011 nr. 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-trekantet-menighed-i-vraa/feed/ Nærvær i bøn og samtale – en huddling-proces i Holstebro https://baptist.dk/naervaer-i-boen-og-samtale-en-huddling-proces-i-holstebro/ Mon, 13 Mar 2017 13:01:02 +0000 https://baptist.dk/?p=2351 I Holstebro baptistmenighed har vi haft den store glæde og det privilegium at være med i KirkePlanterNet, der er et undervisningsforløb på to år. Det har givet os en masse redskaber til at forny, inspirere og sætte fokus på, hvorfor vi er kirke lige dér, hvor vi er.


Hanna Ringgaard

  • 57 år, har boet i Holstebro siden 1982
  • uddannet gartner
  • menighedsrådsformand og aktiv i søndagsskole og børnearbejde

Vi havde brug for et forløb, der kunne fastholde os i det, vi har gang i. Vi ville gerne investere tid i at blive udrustet til at være disciple og bære frugt samt i at være målrettede i det, vi gør.

Huddle-gruppe

Som menighedsråd fik vi også mulighed for sammen at danne en Huddle-gruppe. Egentlig havde vi ikke tænkt os, at vi skulle i gang, men Erland Grarup ringede og tilbød at lave et huddle-forløb med os. Det takkede vi ja tak til.

Så i trygge rammer, motiverede og fulde af forventning til, hvad Gud ville gøre i vores liv, mødtes vi hver anden uge, i alt ti gange. Hver gang var der afsat 1,5 time til undervisning, samtale og bøn. Vi blev hver udrustet med en lille notesbog til at skrive aftaler, noget vigtigt eller bare egne notater.

Holstebro Baptistkirke

Hvad siger Gud til mig?

Det, der er fokus på i en huddle-gruppe, ser således ud – fordelt over ti sessioner:

  • Fysisk og åndelig livsrytme
  • Hvornår læser jeg i Bibelen?
  • Hvornår beder jeg?
  • Hvordan tjener jeg menigheden?
  • Hvem er jeg sendt til?

Tid til bøn og stilhed

Personligt oplevede jeg, hvor vigtig det er for mig at hvile; helt bevidst at sætte tid af til at være sammen med Gud. Vi har ofte travlt med mange ting, men hvornår bruger jeg tid til at læse i Bibelen og bede? Jeg fik lavet en plan og en liste over de mennesker, jeg gerne ville bede for hver dag. Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Centrale skriftsteder i processen

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej!

Salmernes Bog kap. 139, vers 6 og 23-24 – læst fra ‘Bibelen på Hverdagsdansk’.

Og til eftertanke

Jeg fik også tænkt over, hvad der er min opgave i menigheden. Hvad brænder jeg for? Er jeg i den tjeneste, jeg gerne vil være i? Er der nogen i menigheden, jeg gerne vil vandre med, dele liv og fællesskab med på en særlig måde?

Det har vi fået givet videre til menigheden, og mange har oplevet, at de har ting til fælles med andre, som de ikke har tænkt på. Mange har behov for at finde én at følges med. Og lige præcis det har gjort, at mange små fællesskaber er opstået, fx bede- og bibelgrupper.

Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Kaldsudfordring

Jeg blev også udfordret på kaldet til at gå ud i verden. Jeg har let ved at være i det trygge fællesskab sammen med dem, jeg kender, og som kender mig. Er jeg klar til at gå ud? Til at tage arbejdshandsker på? Til at gå ud og gøre en forskel?

Ved hver samling talte vi om, hvad der var vores ‘Kairos’ – en oplevelse, noget der har udfordret os personligt siden sidst eller noget der fik os til at standse op, lytte til Gud og handle på det. Det er vigtigt for mig at bede om Guds vejledning i alt – og ikke gå mine egne veje og tro, jeg selv kan.

Søg mere viden

Den største oplevelse og glæde

Det har helt sikkert været det, at der har været tid til at dele liv, både det gode og det besværlige. Vi kom tættere på hinanden. Vi kunne støtte hinanden i det, vi stod i, men også udfordre hinanden på en kærlig måde. Vi kunne holde hinanden fast på personlige aftaler. Og ikke mindst fik vi mulighed for at bede sammen. Vi er helt sikker gået stærkere ud af det; udrustet til den opgave, Gud har sat os i!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Holstebro baptistmenighed har vi haft den store glæde og det privilegium at være med i KirkePlanterNet, der er et undervisningsforløb på to år. Det har givet os en masse redskaber til at forny, inspirere og sætte fokus på, hvorfor vi er kirke lige dér, hvor vi er.


Hanna Ringgaard

  • 57 år, har boet i Holstebro siden 1982
  • uddannet gartner
  • menighedsrådsformand og aktiv i søndagsskole og børnearbejde

Vi havde brug for et forløb, der kunne fastholde os i det, vi har gang i. Vi ville gerne investere tid i at blive udrustet til at være disciple og bære frugt samt i at være målrettede i det, vi gør.

Huddle-gruppe

Som menighedsråd fik vi også mulighed for sammen at danne en Huddle-gruppe. Egentlig havde vi ikke tænkt os, at vi skulle i gang, men Erland Grarup ringede og tilbød at lave et huddle-forløb med os. Det takkede vi ja tak til.

Så i trygge rammer, motiverede og fulde af forventning til, hvad Gud ville gøre i vores liv, mødtes vi hver anden uge, i alt ti gange. Hver gang var der afsat 1,5 time til undervisning, samtale og bøn. Vi blev hver udrustet med en lille notesbog til at skrive aftaler, noget vigtigt eller bare egne notater.

Holstebro Baptistkirke

Hvad siger Gud til mig?

Det, der er fokus på i en huddle-gruppe, ser således ud – fordelt over ti sessioner:

  • Fysisk og åndelig livsrytme
  • Hvornår læser jeg i Bibelen?
  • Hvornår beder jeg?
  • Hvordan tjener jeg menigheden?
  • Hvem er jeg sendt til?

Tid til bøn og stilhed

Personligt oplevede jeg, hvor vigtig det er for mig at hvile; helt bevidst at sætte tid af til at være sammen med Gud. Vi har ofte travlt med mange ting, men hvornår bruger jeg tid til at læse i Bibelen og bede? Jeg fik lavet en plan og en liste over de mennesker, jeg gerne ville bede for hver dag. Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Centrale skriftsteder i processen

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej!

Salmernes Bog kap. 139, vers 6 og 23-24 – læst fra ‘Bibelen på Hverdagsdansk’.

Og til eftertanke

Jeg fik også tænkt over, hvad der er min opgave i menigheden. Hvad brænder jeg for? Er jeg i den tjeneste, jeg gerne vil være i? Er der nogen i menigheden, jeg gerne vil vandre med, dele liv og fællesskab med på en særlig måde?

Det har vi fået givet videre til menigheden, og mange har oplevet, at de har ting til fælles med andre, som de ikke har tænkt på. Mange har behov for at finde én at følges med. Og lige præcis det har gjort, at mange små fællesskaber er opstået, fx bede- og bibelgrupper.

Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Kaldsudfordring

Jeg blev også udfordret på kaldet til at gå ud i verden. Jeg har let ved at være i det trygge fællesskab sammen med dem, jeg kender, og som kender mig. Er jeg klar til at gå ud? Til at tage arbejdshandsker på? Til at gå ud og gøre en forskel?

Ved hver samling talte vi om, hvad der var vores ‘Kairos’ – en oplevelse, noget der har udfordret os personligt siden sidst eller noget der fik os til at standse op, lytte til Gud og handle på det. Det er vigtigt for mig at bede om Guds vejledning i alt – og ikke gå mine egne veje og tro, jeg selv kan.

Søg mere viden

Den største oplevelse og glæde

Det har helt sikkert været det, at der har været tid til at dele liv, både det gode og det besværlige. Vi kom tættere på hinanden. Vi kunne støtte hinanden i det, vi stod i, men også udfordre hinanden på en kærlig måde. Vi kunne holde hinanden fast på personlige aftaler. Og ikke mindst fik vi mulighed for at bede sammen. Vi er helt sikker gået stærkere ud af det; udrustet til den opgave, Gud har sat os i!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naervaer-i-boen-og-samtale-en-huddling-proces-i-holstebro/feed/