Hvor det er “os” og “vi” mere end “jeg” og “mit”. Hvor den 6-årige Ida lærer af den 90-årige Gerda, og den 85-årige Oluf lærer af den 10-årige Frederik.

Jeg drømmer om en menighed, hvor de unge vil synge med på de gamles lovsang. Og hvor de unges tilbedelse er attraktiv for de gamle. Hvor de unges iver, begejstring og stil hyldes af de gamle. Hvor de gamles visdom og erfaring efterspørges af de unge. Hvor den unge vin og de gamle vinsække både fylder og rummer hinanden.

Egil Svartdahl har skrevet en fantastisk bog om emnet. Han skriver (på norsk): “Jeg har prøvet og feilet. Metoder og strategier har kommet og gått, men jeg har prøvd å holde fast på målet: å bygge en fler-generasjonsmenighet som ikke går fra krise til krise, men lever i kontinuerlig vekst og utvikling.” (Egil Svartdahl, “Gi det videre”, 2014, Hermon Forlag AS).

Jeg deler hans drøm!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet

Find flere

Lyt til artiklen her:

Maria og Gert fulgte kaldet og rykkede fra Grindsted til Vrå sammen med døtrene Maja og Nanna. I Vrå fandt de en menighed, der deler deres vision om at nå og fastholde børn, teenagere, unge og børnefamilier. En menighed som vil og tør forandringer.

Kaldet

En dag omkring vinterferien får Maria og Gert et opkald fra deres gode ven Kristian Sloth. Han er kørt til Vrå med sit rullende projekt Børnebussen. Nu har han et spændende forslag:
”Har I overvejet at tage til Vrå Baptistkirke? De skal bruge et præstepar.”

Har I overvejet at tage til Vrå Baptistkirke? De skal bruge et præstepar.

Forslaget kom ikke helt ud af det blå, fortæller Gert:
”Kristian vidste, at vi drømte om at flytte fra Grindsted, når vores yngste datter skulle på efterskole. Det nærmede sig.”

Kristian havde set, at der kunne være et godt match mellem Maria og Gert og baptistkirken i Vrå. Maria og Gerts kendskab til baptisterne i Vrå var begrænset til enkelte samtaler med vendelboerne over kaffen på Sommerstævnet i Lindenborg. Nu begyndte de at gennemtrawle Facebook for spændende opslag og ”corona-videoer” med gudstjenester fra Vrå.

Familien Bjørsted (Foto: Privat)

Der blev hurtigt etableret en god dialog med menighedens ledelse. Både Maria og Gert fornemmede, at Kristian havde ramt rigtigt med sit forsøg på matche præstepar med menighed.

Pludselig gik det hele meget hurtigt. I løbet af foråret kom Maria og Gerts ansættelser på plads. Samtidig ansatte menigheden Tine Kragh i en administrativ stilling, det hele med 100% opbakning fra menigheden.

Maria fortæller om det hektiske forløb:
”Selv om det gik stærkt, så følte vi hele tiden, at vi havde fred med det. At det var det her, Gud ville med os.”

Menigheden

Maria fortæller, at familien flyttede til Vrå uden at kende nogen, hverken i menigheden eller i byen:
”Vi var helt på bar bund. Men vi havde ikke boet her en uge, før kirken bare var ”hjem”. Det var ikke længere fremmede mennesker, der var i kirken. Det gik lynhurtigt. Vi er blevet taget så godt imod. Det er en meget varm menighed.”

”Vi har lidt sjov med de forskelle, vi oplever i forhold til det, vi kommer fra,” fortæller Gert. De er begge meget bevidste om, at nye gode relationer kræver forståelse for det eksisterende:
”Vi har begge oplevet nye præster, der slet ikke var på linje med menigheden. Man skal have stor forståelse for det man kommer til. Men omvendt har vi også bedt om at få lov til at være dem, vi nu er. Og komme med det, vi gerne vil.”

BaptistKirkens formand, Vibeke Dalsgaard byder velkommen til præsteparret Maria og Gert Bjørsted ved velkomstgudstjenesten i Vrå (Foto: Privat)

Maria falder ind i samtalen og fortæller, at de jo netop er valgt, fordi menigheden vil noget mere:
”De vil gerne have mere fokus på børn og unge og mere åndelig indsigt. Da vi var til samtaler, var der meget tale om, at menigheden er en familie. Det kan være noget, man bare siger, fordi det lyder godt. Men det holder i Vrå. Det er en kirke-familie, vi er kommet til.”

Maria ler og fortsætter med at fortælle, at det trods alt kan blive lidt for internt i kirkefamilien. Når der fx står på opslaget i kirken, at man skal tilmelde sig til Bjarne. Så er det meget rart at vide, hvem Bjarne er og måske også få oplyst Bjarnes telefonnummer og mailadresse.

Drømmene

”Vi har en drøm, som vi deler med menighedsrådet om at fokusere på børn, teenagere og unge – at fastholde dem og lade dem udvikle en sund og stærk tro. Det skal ikke ske på bekostning af de ældre i menigheden – vi skal rumme det hele,” fortæller Maria.

Gert fortæller, at der allerede er lavet om på nadvergudstjenesterne. Nu er der nadver ved gudstjenestens begyndelse. Så har børnene mulighed for at deltage, inden de går i Børnekirke. På sigt er drømmen at få børnene til at deltage meget mere aktivt i gudstjenesten.

Børnefamilierne fylder også i drømmene om fremtiden. Både i menigheden og hos Maria og Gert:
”Det er vigtigt for os, at børnefamilierne har lyst til at komme hver søndag og ikke kun engang i mellem, eller kun mor eller kun far. Vi drømmer om, at børnefamilier virkelig har lyst til at deltage.”

Det er vigtigt for os, at børnefamilierne har lyst til at komme hver søndag og ikke kun engang i mellem, eller kun mor eller kun far.

Baggrunden

Maria og Gert har rødder i Evangelisk Frikirke Danmark. Maria er vokset op i den daværende Zionkirke i Brovst og Gerts dialekt afslører tydeligt, at rødderne er sjællandske:
”Jeg er født og opvokset i det, der dengang hed Missionsforbundet i Næstved. I min ungdom var der et godt samarbejde på tværs mellem frikirkerne i Næstved, så jeg er kommet både i Apostolsk kirke, Pinsekirken og Baptistkirken. Rytmisk lovsang var forholdsvis nyt i min ungdom, og som trommeslager var jeg ude og spille til de fleste kampagner i Næstved.”

Da Maria som ung flyttede til Aalborg, oplevede hun det tværkirkelige samarbejde med baptisterne bl.a. når der skulle arrangeres pinsestævner.

Forbøn for præstefamilien ved velkomstgudstjenesten (Foto: Privat)

Som ganske unge startede Maria og Gert ”Kirkeekspressen”: Et lille rejseteam, der tog rundt og hjalp med børne- og ungdomsarbejde i Nordjylland. Begge havde planer om at studere teologi på Det Norske Missionsforbunds Ansgar Høyskole i Kristianssand. Projektet blev udsat flere gange: Der var for mange og for stærke kald til tjeneste både blandt børn, unge og voksne. Men studierne i Norge blev gennemført. Undervejs fik Gert et kald til at være præst med ansvar for unge i Den Evangeliske Frikirke i Randers. Maria fik job i værestedsklubben Azusa og livet fortsatte i Randers.

Maria og Gert fortæller med begejstring om livet i Randers. De glæder sig især over at have været med til at starte ungdomskirken Skywalk, der samlede mange unge til et rigt kirkeliv med cellegrupper, gudstjenester, musikudgivelser og ungdomsgudstjenester.

Efter en trafikulykke blev Maria ramt af kronisk hovedpine og nedsat arbejdsevne. Begge var nødt til at sætte tempoet ned. Det var svært, men til sidst valgte de at afslutte tjenesten i Randers. Ad en vej, der ikke var helt lige, kom parret til Grindsted i 2012. Efter job i Vestermarkskirken (Evangelisk Frikirke Danmark) og Betania Kirkecenter (Mosaik), kom kaldet fra Vrå.

Købet af et nedlagt landsted i udkanten af Vrå er netop faldet på plads, da vi mødes for at lave interviewet. Her får Maria og døtrene Maja og Nanna plads til deres interesse for heste.

Udfordringerne

Når man kommer fra en helt anden baggrund og dumper ned i en baptistkirke i Vendsyssel, er der helt sikkert udfordringer i vente.

Maria fortæller:
”Det kom bag på mig, at der er en forholdsvis stram liturgi ved gudstjenesterne. Når vi lavede tværkirkelige ungdomsarrangementer i Aalborg i min ungdom, gik baptisterne ikke op i liturgien. Det er noget, jeg skal lære.”

Gert ler, da han fortsætter:
”Jeg blev overrasket over, at begreber som præludium og postludium stadig bliver brugt. Kan vi ikke bare begynde med en lovsang eller en salme? Det kan vi godt – og såmænd også en Youtube-video. Men det hedder stadig præ- eller postludium.”

Der var smil og glæde ved velkomstfesten Vrå (Foto: Privat)

Samtalen falder også på den demokratiske tradition, som baptister er meget glade for. Maria og Gert fortæller grinende i munden på hinanden:
”Vi troede vi var meget demokratiske med vores missionsforbundsbaggrund.” Og Gert fortsætter:
”Men det var kun indtil vi hørte om alle de udvalg, der er i menigheden. Der er jo udvalg for alting. Meget mere end vi nogensinde har oplevet før.”
Maria bliver alvorlig igen, da hun siger:
”Men det virker jo. Og man får engageret menigheden og mange føler et ansvar.”

De unge

Gert fortæller, at deres døtre har svært ved at forklare, hvilken kirkelig baggrund de kommer fra. De refererer til de menigheder, de er vokset op i.

Maria supplerer:
”Vores ældste datter er 17 år. Efter hun var på efterskole, har hun fået venner i hele landet fra alle mulige kirkelige baggrunde. I dag går de unge ikke op i, hvilket kirkesamfund deres kirke tilhører, men hvor de har deres relationer. Hvor de kender nogen, de har lyst til at være sammen med.”

Maria og Gert Bjørsted sammen med den tidligere præst i menigheden Anne-Marie Winther og ægtefællen Søren Jonasen (Foto: Privat)

Gert er sikker på, at de unge kommer i de kirker, hvor de får noget med hjem, der kan styrke og opbygge deres tro:
”Hvis det er enten for intet-sigende eller alt for show-præget, så tror jeg de reagerer. For de unge i dag handler det om at finde Jesus i det, der foregår.”

Maria fortæller, at deres ældste datter kun har oplevet at komme i store kirker. Hun oplever Vrå som en ”rigtig” menighed: Det ligner en familie og man kommer hinanden ved – også på tværs af generationerne.

Et godt initiativ

På falderebet fortæller Maria og Gert, at de hver uge mødes med menighedens administrative medarbejder, Tine Kragh. På dagsordenen står der blandt andet erfaringsudveksling med det nye præstepar: Hvad har I gjort rigtig godt? Har I ramt nogle af menighedens ømme punkter? Både menigheden og præsteparret har fokus på at få samarbejdet til at fungere fra begyndelsen. Og de har fundet en god måde at gøre det på.

Der er meget mere …

Maria og Gert har meget mere på hjerte. Gert er musiker – både i kirken og i fritiden, og han reflekterer meget over, hvordan musik og lovsang kan møde alle generationer i kirkerne.

Men nu er de hjemmebagte boller spist, kaffen er drukket og Gert skal lige have et lift med til mekanikeren. Der er fart på i Vrå. Det kommer vi helt sikkert til at høre mere om.

Relateret

• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

I sommeren 2022 besluttede Michael Frost fra Roskilde Baptistkirke at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde det fælles træk, at de arbejdede med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael Frost spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde. Fire menigheder er endt med at være med lige nu.

Det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration.

Roskilde Baptistkirke har altid arbejdet med prædikenserier. Michael Frost har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer: ”Jeg har været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Bygger et fly, mens vi flyver

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller: ”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars Midtgaards begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af: ”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, jeg laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

Allerede nu får vi mere ud af det, end vi hver især bidrager med.

Lone Møller-Hansen fra Bornholm glæder sig over at være med i det nye samarbejde: ”Det kan blive endnu bedre, men allerede nu får vi mere ud af det, end vi hver især bidrager med.”

Casper Vestergaard, Bykirken i Odense; Michael Frost, Roskilde Baptistkirke; Lars Midtgaard, Bethelkirken i Aalborg og Lone Møller-Hansen, Baptistkirken Bornholm

Præster vil gerne samarbejde

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan: ”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael Frost forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

’Pilgrim’ – den første prædikenserie i samarbejdet

Casper Vestergaard fra Bykirken i Odense kom med ideen til den første serie. Han fortæller:

”Baggrunden for valget af temaet ’Pilgrim’ til prædikenserien har egentlig rod i en etymologisk opdagelse. Nemlig at ordet pilgrim oprindelig har rødder i det latinske peregrinus, som betyder ’fremmed’ eller ’rejsende’ – en tematik ser jeg som en rød tråd gennem hele Bibelens fortælling. Den kan på kort formel siges at handle om, at mennesket er blevet fremmed for Gud, sig selv og sin næste og er på vej, rejsende, mod sit ’hjem’.”

”Tanken er derfor helt grundlæggende, at vi alle er på livets pilgrimsvandring – om den så er en fysisk, åndelig, indre eller ydre rejse. Pilgrimmen bevæger sig afsted på det ydre plan, flytter sine fødder, søger den rigtige rute og oplever kroppens behov og begrænsninger. Samtidig er det en rejse med nogle af livets mest påtrængende spørgsmål. Hvor er jeg på vej hen med mit liv? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvor er min plads i denne verden?”

… at gå fra at være flygtning til at blive pilgrim.

Casper Vestergaard bliver begejstret: ”De bibelske fortællinger er jo også fulde af vandringer, ydre opbrud såvel som indre trosvandringer. Og de første kristne blev interessant nok kaldt ’de, der følger Vejen’. En flok mennesker i bevægelse, for og med hinanden. Hvor det netop er tilværelsens dybeste relationer, der er på spil: relationen til Gud, mig selv, mit medmenneske og hele skaberværket. Med denne pilgrims-metafor er planen derfor, kronologisk – fire gammel- og fire nytestamentlige læsninger – at følge Bibelens store historie om at gå fra at være flygtning til at blive pilgrim.”

Test-runde

”Det er lidt en test-runde”, forklarer Michael Frost og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen: ”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år, før serien skal begynde. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der er med, arbejder et par stykker videre med detaljerne. De uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer, hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan, og at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Skriftsteder i ’Pilgrim’-serien

• Kainsmærket: 1. Mosebog kap. 3, vers 24 til kap. 4, vers 16
• Josef – Pilgrimsfærd for forsoning: 1. Mosebog kap. 50, vers 15-21
• Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder: 2. Mosebog kap. 16, vers 1-8
• Eksilet – Bevar håbet i mørket: Ezekiels Bog kap. 36, vers 16-38
• Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’: Mattæusevangeliet kap. 2, vers 13-15
• Pilgrimsfærd som ‘skole’: Lukasevangeliet kap. 9, vers 1-6
• Pilgrimsfærd som åndelig søgen: Johannesevangeliet kap. 3, vers 1-13
• Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden: Hebræerbrevet kap. 11, vers 13-16

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Om det siger Michael Frost: ”I Odense har de en dygtig grafiker, og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nu skal det vokse

Michael Frost er et begejstret og engageret menneske: ”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted, en dygtig klipper det andet sted og en, der kan lave lyd det tredje sted.”

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ’genbruge’ materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten. – Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse!

Relateret

• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 26. jun. 2025 - Er krig svaret?

Find flere

Sæby Baptistmenighed har været igennem flere meget turbulente år. Efter et løfte fra en anonym giver om at ville skænke menigheden en ny kirke, solgte menigheden den gamle kirkebygning til chin-menigheden i Sæby. Desværre har det endnu ikke været muligt at sætte gang i byggeriet.

Hans Thomsen blev ansat som præst, og der gik ikke længe, før der opstod uenighed om hans stil. En del var glade for Hans, og der kom flere nye. Andre brød sig ikke om den evangelistiske stil.

I foråret skulle hans ansættelse forlænges, og det blev den, men senere valgte Hans selv at sige op.

Delingsudvalg

I mellemtiden var en gruppe blevet enige om, at de ønskede, at menigheden skulle deles. Og formand for BaptistKirken Per Beck og næstformand Vibeke Dalsgaard deltog i de to forhandlingsmøder, hvor delingen blev behandlet.

Ved det første møde var der et flertal på to for at deles. Og ved det andet møde 9. juni var der et flertal på én stemme for en deling. Der blev oprettet et delingsudvalg med to personer fra hver gruppe og to fra BaptistKirken, Hans Ullemose Pedersen og Per Beck.

Sæby Baptistmenighed har værdier i grunde og værdipapirer for ca. tre mio. kr. Ved en deling skal værdierne deles ligeligt.

Ved det seneste møde i delingsudvalget kom Niels Ørvad, der tilhører den gruppe, som ikke ønsker en deling, med en besked om, at han personligt har overgivet forløbet til sin advokat for at få sagsforløbet gennemgået.
Advokatens udlægning forventes først i slutningen af august.

”Jeg vil mene, at reglerne er fulgt korrekt” siger formand Per Beck om udviklingen. ”I vedtægterne for Sæby Baptistmenighed står der, at beslutninger af særlig betydning – fx køb og salg – skal vedtages på to på hinanden følgende forhandlingsmøder, og der er ikke krav om særligt flertal. Og det er jo sket ved to på hinanden følgende menighedsmøder. Jeg mener ikke, der er sket fejl i behandlingen.”

Kommunikationen er svær

Lars Villadsen, som er i den nye kirke, siger, at han har oplevet Hans’ forkyndelse fornyende og at fire nye har meldt sig ind i menigheden pga. den nye stil. Flere, der har været på afstand af menigheden, er også kommet tilbage. ”Der er en rød tråd i undervisningen, vi har fået en fantastisk gennemgang af bibeltekster, og vi oplever Helligånden på en helt ny måde,” siger Lars til baptist.dk.

Niels Ørvad siger derimod, at de har oplevet, at folkene i den nye kirke ikke vil samarbejde og at det er svært at kommunikere.  ”Så må de gå. Jeg og vi kæmper for at bevare menigheden samlet, og jeg tror faktisk, at det er muligt. Vi ønsker en bred kirke, der favner både det karismatiske og det traditionelle. Hans Thomsen ønsker en præstestyret menighed, og det gør vi ikke.”

Frikirken i Sæby

Folkene bag den nye kirke har lavet al forarbejdet for den nye Frikirken i Sæby, som har søgt optagelse i BaptistKirken. Vedtægterne er i overensstemmelse med BaptistKirkens norm, men der er ingen medlemmer i den menighed, som søger optagelse ved Landskonferencen.

Gruppen tæller dog ca. 25 personer, hvoraf Hans Thomsen er den ene.
”Hvis vi ikke får en deling, er jeg bange for, at vi bliver splittet for alle vinde”, siger Lars Villadsen.

”Jeg ved ikke, hvad der sker med hverken menighed eller kirkebyggeri, hvis delingen står ved magt. Det må vi må vente og se.” siger Niels Ørvad.
Han taler på vegne af en gruppe, der tæller ca. 20 personer, som vil blive i Sæby Baptistmenighed.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere

Bao Ninh:

• teknikumingeniør, arbejder med telekommunikation
• sjælesørger for vietnamesere
• medarrangør af konferencer for Den Vietnamesiske Kirke i Europa

Bao har været troende siden barndommen, hvor familien var katolikker. Da kommunisterne overtog Saigon, Vietnam, i 1975 måtte Bao forlade universitetet og leve med undertrykkelse og forfølgelse fra regimet. Efter adskillige flugtforsøg alene og også sammen med sin kone Mai lykkedes det ham endelig i 1983 at komme af sted. Bao efterlod Mai og sønnen An på 1½ år i Vietnam. De var 39 bådflygtninge, der blev reddet af skibet Elisabeth Mærsk midt i en voldsom storm en aften i oktober 1983: ”Mine oplevelser på vej ud af Vietnam var med til at bringe min tro tættere på Guds ord. Flugten fra undertrykkelse var også en flugt fra religion til et fællesskab med Gud.”

Menigheden delte troens sprog

Med en baggrund i fattigdom og afsavn og en barsk flugt med farlige og skræmmende oplevelser drømte Bao ikke om umiddelbar materiel velstand, men længtes efter at fortsætte den uddannelse, der var gået tabt i 8 år i Vietnam, og efter et sted, hvor hans sind kunne finde hvile: ”Jeg længtes efter et sted, hvor der ikke er nogen racediskrimination og ingen klasseskel. Et sted, hvor der er Helligåndens fællesskab og brødre i Herren.”[1]

Men senere fandt jeg under den kolde facade både kærlighed og trofasthed.

Bao fandt Odense Baptistkirke og var vedholdende med at blive en del af menigheden. Der er ikke nemt at lære en ny kultur at kende: ”Jeg var i starten overrasket over den store forskel på, hvordan man udtrykker sine følelser. I begyndelsen kunne jeg ikke finde et varmt udtryk, som fyldt af solskin, men senere fandt jeg under den kolde facade både kærlighed og trofasthed. Jeg overvandt udfordringerne med at komme ind i menigheden, fordi vi delte troens sprog”.

I en dansk menighed

Bao fortæller, at han har lært meget af danskerne i forhold til tilgivelse, mildhed og tålmodighed. Han fik gode støtter i menigheden, og i 1986 kom Mai også til Danmark sammen med sønnen An. Efterfølgende er der kommet to børn mere.

Jeg har lært meget af danskerne i forhold til tilgivelse, mildhed og tålmodighed.

”Vi har altid taget vore børn med til gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter i Baptistkirken i Odense, og det har betydet, at det var naturligt for dem at komme i en etnisk dansk kirke i forbindelse med deres studier i en anden del af landet.”

At bringe vietnamesere til tro

At vælge at ville tilhøre en etnisk dansk menighed er ingen hindring for at arbejde blandt vietnamesere i Danmark, ja hele Europa. Bao og Mai har udover at opbygge en ny tilværelse og en karriere i et nyt land også igennem 30 år tjent den vietnamesiske kirke i Europa, blandt andet med at forberede store konferencer, og i grupper i Danmark med det formål at bringe vietnamesere til tro på Gud.

Hvis jeg overlever, vil jeg arbejde for Gud.

Bao fortæller, at han under flugten aflagde et løfte: ”Hvis jeg overlever, vil jeg arbejde for Gud”. Bao prædiker ikke selv, men præsterne fra forskellige kirker har prædiket til de vietnamesiske samlinger, og han har også efter aftale oversat nogle af præsternes prædikener til brug ved vietnamesernes gudstjenester forskellige steder. Når vietnamesere har brug for Bao og Mai, tager de af sted.

Odense Baptistkirke er familiens kirkebase: ”Min kone og jeg har tilhørt menigheden i hele 38 år. Det er kærligheden, der som fuldkommenhedens bånd forener os med kirken.”

[1] Kolossenserbrevet kap. 3, vers 11

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde

Find flere

”Kirkerne har noget særligt at tilbyde flygtninge og indvandrere. Vi er et netværk, en familie, en landsby… vi er mennesker, der kan tage flygtningene ind og lære dem at være danskere og integrere dem i samfundet. Det er det særlige mandat, vi har”, siger Ruben Holmgreen Falk, ny daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT.

Han har en mangfoldig baggrund for den nye tjeneste;

Han er 49 år og kommer med en baggrund som missionær i Tanzania, præst i Pinsekirken Bornholm, forstander på Efterskolen Alterna og selvstændig konsulent inden for GDPR, NGO-ledelse og fundraising.

Han har altså mere end 25 års ledelseserfaring inden for kirke-, mission-, NGO- og foreningsverdenen, og derudover en diplombachelor i kommunikation og ledelse.

I KIT står han med det overordnede driftsmæssige ansvar, rådgivning og ansvaret for samarbejdsaftaler med kirkefælleskaber rundt i Danmark, der arbejder med integration af nydanskere.

Derfor er han også lige nu i gang med at kontakte de menigheder, der har en samarbejdsaftale med KIT – og han vil også rigtig gerne i kontakt med dem, der ikke har en sådan, men faktisk arbejder med integration af nydanskere i deres menigheder.

Færre penge fra staten

”Vi ved allerede nu, at pengene fra Integrationsministeriet, der nu hedder Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, svinder ind. Vi får lige nu to mio. kr. og om 15 måneder falder det til 1,3 mio. kr.” Han synes, at integration fylder alt for lidt på Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfayes skrivebord:

”Jeg er kritisk overfor den danske integrationspolitik. Jeg har svært at forstå, hvorfor den nuværende regering ikke afsætter flere penge til integration. Det er en samfundsopgave,” slår Ruben fast efter at have læst på de sociale medier, at nogle politikere mener, at det er en personlig og måske endda privat opgave.

Nye kvoteflygtninge

”KIT skal tilbage som en aktiv spiller på migrant- og flygtningeområdet. Det er vores berettigelse.

Der kommer ikke ret mange nye kvoteflygtninge fremover – 200 i 2021 fra Rwanda og Congo. Men congoleserne er kristne, så det er naturligt, at det er kirkerne, der samler dem op.”

Lige nu har han også sat gang i et arbejde for at afdække, hvad behovet er i kirkerne og hvordan kirkerne kan støttes med at komme i gang med integrationsarbejdet igen.”

Denne afdækning sker i samarbejde med Als Reseach, betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Tre ansatte

Der har været en stor udskiftning blandt de ansatte på KIT.

Ud over Ruben er der pt. tre ansatte og fra nytår kun to, da Hans Henrik Lund og projektet Diaspora (se anden artikel) stopper.

”SIRI ser ikke nogen stor integrationsværdi i, at herboende indvandrere skaber udviklingsprojekter i deres hjemland, så vi får ikke mere støtte til projekt Diaspora, som derfor må stoppe”, fortæller Ruben.

Der er to medarbejdere: Gabriela Cruz Færch er fra Equador. Hun arbejder dels med projekt Au Pairs Network, og dels med Kirkernes Fællesskab.

Mildred Osias er filippiner. Hun har sammen med sin mand i 20 år haft en filippinsk menighed i København, og kender derfor mange au pairs. 80 pct. af alle au pairs kommer fra Filippinerne. På KIT arbejder hun med rådgivning og sjælesorg.

Fordi mange af de filippinske au pairs er katolikker, er det katolske Caritas også inde i billedet.

Videnstab

”Der er megen viden, der er gået tabt, fordi vi har haft så stor personaleudskiftning. Vi skal i gang med igen at kortlægge migrantmenighederne i Danmark.”

Der findes i KIT-regi to typer menighedsfællesskaber; danske menigheder der integrerer nydanskere og migrantmenigheder i Danmark, stiftet af nydanskere. Begge parter har brug for hjælp, og de sidste især skal også have en stemme.

Gå-på-mod

Ruben er fuld af gå-på-mod, fordi han anerkender behovet for KIT og det kæmpe potentiale for integration og næstekærlighed, der ligger i kirkerne. Og ekspertisen til fondsansøgninger og kontakt til myndighederne skal naturligt ligge i KIT, som også tilbyder sparring og at skabe netværk til andre kirker, der måske har løst den opgave, en ny kirke står med. ”Vi skal være en vidensbank og brobyggere. Og vi skal udruste de hundredvis af mennesker, der er aktive i integration ude i menighederne.

Finde substansen

Mine hovedopgaver er dels at få gang i projektbevillingerne igen, til gavn for de menigheder, vi samarbejder med, også fra fonde og erhvervspartnere. Og dels rekruttere mange flere medlemmer og gavegivere. Der skal være 300 personlige medlemmer og 100 gavegivere – det har man ikke i dag.”

Og er der noget, Ruben har bevist i sit tidligere virke, er det, at han er god til at skaffe penge. Og så er han systematiker. Som han påpeger:

”Substans kommer igennem dokumentation. Jeg har måske ikke politiker-tække, men at finde substansen i kirkernes integrationsarbejde arbejde er min styrke”.

Relateret

• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig
• 06. mar. 2024 - Når baptister gør en forskel
• 05. feb. 2024 - Besøg har betydning for Chin-flygtningene i Mizoram
• 01. feb. 2024 - Flygtninge fra Chin Staten
• 25. jan. 2024 - En drøm

Find flere

facts]Jakob Vagner

• præst i Roskilde Baptistkirke
• tidligere lærer på Skovbo Efterskole, ungdomspræst i Pinsekirken København, lærer på Mariager Højskole
• BA i praktisk teologi fra SALT København og MA i praktisk teologi fra Harvest University Australien[/facts]

Den kristne dåb rummer så utrolig mange aspekter, og dåben for den enkelte kan betyde vidt forskellige ting. Hvilken rigdom!

Det er en udfordring, at vi skal forkynde evangeliet for en ny generation, og helst på en sund og kulturel relevant måde. Det betyder, at i enhver kultur og generation må forskellige aspekter af dåben betones.

Den mystiske dåb

Et kirkesamfund eller en lokal kirke er lidt som en udvidet familie. Der findes både gode og dårlige vaner. Vi kan ikke være perfekte eller skabe fejlfri fællesskaber. Der vil være tænkning, der er skæv, og handlingsmønstre, der er uhensigtsmæssige.

Reflekterer vi over dåben i frikirkelige sammenhænge, så er vi baptister historisk set en reaktion på middelalderens katolicisme – og til dels også den lutherske bevægelse. Katolikkerne havde det, man kan kalde et magisk forhold til både dåb og nadver. Blev et barn døbt, så var ’den hellige grav vel bevaret’. Vandet havde på magisk vis fjernet al arvesynd, og barnet var i al evighed frelst.

De første frikirkefolk reagerede under reformationen på det ved at gå i den modsatte grøft. Som en reaktion på religiøsitet og manipulation røg de over i en rent symbolsk forståelse af dåben. Dåben blev betragtet udelukkende som en bekræftende symbolsk handling, der stadfæstede det frelsende værk, som Gud allerede havde gjort i dåbskandidaten.

På forunderlig vis handler Gud med mennesket i dåben.

Her kan vi altså tale om, at vores kirkefamilie, baptismen, har en ubalance med sig. I reaktionen mod katolicismen fik vi ’smidt barnet ud med badevandet’, da vi mistede sansen for Guds mystiske tilstedeværelse i dåben. Vandet er selvfølgelig ikke magisk, men på forunderlig vis handler Gud med mennesket i dåben, og ofte er det faktisk også den oplevede virkelighed hos den, der døbes. Det er væsentligt at holde fast i!

Den omvendte dåb

En af deltagerne i vores gospelkor har fortalt, at hun er vokset op i et stærkt religiøst hjem med et meget hårdt gudsbillede. Desværre har rigtig mange mennesker det indtryk, at kristendommen er en lovreligion, og Gud er ’ude efter os’. Derfor har vi betonet den kærlige og rummelige Gud. Vi forkynder en barmhjertig Gud, der ønsker at tilgive og genoprette os, og glemmer måske ind imellem Guds hellighed og retfærdighed.

I forbindelse med dåben kan vi glemme omvendelsesperspektivet. At dåb er commitment – en forpligtelse – til Jesus; en omvendelse fra det gamle liv og opstandelse til et liv med Ham som Herre.

Derfor giver vi dåbskandidaterne mulighed for at skrive en liste med ting fra det gamle liv, som de ønsker at lægge bag sig, når de bliver døbt. Den seddel tager de så i lommen og med ned i dåbsgraven for at markere deres omvendelse til Gud. For mange er det særdeles meningsfuldt og giver en oplevelse af ny frihed.

Den sociale dåb

En ung mand, der gerne ville døbes, ønskede sidste år at blive døbt i Roskilde Fjord ved en dåb med kun præsten og ham selv. Som han selv udtrykte det: ”Det her er jo en sag mellem Gud og mig”. Vi valgte at sige nej til det scenarium, fordi det sociale aspekt af dåben blev overset. Heldigvis endte det med, at den unge mand blev døbt ved en gudstjeneste i kirken.

Dåb er også commitment til Guds kirke.

Det er selvfølgelig rigtigt, at dåben først og fremmest er en overgivelse til Gud, men i Bibelen er det sociale aspekt også stærkt understreget. Dåb er også commitment – en forpligtelse til Guds kirke. En tydelig tilkendegivelse af, at man hører til i Guds store familie, og at man er med i sin lokale menighed. I en meget individualistisk vestlig kultur er det perspektiv særdeles vigtigt at understrege.

Dåben har altså mange aspekter i sig, og mennesker har ofte mange forskellige grunde til at lade sig døbe. Dåb er både mystisk, omvendelse og en social handling.

Relateret

• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. apr. 2025 - Påskefællesskab med undervisning
• 16. dec. 2024 - Camilla Steengaard fortæller om sin dåb
• 27. okt. 2024 - 185 års historie begyndte med 11 menneskers mod til at tro
• 10. jul. 2024 - Min dåb

Find flere