Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/01/status-paa-jubilaeum-2028.mp3

”Ruinerne af de gamle huse, vi fandt, var umulige at gøre i stand. Derimod en mængde brugbare soltørrede mursten. Vi fik 12.000 sten frem og begyndte at opføre et hus. Desværre har de indfødte kun ringe sans for rette linjer, så min mand måtte lægge stenene selv. Efter tre ugers forløb er huset for så vidt færdigt, så vi kan flytte ind, men det mangler både loft og gulv. Men der er tykt lagt græs som tag, så i huset kan man opholde sig uden solhjelm på hvilket som helst tid af dagen. Huset er 4,5 meter bredt og godt 17 meter langt. Der er to små stuer og et lille rum til kasser og kufferter, et rum til poliklinik og et til opbevarelse af redskaber og værktøj. Så er herligheden, det første hus på de danske baptisters første missionsstation færdigt. Men det står endnu og har været i brug siden.”

Musema 1928 (Foto: N.P. Andersen)

I beretningen fra 1963 ser Johanne Andersen tilbage på rejsen i 1928 fra Danmark over Belgien til Urundi. Det land, vi i dag kender som Burundi (du finder lydfilen her). Johanne og N.P. Andersen var de første danske baptister, der blev sendt ud som missionærer. De nåede til Urundi den 17. maj 1928 og den 6. juni 1928 nåede ægteparret sammen med 80 bærere frem til Musema, hvor de byggede den første missionsstation.

I 2028 skal vi fejre 100 år i Afrika og forberedelserne er ved at komme i gang.

Fra Teams-møder til et spændende digitalt arkiv

I efteråret 2022 ringede Morten Kjær Kofoed, sekretær for International Mission i BaptistKirken, rundt til en flok særligt udvalgte. Hurtigt fik han samlet et lille udvalg, der siden har holdt utallige møder på Teams og gravet i arkiverne. Udvalget har efterhånden samlet et omfattende materiale om BaptistKirkens første 100 år i Afrika:

• Mere end 25 timers interviews med tidligere udsendte eller deres børn – og der er flere på listen!
• Alle årbøgerne fra 1895 (og enkelte ældre) frem til i dag er scannet. Det er muligt at søge i det digitale materiale.
• 27 mikrofilm med ugebladet – under forskellige navne – fra 1851 til 1961 er scannet og ved at blive gjort tilgængelige for alle interesserede. Udvalget arbejder på at digitalisere ugebladet fra 1961 frem til 2006. Nyere udgaver findes digitalt på baptist.dk.
• Der er oprettet et omfattende digitalt billedarkiv, der løbende bliver udbygget.
• Gamle bøger, breve og lydoptagelser er blevet digitaliseret.

Alt det digitale materiale er samlet på BaptistKirkens server, så alle der skal arbejde med jubilæumsforberedelserne, kan få glæde af materialet.

Johanne Andersen med en skoleklasse i Musema (Foto: N.P. Andersen)

Jubilæumsbogen tager form – redaktør og skribenter er i gang

BaptistKirkens ledelse har besluttet, at der skal udgives en jubilæumsbog i anledning af jubilæet. Der er samlet et hold af skribenter, der er i gang med de første udkast til tekst. Historiker Jens Wendel-Hansen har påtaget sig opgaven som redaktør: Det sikrer, at der bliver tale om professionel historieformidling.

Udvalget fortsætter arbejdet med at finde og indsamle materiale. For at skabe overblik og hjælpe skribenterne bliver der afholdt webinarer for skribenterne med information om BaptistKirkens egne arkiver (både de digitale og det fysiske i Tølløse), adgang til Det kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og en række online-steder hvor der også kan findes information om missionærer og arbejdet i Afrika.

Stemmer fra syd: Jagten på fortællingerne i Rwanda og Burundi

Udvalget har forsøgt at etablere et samarbejde med vores partnere i Rwanda og Burundi. Det har været svært: Folkemordet i Rwanda i 1994 og gentagne uroligheder i Burundi har medført, at baptistkirkerne ikke længere har arkiver af betydning. For at få ”stemmer fra syd” med i materialet og i bogen forsøger udvalget at gennemføre en række interviews med personer i Rwanda og Burundi, der kan fortælle om mødet med BaptistKirkens udsendte.

Det andet hus i Musema – cirka 1932 (Foto: N.P. Andersen)

Fejringen i 2028: Vi fejrer det både nationalt og lokalt

En bog kan belyse og oplyse. I særlige tilfælde kan den begejstre og måske samle mennesker for en sag. Men en fælles fejring kan forbinde – på tværs i BaptistKirken og fra nord til syd. Derfor har Morten samlet endnu et udvalg, der arbejder med en fælles fejring af jubilæet i 2028.

Der er mange ideer på bordet: Flere af dem handler om at gøre det spændende arkivmateriale tilgængeligt for mange:

• digitalt på websider eller i podcasts.
• som nøglefærdige ”rejseudstillinger”, der kan cirkulere mellem menighederne –
• eller permanente mini-udstillinger til de enkelte menigheder.
• Der er ideer om at lave kulturel udveksling mellem nord og syd,
• besøg til egentlige jubilæumsfejringer (der kan transmitteres på Facebook og YouTube) og
• markering af jubilæet på Kirkernes Folkemøde i Hillerød i 2028.

Ideerne står i kø. Det bliver spændende at følge med i forberedelserne til fejringen.

Ventetid ved klinikken? (Foto: N.P. Andersen)

Har du materiale – eller vil du bidrage? Sådan hjælper du

Hvis du har materiale fra arbejdet i Rwanda og Burundi – billeder, lyd, dagbøger, breve eller andet, der kan være med til at fortælle historien, så kontakt Morten Kofoed. Listen med interview-emner er fortsat lang, så giv os gerne et praj, hvis du vil fortælle din historie.

Hvis vi har overset dig i vores søgen efter skribenter – eller hvis du på anden måde ønsker at bidrage til det fortsatte arbejde, er du meget velkommen til at kontakte udvalget.

Kontakt Morten Kjær Kofoed, e-mail: morten@baptistkirken.dk, Tlf.: 3011 2904

Læs mere?

“Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte” – baptist.dk, 29. november 2025
”Fra de første skridt til 100 år i Afrika” – baptist.dk, 7. maj 2024

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiklen:

”Det er en mørk og kold morgen…”

– den 27. oktober 1839: Blæsende og kun lidt over frysepunktet, da gravør Peter Christian Mønster som den første bliver døbt af baptist-pioneren fra Hamburg, Johann Gerhard Oncken, i Lersøen nordvest for København. En gudelig kreds har siden 1837 holdt regelmæssige møder og diskuteret skriftens syn på dåb og menighed. Elleve af kredsens trofaste medlemmer bliver døbt ved fuld neddykkelse i Lersøens plumrede vand. Den 30. oktober 1839 stifter de ”Daabsmenigheden i Kjøbenhavn” med P.C. Mønster som ”Forstander”.

Kig forbi Lersøparken
– hvis din vej falder forbi. Man kan gå ad Lersøstien, der findes lige over for Bispebjerg Station – eller fra krydset Lersø Park Allé/Strødamsvej. Stenen er også markeret på Google Maps.

Mindestenen i Lersøparken

I 1964 forærer baptistspejderne BaptistKirken en mindesten i anledning af 125-års jubilæet. Inskriptionen er enkel, men den bærer hele historien om de første danske baptister: ”27. oktober 1839 døbtes i Lersøen de første danske baptister.” I lange perioder har stenen været næsten glemt – tilgroet og smykket med graffiti af begrænset kunstnerisk kvalitet.

Samtaler ved stenen

Mindestenen er i mange år blevet passet af Ole Engel fra Korskirken i Herlev. 185-året for de første baptisters dåb er ingen undtagelse. Sammen med en stenhugger fik Ole i foråret renset stenen og malet inskriptionen op.

L.A. Ring: Lersøen – Landskab omkring Tagensvej (fra 1903).

Selv om stenen ikke taler giver den alligevel anledning til samtale. Om sit seneste besøg ved Mindestenen i Lersøparken fortæller Ole:
”Som det så ofte sker, når jeg er ved stenen, påkalder min aktivitet lidt nysgerrighed blandt de forbipasserende. Denne gang blev jeg blandt andet kontaktet af et midaldrende ægtepar, som meget gerne ville høre mere om baggrunden for mindestenen. Vi fik os en lang og god samtale: Jeg tror, at vi talte sammen en halv times tid. Det er virkelig både opløftende og inspirerende med den slags samtaler. Det skal I bare vide! Jeg tænker tit på, at den samme oplevelse vil andre sikkert også kunne få ved at besøge stenen i den smukke park.”

Mod til modstand

I dag er det 185 år siden de første baptister blev døbt. Flere fulgte og baptisterne blev en del af den åndelige vækkelse i midten af 1800-tallet. Det er svært at forestille sig de udfordringer, de første baptister mødte. Der var enevælde og den almindelige borgers rettigheder var stærkt begrænsede. Der var ikke frihed til hverken at tale eller tro. Statskirken havde monopol på troen og Statskirken delte ikke den lille gudelige kreds’ opfattelse af, at barnedåben ikke var bibelsk begrundet. At den enkelte personligt skulle bekende sin tro på Jesus Kristus som Herre inden dåben lå fjernt fra Statskirkens anskuelser.

Den første menighed blev forfulgt og straffet af myndighederne. Børn blev tvangsdøbt og P.C. Mønster blev flere gange fængslet for sin tro. Først med Grundloven i 1849 fik danskerne religionsfrihed.

Fra drikkevandsforsyning til kloak!

I 1839 var Lersøen en større sø, der lå udenfor det senere Nørrebro. Søen var tidligt en del af Københavns vandforsyning. Dens vand blev ledt gennem Lygteåen og Ladegårdsåen til Sankt Jørgens Sø, der fungerede som reservoir. I slutningen af 1800-tallet var søen efterhånden tørlagt. Omkring Rosbækken, der løb gennem området, blev der uden større succes plantet rør og pil til Københavns kurvemagere. Senere overtog Københavns Renovationskompagni søområdet for at bruge det til losseplads og depot for latrin fra byens lokummer. Området ved Lersøen blev hjemsted for ”lersøbøllerne”: Byens “skæve” eksistenser, der fandt et fristed udenfor byen.

Bare en sten?

Mindesmærket over den første dåb og de første døbte er blot en gammel sten i en offentlig park på et sted, hvor københavnernes lokummer blev tømt og byens bøller satte dagsordenen. Stenen fylder ikke meget i den store historie, men den bærer på en vigtig fortælling om en tid, hvor det kostede at tro: De første baptister var kriminelle og blev dømt og behandlet derefter. De mistede arbejde, position i samfundet og deres tro blev opfattet som forsøg på oprør mod statsmagten.

For 185 år siden kostede det at tro. Måske mere end de fleste af os er klar til at ofre i dag?

Læs også:
”Oktober-dage er historiske dag” (Nyhedsbrevet den 25. oktober 2023)
“En jubilæumstanke” af Bente Christa Hansen (baptist.dk, 27. oktober 2019)

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Op mod jul 1997 er der julefest i Broholmkirken i Hvidovre. Gitte Elleby deltager og det gør Baptistsamfundets generalsekretær Ole Jørgensen også. Vi kender ikke Oles motiv for at deltage, men vi har en mistanke! For i løbet af festen lykkes det ham at ”headhunte” Gitte til en stilling som sekretær på Baptistsamfundets kontor i Lærdalsgade.

”Jeg valgte med hjertet”

Den 1. april er det 25 år, syv formænd, fire generalsekretærer, tre kasserere, tre internationale missionssekretærer og fire kommunikationsmedarbejdere siden, Gitte gik op ad trappen til Lærdalsgade 7 første gang. Hun har ikke fortrudt skiftet fra studieadministrationen på Københavns Universitet en eneste gang.

I dag har erhvervslivet fokus på balancen mellem arbejde og fritid, den såkaldte ”work life balance”. Selv om udtrykket ikke var opfundet i 1997, var det lige præcis det, Gitte prioriterede, da hun sagde ”ja tak” til Ole Jørgensens tilbud.

For sammen med accepten af jobtilbuddet fulgte også en advarsel om planer om børn. Oles kommentar til dette var: ”Hvis man ikke kan få børn som ansat i baptistkirken – hvor kan man så være ansat?” Gitte mente det med børnene alvorligt. Allerede otte måneder senere gik hun på barsel første gang!

Alligevel var jobskiftet det rigtige valg, fortæller Gitte:
”Jeg valgte jo med hjertet, men det var også et rigtig godt sted at arbejde, når man havde små børn. Jeg havde tit børnene med på arbejde, når de var syge. Det var ikke almindeligt dengang.” At generalsekretæren underholdt medarbejderens syge barn ved – under almindelig jubel – at skubbe hende rundt på kontoret i en papkasse, blev vist aldrig ført til referat.

Arbejdsopgaver i stadig forandring

Gitte fortæller, at mange spørger, om ikke så mange år på den samme arbejdsplads er kedeligt:
”Men det er det jo ikke: Af de opgaver, jeg havde i begyndelsen, er der jo kun et fåtal tilbage. Men der er kommet alt muligt andet til.

Dengang var ”Baptist” et 14-dages blad, det var der en masse administration med. Vi havde også Føltveds Forlag, hvor jeg stod for det hele: Fra at sende bøger ud til at lave momsregnskab.”

I dag er opgaverne i høj grad digitaliseret og Gittes arbejde handler meget mere om kommunikation end ekspedition. Gitte laver menighedsforsendelser, vedligeholder websider, hun er redaktør på det ugentlige nyhedsbrev, redaktionssekretær for baptist.dk – både på tryk og som webmedie, og så guider hun menighedskasserere og menighedsrødder, når forpligtelseserklæringerne eller flyttebeviserne pludselig er blevet væk på baptistkirken.dk!

Gitte har overblik over BaptistKirkens aktiviteter

I de gode gamle dage var kopimaskinen også en trofast hjælper på kontoret. Hver uge udsendte Gitte 18 breve til missionskomiteens medlemmer og en gang om måneden blev der kørt 185 breve gennem portomaskinen til missionskomite, menigheder og frivillige.

I dag er nærmest al papirkorrespondance erstattet af e-mails. Det var ikke gået sidst i ’90erne fortæller Gitte:
”Vi havde da en e-mail-adresse, da jeg startede. Orla Hylleberg (kasserer, red.)  tændte modem’et to gange om dagen og tjekkede, om der kommet var e-mails.

Der gik nu ikke lang tid, før vi fik kablet netværk på kontoret – kun nogle år efter Københavns Universitet! Vi var også rimelig hurtigt ude med elektroniske nyhedsbreve: Vi var kun lidt bagefter spejderkorpset!”

En særlig ekspertviden

Blandt de mere underholdende arbejdsopgaver nævner Gitte henvendelser fra skoleelever:
”Jeg mener, at jeg er lidt ekspert i at svare på, hvad forskellen er på baptister og kristne! Jeg har også en vis træning i at fortælle om forskellene mellem folkekirken og baptisterne.”

På dette område har arbejdet også ændret sig radikalt, fortæller Gitte:
”Når en klasselærer henvendte sig tidligere, sendte vi informationsfoldere om baptister og et brev med kontaktoplysninger på nærmeste baptistmenighed. Nu ringer børnene selv og spørger, og jeg henviser til vores websider for mere information.”

Fællesskabet betyder alt

Gitte syr patchwork og knipler: Det er hun også ret god til!

Kollegerne er det faste holdepunkt i hverdagen. Med kontor i Aalborg og København og mulighed for at arbejde hjemmefra, betyder moderne digitale løsninger alt i hverdagen.

Gitte fortæller om et godt fællesskab, som hun ikke kan forestille sig at undvære. Men en 100% hjemmearbejdsplads kommer ikke på tale – trods digitale løsninger: ”Jeg har ikke plads til lageret” lyder det konsekvent fra Gitte.

Når vi har fejret Gitte på fredag den 31. marts med en jubilæumsreception, skal der nok pustes ud i privaten i Tårnby. Lejligheden har i flere år huset bofællesskabet med døtrene Mikela og Linea. De har nu fundet sammen i et nyt bofællesskab. Det giver plads til at indrette et rigtigt arbejdsværelse med plads til patchwork i overstørrelse, kniplebræt og strikketøj.

Hvis det ikke er “nørkleriet”, der trækker, er der altid en chance for at møde Gitte på veje og stier på Amager, hvor hun iført lycra og løbesko prøver at holde sig i form.

For sådan er Gitte: Hun slapper bedst af, når der sker noget!

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

Velkommen til vores jubilæumssamling her i 2039, hvor vi kan markere 200 året for den første baptistdåb og menighedsdannelse i Danmark. Vi benytter jubilæumsåret til at se på BaptistKirkens situation.

Vi retter først og sætter fokus på vort kirkesamfunds opbygning og organisation.

Menighederne

Efter den seneste menighedsdannelse er vi nu 37 menigheder tilsluttet BaptistKirken, og desuden er to på vej som resultat af menighedsdannelsesprojekter. Tænker vi ca. 20 år tilbage bestod vi af 56 menigheder, så der er sket en betydelig reduktion i antallet af menigheder, selv om vores medlemstal i samme periode faktisk er vokset fra ca. 5000 medlemmer til ca. 5800 medlemmer.  Der er flere grunde til denne udvikling:

1. Efter en længere debat vedtog landskonferencen for 10 år siden, at vore menigheder bør have et medlemstal på mindst 175 – 200 for at være bæredygtige. Menighederne tilsluttede sig denne forudsætning, og vi har set en række menighedsfusioner og nogle strategiske samarbejder, hvor flere menigheder i praksis arbejder sammen som en enhed.
2. En af vore rigdomme er migrantmenighederne, som vi – i mangel af bedre – betegner menigheder, hvis medlemmers baggrund er en anden end dansk. I dag har halvdelen af vore menigheder enten anden kulturel og sproglig baggrund end dansk eller er blandede menigheder sprogligt og kulturelt.
   Vi har i en længere årrække haft rigdommen af Chin menighederne. I de senere år har vi set et generationsskifte i menighederne, hvor den yngre generation i højere grad anvender dansk som sprog, og det er en stor glæde, at en række chin-menigheder har valgt også at have danske gudstjenester, og dermed er lykkedes at nå etnisk danskere i deres lokalområde med evangeliet og som medlemmer af den lokale chin-menighed.
   Ser vi 10-15 år tilbage var der diskussion i nogle menigheder, om migrantmenighederne havde plads i Baptistkirken i Danmark eller menighederne skulle finde andre samarbejdsformer. Her tør jeg godt sige, at Gud hørte vores bøn, og kærligheden forenede gode kræfter fra alle vore menigheder, så vi fandt samarbejdsformer og aktiviteter, der forenede alle menigheder uanset etnisk baggrund.
3. I første del af 20’erne blev vort samfund og vore menigheder udfordret af flygtningestrømmen, der havde udgangspunkt i Ukrainekonflikten. Gennem Kirkernes Sociale Arbejde og på andre måder engagerede en række af vore menigheder sig i arbejdet, og i dag har dannelsen af to af vore menigheder baggrund i denne ulykkeligt menneskelige situation. Som fællesskab vil vi altid stå sammen med udfordrede brødre og søstre, hvad enten man har valgt at danne egne menigheder eller har tilsluttet sig eksisterende menigheder.

Ansatte og lægfolk

Når den før omtalte beslutning om anbefalingen af menighedsstørrelsen blev taget så godt imod, skyldes det, som en væsentlig faktor, at vi var nået til et punkt, hvor 2/3 af vore menigheder ikke havde ansat medarbejder eller medarbejder på mindre end ½-tids ansættelse. En aktiv og velfungerende menighed i tjeneste lykkes bedst i samspil mellem medarbejdere, der har deres tid til rådighed i tjenesten i menigheden, og et aktivt lægfolk.

Vi var nået i en situation, hvor kun få søgte uddannelse med henblik på at tjene som præster i menighederne, og menighederne ikke økonomisk magtede at fuldtidsansætte dem, der faktisk uddannede sig. Udredningsarbejdet, som arbejdsgruppen udførte, viste, at ca. 200 var bæredygtigt både for ansættelse, vedligeholde bygninger og andre missionsaktiviteter, hvilket menighederne i stor stil har taget til sig.

Vi ser glædeligvis flere, der uddanner sig til tjeneste og næsten alle vore menigheder har nu ansatte medarbejdere.

Behovet for uddannelse af såvel præster som lægfolk er blevet kraftigt styrket efter en spæd begyndelse for ca. 20 år siden. Lægsmandsuddannelsen BASIS har udviklet sig og tilpasset sig de forskellige behov, så vi i dag årligt har 30-40 fra menighederne i gang med uddannelsen, og rigtig mange i vore menigheder er udrustet til gudstjenesteledelse, prædikentjeneste mv. Det seneste skud på stammen er kurser for menighedsrådsmedlemmer i personaleledelse, så vi forhåbentlig kan eliminere de få tilfælde, hvor menighedsledelse og ansatte går fejl af hinanden.

SCMT, Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi, som vi kendte det i 20’erne, er desværre blevet noget vingeskudt, da der kun var to kirkesamfund tilbage som baglandskirker, og fordi det oplevede behov udviklede sig forskelligt.

I de sidste fem år har vi haft den ordning, at alle præster, der tjener i vore menigheder, har et års uddannelse med baggrund i forståelsen af det kirkesamfund, de skal tjene i; Hvordan det er at fungere i en organisation ledet af frivillige, og hvori også indgår praktikforløb. Menighederne har gennem fællesskabet i BaptistKirken valgt at sætte betydelige ressourcer af til denne uddannelsesdel. Der er frugtbare samtaler med to andre kirkesamfund, om vi kan lave hele eller dele af dette års forløb fælles.

Sammenhængskraften

Det er en kendt sandhed, at vore menigheder er forskellige i udtryksmåder, i teologisk vægtlægning og måder at formidle evangeliet.  Forskellene er en rigdom, som, hvis vi forvalter disse klogt, betyder at formidlingen af evangeliet har udtryksmåder, der taler ind i forskellige menneskers situation.

I 20’erne oplevede vi en række spændinger, men vi er blevet bedre til at se rigdommen frem for problemerne. Det arbejde, der for snart 20 år siden blev i igangsat med at definere, hvad det vil sige at være kristen og baptist i en omskiftelig verden, har båret frugt i den forstand, at vi i dag er mere bevidste om de udfordringer, vi står overfor, og hvad vores specielle bidrag til disse er som baptister. En proces, der kun er nået så langt, fordi et meget bredt udsnit fra vore menigheder har engageret sig i arbejdet, der derfor kom til at strække sig over en længere årrække. Smerteligt var det, at to menigheder valgte at træde ud af fællesskabet i BaptistKirken som en konsekvens af denne proces.

Børn, unge og ældre

Børn og unge har altid spillet en afgørende rolle i menighederne. Ser vi historisk langt tilbage til 60’erne og 70’erne, så udvikledes en forståelse af, at landsorganisationerne i børne- og ungdomsarbejdet skulle udvikle en næsten total selvstændighed i forhold til ”moderkirken”. Det blev forstærket af offentlige tilskudsregler. Vinden er delvis vendt, og i dag oplever vi et meget stærkt samarbejde mellem ungdomsorganisationerne og kirkesamfundet. Der er en meget stærk bevidsthed om, at vi trækker på samme hammel og kan nå længst, hvis vi orienterer hinanden tæt og lægger ressourcerne sammen. Dette gælder bl.a. ved en fælles forståelse af betydningen af, at børn og unge på vore stævner får en god oplevelse og med formidlingen af en inkluderende kristendomsforståelse.

Selv om vore menigheder er blevet større og stærkere, oplever en række menigheder stadig vanskeligheder ved at samle tilstrækkeligt mange unge til at etablere kristendomsundervisning.

Det er særdeles opmuntrende, at BaptistKirken sammen med organisationerne har indbudt til landsdækkende kristendomsweekends, hvor unge tre gange i årets løb undervises på tværs af geografi, og lærer hinanden at kende. Undervisningen er suppleret med elektroniske møder.

Over tid er arbejdet blandt ældre blevet styrket betydeligt. Stort set alle menigheder har velfungerende seniorarbejde, der rækker ud til ældre både i og udenfor menigheden. Dette skyldes ikke mindst, at det tidligere Kvindenetværk for syv år siden valgte delvis at skifte fokus og engagere sig i ældrearbejdet med stort engagement og organisatorisk styrke. Vi bliver jo ældre som befolkning, og flere har kræfterne i behold. Dette ser vi også i menighedernes arbejde, hvor færre føler sig ”for gamle” til at være med i tjenesten.

Organisation

Efter den seneste ændring vores regelsæt består ledelsen nu af formanden plus 10 medlemmer. Ledelsen er i dag repræsentativ for mangfoldigheden i BaptistKirken, idet de aldersmæssige, kønsmæssige, etniske og teologiske forskelle er repræsenteret i et godt samarbejde. Der er fundet en arbejdsform, hvor ledelsen ved tre-fire længere årlige møder sætter retning og afklarer arbejdsopgavernes principielle omfang, mens et forretningsudvalg på tre plus ansatte udøver de mere rutinemæssige og dagligdags beslutninger. Denne organisation har betydet, at flere har haft lyst og kræfter til at deltage i ledelsesarbejdet, hvilket sammen med en styrkelse af personalestaben har givet gode muligheder for arbejdets udførelse. I det daglige anvendes elektroniske møder, hvilket vi lærte at bruge under Coronakrisen tilbage i 2020-2021.

Udviklingen mod en større interesse og forståelse for samarbejdets betydning har også betydet, at menighederne har støttet en forøget tid til arbejdet i sekretariatet, kommunikation, betjening af præster og menigheder.  Det bør også bemærkes, at vi for to år siden for første gang ansatte en generalsekretær, der ikke har baggrund i en teologisk uddannelse, men samtidig styrkede menigheds- og personalekonsulent funktionen.

Økonomien i BaptistKirkens nationale regnskab er god. Beslutningen om at øge menighedernes bidrag til basisregnskabet til 10% af indsamlede midler muliggjorde den førnævnte styrkelse af ansættelserne, ligesom en række andre initiativer, herunder støtten til menighedsplantningsprojekterne, der efter en lidt langsom start er kommet godt i gang.

Det er spændende, at to af vore projekter over de seneste 13 år har taget udgangspunkt i, at en gruppe har set kaldet i at arbejde ud fra eksisterende bygninger, hvor menigheden var blevet for svag til at videreføre arbejdet.

Vi vender vi blikket udad:

Internationalt engagement

IM har altid været en del af BaptistKirkens DNA, og det er det fortsat. Vi kan ikke lukke øjnene for den globale verden, der omgiver os, og vi kan ikke overlade dette engagement til særligt interesserede. Det er en del af kirkens og menighedernes livsnerve. Efter omstruktureringen af vores International Mission, IM, arbejde i 20’erne, har vi opnået, dels at være engageret på flere fronter end før, bl.a. ved i højere grad i samarbejde med andre, dels at fastholde samarbejdet med selvstændige kirker i Burundi og efterfølgende i Rwanda og Myanmar, hvilket blev meget tydeligt markeret ved 100-årsjubilæet i 2028.

Hjælpen til den fattige og forkyndelse af evangeliet skal altid gå hånd i hånd.

Det samfund vi er en del af

I 20’erne var der nogen debat, om det var en opgave for vort kirkesamfund at tage politisk stilling, eller om dogmet, at kirke og stat skal være adskilt, betød, at vi skulle afholde os fra at blande os politisk. Debatten døde ud, og i dag vurderer jeg, at vi står sammen om, at Kirken – herunder vores del af den samlede kirke – har et ansvar for at påpege urimeligheder og angreb på de svageste (de faderløse, enkerne og de fremmede). Denne forpligtelse skal varetages klogt af ledelsen i kirkesamfundet og under hensyntagen til, at vi er mennesker med forskellige holdninger, men kan stå sammen om at forsvare næsten, når vi ser urimeligheder. Når vi i dag ikke har debat om dette, tror jeg det skyldes, at ledelserne gennem årene har forvaltet ansvaret klogt.

Fra 10’erne og videre frem har vi set et stadigt større pres fra statens side på religiøse ”organisationer”. Et stadigt ønske om kontrol har været og er en udfordring for os som kirke. Et eksempel var forsøget i 20’erne om at kræve prædikener på fremmedsprog oversat til dansk. Det ville have belastet en række migrantmenigheder helt urimeligt, men blev heldigvis aldrig realiseret. Der har været og vil være andre tiltag, vi må vende os i mod. Dette skal der stadig være opmærksomhed på, og kan sammen med andre – f.eks. Danske Kirkers Råd – protestere, så vi står stærkere.

Vi tror, det er rigtigt, at vore menigheder er anerkendte gennem registrering i trossamfundsregisteret, for vi har ikke noget at skjule. De vanskeligheder, som nogle af vore små menigheder i 20’erne lod vokse sig over hovedet, har vi gennem vore økonomisekretariat sikret bistand til at klare.

Der skal dog aldrig herske tvivl om, at hvis en anerkendelse skulle betyde, at vi hindres i at forkynde evangeliet og tjene næsten, som vi kaldes til – ja så skal vi ikke være anerkendte!

Kirkeligt samarbejde

Udviklingen i det kirkelige samarbejde har været spændende i de sidste 20 år. Fra 20’erne og fremad har vi oplevet forskellige opbrud i den store lutherske kirke. Vi synes jo nok, at udviklingen på en række områder har bevæget sig i ”vores retning”. Vi følte det stort, da folkekirkens liturgiudvalg henvendte sig til nogle af vore teologer for at få inspiration til udarbejdelse af det nye ritual for barnevelsignelse i Folkekirken. Dette arbejde blev i igangsat, da dåbsprocenten på landsplan passerede 60 i nedadgående retning.

Vi kan også i dag glæde os over, at frikirkeligt fællesskab (afløseren for Frikirkenet) vil optage alle vore menigheder, hvis disse ønsker det, og at det samarbejde, der blev indledt for mere end 20 år siden, stadig har vokset sig stærkere.

Efter svensk model har der været ført drøftelser om sammenlægning af BaptistKirken, Evangelisk Frikirke, Danmark, Metodistkirken, Apostolsk Kirke og Mosaik. Dette har ikke p.t. ført til resultat. Mange af os var tvivlende overfor så stor en gruppe, men heller ikke efter at Mosaik og Apostolsk Kirke trak sig fra forhandlingerne, kunne der nås til enighed.

Vi må konstatere, at vi endnu ikke er parate til organisatorisk, at ”alle må være et”, men arbejdet har langt fra været værdiløst – kirkerne er kommet tættere på hinanden og lokalt har vi set en række samarbejdsrelationer udvikle sig.

Nu markerer vi 200 året for baptister i Danmark. Udviklingen over de 200 år har vist os, at vilkår og opfattelser skifter. Vi har stadig en rolle at spille i dansk kirkeliv. Den rige erfaring af et stærkt fællesskab med andre kristne gør, at vi kan nå endnu længere i at pege på Kristus.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - Fra mangel til muligheder
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

De fleste af os danskere er beærede over at fejre Dronningens 50-års regeringsjubilæum. Hun har gennem alle år opfyldt sit kald og sin pligt.

Selvom ordet kald kan lyde gammeldags, er det et sådant, Dronningen har. Hun er statsoverhoved, samler folket og møder mennesker med retfærd og værdighed; sikken et godt eksempel hun er for alle øvrighedspersoner – inkl. alle ledere i kirkerne.

Når man er kirkeleder, handler det om at være der for mennesker og have kendskab til hvert enkelt menneskes behov frem for at have magt.

Kirken skal være dér, hvor mennesker er, og hvor hverdagslivet udspiller sig.

Det, vil jeg mene, er både kirkens kald og pligt – ligesom det er for hver enkelt af os mennesker. For at kunne virkeliggøre det i vores dagligdag må den enkelte være bevidst om sit kald og sin pligt – og opfylde det med flid og omhu.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Mødet med denne mindesten trækker stadig spor i mit liv. Modige mennesker handlede på deres tro og værdier. Gør vi stadig det?

Lersøparken var fuld af hundeluftere og motionsløbere, da jeg så ‘dåbsstenen’ første gang. Det var nytårsaftensdag 2013 og vi skulle have billeder af mindestenen til Baptistkirkens 175 års jubilæum. Jeg havde læst om den, men det satte uventet mange tanker i gang at stå lige foran den.

“Det har været koldt at gå ud i søen og skulle under vandet for at blive døbt!” tænkte jeg. Men det gjorde de, den lille flok mennesker, der blev de første danske baptister den 27. oktober for nu 180 år siden.

I 1839 var det også en ulovlig handling (!) og lederen, P. C. Mønster, blev fængslet 5 gange fra 1839-1845, i sammenlagt 2 år.

Jeg er fuld af respekt for, at de turde handle på deres overbevisning og således var med til at bane vej for religionsfrihed i Danmark med Grundloven i 1849. De var ganske almindelige mennesker, der handlede på deres tro på Gud – og tog konsekvenserne af deres handlinger.

“Til grin for andre” er måske den tanke, jeg tumlede mest med efter besøget. For det var jo også dét, de var, de første der en mørk morgen gik ud til søen. ”Døbere” eller “baptister” blev de kaldt i et forsøg på latterliggørelse.

I dag har de navne en anderledes klang – men har vi større tolerance over for mennesker, der er anderledes end os? Baptister verden over har altid kæmpet for bl.a. religionsfrihed – for alle – også dem, vi er dybt uenige med. Kan vi fejre og respektere vores baptistforfædre (og mødre) på bedre måde end ved fortsat at dele Guds kærlighed og evangeliet med andre mennesker?

Jeg har valgt det originale billede fra 2013 med graffiti og visne blade, for det minder mig om, at vi skal leve og omsætte vores tro i hverdagslivet.

I dag er dåbsstenen renset pænt – men de værdier, den minder om, er under forfald. Har vi trosfrihed for alle? Ser vi på alle mennesker med samme værdi, fordi vi alle er skabt i Guds billede?

Er du i nærheden af København, så besøg Lersøparken og se mindestenen for vores ’pionerer’ fra 1839. Tænk med taknemlighed over, hvor stor betydning deres mod og indsats fik for os som kristne i Danmark.

Her fortæller Bent Hylleberg om de første danske baptisters banebrydende kamp for religionsfrihed i Danmark.

Hvilke værdier er vi villige til at handle på i dag?
Inspirerer arven fra anabaptisterne stadig?
Læs “Døberbevægelsen i grundrids” fra side 9.

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 29. dec. 2025 - ’Never again’ – heller ikke i Danmark
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 21. jul. 2025 - Dogmer eller økonomisk vækst?

Find flere