Maria Bjørsted, 46 år og frikirkepræst i Vrå Baptistkirke, har selv været med de to første gange via Ung Mosaik. I sommer fik hun lyst til at trække BaptistKirkens og Evangeliske Frikirke Danmarks ledere med.

Billetterne solgte næsten sig selv

– da vi slog et slag for det på sommerstævnet. Sidste aften på sommerstævnet i Mariager prædikede Maria under overskriften ”Nåde til de næste” om nødvendigheden af, at vi som kirker forstår at få næste generation bevaret. Bagdøren har i årevis stået alt for åben. Det er en hjertesag for mig, at vi laver kirke for alle generationer og ikke bare kun tænker i traditionskirke. Efter stævnet så vi meget glædeligt, hvordan ivrige præster greb opfordringen til at sende deres ledere på ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Norge. I weekenden var der både præster, menighedsrådsmedlemmer og børne- og unge-medarbejdere afsted fra Danmark.

Missionskirkens initiativtager til “Gi Jesus Videre”-konferencen – også kaldet konferencens mor – Linda Andernarch (Foto: Gert Bjørsted)

”Gi Jesus Videre”-konferencen i år samlede omkring 1.000 deltagere i Filadelfias fine faciliteter. Kristiansands kirker er en væsentlig del af det norske bibelbælte med mange inspirerende menighedsplantninger i nyere tid. Kristiansand midtby, der med få kvadratiske streger blev anlagt af danske Kong Christian den fjerde, bliver i daglig tale ofte kaldt Kvadraturen. Her ligger kirker placeret på næsten ethvert gadehjørne. De blev traditionen tro også i år taget i brug til de mere end 50 seminarer, der på to døgn skulle afvikles for de 1.000 fremmødte. Overskriften var hele tiden på norsk: ”PLASS TIL EN TIL”.

Unge nepalesere fra Brovst (Foto: Gert Bjørsted)

Hvad fik danskerne med sig hjem?

Unge nepalesere fra Brovst Baptistkirke udtaler:
”Vi vil især huske, at vi altid skal have plads til en mere i fællesskabet. At det er vigtigt, at vi faktisk har et etableret fællesskab. Vi fik nogle værktøjer til, hvordan vi kan give Jesus videre.

Vi må have mere målrettet fokus på børn. Børnene er kirkens fremtid, men det starter i nutid, for de er jo næste generation. Vi skal turde at give dem ansvar, træne dem, så de tidligt kan vokse åndeligt.”

Var der noget der var anderledes?

Der var mange nordmænd! I Danmark er vi ikke vant til at være i så store fora. Nordmændene samler langt flere, end vi kender til i Danmark. Vores kirker er ofte meget små i sammenligning med Norge.

Heidi Kristiansen

Nordmænd synes meget mere påvirket nationalt af den kristne tro, end vi måske oplever i Danmark. Men konferencen blev jo afholdt i det norske bibelbælte, så måske derfor.

Heidi Kristiansen, 52 år, fra Roskilde Baptistkirke fortæller:
”Jeg føler mig så opmuntret og velsignet. Jeg har meget nydt at være i Guds nærvær. Jeg er imponeret over den åndelige og praktiske kvalitet, der var over konferencen. Det var dejligt at mærke, at vi var mange fra både Danmark og Norge, der hører sammen i et større fællesskab. Vi fik god inspiration til arbejdet med børn.

Henvender det her sig til alle generationer?

Heidi svarer videre:
”Ja, jeg er imponeret over, at de kan lave et program, som kan ramme så bredt. Uanset om man er teenager, ung eller halv-gammel som jeg, kan man finde noget, der er målrettet os alle hver især.

Jeg er selv lærer på Professionshøjskolen og må jo sige, jeg er imponeret over, hvor veldokumenterede seminarernes oplægsholdere var. De har jo forsket i tingene, så der er jo virkelig god viden, det er ikke bare de der teser, man typisk møder. De har jo forsket i deres påstande og har en PhD.”

Philip Fodgaard (Foto: Gert Bjørsted)

Philip Fodgaard, 40 år, præst i Bethaniakirken Aalborg fortæller:
”Det er første gang, jeg er med. Jeg har fået en masse inspiration om, hvordan vi kan lave fællesskab. Det er vigtigt, at vi discipelgør børn og unge. Fik et nyt syn for, hvor vigtigt det er, at vi arbejder med det relationelle i vores kirker. At vi brænder for at ’connecte’ med mennesker om Jesus.

Jeg kan se, at dem vi har haft med fra Aalborg, de har fået rigtig meget ud af det her.

Selv er jeg blevet bekræftet i flere af de ting, jeg arbejder med derhjemme, at det er noget, der virkelig giver mening, ja at jeg trofast skal fortsætte med at holde kursen.”

Gitte Madsen (Foto: Gert Bjørsted)

Mere begejstring!

Gitte Madsen, 57 år fra Frikirken Sæby, er også begejstret:
”Dejligt at se alle de unge mennesker, og se hvor vildt de går op i det, de gør.

Der var mange nye input, der udfordrede den måde, vi typisk har formuleret os på, som pludselig gav god mening. For eksempel måden vi inviterer til familiegudstjeneste på: Det er uheldigt, at vi ureflekteret i årevis ikke har forstået, at det let kan opfattes som kun værende for børnefamilier. Hvorfor finder vi ikke et langt mere inkluderende ord, der favner mere bredt? Måske skulle vi kalde det fællesskabsgudstjeneste eller ’alle sammen gudstjeneste’.

Sådanne detaljer var de gode til at italesætte og komme med input omkring.

På spørgsmålet om det er en konference, flere danskere skal deltage på, er Gitte helt klar:
”Ja, jeg synes, det er fedt at se mennesker blive inspireret på tværs, ikke mindst at opleve den store gruppe af danskere, som har været afsted. Det har været lærerigt at snakke sammen på tværs”.

Joachim Baldur (Foto: Gert Bjørsted)

“Vi burde få dette til Danmark”

Joachim Baldur, 21 år fra Vadum Kirkecenter:
”Jeg har fået et godt perspektiv på, hvordan man åbner kirken. At vi skal træde ud af kirken, så vi ikke bare venter på, at folk kommer til os. Kirken er en base, et sted hvor vi kan motivere os selv til at komme ud af kirken.

Super, hyggeligt, at være her i Norge, sproget kræver lidt koncentration, men vi skal da afsted igen!”

Henrik Dam (Foto: Gert Bjørsted)

Henrik Dam 49 år, formand for Vestermarkskirken i Grindsted får lov til at slutte beretningerne fra konferencen:
”Jeg kan godt lide helheden her, at de unge ikke bare er nogen, vi skal sende ind i børnekirken under en given gudstjeneste. Vi skal tænke i helhed og tænke næste generation som samlet menighed. Vi skal være en ambassade, hvor mennesker kan opleve himlen. Jeg synes seminarerne i Norge kobler godt med os i Danmark. Vi skal helt klart afsted om to år. Vi burde få dette til Danmark.”

”Gi Jesus Videre”-konferencen afholdes for fjerde gang i Norge den 23.-24. oktober 2026.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren

Find flere

Mange kom til stævnet med ondt i maven, for med store følelser kommer ofte debatter og diskussioner, der eskalerer. Men lige her skete det ikke. De store følelser var i spil og stemmer knækkede, men hele vejen igennem blev der insisteret på den gode tone og på at fokusere på det vigtige, nemlig vores alle sammens spejderkorps. Det korps vi alle elsker. 

Igennem tiden har vi i kirken også ofte diskuteret. Skal vi tillade homovielser? Hvem må være med i fællesskabet og hvem skal dømmes ude? Modsat spejderne ender vores debatter ofte med at give ondt i maven.

Vi glemmer det vigtigste, nemlig vores tro. Lad os i fremtiden inspireres af spejderne og insistere på den gode tone og på vores fælles tro på Jesus. Det tror jeg, vi alle ville vinde noget på.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Jeg er påvirket af det, vi ser i Ukraine. Jeg er barn af en fredstid, og havde aldrig troet, at vi skulle opleve krig i Europa igen.

Som ung og kristen spørger jeg: “Hvorfor denne ødelæggelse, Gud?” Hvorfor kan vi ikke leve i fred med hinanden? Jeg må nok indse, at det er et af livets grundvilkår. At der altid vil være mennesker, der ikke ønsker deres næste det bedste.

Hvad gør vi så? Vi er velsignet med en almægtig Gud. For ham er intet umuligt. Derfor må vi tro på, at Gud har en plan. Selvom alt ser håbløst ud, er håbet ikke forsvundet.

Der står i Romerbrevet kapital 12, vers 12, at vi skal glæde os over det håb, vi er givet. Vi skal holde ud, når vi møder modstand og blive ved med at bede. Må dette være vores trøst. Lad også vores tro og håb være til inspiration for andre. Vi skal være lys i denne verden og Guds fredsvogtere.

Lad os bede for fred!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Et døgn forud for lederkonferencen på Trinity i Fredericia sidste weekend mødtes baptistpræsterne – for første gang siden oktober 2019. Grunden har været Corona, for der har været planlagt to præstekonventer, som måtte aflyses.

Programmet i år var alsidigt; Henrik Holmgaard fra SCMT (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi) opfordrede os til at fremme mere positiv omtale af det at være præst. Der er en del præster, der stopper i de kommende år, og der er pt. kun et par baptister, der læser teologi. Vi kunne dog glæde os over, at der var seks nye, fortrinsvis præster med til præstekonventet.

Jan Kornholt holdt oplæg til samtale om at være fri til at tjene – eller det modsatte, ikke at være fri. Oplægget var inspireret af Magnus Malms bog og Jans egne erfaringer.

Fredag kom sognepræst Kristian Bøcker, som har skrevet en bog for Bibelselskabet om ”synd for både begyndere” – og viderekomne. Her var konklusionen – ikke overraskende – at synd er kommet for at blive.

Endelig holdt Bodil Højbak Møller et oplæg ud fra sin bachelor-opgave på teologistudiet. Det handler om, hvorfor vi næsten ikke døber nogle i vores menigheder. En meget stor del af baptistkirkerne har ikke døbt en eneste de sidste tre år. Læs mere i Christian Bylunds artikel om ”Hvorfor døber vi ingen?”

Generelt er der al mulig grund til at glæde sig over præstekonventet. Der var en fornyet ånd og et afslappet fællesskab, som lover godt for fremtidens præstekollegium.

Læs også ‘Inspireret til fremtidens kirke‘ om lederkonferencen.

Relateret

• 15. sep. 2025 - At leve paradokset – en profetisk vej for kirken?
• 05. nov. 2024 - Mange danskere til ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Kristiansand
• 18. apr. 2024 - Ondt i maven – eller ej?
• 07. feb. 2024 - ”Man bliver mindet om, at det kollegiale fællesskab er vigtigt”
• 17. mar. 2022 - Håb, når det er håbløst

Find flere

Else Marie Andersen:

• arbejder som lærer
• se flere billeder på eaart.dk eller på Instagram: elsemarieea

”Byens bedste butik var den, hvor de solgte farver”, fortæller Else Marie Andersen, der altid har tegnet og malet. Det blev siden til læreruddannelse med linjefag i billedkunst og utallige kurser for at dygtiggøre sig – fra akvareller til akrylmaling.

Else Marie Andersen er kunstneren bag årets dåbskort, der er inspireret af citatet: ”Alle mine kilder er i dig.”[1]

Dåbsbilledet er et bestillingsarbejde for BaptistKirken, og motivet er inspireret af mange ture til Vesterhavet.

Håb og glæde gennem billeder

Else Maries hjemmeside bærer kunstnerens motto: ’Håb og glæde gennem billeder’, og den er fyldt med dejlige farvestrålende malerier. Jeg vil lade Else Marie fortælle: ”Jeg har besluttet mig for, at de billeder, jeg maler, skal være med håb, lys og glæde. Ikke at livet altid er sådan, men måske som en modvægt til noget af alt det andet. Derfor låner jeg megen inspiration i min tro – gennem fx sange, tekster, prædikener eller blot det at være i kirkerummet. Den ro, der findes der, gør mig mere åben over for at lytte. Det kan også være naturen – fx havet, som jeg bor ved”.

Det er mit håb, at mine billeder og titler bringer glæde og refleksion til mennesker.

Mottoet har en dobbelt betydning: ”Det er mit håb, at mine billeder og titler bringer glæde og refleksion til mennesker, men ordene er også rettet mod mig selv; jeg finder håb og glæde gennem at udtrykke mig i billeder, hvor andre bruger ord, sange og musik”.

Inspiration

Der ligger ofte en historie bag de enkelte billeder: ”Min første fugl blev malet under Coronaen. Torben og jeg var isoleret hjemme. TV viste forfærdelige billeder fra Italien. Folk stod på altanerne og sang, udtrykte håb. Men vi havde det jo godt, led ingen nød. En lille farverig fugl fløj mod ruden og døde. Det påvirkede mig dybt, og den fugl fik mig til at tænke på gospelsangen: ’His eye is on the sparrow’[2]. For mig blev den lille fugl et billede på, at det ikke altid går, som vi vil. Lidelse kan man ikke forklare, men vi har et håb og en tro på, at Gud ser det. Hvis jeg har det dårligt med en lille fugl, så tror jeg, Gud tænker så meget mere”. Bag på alle fuglemalerierne står ’His eye is on the sparrow’.

Glæde kommer om morgenen

’Joy comes in the morning’[3] er titlen på dette billede, hvor den lille pige danser og viser sin livsglæde: ”Inspirationen kom, da jeg hørte Brooklyn Tabernacle kor synge sangen ’My life is in your hand’[4]. De modne stemmer fra folk, der havde erfaringer fra et levet liv, talte til mig om glæden ved livet. Uanset de besværligheder, du står I, kommer der en morgen med glæde, for besværligheder varer ikke evigt, og dit liv er i Jesus´ hænder”.

Mågerne kommer flyvende ud over det storslåede hav og vender pludselig om, ligesom vi kan have brug for at vende om i vores liv.

Vendepunkt

”På et af mine kurser fik jeg at vide, at der altid skal være et hvad, hvordan og hvorfor i mine malerier. Vendepunkt er malet, fordi selve ordet er så fyldt med symbolik. Mågerne kommer flyvende ud over det storslåede hav og vender pludselig om, ligesom vi kan have brug for at vende om i vores liv. ’Du får det samme, hvis du bliver ved med det samme’ – lyder en gammel sandhed.

Menneskers vendepunkt kan være et resultat af egen vurdering og handlekraft, men det kan også være udefra kommende. Et vendepunkt kom, da en lærer tilskyndede mig til at kontakte gallerier. Galleri Munken i Løkken viste interesse, og jeg har udstillet der siden påske. For mig er der en ekstra dimension ved netop det galleri, fordi min far og hans otte søskende blev kaldt ’munkens’ og boede i området”. 

[1] Salmernes bog kap. 87, vers 7

[2] ’Hans øje hviler på spurven’

[3] ’Glæde kommer om morgenen’

[4] ’Mit liv er i din hånd’

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 12. feb. 2026 - Nyheder, der bringer håb på en mandag

Find flere