Ebbe Holm:

• advokat med speciale i menneskerettigheder og lovgivning vedr. trossamfund
• formand for Udvalget for International Mission, BaptistKirken
• var tidligere BaptistKirkens repræsentant i Kirkernes Europæiske Konference (KEK) og i ledelsen af de europæiske baptister (EBF) og Baptisternes Verdensalliance (BWA)s menneskerettighedskomité

Dansk baptisttradition og -historie tager sin begyndelse i 1830’erne, hvor vores forfædre reagerede med civil ulydighed for at fastholde tro og overbevisning. Jeg voksede op i et miljø præget af de holdninger, og derfor opfatter jeg civil ulydighed som en væsentlig del af mit baptistiske DNA.

Medlemmerne af de første baptistmenigheder i Danmark og i Europa reagerede overfor myndighedernes behandling af religiøse minoriteter. Det bevirkede, at vores samfund fik regler om religionsfrihed og andre menneskerettigheder.

Ingen dansk teologi om protest

Som ung studerende midt i 1960´erne var jeg både tilskuer og aktiv deltager i ungdomsoprør og -protester. Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter. Dengang havde vi som danske baptister en udbredt tradition for pacifistisk tankegang, men ingen tradition for voldsomme eller markerede manifestationer i forhold til statslige myndigheder. Vi havde heller ingen formuleret teologi herom.

Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter.

Baptistsamfundets ledelse så ikke et behov for at formulere eller organisere os som frikirke i et opgør med det danske samfund eller dets myndigheder. Det var ikke en del af hverken vores daværende præsteuddannelse eller menighedernes dagligdag.

Aktiv civil ulydighed

Men der fandtes en voksende baptistisk teologi i de amerikanske Sydstater og i landene i Sydamerika, der ofte indeholdt endog dramatiske opgør med landenes ledelser.

Opgør og civil ulydighed blev udviklet og iværksat af almindelige mennesker som den sorte baptistkvinde Rosa Parks[1] fra Montgomery i Sydstaterne – og ikke af teologer. Almindelige mennesker oplevede brud på centrale menneskerettigheder eller uretfærdig undertrykkelse af farvede eller religiøse mindretal. Derfor udfordrede man de nationale myndigheder gennem små og store demonstrationer og andre ikke-voldelige aktioner.

I sådanne ophedede forløb blev også vores teologer engageret. Jeg selv oplevede Martin Luther King Jr. som den baptistiske teolog, der både formulerede en teologi om civil ulydighed og deltog aktivt i civil ulydighed mod borgmestre og kommuner, amter og staters regeringer.

Martin Luther King

Dr. Martin Luther King Jr. var født og opvokset i et baptistisk miljø med søndagsskole- og kirkegang, bibellæsning og traditionel næstekærlighed som leveregel – eller sagt på en anden måde: Med omsorg for de svage i samfundet og hjælp og støtte til dem, som undertrykkes eller er svage.

Han var selv inspireret af Gandhi og udlevede sin overbevisning ved at deltage i civil ulydighed. Han forsvarede og forklarede aktiviteterne med en personlig, baptistisk tro og et overbevisende engagement, som ikke havde sit afsæt i en partipolitisk attitude eller formulering. Martin Luther King Jr. var vokset op med en holdning, som medførte et personligt engagement i og modstand mod de love, regler og traditioner for raceadskillelse, som blev dyrket eller vedligeholdt i de amerikanske sydstater.

»Ikke-vold er at undgå ikke bare ydre fysisk vold, men også indre vold mod sjælen.
Du nægter ikke blot at skyde en mand, men du nægter også at hade ham.«
Martin Luther King Jr.

Teologi om undertryktes rettigheder

Ud fra min pacifistiske overbevisning var jeg som ung engageret i mit eget samfunds og alle staters retfærdige overholdelse af alle minoriteters menneskerettigheder. Gennem de farvedes og andre minoriteters kamp fik jeg en teologisk begrundelse for det. Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept. Civil ulydighed er berettigede og lovlige aktioner mod offentlige myndigheders undertrykkelse af skabte menneskerettigheder. Det gav os en teologi og en stemme, som forkæmpere for de undertryktes rettigheder og bekæmpere af myndigheders standpunkter med civil ulydighed.

Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept.

Mit arbejde i ledelsen af de europæiske baptister og i samarbejdet mellem de forskellige europæiske kirker i KEK[2] har givet mig indblik i kirkernes involvering og engagement i menneskerettigheder. Med det engagement følger en analytisk og ofte også en kritisk holdning til adskillige landes undertrykkelse af deres fattige og uoplyste befolkning. Et indblik i, hvordan kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.

Kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.

Inspiration fra Hongkong

Chu Yiu-ming

De seneste års uroligheder i Hongkong har givet et overraskende indblik i, hvorledes baptister har engageret sig i de politiske uroligheder og den folkelige, ikke-voldelige modstand imod både det lokale parlament og magthaverne i Kina. Gennem nyhedsmedier fra Hongkong og internettet har vi lært baptistpræsten Chu Yiu-ming fra Chai Wan Baptist Church i Hongkong at kende som en ikke-voldelig repræsentant for nogle af Hongkongs aktive, kirkelige sammenslutninger.

Teologien lever i det daglige liv

Pastor Chu er en af mange baptister, som medvirker til eller gennemfører ikke-voldelige handlinger mod Kinas regering, og som dermed er med til at bevare og vedligeholde en baptistisk teologi. En teologi, som ikke kun udleves af kendte personer, men som eksisterer som noget levende i det daglige liv blandt baptister – dér hvor vi er engageret og tror på, at vi om nødvendigt skal anvende civil ulydighed overfor staten og dennes myndigheder.

Læs også Det danske demokrati vakler og Kinesisk baptistpræst á la Luther King

[1]     Rosa Parks blev anledning til busstrejken, der indledte mange års kamp for sortes borgerrettigheder i USA.

[2]    KEK: Konference af Europæiske Kirker

Relateret

• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 01. maj. 2020 - Erfaringer fra Hongkong
• 30. apr. 2020 - Grænsen går ved ens egen samvittighed

Find flere

Jonas Adelin Jørgensen:

• ekstern lektor ved Teologi, Københavns Universitet
• akademisk medarbejder, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
• forskning: Kristendommens globale udbredelse, økumenisk teologi og forholdet mellem kristendom og andre religioner
• Tidligere generalsekretær i Dansk Missions Råd

Civil ulydighed er ikke noget teologisk begreb, men hænger alligevel tæt sammen med et centralt teologisk begreb: Den kristnes frihed. En frihed, som den enkelte har i kraft af sin gudbilledlighed og i troen på Jesus som herre og frelser. Evangeliet er nemlig en befrielse: Fra synd og død, fra uretfærdighed og ufrihed og fra diskriminerende sociale og kulturelle hierarkier. Den troende er fri. Selve ordet ‘frelst’ viser den frihed: En ‘frelst’ er en  ‘fri hals’, dvs. ikke slave for nogen, hverken mennesker, synd, død eller djævel. Sand kristen frihed trues i dag både i vores danske samfund og andre steder af politik, som adskiller, isolerer, ekskluderer minoriteter og ødelægger social sammenhængskraft. I den situation er civil ulydighed den sunde, kristne reaktion på krænkelse af den kristne frihed.

I den situation er civil ulydighed den sunde, kristne reaktion på krænkelse af den kristne frihed.

Frygt for Kina

Protesterne i Hongkong begyndte i juni 2019 som en respons på lovgivning, der ville gøre det muligt at udlevere Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina. Grunden var frygt for, at loven ville undergrave domstolenes uafhængighed og bringe kinesiske dissidenter i fare for udlevering til en – mere eller mindre retfærdig – rettergang i Kina. Yderligere frygtede man i Hongkong, at lovgivningen ville øge Kinas indflydelse. Især har det kristne mindretal, som udgør seks procent af befolkningen, engageret sig i kampen for demokratiske rettigheder.

Ingen ved endnu, hvordan protesterne vil ende, men i foråret 2019 så vi, hvordan forkæmpere for frihedsrettigheder blev dømt i Hongkong. En række ledere bag ‘Occupy Central’-bevægelsen, som i 2014 samlede store menneskemængder til demonstrationer for demokrati i Hongkong, blev dømt. Bevægelsen var ikke-voldelig og opfordrede til civil ulydighed overfor Hongkong-styret. Lederne blev dømt for at ‘opfordre til uorden’, og sammen med otte andre ledere blev den nu 76-årige baptistpræst Chu Yiu-ming dømt til 16 måneders fængsel. På grund af alder har Chu dog ikke afsonet dommen.

Præsten Chu’s historie

I sin forsvarstale, som er optrykt af Hong Kong Free Press, fortalte pastor Chu om sin opvækst og fremlagde sine tanker om en teologisk begrundelse for civil ulydighed og kampen for menneskerettigheder og frihedsrettigheder for Hongkongs borgere.

Efter sin ankomst til Hongkong og omvendelse til kristendommen studerede Chu teologi og virkede som præst for at ‘forkynde ordet, tjene græsrødderne, og gå sammen med de svage og fattige’. Chu’s pastorale arbejde i slumkvartererne overbeviste ham om, at kirken kun kan være sand, hvis den ‘fostrer håb gennem at omfavne lidelse og smerte’.

Fred og frihed kommer ikke som en gave fra magthaverne.

Efter overdragelsen af Hongkong fra Storbritannien til Kina i 1997 blev Chu i stigende grad skuffet over realiteterne: Kun en brøkdel af bystatens syv millioner indbyggere havde medbestemmelse i Hongkongs styre. Ligesom den gammeltestamentlige profet Amos oplevede en ulighed mellem overklassen og resten af samfundet i Israel i sin samtid, så Chu, hvordan Hongkongs lovgivning og økonomiske strukturer gavnede de få, men fratog de mange mulighederne for at ændre deres liv til det bedre. Langsomt blev det klart for Chu, at fred og frihed ikke kommer som en gave fra magthaverne, men at det, som magthaverne kalder ‘fred’, opretholdes gennem forfølgelse, eksil, vilkårlige arrestationer, bortførelser og henrettelser.

Det er vigtigt at bemærke, hvordan Chu ser sammenhængen mellem demokrati, frihedsrettigheder og kristen teologi: Den enkeltes værdighed er Gudgiven. Afsløringen af uretfærdige love, der fører til ufrihed og tab af værdighed, er derfor en kristen pligt. Umenneskelighed kan ikke længere gemme sig bag lovgivningen. I den situation bliver civil ulydighed udtryk for sand kristen efterfølgelse.

Relateret

• 01. maj. 2020 - Civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - En definition på civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Baptister og civil ulydighed
• 01. maj. 2020 - Døbernes kamp for tros- og samvittighedsfrihed
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse

Find flere