Lyt til artiklen

At skrive menighedshistorie kan let ende i tørre årstal og kedelige referater fra menighedens protokoller. Men ”Mere end en kirke”, Torben Lunds nye bog om Korskirkens historie, viser, at det lokale menighedsliv rummer langt mere end regnskaber, årstal og støvede beretninger. Bogen giver en grundig og samtidig levende fortælling om, hvordan en baptistmenighed i storbyen fandt sin form i en tid med store forandringer i samfundet.

Mere end en kirke

170 sider, hæfte, kvadratformat (21 x 21 cm)
Tekst og redaktion: Torben Lund
Omslag, layout og redaktionel tilpasning: Anker Lundegaard
Forsidetegning: Eddy Bøgh Brixen
Korrektur: Lene Brixen
Sats: Palatino Linotype
Tryk: SOLO Grafisk A/S , Nørresundby
Udgivet af Korskirkens Baptistmenighed 2025
Pris: 200 kr. ved køb i Korskirken + fragt ved bestilling: 70 kr. I alt 270 kr. ved bestilling. Betaling til mobilepay 20575856 (Skriv i bemærkningsfeltet: Bog 2)
Bestilling: Per e-mail til Torben Lund på mail: torben@tl-lund.dk.

En fortsættelse af fortællingen

Bogen bygger videre på forgængeren ”Fra brændselskælder til Korskirke”, der udkom i 2023 og dækkede perioden 1939–1959. Den nye bog tager tråden op og fører os gennem de næste 25 år, opdelt i femårsperioder. Den kronologiske opbygning kan virke begrænsende for fortællingen om de enkelte arbejdsgrene, men den giver samtidig et opslagsværk, hvor man kan følge menighedens samlede udvikling skridt for skridt.

Klip fra kirkebladet ”Kontakt med Korskirken” og fra årsberetninger er en af bogens store styrker. Her bevæger vi os virkelig fra det støvede referat og de tørre tal til at fornemme stemningen og mærke det levede liv i menigheden.

Spejdere og førere i Herlev (Foto: Privat)

Fra protokol til fortælling

Bogen er skrevet i en meget nøgtern stil. I høj grad får anekdoter og ”øjenvidne-beretninger” lov til at fortælle, når der er dramatik. Det gælder i særdeleshed beretningen om pigespejdernes sommerlejr i 1960 på Bornholm. Torben Lund skriver: ”… lejren til Bornholm fik desværre et dramatisk forløb.”

Historien var, at næsten alle deltagerne inklusive den indbudte patrulje fra Frederiksberg fik alvorlig maveforgiftning. Nogle blev indlagt og en enkelt endda opereret for blindtarmsbetændelse inden den korrekte diagnose blev stillet! Men så tog begivenhederne fart. Solveig Østerlund fra patruljen ”Mongoerne” fortæller:
”Da embedslægen havde lukket lejren, blev de piger, der var mest syge, anbragt i en hytte, de mest syge på bordene, og resten måtte ligge på gulvet. De børn, der var mindre syge, blev sat til at pille lejren ned. Jeg var med til at pakke lejren ned i løbet af natten.”

Solveig slutter sin beretning om færgeturen hjem: ”Da vi kom ind til Københavns havn, stod min mor dernede for at hente mig. Da jeg kom hjem, havde jeg 40 i feber. Jeg var hamrende syg… ”

Ungdomskoret Tempus (Foto: Privat)

Musikkens spillede en stor rolle i hele menighedens liv

I alle bogens afsnit fylder musikken meget. Der er fortællinger om alle menighedens kor. Strengekoret begyndte allerede i Mørkhøjtiden i 1957-1958 med guitarer, mandoliner og klaver. Allerede i 1959 fulgte Kirkekoret. Som enhver ordentlig menighed med respekt for sig selv fik Korskirken også et hornorkester. Senere fulgte en utrolig række af musikinitiativer: Spejderkor, søndagsskolens musikkor, gospelkoret Tempus, spejderpatruljebandet Totems og beatgruppen Acta.

Initiativerne kom og gik. Ofte afhængig af om der var kræfter til at drive arbejdet: I 1966 skrev korleder Jørgen Riis i årbogen, at Kirkekoret talte 27 medlemmer eller 1/6 af menighedens medlemmer. I begyndelsen af 1980’erne var der godt gang i børne- og ungdomskor, men menigheden manglede et ”voksenkor”. Derfor var det glædeligt, at Lene Brixen kunne skrive i årbogen:
”1983 var året hvor kirkekoret kom op igen! Efter en pause på 3½ år tog Jørgen Riis igen gerningen op som dirigent…”

Korskirkens kirkekor (Foto: Privat)

En menighed i brydningstider

1960’erne og 1970’erne var en tid med opbrud i samfundet. Det smittede af på arbejdet i Korskirken, der blev selvstændig menighed i 1963. Der kom fokus på ungdomsarbejdet: Ungdomsforening og senere klubarbejdet, som nogle dog syntes blev for verdsligt – men børnene væltede ind. Der blev eksperimenteret med gudstjenesteformen, nye musikformer blev afprøvet, der kom strøm på guitaren og ”de unge lærte at klappe på 2. slaget, som den slags skal gøres.”

Ungdomsforeningen holdt debataftener om så forskellige emner som ”frikirkelig konfirmation” og ”for eller imod NATO”. De unge besøgte den katolske kirke i Herlev og mormonerne i Søborg og der blev holdt ”Gospel Nights” med lokale beatgrupper og et emne som ”Himmel, helvede og hash” – dog styret af menighedens præst Per Nørgaard.

I slutningen af 1960’erne gik de unge nok over stregen: Musik af Bob Dylan og Frank Zappa blev ledsaget af psykedeliske lysbilleder. Det vakte både begejstring – og forargelse. I bogen får man indtryk af, at Korskirken var en menighed med højt til loftet og mulighed for tilgivelse, når man ramte loftet!

KirkespilKredsen

Mange af de aktiviteter, der omtales i bogen, er kendt i næsten alle baptistmenigheder: Søndagsskole, spejder, ungdomsforening, kor osv. Men en enkelt aktivitet skiller sig ud fra mængden. I mere end 40 år opførte KirkespilKredsen kirkespil i menighedskredse, folkekirker, frikirker og fængsler i både indland og udland. Mange af kredsens medlemmer kom fra Korskirken og i flere årtier havde kredsen hjemsted i Korskirken. Gennem årene blev det til mere end 650 opførelser.

Tre præster – fra venstre: Finn Basnov, Per Nørgaard og Børge Bech (Foto: Privat)

Det ”Afsluttende afsnit”

Bogen er forsynet med et ”Afsluttende afsnit” med mange nyttige statistikker og kildeoversigter. Her får ”Det pneumatiske orgel” sit helt eget afsnit. Det samme gør menighedens første forstanderpar, Inga og Børge Bech. Jette og Per Nørgaard har også fået et afsnit. Per var i 22 år næsten synonym med Korskirken. Hans tilgang til jobbet kan man måske læse ud af et par passager i årbøgerne: ”Selvfølgelig giver livet også problemer. Men ser vi det med Guds øjne bliver de til muligheder,” og ”Endnu er de opgaver, Han stiller foran os, forklædte velsignelser.”

En refleksion

Det er tydeligt, at Korskirken ligesom alle andre menigheder i samme periode havde stort fokus på aktiviteter. Det var gennem aktiviteter evangeliet skulle ud til mennesker. I tiden var der en udbredt tro på, at aktiviteter automatisk skabte relationer – og gennem relationerne ville kirken vokse. Sådan er det ikke gået: Trods en stor arbejdsindsats gennem mange år har hverken Korskirken eller andre baptistmenigheder generelt oplevet voldsom vækst. Korskirkens historie som fortalt i ”Mere end en kirke” giver i høj grad anledning til refleksion over den måde, vi har været og i mange tilfælde fortsat er menigheder på.

En bog der fortjener at blive læst

”Mere end en kirke” er velskrevet i et let læseligt sprog og spækket med detaljer og anekdoter. Den er et uvurderligt opslagsværk for Korskirkens medlemmer, når historien skal fortælles. Men den rækker også ud over det lokale. For alle med interesse for frikirke- og kirkehistorie er bogen et levende vidnesbyrd om, hvordan tro, fællesskab og mod til fornyelse formede en menighed i en tid med forandring. Den viser, at Korskirken altid har været mere end en bygning. Den var fra 1959 til 1985 og er stadig et fællesskab af mennesker på vej.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 01. maj. 2026 - Fra spejder i Herlev til toppen af paraidrætten

Find flere

’Dansk baptisme og tysk nazisme – Danske baptisters historie 1930-50’ af Bent Hylleberg udkom den 5. maj 2020 på web. Den 5. maj 2021 forelå den så som ’en rigtig bog’. Mange deltagere afhentede deres eksemplar på Landskonference 1. Andre købte den, og mange gik forgæves. Bogen er udgivet i 300 eks. og første oplag er udsolgt. Andet oplag er under planlægning, og bogen kan bestilles på Sekretariatet. Pris: 250 kr. + forsendelse.

Bent Hylleberg takkede for, at Baptistkirken har finansieret udgivelsen og understregede, at indtægterne ved salget tilfalder BaptistKirken.

Er historien relevant i dag?

Det spørgsmål tog Bent Hylleberg op, og han begrundede, hvorfor det er relevant at udgive en bog om vores historie:

Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag.

”Historien om danske baptisters vilkår under 2. verdenskrig er skrevet, fordi jeg ønsker, at vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden. Jeg håber derfor, at bogen får læsere i alle aldre, men især at unge vil læse med. Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag – og her kan vi tage ved lære af andres erfaringer. Tænk fx på disse paralleller:

• Hvordan skal vi aktuelt udforme loven om trossamfundenes frihed set i forhold til statsmagten? Hvad kan vi lære om ’stat og kirke’ fra en periode, hvor tyske kristne – inklusive baptisterne – blev spaltet på baggrund af Hitlers krav til kirkerne?
• Hvordan vælger vi, når religion og tidens love støder sammen? I dag siges det på Christiansborg, at ’Gud har vigepligt’, hvis troen kommer på tværs af lovgiverne. I 1940’erne måtte kristne vælge mellem nazisme og Gudstro. Hvad kan vi lære af det?
• Kan historien lære os noget i konflikten mellem jødernes tradition, der er religiøst forankret, om at omskære drengebørn, når denne overbevisning støder sammen med vor tids sundhedsideal?
• Kan vi få perspektiv på vor tids flygtningestrømme, der ønsker ophold hos os i Europa, ved at læse om, hvordan danskerne tog imod ¼ million (!) flygtninge på et halvt år i foråret 1945 – og de fleste var tyskere – altså fjenden? Og hvad kan vi lære om den tids internering af flygtningene i flere hundrede lejre hos os?
• Hvordan reagerede vores forgængere, da palæstinensere og jøder kæmpede om at bo på det samme landområde – forud for oprettelsen af staten Israel kort efter krigen? Kan vi i dag bruge deres overvejelser i den ’evigt’ aktuelle konflikt i Mellemøsten?
• Hvorfor engagerede danske baptister sig – også med store økonomiske summer – i genopbygningen af fx Polen, Holland og Tyskland, da det blev nødvendigt efter krigen? Hvordan definerede de, hvem der er ’vores næste’?
• Hvorfor var det afgørende, at kristne stod sammen under og efter krigen? – fx i arbejdet med at evakuere jøderne til Sverige i oktober 1943, men også da BaptistKirkens ledere skønnede, at det var nødvendigt for os at blive medlem af Kirkernes Verdensråd?

Sådan kunne vi blive ved. Der er mange gode grunde til at læse historie. Den er naturligvis i sig selv interessant: Hvordan kommunikerede de fx i en tid med censur i tale og skrift? Hvordan omgik de tyskernes krav om lydighed og undertrykkelse? Hvordan handlede nogle af dem i modstanden mod tyskerne? Hvorfor blev nogle få nazister? Hvilket syn havde de efter krigen på dødsstraf? Og så videre!

Men historien giver også perspektiver på, hvordan vi kan være kirke på de vilkår, vi lever under i dag, når det gælder om at blive ”et Guds Folk i fremtiden, der ønsker at tjene Guds Rige.”

Tak til Bent Hylleberg for en spændende og relevant bog om danske baptisters historie.

Læs også Per Becks formandstale fra landskonferencen 29. maj 2021.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere