baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 24 Aug 2026 19:45:43 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald https://baptist.dk/tro-er-ikke-en-privatsag-men-et-offentligt-kald/ Sat, 04 Oct 2025 09:48:04 +0000 https://baptist.dk/?p=20036 Bag forestillingen om tro som privatsag gemmer sig en kultur af skepsis over for kristendommen og en social norm, der marginaliserer de troende


Lyt til kronikken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/10/privat-eller-personlig.mp3

I Danmark hører man ofte sætningen: “Tro er en privat sag.” Den er blevet en næsten uantastelig sandhed i folkemunde – et argument, der bruges til at lukke munden på kristne, som vover at bekende deres tro offentligt. Mange tænker, at dette udsagn er udtryk for tolerance og respekt. Men sandheden er, at det hverken har sit ophav i Grundloven eller i Bibelen. Tværtimod er det et levn fra oplysningstidens fjendskab mod kristendommen, og i dag fungerer det som en subtil, men reel form for kristendomsforfølgelse.

Oplysningstidens arv

For at forstå udtrykkets oprindelse må vi tilbage til 1700-tallet. Oplysningstidens filosoffer i Frankrig og Tyskland gjorde op med kirkens autoritet. Voltaire hånede kristendommen og udtalte berømt: “Knus den skændige!” – hvor “den skændige” var kirken. Rousseau ville afskaffe den kristne kirke til fordel for en borgerreligion. I Danmark vandt disse tanker indpas i akademiske og politiske kredse, hvor religion i stigende grad blev reduceret til en individuel overbevisning.

Udgangspunktet var tilsyneladende frihed: ingen skulle tvinges til at bekende tro. Men under overfladen lå en dybere mistillid og i mange tilfælde et had til Bibelens Gud.

Udgangspunktet var tilsyneladende frihed: ingen skulle tvinges til at bekende tro. Men under overfladen lå en dybere mistillid og i mange tilfælde et had til Bibelens Gud. Det blev ikke bare et forsvar for individets ret – det blev et krav om, at tro skulle forvises til privatsfæren. Dermed blev tro gjort tavs i det offentlige rum.

Fra folkekirke til kulturkristendom

Denne tanke har siden formet Danmark. Grundloven af 1849 sikrede både religionsfrihed og ytringsfrihed, men samtidig fastholdt den folkekirkens særlige stilling. I praksis betød det, at danskerne kunne tilhøre en kirke uden nødvendigvis at bekende troen offentligt. Med tiden gled folkekirken ind i en rolle som kulturbærer frem for forkyndende menighed. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse blev livsritualer snarere end trosbekendelser.

Resultatet blev en dobbelthed: formelt set religionsfrihed, men kulturelt en forventning om, at tro skulle holdes privat.

Skolereformen i 1975 – et vendepunkt

Et af de tydeligste eksempler på denne udvikling er skolereformen i 1975. Frem til da havde faget kristendomskundskab et forkyndende element. Børn skulle ikke blot lære om kristendommen, men også i kristendommen.

Med lovændringen blev forkyndelsen fjernet. Kristendom blev reduceret til et kultur- og oplysningsfag på linje med andre religioner. Dermed blev tro ikke længere betragtet som noget, samfundet kunne stå ved i fællesskab, men som et privat valg. Dette var ikke et resultat af Grundloven, men af en sekulær kulturstrømning, der mente, at tro ikke måtte fylde i fællesskabet.

Jeg var en del af den første generation med den nye reform, og oplevede at der hvor Kristendommen ikke længere måtte forkyndes, fik venstreorienterede politiske partier forkyndelsesfrihed på selvsamme skoler, sammen med diverse organisationer, der delte synspunkter med den liberale venstrefløj.

Anders Fogh Rasmussens udmelding i 2006

Et af de mest markante ekkoer af oplysningstidens tankegang i nyere dansk historie kom i 2006. Midt i den ophedede debat om Muhammed-tegningerne udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at “religion skal ud af det offentlige rum og ind i det private rum.”

Det var en bemærkelsesværdig udmelding, fordi den ikke blot afspejlede en folkelig tendens, men blev fremsat på højeste politiske niveau. Udtalelsen blev stående som en politisk normdannelse: Den fastslog, at religion ikke blot skulle være adskilt fra staten – hvilket de fleste i et moderne demokrati kan enes om – men at religion slet ikke burde fylde i det fælles offentlige rum.

Med ét slag blev en kulturel forestilling til en formuleret politisk doktrin: Tro måtte gerne findes, men helst bag lukkede døre. Staten, medierne og uddannelsessystemet skulle være religiøst neutrale – men i praksis blev det ofte oversat til, at borgerne heller ikke måtte trække deres tro ind i fællesskabet.

Grundlovens klare ord

Ironisk nok er udtrykket “tro er en privat sag” i direkte modstrid med Grundloven.

  • 67: “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
  • 77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker.”

Grundloven beskytter altså netop den offentlige bekendelse af tro. Der står intet sted, at tro kun må være privat. Tværtimod er retten til at udtrykke tro offentligt en grundpille i vores demokrati. Når nogen kræver, at kristne holder deres tro for sig selv, undergraver de selve fundamentet i dansk frihedstradition.

Et brud med Grundlovens ånd

Fogh Rasmussens udmelding gik dermed længere, end Grundloven nogensinde har tilsagt. Grundloven sikrer borgernes frihed til at forene sig, til at bekende troen offentligt og til at udtrykke deres religiøse overbevisning i skrift og tale. Den danske demokratiske tradition hviler ikke på en udelukkelse af religion, men på en pluralisme, hvor forskellige stemmer – også religiøse – kan høres i debatten.

Når landets statsminister alligevel udtrykte, at religion ikke hører hjemme i det offentlige rum, blev der sendt et signal til befolkningen: Offentlig tro er ikke velkommen. Mange danskere har siden henholdt sig til netop denne udmelding, når de hævder, at kristne og andre troende skal tie stille om deres tro uden for hjem og kirke.

Langsigtet effekt

Anders Fogh Rasmussens ord har haft en stærk efterklang i dansk offentlighed. De har været med til at forme en social norm, hvor religiøs tale ofte mødes med mistillid, og hvor troende oplever at skulle forsvare deres ret til overhovedet at udtrykke sig.

På den måde blev statsministerens citat en form for legitimering af det sociale pres, der i forvejen eksisterede: “Tro er en privatsag.” Nu var det ikke længere kun en folkelig vending, men et politisk budskab fra øverste hold. Dermed kom sekulariseringens kulturarv til at fremstå som selve demokratiets norm – selvom den i virkeligheden står i skærende kontrast til demokratiets grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Tro er personlig, ja – men aldrig kun privat. Den kristne tro er kaldet til offentlig bekendelse og fællesskab. Den kan ikke reduceres til en indre følelse eller en privat overbevisning

Bibelens vidnesbyrd

Endnu vigtigere er, at Bibelen selv modsiger idéen om, at tro skal være privat.

Jesus siger: “Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. (Matt. 10:32). Paulus skriver: “For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse” (Rom. 1:16). Og apostlene i Apostlenes Gerninger erklærer: “Vi kan ikke lade være med at tale om, hvad vi har set og hørt” (ApG. 4:20).

Tro er personlig, ja – men aldrig kun privat. Den kristne tro er kaldet til offentlig bekendelse og fællesskab. Den kan ikke reduceres til en indre følelse eller en privat overbevisning.

En moderne form for forfølgelse

Når kristne i dagens Danmark mødes med påstanden: “Din tro er en privatsag – hold den for dig selv,” er det ikke blot en neutral kulturregel. Det er i virkeligheden en form for kristendomsforfølgelse – mild, men ikke mindre reel.

Denne forfølgelse viser sig ikke i fængsler eller forbud, men i socialt pres, latterliggørelse og marginalisering. Det er en forfølgelse, der udspringer af oplysningstidens fjendskab mod Gud, forklædt som tolerance. Frihed til tro er blevet til tvang til tavshed.

At være lys og salt i Danmark

Men netop her må vi kristne rejse os med frimodighed. Vi lever i et land, hvor Grundloven giver os retten til at udtrykke vores tro offentligt. Og endnu vigtigere: vi lever under en Gud, der kalder os til at bekende Kristus åbent.

At bekende troen er ikke at påtvinge andre noget. Det er at være sandfærdig om den glæde og det håb, der bærer vores liv. Det er at være lys i mørket og salt i en verden, der har brug for bevarelse.

En pastoral opmuntring

Kære kristne brødre og søstre: Lad jer ikke skræmme af kulturens stemme, der siger, at tro er en privatsag. Troen er personlig – men den er ikke privat.

  • Del evangeliet i ord og handling.
  • Lev et liv, der naturligt vidner om Kristus.
  • Vær ikke bange for at nævne Gud i samtalen, selv når andre tier.
  • Skam jer ikke over jeres tro – for evangeliet er Guds kraft til frelse.

At bekende Kristus offentligt er ikke blot en juridisk ret. Det er vores åndelige privilegium og kald.

Så lad os i Danmark ikke skjule lyset under en skæppe. Lad os stå frem som kristne, frimodige og kærlige, vidnende om Jesus Kristus, verdens frelser.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Bag forestillingen om tro som privatsag gemmer sig en kultur af skepsis over for kristendommen og en social norm, der marginaliserer de troende


Lyt til kronikken:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2025/10/privat-eller-personlig.mp3

I Danmark hører man ofte sætningen: “Tro er en privat sag.” Den er blevet en næsten uantastelig sandhed i folkemunde – et argument, der bruges til at lukke munden på kristne, som vover at bekende deres tro offentligt. Mange tænker, at dette udsagn er udtryk for tolerance og respekt. Men sandheden er, at det hverken har sit ophav i Grundloven eller i Bibelen. Tværtimod er det et levn fra oplysningstidens fjendskab mod kristendommen, og i dag fungerer det som en subtil, men reel form for kristendomsforfølgelse.

Oplysningstidens arv

For at forstå udtrykkets oprindelse må vi tilbage til 1700-tallet. Oplysningstidens filosoffer i Frankrig og Tyskland gjorde op med kirkens autoritet. Voltaire hånede kristendommen og udtalte berømt: “Knus den skændige!” – hvor “den skændige” var kirken. Rousseau ville afskaffe den kristne kirke til fordel for en borgerreligion. I Danmark vandt disse tanker indpas i akademiske og politiske kredse, hvor religion i stigende grad blev reduceret til en individuel overbevisning.

Udgangspunktet var tilsyneladende frihed: ingen skulle tvinges til at bekende tro. Men under overfladen lå en dybere mistillid og i mange tilfælde et had til Bibelens Gud.

Udgangspunktet var tilsyneladende frihed: ingen skulle tvinges til at bekende tro. Men under overfladen lå en dybere mistillid og i mange tilfælde et had til Bibelens Gud. Det blev ikke bare et forsvar for individets ret – det blev et krav om, at tro skulle forvises til privatsfæren. Dermed blev tro gjort tavs i det offentlige rum.

Fra folkekirke til kulturkristendom

Denne tanke har siden formet Danmark. Grundloven af 1849 sikrede både religionsfrihed og ytringsfrihed, men samtidig fastholdt den folkekirkens særlige stilling. I praksis betød det, at danskerne kunne tilhøre en kirke uden nødvendigvis at bekende troen offentligt. Med tiden gled folkekirken ind i en rolle som kulturbærer frem for forkyndende menighed. Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse blev livsritualer snarere end trosbekendelser.

Resultatet blev en dobbelthed: formelt set religionsfrihed, men kulturelt en forventning om, at tro skulle holdes privat.

Skolereformen i 1975 – et vendepunkt

Et af de tydeligste eksempler på denne udvikling er skolereformen i 1975. Frem til da havde faget kristendomskundskab et forkyndende element. Børn skulle ikke blot lære om kristendommen, men også i kristendommen.

Med lovændringen blev forkyndelsen fjernet. Kristendom blev reduceret til et kultur- og oplysningsfag på linje med andre religioner. Dermed blev tro ikke længere betragtet som noget, samfundet kunne stå ved i fællesskab, men som et privat valg. Dette var ikke et resultat af Grundloven, men af en sekulær kulturstrømning, der mente, at tro ikke måtte fylde i fællesskabet.

Jeg var en del af den første generation med den nye reform, og oplevede at der hvor Kristendommen ikke længere måtte forkyndes, fik venstreorienterede politiske partier forkyndelsesfrihed på selvsamme skoler, sammen med diverse organisationer, der delte synspunkter med den liberale venstrefløj.

Anders Fogh Rasmussens udmelding i 2006

Et af de mest markante ekkoer af oplysningstidens tankegang i nyere dansk historie kom i 2006. Midt i den ophedede debat om Muhammed-tegningerne udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, at “religion skal ud af det offentlige rum og ind i det private rum.”

Det var en bemærkelsesværdig udmelding, fordi den ikke blot afspejlede en folkelig tendens, men blev fremsat på højeste politiske niveau. Udtalelsen blev stående som en politisk normdannelse: Den fastslog, at religion ikke blot skulle være adskilt fra staten – hvilket de fleste i et moderne demokrati kan enes om – men at religion slet ikke burde fylde i det fælles offentlige rum.

Med ét slag blev en kulturel forestilling til en formuleret politisk doktrin: Tro måtte gerne findes, men helst bag lukkede døre. Staten, medierne og uddannelsessystemet skulle være religiøst neutrale – men i praksis blev det ofte oversat til, at borgerne heller ikke måtte trække deres tro ind i fællesskabet.

Grundlovens klare ord

Ironisk nok er udtrykket “tro er en privat sag” i direkte modstrid med Grundloven.

  • 67: “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
  • 77: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker.”

Grundloven beskytter altså netop den offentlige bekendelse af tro. Der står intet sted, at tro kun må være privat. Tværtimod er retten til at udtrykke tro offentligt en grundpille i vores demokrati. Når nogen kræver, at kristne holder deres tro for sig selv, undergraver de selve fundamentet i dansk frihedstradition.

Et brud med Grundlovens ånd

Fogh Rasmussens udmelding gik dermed længere, end Grundloven nogensinde har tilsagt. Grundloven sikrer borgernes frihed til at forene sig, til at bekende troen offentligt og til at udtrykke deres religiøse overbevisning i skrift og tale. Den danske demokratiske tradition hviler ikke på en udelukkelse af religion, men på en pluralisme, hvor forskellige stemmer – også religiøse – kan høres i debatten.

Når landets statsminister alligevel udtrykte, at religion ikke hører hjemme i det offentlige rum, blev der sendt et signal til befolkningen: Offentlig tro er ikke velkommen. Mange danskere har siden henholdt sig til netop denne udmelding, når de hævder, at kristne og andre troende skal tie stille om deres tro uden for hjem og kirke.

Langsigtet effekt

Anders Fogh Rasmussens ord har haft en stærk efterklang i dansk offentlighed. De har været med til at forme en social norm, hvor religiøs tale ofte mødes med mistillid, og hvor troende oplever at skulle forsvare deres ret til overhovedet at udtrykke sig.

På den måde blev statsministerens citat en form for legitimering af det sociale pres, der i forvejen eksisterede: “Tro er en privatsag.” Nu var det ikke længere kun en folkelig vending, men et politisk budskab fra øverste hold. Dermed kom sekulariseringens kulturarv til at fremstå som selve demokratiets norm – selvom den i virkeligheden står i skærende kontrast til demokratiets grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Tro er personlig, ja – men aldrig kun privat. Den kristne tro er kaldet til offentlig bekendelse og fællesskab. Den kan ikke reduceres til en indre følelse eller en privat overbevisning

Bibelens vidnesbyrd

Endnu vigtigere er, at Bibelen selv modsiger idéen om, at tro skal være privat.

Jesus siger: “Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. (Matt. 10:32). Paulus skriver: “For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse” (Rom. 1:16). Og apostlene i Apostlenes Gerninger erklærer: “Vi kan ikke lade være med at tale om, hvad vi har set og hørt” (ApG. 4:20).

Tro er personlig, ja – men aldrig kun privat. Den kristne tro er kaldet til offentlig bekendelse og fællesskab. Den kan ikke reduceres til en indre følelse eller en privat overbevisning.

En moderne form for forfølgelse

Når kristne i dagens Danmark mødes med påstanden: “Din tro er en privatsag – hold den for dig selv,” er det ikke blot en neutral kulturregel. Det er i virkeligheden en form for kristendomsforfølgelse – mild, men ikke mindre reel.

Denne forfølgelse viser sig ikke i fængsler eller forbud, men i socialt pres, latterliggørelse og marginalisering. Det er en forfølgelse, der udspringer af oplysningstidens fjendskab mod Gud, forklædt som tolerance. Frihed til tro er blevet til tvang til tavshed.

At være lys og salt i Danmark

Men netop her må vi kristne rejse os med frimodighed. Vi lever i et land, hvor Grundloven giver os retten til at udtrykke vores tro offentligt. Og endnu vigtigere: vi lever under en Gud, der kalder os til at bekende Kristus åbent.

At bekende troen er ikke at påtvinge andre noget. Det er at være sandfærdig om den glæde og det håb, der bærer vores liv. Det er at være lys i mørket og salt i en verden, der har brug for bevarelse.

En pastoral opmuntring

Kære kristne brødre og søstre: Lad jer ikke skræmme af kulturens stemme, der siger, at tro er en privatsag. Troen er personlig – men den er ikke privat.

  • Del evangeliet i ord og handling.
  • Lev et liv, der naturligt vidner om Kristus.
  • Vær ikke bange for at nævne Gud i samtalen, selv når andre tier.
  • Skam jer ikke over jeres tro – for evangeliet er Guds kraft til frelse.

At bekende Kristus offentligt er ikke blot en juridisk ret. Det er vores åndelige privilegium og kald.

Så lad os i Danmark ikke skjule lyset under en skæppe. Lad os stå frem som kristne, frimodige og kærlige, vidnende om Jesus Kristus, verdens frelser.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/tro-er-ikke-en-privatsag-men-et-offentligt-kald/feed/ Glædelig Grundlovsdag https://baptist.dk/glaedelig-grundlovsdag/ Wed, 05 Jun 2024 05:24:07 +0000 https://baptist.dk/?p=16972
Sommersol og danske flag – og taler med mængder af fine ord om frihed og muligheder. Jeg er vokset op med forældre, der altid deltog i Grundlovsfester, så jeg vidste, det var den vigtigste lov i landet.

Jo, vi fejrer stadig Grundlovsdag i Danmark – og det har vi grund til – men måske er grunden blevet mindre fast under vores Grundlov? Den er blevet udhulet i løbet af de seneste år med særlove, der sætter vores grundlovssikrede rettigheder ud af spil.

Det kunne jeg ikke forestille mig ville ske, for Grundloven er både over og under alle andre love, som skal ligge inden for dens rammer. Måske er det på tide, at vi insisterer på, at den står over regeringens særlove og nødlove? Måske skulle vi give den mere opmærksomhed? Måske endda læse Grundloven?

Grundlovsdag er stadig en festdag, for vi har trods alt en Grundlov, som kan give et godt fundament for vores fællesskab.

Ja, den er fra 1849 og sværere at læse end korte opslag på de sociale medier – men tænk, hvis vi forsøgte at finde tilbage til nogle af de værdier, den beskriver? – de værdier, der udgør vores forfatning? Hvis vi som samfund og fællesskab talte om, hvilke værdier vi ønsker i en “grundlov” for fremtiden?

Jeg kommer til at tænke på eventyret om ‘Den lille havfrue’, der betalte med sin stemme for at få sin drøm opfyldt om at blive menneske. Det er jo mest en uhyggelig Disney film nu, især med billederne af havheksen i al hendes ondskab, over for den uskyldige havfrue, der er villig til at give alt for leve lykkeligt med sin prins til deres dages ende.

Men H.C. Andersen havde måske alligevel fat i en større sandhed, end vi oplever i filmen? At vi gerne giver mere i bytte for noget, vi ønsker os, end det egentlig er værd?

Vi mister en del af vores identitet, når vi giver vores stemme i bytte, både ved valg og i hverdagen. Min stemme er også ordene, jeg siger – som kun jeg kan sige – og de ord, jeg tier med.

Måske kunne vi også lige repetere Guds Riges Grundlov?  Minde om, at det er vores handlinger, der tæller – ikke vores store ord. Vi må sætte os selv i spil i livet med de evner og talenter, vi har fået – og gøre det i hver vores lille verden, som kun du og jeg kan gøre det.

Det er vist for resten det, Danmarks Riges Grundlov lægger op til.

God Grundlovsdag.

Læs Grundloven

Bent Hylleberg kommer her med “Fremadrettede grundlovstanker”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Sommersol og danske flag – og taler med mængder af fine ord om frihed og muligheder. Jeg er vokset op med forældre, der altid deltog i Grundlovsfester, så jeg vidste, det var den vigtigste lov i landet.

Jo, vi fejrer stadig Grundlovsdag i Danmark – og det har vi grund til – men måske er grunden blevet mindre fast under vores Grundlov? Den er blevet udhulet i løbet af de seneste år med særlove, der sætter vores grundlovssikrede rettigheder ud af spil.

Det kunne jeg ikke forestille mig ville ske, for Grundloven er både over og under alle andre love, som skal ligge inden for dens rammer. Måske er det på tide, at vi insisterer på, at den står over regeringens særlove og nødlove? Måske skulle vi give den mere opmærksomhed? Måske endda læse Grundloven?

Grundlovsdag er stadig en festdag, for vi har trods alt en Grundlov, som kan give et godt fundament for vores fællesskab.

Ja, den er fra 1849 og sværere at læse end korte opslag på de sociale medier – men tænk, hvis vi forsøgte at finde tilbage til nogle af de værdier, den beskriver? – de værdier, der udgør vores forfatning? Hvis vi som samfund og fællesskab talte om, hvilke værdier vi ønsker i en “grundlov” for fremtiden?

Jeg kommer til at tænke på eventyret om ‘Den lille havfrue’, der betalte med sin stemme for at få sin drøm opfyldt om at blive menneske. Det er jo mest en uhyggelig Disney film nu, især med billederne af havheksen i al hendes ondskab, over for den uskyldige havfrue, der er villig til at give alt for leve lykkeligt med sin prins til deres dages ende.

Men H.C. Andersen havde måske alligevel fat i en større sandhed, end vi oplever i filmen? At vi gerne giver mere i bytte for noget, vi ønsker os, end det egentlig er værd?

Vi mister en del af vores identitet, når vi giver vores stemme i bytte, både ved valg og i hverdagen. Min stemme er også ordene, jeg siger – som kun jeg kan sige – og de ord, jeg tier med.

Måske kunne vi også lige repetere Guds Riges Grundlov?  Minde om, at det er vores handlinger, der tæller – ikke vores store ord. Vi må sætte os selv i spil i livet med de evner og talenter, vi har fået – og gøre det i hver vores lille verden, som kun du og jeg kan gøre det.

Det er vist for resten det, Danmarks Riges Grundlov lægger op til.

God Grundlovsdag.

Læs Grundloven

Bent Hylleberg kommer her med “Fremadrettede grundlovstanker”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/glaedelig-grundlovsdag/feed/ ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?” https://baptist.dk/vi-styrker-forsvaret-men-hvad-er-det-vi-forsvarer/ Wed, 24 Jan 2024 20:02:28 +0000 https://baptist.dk/?p=16016 BaptistKirken støtter Foreningen Åndsfrihed, der stillede spørgsmålet i marts 2023. Svaret var 27 forslag til mere åndsfrihed


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/foreningenaandsfrihed.mp3

Tidligere formand i BaptistKirken, Per Beck, fortæller, at BaptistKirken har tilsluttet sig støttekredsen for Foreningen Åndsfrihed, ”fordi det svarer helt til vores DNA.”

DNA-test på foreninger

Nu er det svært at DNA-teste foreninger for at se, hvor stor del af arvemassen der er fælles. Men på Foreningen Åndsfriheds webside, kan man blandt andet læse, at:
”Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.”

Per Beck siger:
”Det var netop det, vi som baptister kæmpede for op i 1830’erne og 1840’erne. Som baptister ønskede vi frihed til at praktisere vores tro og dele den med andre. Men vi har aldrig ønsket at påtvinge andre den samme tro. Andre mennesker har samme ret til frihed som os.”

Grundlovssikret åndsfrihed eller…

Grundloven af femte juni 1849 satte troen fri med ordene: ”Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller i den offentlige Orden.”

Per Beck peger på, at friheden til at tro og tænke frit de senere år har været under pres. For eksempel  havde baptister og andre trossamfund i mange år efterlyst, at Grundlovens §69, ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov” blev realiseret. Det skete med Trossamfundsloven i 2017. En lov, der har det klare politiske formål at kontrollere i stedet for at sætte fri.

Åndsfrihed contra sindelagskontrol

Foreningen Åndsfrihed mener i deres grundlag, at ”det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol, dvs. at staten eller en anden magt forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror.” Videre hævder foreningen, at ”Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers uafhængighed, men er også forudsætning for et frit fællesskab.”

Åndsfrihed er mange ting

Det er måske sat på spidsen, at Trossamfundsloven er et forsøg på sindelagskontrol. Men på Foreningen Åndsfriheds webside findes links til artikler og udgivelser, der behandler og kommenterer en række tiltag i samfundet, der efter foreningens mening begrænser åndsfriheden. Foreningen dækker et bredt spektrum. Det handler ikke kun om politik men fx også om ”at søge viden de steder, der ikke bekræfter dig” og være opmærksom på at udbredelsen af ”fake news”, ”alternative fakta” mv. også er med til at begrænse åndsfriheden.

27 forslag til åndsfrihed

Tilbage til foreningens 27 forslag om mere åndsfrihed. Du finder dem på foreningens hjemmeside. De spænder fra krav om at maskeringsforbuddet skal afskaffes: ”I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig” til krav om, at navnelovgivningen skal liberaliseres, ”så navne ikke er bundet til køn”. Der er forslag om mere åndsfrihed i friskoler, på ungdomsuddannelser og universiteter. Og krav om at techgiganter som Google og Meta ”skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed.”

Foreningen Åndsfrihed er et for forum for idealister. Men også et forum, hvor meninger kan brydes: ”Åndsfrihed giver ikke frihed fra at blive modsagt og kritiseret, herunder gennem satire.”

 

Et godt tilbud – men du skal være hurtig!

Foreningen Åndsfrihed inviterer til samtale om ånd og frihed i det offentlige rum tirsdag den 30. januar 2024, kl. 14-17 på Vartov i København. Der er enkelte ledige pladser. Tilmelding kan ske til Per Beck på per.beck@baptisk.dk eller mobil 24477668. Tilmeldingsfristen senest den 27. januar 2024.

Programmet har overskriften:
” Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum.”

Kl. 14.00

  • Velkomst v. Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed
  • Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum. Samtale mellem Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, og Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed.
    Moderator: Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed.
  • Drøftelse: Hvad betyder bevægelserne i opfattelser af ånd og frihed i det offentlige rum i de sammenhænge vi er i og arbejder i?

Kl. 15.30

  • Kaffe og noget. Tid til at møde hinanden.

Kl. 16.00

  • Orientering om initiativer i 2024 i Foreningen Åndsfrihed inden for foreningens tre ben: Forskning, Formidling & Debat v. næstformand Michael Agerbo Mørch
  • Tid til diskussion, spørgsmål, input til foreningens arbejde – og tid til at møde bestyrelsen for Foreningen Åndsfrihed og hinanden

Kl. 17.00

  • Tak for i dag

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> BaptistKirken støtter Foreningen Åndsfrihed, der stillede spørgsmålet i marts 2023. Svaret var 27 forslag til mere åndsfrihed


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/01/foreningenaandsfrihed.mp3

Tidligere formand i BaptistKirken, Per Beck, fortæller, at BaptistKirken har tilsluttet sig støttekredsen for Foreningen Åndsfrihed, ”fordi det svarer helt til vores DNA.”

DNA-test på foreninger

Nu er det svært at DNA-teste foreninger for at se, hvor stor del af arvemassen der er fælles. Men på Foreningen Åndsfriheds webside, kan man blandt andet læse, at:
”Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.”

Per Beck siger:
”Det var netop det, vi som baptister kæmpede for op i 1830’erne og 1840’erne. Som baptister ønskede vi frihed til at praktisere vores tro og dele den med andre. Men vi har aldrig ønsket at påtvinge andre den samme tro. Andre mennesker har samme ret til frihed som os.”

Grundlovssikret åndsfrihed eller…

Grundloven af femte juni 1849 satte troen fri med ordene: ”Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller i den offentlige Orden.”

Per Beck peger på, at friheden til at tro og tænke frit de senere år har været under pres. For eksempel  havde baptister og andre trossamfund i mange år efterlyst, at Grundlovens §69, ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov” blev realiseret. Det skete med Trossamfundsloven i 2017. En lov, der har det klare politiske formål at kontrollere i stedet for at sætte fri.

Åndsfrihed contra sindelagskontrol

Foreningen Åndsfrihed mener i deres grundlag, at ”det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol, dvs. at staten eller en anden magt forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror.” Videre hævder foreningen, at ”Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers uafhængighed, men er også forudsætning for et frit fællesskab.”

Åndsfrihed er mange ting

Det er måske sat på spidsen, at Trossamfundsloven er et forsøg på sindelagskontrol. Men på Foreningen Åndsfriheds webside findes links til artikler og udgivelser, der behandler og kommenterer en række tiltag i samfundet, der efter foreningens mening begrænser åndsfriheden. Foreningen dækker et bredt spektrum. Det handler ikke kun om politik men fx også om ”at søge viden de steder, der ikke bekræfter dig” og være opmærksom på at udbredelsen af ”fake news”, ”alternative fakta” mv. også er med til at begrænse åndsfriheden.

27 forslag til åndsfrihed

Tilbage til foreningens 27 forslag om mere åndsfrihed. Du finder dem på foreningens hjemmeside. De spænder fra krav om at maskeringsforbuddet skal afskaffes: ”I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig” til krav om, at navnelovgivningen skal liberaliseres, ”så navne ikke er bundet til køn”. Der er forslag om mere åndsfrihed i friskoler, på ungdomsuddannelser og universiteter. Og krav om at techgiganter som Google og Meta ”skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed.”

Foreningen Åndsfrihed er et for forum for idealister. Men også et forum, hvor meninger kan brydes: ”Åndsfrihed giver ikke frihed fra at blive modsagt og kritiseret, herunder gennem satire.”

 

Et godt tilbud – men du skal være hurtig!

Foreningen Åndsfrihed inviterer til samtale om ånd og frihed i det offentlige rum tirsdag den 30. januar 2024, kl. 14-17 på Vartov i København. Der er enkelte ledige pladser. Tilmelding kan ske til Per Beck på per.beck@baptisk.dk eller mobil 24477668. Tilmeldingsfristen senest den 27. januar 2024.

Programmet har overskriften:
” Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum.”

Kl. 14.00

  • Velkomst v. Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed
  • Danmark efter koranafbrændinger – om ånd og frihed i det offentlige rum. Samtale mellem Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi, og Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed.
    Moderator: Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed.
  • Drøftelse: Hvad betyder bevægelserne i opfattelser af ånd og frihed i det offentlige rum i de sammenhænge vi er i og arbejder i?

Kl. 15.30

  • Kaffe og noget. Tid til at møde hinanden.

Kl. 16.00

  • Orientering om initiativer i 2024 i Foreningen Åndsfrihed inden for foreningens tre ben: Forskning, Formidling & Debat v. næstformand Michael Agerbo Mørch
  • Tid til diskussion, spørgsmål, input til foreningens arbejde – og tid til at møde bestyrelsen for Foreningen Åndsfrihed og hinanden

Kl. 17.00

  • Tak for i dag

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-styrker-forsvaret-men-hvad-er-det-vi-forsvarer/feed/ Har vi udspillet vores rolle? https://baptist.dk/har-vi-udspillet-vores-rolle/ Thu, 12 Jan 2023 05:00:18 +0000 https://baptist.dk/?p=13148
“Dansk baptisme startede som en protestbevægelse, men vi har vundet den protest” skriver ledelsen i sin nytårshilsen.

Skal vi så lukke og slukke? – eller kan vi finde tilbage til det i evangeliet, der taler tidsånden imod – ved at tale FOR værdierne i Guds Rige? – Vil vi insistere på det enkelte menneskes frihed og værdighed?

De første baptister var med til at bane vej for Grundloven med religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Den historie skal vi holde fast i, men vi handler i en anderledes tid – måske med Kirkeministeriet som modstander med massive bureaukratiske krav?

Vi har ikke enevælde som i 1839 – eller også har vor tids enevælde fået en anden indpakning? Manipulationen findes også på de bonede gulve i dag – selv om motiverne er uklare – men ønsker om at følge Guds anvisninger – det er det vist ikke.

Der er behov for en ny gennemsigtighed, som da de første baptister kæmpede for retten til at læse bibelen på egen hånd.

Lad os se på Grundlovens intention – og fortsætte med at tale imod tidens ånd.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
“Dansk baptisme startede som en protestbevægelse, men vi har vundet den protest” skriver ledelsen i sin nytårshilsen.

Skal vi så lukke og slukke? – eller kan vi finde tilbage til det i evangeliet, der taler tidsånden imod – ved at tale FOR værdierne i Guds Rige? – Vil vi insistere på det enkelte menneskes frihed og værdighed?

De første baptister var med til at bane vej for Grundloven med religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Den historie skal vi holde fast i, men vi handler i en anderledes tid – måske med Kirkeministeriet som modstander med massive bureaukratiske krav?

Vi har ikke enevælde som i 1839 – eller også har vor tids enevælde fået en anden indpakning? Manipulationen findes også på de bonede gulve i dag – selv om motiverne er uklare – men ønsker om at følge Guds anvisninger – det er det vist ikke.

Der er behov for en ny gennemsigtighed, som da de første baptister kæmpede for retten til at læse bibelen på egen hånd.

Lad os se på Grundlovens intention – og fortsætte med at tale imod tidens ånd.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/har-vi-udspillet-vores-rolle/feed/ Fremadrettede grundlovstanker https://baptist.dk/fremadrettede-grundlovstanker/ Thu, 03 Jun 2021 04:00:00 +0000 https://baptist.dk/?p=10873
På lørdag runder vi Grundlovsdag. Og politikerne har igen talt sig varme ved Folketingets afslutningsdebat. Når det gælder religion og trossamfund, har de gennem året ofte været oppe i det røde felt. Beslutningsforslag om religion er steget med 3% over de seneste 5 år.

Man mærker hensigten og bliver forstemt: Muslimerne skal trynes. Og alle andre trossamfund bli’r ramt. Problemet er, at de fleste (?) embedsmænd og politikere generelt anser religion for noget negativt. Hvornår bliver det almindeligt at skelne mellem syg og sund religiøsitet – og handle derefter?

Et af årets forslag – fra De konservative – gik ud på, at der skal fremsættes et lovforslag om, at flere ikke-anerkendte trossamfund skal tvinges til at lade sig registrere, så de kan kontrolleres af Kirkeministeriet. Et sådant forslag om tvang til registrering kan undre. Ifølge Grundlovens §67 må vi vel regne med fortsat at have religions- og forsamlingsfrihed uden registrering – hvis det er dét, vi som trossamfund ønsker?

Glædelig Grundlovsdag!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
På lørdag runder vi Grundlovsdag. Og politikerne har igen talt sig varme ved Folketingets afslutningsdebat. Når det gælder religion og trossamfund, har de gennem året ofte været oppe i det røde felt. Beslutningsforslag om religion er steget med 3% over de seneste 5 år.

Man mærker hensigten og bliver forstemt: Muslimerne skal trynes. Og alle andre trossamfund bli’r ramt. Problemet er, at de fleste (?) embedsmænd og politikere generelt anser religion for noget negativt. Hvornår bliver det almindeligt at skelne mellem syg og sund religiøsitet – og handle derefter?

Et af årets forslag – fra De konservative – gik ud på, at der skal fremsættes et lovforslag om, at flere ikke-anerkendte trossamfund skal tvinges til at lade sig registrere, så de kan kontrolleres af Kirkeministeriet. Et sådant forslag om tvang til registrering kan undre. Ifølge Grundlovens §67 må vi vel regne med fortsat at have religions- og forsamlingsfrihed uden registrering – hvis det er dét, vi som trossamfund ønsker?

Glædelig Grundlovsdag!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fremadrettede-grundlovstanker/feed/