Elise og Jørgen Jørgensen har været lederpar for Lollands Baptistmenighed i mere end en menneskealder.

Det er længe siden, der har været så mange mennesker i Nakskov Baptistkirke. Over 40 deltog i det, der længe havde været planlagt som en takkegudstjeneste for kirkebygningen, som er sat til salg. De fleste deltagere havde en personlig relation til Lollands Baptistmenighed og et forhold til den kirke, der nu snart skal lukke.
Elise Jørgensen, der i mere end en menneskealder har fungeret som menighedens leder, og hendes mand, Jørgen, er begge over 80 år. De har været med i kirken hele deres liv, og det var også her, de traf hinanden. Elise fortalte ved gudstjenesten, at hun var med, da kirkebygningen bogstaveligt talt blev flyttet fra Roløkke nord for Nakskov ind til Nakskov by. Det var i 1959, hvor der var en arbejdslejr for unge mænd og kvinder fra hele landet. Mursten, tagsten, vinduer og døre blev pillet ned og en ny kirke blev så opført af håndværkere i et parcelhuskvarter i Nakskov. Det tog 14 dage, og det var ikke kun arbejde. Der blev holdt lejrbål og bibeltimer.

I stedet for en bolig på loftet, blev der lavet menighedslokaler, som er blevet flittigt brugt i tidens løb, ikke mindst til børnearbejde.

En svær beslutning

Den nye kirke blev indviet 8. maj 1960. Den oprindelige kirke var bygget i 1920 i Roløkke. Allerede i 1874 fik menigheden en menighedsbygning i Roløkke, et lille hvidt hus med lejer i den ene ende.
Menighedens historie går tilbage til 1857, og den er således en af de ældste seks menigheder i BaptistKirken.

Det har været en svær beslutning at skulle sælge kirken. ”Men det er det helt rigtige, vi har gjort”, kunne Elise bekendtgøre. Hun sluttede sin tale med at sige: ”Endnu er vi her, og der er ikke noget værre end en tom kirkebygning, der forfalder. Så vi holder døren åben, så længe vi kan.”
Hvad der bliver af menigheden, er ikke besluttet endnu.

Alting har en tid

Gilbert Rukundo: ”Alting har en tid”

Gilbert Rukundo har været menighedens gæsteprædikant siden 2010. Han er også præst i den internationale baptistmenighed på Amager, og han har specielt taget sig af de afrikanere, der har været og er tilknyttet menigheden. Hans budskab til menigheden og de forsamlede var, at ”alting har en tid”, idet han citerede Prædikerens Bog 3. kapitel. Og nu var det tid til at lukke kirken. ”Vi holder jo ikke op med at være kristne, fordi kirken lukker. Gud har gode planer for vores liv, og vi må ikke holde op med at spørge: ”Gud, hvad vil du, at vi skal gøre i morgen?”

Uden død ingen opstandelse

Lone Møller-Hansen: ”Hvedekornet lægges i jorden og må dø, for at noget helt nyt kan opstå. Sådan kan det også være i en menigheds liv.”

Generalsekretær Lone Møller-Hansen prædikede over Jesu ord om hvedekornet; Det ene korn, der bliver lagt i jorden, opstår som noget ganske andet. Hun sagde bl.a., at det er en forudsætning for opstandelsen, at der er en død. Uden død ingen opstandelse.

”Sådan kan det også være i vort personlige liv. Når noget skal lægges bag os, for at noget nyt kan ske. Og det kan være sådan i et fællesskabs liv.”

Hun tilføjede, at intet godt er gjort forgæves, og der har været meget godt i kirken i Nakskov.

Anne-Marie Winther, hvis far, Kristian Sørensen, har været præst i Nakskov, kom med en opmuntrende hilsen: ”Jeg håber, at bygningen kommer til at leve et liv, hvor den bliver brugt til socialt arbejde.”

Der var dejligt mange i kirken i Nakskov denne lørdag eftermiddag.

Det har bygningen allerede tjent som, og det vidnede Eydritt Marseille om. Højgravid – faktisk efter termin – deltog hun i takkegudstjenesten og kom med sin egen tak. Hun og hendes mand Jan er lederpar i Frelsens Hær i Nakskov og hun roste baptistkirkens fantastiske rammer. ”Der er gået så meget af Guds lys og kærlighed ud fra denne kirke,” og så fortalte hun om et par af de piger, der har mødt Jesus i Frelsens Hærs børnearbejde i baptistkirken i Nakskov.

Jørgen og Elises to sønner, Flemming og Karsten, deltog musikalsk i gudstjenesten og havde familien med, så tre generationer Jørgensen fik sagt farvel med manér.

Inventaret i kirkebygningen kan afhentes efter aftale, når kirkebygningen er solgt. (Se mere her.)

Herunder ses to billeder fra kirkens indvielse i Nakskov d. 8. maj 1960.

Læs også Bente Hansen artikel ‘Når kirken er til salg’ om udfordringen ved kirkelukninger.

Relateret

• 07. mar. 2025 - Baptist World Alliance (BWA): Store beslutninger, håb og visioner
• 24. jul. 2020 - Virtuelt verdensmøde
• 02. okt. 2019 - Et godt mix
• 21. maj. 2019 - Guds kald til mig er altid: ”Kom ud af båden, Lone!”
• 15. jan. 2019 - Når kirken er til salg

Find flere

De seneste år har vi oplevet, at en stor gruppe af mennesker fra disse lande er kommet til vores del af verden som flygtninge. Mange baptistkirker i Danmark har også oplevet, at fællesskabet er vokset og blevet udvidet med mennesker fra andre dele af verden. Samtidig vokser antallet af kristne også i 10-40-vinduet, hvor mennesker møder Jesus i drømme, hvor undergrundskirker ikke kan skjule evangeliet for dagens lys af ren begejstring, og hvor lokale kirker viser flygtninge og internt fordrevne Guds kærlighed gennem dækning af helt basale menneskelige behov.

Guds kirke er grænseløs. Vi skal ikke holde krampagtigt fast i vores egen kirkekultur, hvis den ikke kan rumme flygtninge, for så er der nok noget galt med vores kultur. Hvis vi frygter de fremmede, fejler vi som kirke. Guds kirke er i sin natur og var fra sin begyndelse mangfoldig.

Troede de var glemt

Guds kirke er i sin natur og var fra sin begyndelse mangfoldig.

Netop hjemvendt fra en europæisk baptistkonference om flygtninge og integration, er Gilbert Rukundo og jeg fyldt med ny indsigt i flygtningesituationen i Europa og ikke mindst i de europæiske baptistkirker. Vi har mødt repræsentanter og hørt historier fra eksempelvis Balkan, hvor kirker arbejder blandt flygtninge i transit, som ofte behandles dårligt af den lokale befolkning, hvor nogle forsøger at gøre en forretning ud af andres lidelser. Vi har hørt om internt fordrevne i Ukraine, som fortæller, at de troede, at de var glemt, da kirken rakte ud med brød og vand for at dække deres basale behov.

Morten Filemon Olsen og Gilbert Rukundo

Muslimer møder Jesus

Vi hørte også om flygtninge, der har nået deres mål i eksempelvis Tyskland, Sverige og England, og som her søger kirkernes fællesskab og undervisning, eller møder kirkerne gennem diakonalt arbejde.

Mange af disse flygtninge har muslimsk baggrund, men har brug for praktisk hjælp og fællesskab for at falde godt til i det nye samfund. Ofte er de også troende mennesker, som har lyst til at tale om livets store spørgsmål, som mange mennesker i vores sekulære verden ikke altid er så åbne for.

Mange kommer også til tro på Jesus og bliver begejstrede vidner for deres egne landsmænd, mens de også må lide mange tab af samme årsag.

Krise eller nåde?

På konferencen sang vi Graham Kendricks “Shine, Jesus, Shine”. I sangen synges “Flood the nations with grace and mercy”. Hvad der i Danmark mest blev omtalt som en flygtningekrise, er i andre lande blevet kendt som en flygtningestrøm. En deltager bemærkede, at strømmen af flygtninge til Europa måske kan vise sig at være en velsignelse, der kommer til at vise os mere af Guds nåde og barmhjertighed gennem mennesker fra andre folkeslag.

Hvad der i Danmark mest blev omtalt som en flygtningekrise, er i andre lande blevet kendt som en flygtningestrøm.

Nadver med tårer

En præst fra Sverige fortalte rørende om en oplevelse i sin lokale kirke. Han havde en dag stået foran sin menighed ved uddeling af nadver, hvor menigheden gik op for at tage imod. Få år tidligere havde det været en menighed af alene ældre, etniske svenskere. Da han stod der og så menneskemængden foran sig med repræsentanter fra alle kontinenter og i alle aldre, kom han med tårer trillende ned ad ansigtet til at tænke på profetien: “Der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.” – Johannes’ Åbenbaring 7:9.

Relateret

• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig
• 06. mar. 2024 - Når baptister gør en forskel
• 05. feb. 2024 - Besøg har betydning for Chin-flygtningene i Mizoram
• 01. feb. 2024 - Flygtninge fra Chin Staten
• 24. dec. 2023 - Jul i murbrokkerne

Find flere