Lyt til artiklen:

I juli 2026 begynder en ny by at vokse op i Hedeland Naturpark. Ikke med parcelhuse og asfalt, men med telte, rafter, bålsteder og mudrede sko. Her lærer børn og unge noget om sig selv ved at løse opgaver sammen med andre.

Fra den 18. til den 26. juli 2026 bliver Hedeland Naturpark mellem Roskilde og Høje-Taastrup rammen om Spejdernes Lejr 2026. Mere end 30.000 spejdere sætter kurs mod lejrpladsen. 5.000 af dem er internationale spejdere fra over 50 lande.

For baptistspejderne begynder den store lejr lokalt. I kredsene, hvor børn, unge og førere pakker rygsække, planlægger turen og rejser af sted for at blive en del af noget, de ikke kan skabe alene. Samtidig er Danske Baptisters Spejderkorps med som ét af de fem korps bag Nordens største spejderlejr.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Baptist.dk har talt med spejderchef Tue Sandbæk og vicespejderchef Karoline Bundgaard om, hvad Spejdernes Lejr 2026 betyder for det lokale baptistspejderarbejde:

”For os baptistspejdere er Spejdernes Lejr en enestående mulighed for at blive en del af noget større. Lejren giver spejdere og førere oplevelsen af at indgå i et landsdækkende fællesskab, hvor tusindvis af spejdere samles om de samme værdier, aktiviteter og eventyr. Det er med til at give en forståelse af, at man er en del af en bevægelse, der rækker langt ud over ens lokale kreds og eget korps.

For spejderne giver lejren mulighed for at skabe nye venskaber, møde andre spejdertraditioner og få oplevelser, som vi som et mindre korps ikke kan tilbyde alene. For førerne er lejren en kilde til inspiration, erfaringsudveksling og nye idéer, som kan bringes hjem og styrke det lokale spejderarbejde.”

Det er en vigtig pointe for et lille korps: Den store lejr erstatter ikke det lokale arbejde. Men den kan give noget tilbage til det.

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Alle ind i fællesskabet

’Alle ind i fællesskabet’ er temaet for Spejdernes Lejr 2026. Det er et stort udsagn. På en spejderlejr bliver det til noget, man kan mærke: i patruljen, ved lejrbålet, i underlejren og i de opgaver, der kun kan løses sammen.

På lejren er fællesskabet organiseret i fire tematiske underlejre: Havet, Landet, Byen og Skoven. En nødvendig opdeling, når 30.000 mennesker skal bo, spise, sove og finde vej samme sted. Men den har også en pointe: Det enorme skal gøres nært.

Hvornår mærker spejderne så fællesskabet stærkest på en stor lejr? Karoline og Tue er ikke i tvivl:

”Særligt ved de store fælles samlinger, åbningslejrbål og afslutningslejrbål oplever mange spejdere følelsen af at være en del af noget, der er større end dem selv. Når tusindvis af spejdere synger, jubler og deler oplevelser, opstår en stærk følelse af sammenhold og tilhørsforhold. For mange spejdere er det ved de store lejrbål, man oplever det stærkeste fællesskab.

Blandt de mange frivillige fra alle korps er der også et stærkt fællesskab med fokus på at få opgaverne løst bedst muligt. Venskaber opstår, når vi står sammen med vores forskelligheder.”

Spejdernes Lejr

– arrangeres i fællesskab af de fem korps i Foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Baptistspejdere i et større fællesskab

Spejdernes Lejr arrangeres af de fem korps i Foreningen Spejderne. Danske Baptisters Spejderkorps er ét af dem.

For et lille korps er en fælleslejr en adgang til oplevelser, ressourcer og fælles energi, som korpset ikke kan løfte alene. Samtidig bringer hvert korps sin egen tradition med ind i helheden. Hvad bidrager baptistspejderne særligt med? Karoline og Tue svarer:

”Vi som baptistspejdere bringer noget særligt ind i det tværkorpslige fællesskab. Som et lille spejderkorps er der kort vej fra idé til handling, stærke relationer og en kultur, hvor alle kender hinanden. Vi er med til at vise, at spejderarbejde kan udfolde sig på mange måder.

Lejrbål på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Vi kan bidrage med vores egen identitet, og det styrker mangfoldigheden i fællesskabet. Det tværkorpslige fællesskab bliver stærkere, når både store og små korps deltager aktivt.

Samarbejde på trods af forskelle i livsopfattelse, tro, samfundsstatus og økonomisk formåen er en af spejderfællesskabets største styrker. Spejdere bærer forskellene ind i fællesskabet. På den måde lærer børn og unge at forstå og samarbejde med andre, der ikke ligner dem selv.”

Spejdernes Lejr 2026 og bæredygtighed

Spejdernes Lejr 2026 har fokus på bæredygtighed i stor skala. Lejren planlægger 750.000 måltider. Mindst 500.000 af dem bliver vegetariske, og mindst en tredjedel bliver økologiske. Affaldet skal sorteres i otte fraktioner.

På den måde bliver bæredygtighed ikke kun noget, spejderne taler om. Det bliver noget, de øver sig i – sammen.

 

Mere end aktiviteter

Programmet rummer over 300 aktiviteter – fra internationale møder og praktiske udfordringer til FabLab på RUC. For spejdere er aktiviteter aldrig bare tidsfordriv. De er måder at lære ansvar, samarbejde og mod på. Fællesskab handler ikke kun om holdninger, men om at øve sig sammen.

Hvad håber spejdercheferne så, at spejderne tager med hjem fra lejren – ud over gode minder?

”Drømmen er, at når spejderne rejser hjem fra Spejdernes Lejr 2026, er det ikke kun rygsækken, der er fyldt. De tager hjem med nye venskaber, store oplevelser og minder for livet.

En stor spejderlejr er også med til at udvikle nye færdigheder, som kan tages med hjem. Spejderne vil blandt andet lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber på tværs af korps. Gennem leg, eventyr og samarbejde udvikler de både selvtillid og mod til at prøve nye ting.”

Herlevspejderne på SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

Tro midt i spejderbyen

Samlingsområdet på Aktivitetscenter Øst er et særligt område på Spejdernes Lejr 2026. Her ligger den kirkelige base, “Kirken”, som giver plads til eftertanke, fordybelse, fortællinger, leg, kreativitet og sang.

Det kirkelige tilbud har mange former: Morgenandagter, alternative gudstjenesteformer, Taizé-andagter, aftennadver, beatbox-gudstjeneste, pop-up-aktiviteter og et escape room med gamle profetier, stjernekort og mystiske spor.

Her er ikke mange kirkebænke, salmebøger eller traditionelle højmesser. På en spejderlejr flytter troen ud under teltdugen. Den får form gennem samtaler, sang, nysgerrighed, stilhed og fællesskab.

For Tue Sandbæk og Karoline Bundgaard handler det ikke om at gøre lejren til en prædikestol. Det handler om at være til stede.

”Vi udspringer af baptisterne, og de fleste af os har et tilhørsforhold til en menighed. På lejren giver det os mulighed for at bringe de baptistiske traditioner med ind.

Spejdere og gæster får mulighed for at lære om andet end den traditionelle folkekirke, som alle kender. Vi skal ikke ud for at prædike og omvende folk, men der er plads og mulighed for, at alle, der har lyst eller brug for det, kan komme og få en snak.”

I Samlingsområdet findes også Samlingspunktet, et stort telt for ro, nærvær og samtaler. Her kan spejderne trække sig lidt fra lejrens tempo, høre oplæg eller deltage i talks.

Søndag den 19. juli kl. 13.00 er der fælles lejrgudstjeneste.

Oversigt over en del af SL2022 (Foto: Jacob Pihl / foto.dbs.dk)

At blive set

Lejrsalmen “Aldrig alene” henter inspiration i fortællingen om Zakæus – manden, der blev set af Jesus og kaldt tilbage i fællesskabet. Det er en stærk fortælling at tage med ind i en lejr med 30.000 deltagere.

I et stort fællesskab risikerer den enkelte at forsvinde. Man bliver én blandt mange. En lille stemme i et stort kor. En spejder i en uniform, der ligner de andres.

Derfor er ”Aldrig alene” et vigtigt budskab fra kirken på lejren: Fællesskab er først sandt, når det enkelte menneske bliver set.

Karoline har reflekteret over budskabet og lejrens betydning for den enkelte spejder:

”Spejdernes Lejr kan noget særligt. Det er blandt andet en unik mulighed for at være frivillig. Jeg har tidligere haft flere frivillige i mine teams og har set flere bruge det som en legeplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig uden at være bange for at mislykkes eller fejle. De har brugt det som en mulighed for at komme videre – nogle endda i en retning, de ikke havde troet, de skulle gå.

Selv på vores egne lejre er der muligheder, om end i mindre størrelse. Det er her, vi kan sætte en lille spire, som senere kan få mulighed for at vokse sig større.

Det er derfor, det er vigtigt, at vi holder fast. For selv i vores lille korps kan de små blive store.”

Baptistspejderne rejser ikke kun til Hedeland for at være med på en stor spejderlejr. De kommer med erfaringer fra lokale kredse og menigheder, hvor spejderarbejdet bygger på tro, ansvar og fællesskab.

Når lejren slutter, forsvinder byen igen. Teltene er pakket sammen. Rafterne båret væk. Græsset får lov at rejse sig.

Men noget bliver tilbage.

Ikke i Hedeland, men i spejderne selv: modet til at handle, erfaringen af at høre til – og en stille fornemmelse af, at ingen er alene.

Læs mere her

Læs om Hans Christians Dahl oplevelser under Spejdernes Lejr 2022 i artiklen:
”Alle har ret til et godt udeliv”

eller læs om demokratiet i spejderkorpset i artiklen:
Demokrati i blå uniform

Du kan også prøve at skrive “spejder” i søgefeltet, hvis du vil se flere artikler om spejderarbejdet. Husk at du altid kan finde flere informationer på https://baptistspejder.dk/ og på Facebook: https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps

Alle baptistspejderne på Spejdernes Lejr 2022 (Foto: Bjarne Fich / SPEJDERNE)

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

Lyt til artiklen:

På græsarealet mellem de to bosteder, Tåstrup Stræde og Tåstrup Have i Holbæk, er to unge kvinder fra Solsikkepatruljen ved at tænde bål. Snart varmer bålet på den råkolde aften og duften af brænderøg breder sig.

Det er Solsikkepatruljen hos Holbæk- og Regstrupspejderne: spejdermøder for mennesker med særlige behov. Frivilligt fællesskab midt mellem to bosteder. Den sidste mandag i måneden mødes spejderne om bål, kaffe og aktiviteter, der giver noget sjældent: rollen som én, der bidrager. For lederne Betina Murphy og Hans Christian Dahl er det Baden-Powells Duty to Others omsat til praksis.

En beboer låser skuret op og begynder at hente patruljegrej. Hun har ansvaret for nøglen og tager rollen alvorligt. Hun dirigerer lidt, holder øje med at det hele går rigtigt til: Hun er med i fællesskabet.

Snart begynder flere at komme. De fleste fra de to bosteder. En enkelt kommer helt fra Hillerød, men tager trofast tager turen hver gang. Der bliver hilst, grinet, hentet lidt mere brænde og vand til kaffen.

Solsikkespejderførerne Hans Christian Dahl og Betina Murphy (Foto: Hans Christian Dahl)

Klokken 18.30 kalder Betina Murphy og Hans Christian Dahl til samling og næsten alle synger med på “Ja, vi er danske spejdere.”

“Den store lakmusprøve var den dag, himmel og hav stod i et og det øsregnede,” fortæller Hans Christian. “Og de kom alligevel – næsten alle sammen. Der er noget eksotisk over bål. Så har vi jo kaffe eller kakao, og der er altid kage. Og så har vi det bare sjovt.”

Der bliver tændt op. Trangiaerne snurrer. Jetboileren hvæser. Snart er der kaffe, kakao og te. Kagen har sin egen historie: De to bosteder har en fast kageordning, der går på skift mellem afdelingerne. Den fungerer. Det ved alle.

Man kunne kalde det lejrbål, selv om der endnu ikke er underholdning og færdige ritualer. Men der er samtaler og latter. Den særlige ro, alle spejdere kender fra lejrbålet, sænker sig. Og alle får en oplevelse af at høre til i fællesskabet.

Fra Spejdernes Lejr til Solsikkepatruljen

For Hans Christian begyndte det på Spejdernes Lejr i 2022 ved Hedehusene. Her var han dybt involveret i Projekt Lejrhjælper. 100 mennesker med særlige behov blev inviteret ind i lejrfællesskabet. Et aktivitetscenter fra Høje Taastrup flyttede endda hele sin daglige drift ud på lejren i perioden.

Der skal arbejdes for kaffen! (Foto: Hans Christian Dahl)

Borgerne blev hentet og bragt hver dag. De havde arbejdsopgaver ligesom andre frivillige og de bød ind i aktivitetskataloget: danseaktiviteten begejstrede mange lejrdeltagere. De var ikke bare gæster på lejren. De var med til at skabe lejren ligesom alle andre deltagere.

“Det var dybt inspirerende, både for mig og rigtig mange andre,” siger Hans Christian.

Men erfaringerne var ikke kun, at samarbejdet havde været inspirerende. De afslørede også noget andet.

Der er en kløft mellem institutionslivet og det frivillige Danmark. En kløft man sjældent krydser alene, hvis man har særlige behov.

Mange mennesker med særlige behov har ikke overskud eller evner til selv at opsøge nye fællesskaber i det frivillige Danmark. Men overskud og evner er langt fra hele problemet, mener Hans Christian:
”Jeg ved ikke, hvor meget den her gruppe borgere reflekterer over, hvad man kan bruge det til, når solen skinner udenfor. Mange mennesker i institutionsverdenen har jo været vant til hele deres liv at få fortalt alt, hvad de skal foretage sig.”

De er vænnet til, at andre mennesker sætter rammerne for deres fritidsliv.

“Hvis ikke der er en pædagog eller et familiemedlem, der hiver dem ud og får dem til at prøve noget nyt, så sker det jo ikke,” siger Hans Christian. Han fortæller engageret om en enkelt sætning, der er blevet et mantra i hans eget spejderarbejde:

“Alle har ret til et godt udeliv.”

At bygge bro

Til daglig underviser Hans Christian mennesker med særlige behov i sang og musik. Det har han gjort i mange år, så han kendte allerede solsikkespejds målgruppe i Holbæk. Han kendte også bostederne. Og han vidste, at der mellem bygningerne ved to af bostederne lå et grønt område med to bålpladser.

“Der er jo aldrig nogen, der bruger dem,” fortæller han.

Ikke fordi nogen er imod det. Men fordi det kræver initiativ og overskud at rykke ved rammerne.

Bålhygge hos Solsikkepatruljen (Foto: Hans Christian Dahl)

Hans Christian holdt møde med ledelsen. De to bosteder har samme afdelingsleder. Hun havde selv været spejder, så ideen fængede med det samme. Da det viste sig, at souschefen havde været været baptistspejder i Herlev og stadig gemte sin spejderbibel med Finn Basnovs hilsen, var aftalen hurtigt på plads!

“De var vilde med ideen,” siger Hans Christian med et smil. “Selvfølgelig måtte vi lave spejderarbejde. Det var også helt i orden at invitere deltagere ude fra byen med til spejdermøderne.”

Det blev begyndelsen på Solsikkepatruljen for et par år siden. I dag møder 17–20 deltagere op hver gang. Nogle kommer længe før start og begynder på lejrbålet. Andre skal hjælpes lidt i gang eller have et kærligt skub ud ad døren. Roller opstår naturligt i fællesskabet: En er nøgleansvarlig, en anden tager spontant oprydningen, mens en tredje kaster sig over kaffebrygningen.

“De påtager sig roller og tager ansvar,” fortæller Hans Christian. “Uden at have fået besked af lederne. Jeg synes næsten, det er smukt. Det er i hvert fald meget spejderligt.”

Bål, suppe og juledekorationer

Aktiviteterne er bevidst enkle. I begyndelsen handlede det om at finde det rigtige niveau. Der blev forsøgt med arbejdsstof til flok og trop. Siden er der lavet fuglefoder, patruljesærpræg og juledekorationer i december.

Solsikkespejderne laver mad over bål (Foto: Hans Christian Dahl)

Spejderne har lavet suppe over bål:
“Det er ufatteligt, så mange mennesker med særlige behov, der aldrig har prøvet at tænde et bål,” siger Hans Christian, der forklarer, at der er kommet mere fokus på at give spejderne håndgribelige erfaringer: Tænde et bål, skære grøntsager, røre i en gryde over et bål.

Spejderne får håndgribelige færdigheder. Men de får meget mere end det.

De får erfaringer gennem et frivilligt fællesskab, hvor alle får lov til at deltage. Et fællesskab med struktur og rammer, men også masser af frihed til at være sig selv.

”Men det er altid med hyggen først,” siger Hans Christian, ”og så skal aktiviteterne give mening for dem.”

”Duty to Others”

Hans Christian har været spejder i over 50 år. Når han skal forklare, hvorfor han bruger alle sine mandage på spejdermøder, vender han tilbage til Baden-Powells klassiske tre pejlemærker:

Duty to God.
Duty to Others.
Duty to Self.

Hygge! – og kaffe. To vigtige elementer i Solsikkespejd (Foto: hans Christian Dahl)

“Vi er rigtig gode til selvudvikling,” siger han. “Vi dyrker, at spejderne udvikler sig: til diamantspejdere eller ledere. Vi er et kristent spejderkorps: vi dyrker også troen. Men Duty to Others… ”

Hans Christian lader sætningen hænge et øjeblik.

“Med Solsikkepatruljen synes jeg, vi rammer noget, hvor vi gør en indsats og en forskel for andre mennesker.”

Det klassiske billede af spejderen, der hjælper en gammel dame over vejen, kan virke som en irriterende karikatur. I Solsikkepatruljen får Baden-Powells ord om at være nyttig, hjælpsom og tjene samfundet konkret indhold.

Den frivillige verden er også for dig

Erfaringerne fra Spejdernes Lejr 2022 blev samlet i en rapport fra Socialt Udviklingscenter, SUS. Rapporten pegede på det samme, som Hans Christian oplever i Holbæk:

Den frivillige verden er ikke automatisk tilgængelig for mennesker, der bor på institution.

“Bare fordi du bor på institution, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er noget til dig i den frivillige verden,” siger han. “Den er for alle, også for dig.”

Grejet er klar til en hyggelig aften (Foto: Hans Christian Dahl)

Men det kræver nogen, der går foran og tager initiativ til at skabe tilbuddene. Hans Christian lægger ikke skjul på, at Solsikkespejderne ikke kan køre af sig selv. Der skal være en drivkraft. Et engagement. En vedholdenhed.

“Et stort hjerte, specielt for den her gruppe mennesker,” siger han, da han bliver spurgt, hvilke kompetencer det kræver for at være leder for solsikkespejdere. Det kræver ikke en specialpædagogisk uddannelse eller andre faglige kompetencer. Det kræver vilje og lyst til at indgå i relationer med mennesker, der ikke altid ligner dig selv!

Når regnskabet for den frivillige indsats er gjort op, er Hans Christian ikke et øjeblik i tvivl:
“Der er altid plus på bundlinjen.”

Drømmen om 2026

Flere af solsikkespejderne har allerede blikket rettet fremad mod Spejdernes Lejr 2026.

Som en del af den store lejr med cirka 30.000 deltagere og måske 50.000 gæster, skal der i år være en solsikkelejr for mennesker med særlige behov. Lejren bliver indrettet med særlige faciliteter: mulighed for at blive skærmet og for at trække sig lidt væk, hvis de mange indtryk bliver for voldsomme.

“Spejderlejr i den størrelse virker overvældende – på os alle sammen,” forklarer Hans Christian.

Men med de rigtige rammer kan mennesker med særlige behov få del i den store spejderoplevelse.

“De skal have oplevelsen af at være med i det store fællesskab,” siger han og gentager sit mantra:
”Alle har ret til et godt udeliv!”

Mad over bål – også til Solsikkespejd (Foto: Hans Christian Dahl)

Mere end et projekt

Spejdermødet nærmer sig afslutningen. Der er oprydning, mens bålet brænder ud. Enkelte går afsted mod bussen. Andre har kun få meter til deres bolig.

Solsikkepatruljen laver ikke vilde aktiviteter eller tager på spektakulære natløb. Den har ikke store armbevægelser. Den har kaffe, kage, bål og fællesskab.

Men den har også noget andet.

Solsikkepatruljen bærer et stille vidnesbyrd om, at Guds skaberværk ikke er forbeholdt de stærke eller de perfekte. Fællesskabet med Gud og andre mennesker er ikke forbeholdt dem, der selv kan finde vej ind i det. Der er plads til alle.

Solsikkepatruljen er spejderbevægelsens løfte om ”duty to others” i praksis.

Og en påmindelse om, at alle har ret til et godt udeliv.

Læs mere om Holbæk- og Regstrupspejderne her:

“Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal””
“Grønne Hjerte i Regstrup”
“Baptistspejdere får penge til bæredygtig renovering af spejderhuse”

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

Lyt til artiklen her:

”Hvad laver du, hvis jeg møder dig en helt tilfældig aften?” Spørgsmålet får Sebastian til at grine højt:
”Hvis jeg ikke laver et eller andet bestyrelsesarbejde eller sidder til møde, kan jeg godt lide bare at være social sammen med andre. Min kæreste spiller klaver og nogle gange synger vi sammen, selvom det ikke altid lyder så godt, når jeg synger med.”

Liv i fællesskab fylder meget for Sebastian. Ved siden af statskundskabsstudiet på Københavns Universitet handler livet om kæresten, bofællesskabet, fællesskabet i den kristne fodboldklub FC Udfordringen og vennerne. Men lige nu er det især én opgave, der trækker: Sebastian er ny formand for BBU. Og han har et mål med arbejdet:
”Jeg tror meget på fællesskaber, der er inkluderende og attraktive, som er trygge og sjove at komme i. Det er det, der skal få børn og unge i kirken, fastholde dem, og få dem til at vokse i tro.”

“Der fik jeg lidt formandskasketten…”

Sebastian blev valgt til formandsposten i september 2025, men hans vej ind i BBU-ledelsen begyndte tidligere. I 2023 blev han næstformand, og da den daværende formand, Nicolas Fromsejer, rejste til Honduras i et halvt år, fik Sebastian “formandskasketten” i praksis.

“Der fik jeg prøvet det. Jeg kunne godt fornemme, at Nicolas godt ville give posten videre på en god måde. Så valget kom lidt naturligt. Jeg har svært ved ikke at engagere mig, når jeg først er i det,” siger han.

Sebastian Bækgaard

• Formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund siden september 2025.
• 24 år gammel, bor i København i et bofællesskab og læser statskundskab på 4. semester på Københavns universitet.
• Har rødder i Roskilde Baptistkirke, var ung i Pinsekirken i Odense i gymnasietiden og er i dag medlem af Kristuskirken på Nørrebro.
• Har gennem flere år været en del af BBU’s miljø – sommerstævner, ledertræning og som næstformand.
• Bestyrelsesmedlem i den kristne fodboldklub FC Udfordringen.
• Forsøger at dyrke sport, når lektierne ikke fylder for meget.

BBU som hjem – og en vej tilbage

Sebastian er vokset op i Roskilde Baptistkirke og BBU er næsten skrevet ind i familiehistorien. Både hans far og storebror har været engageret:
”Min far var med i ’gamle dage’, og min bror har også siddet som næstformand i en periode. Det var nok allerede dengang, da jeg var barn og teenager og kom med på Sommerstævne, at jeg for alvor fandt ud af, hvad BBU var”.

Sebastian peger på Sommerstævnerne og discipelskabs- og lederkurset SHIP som oplevelser, der har bidraget til hans udvikling som leder. Men også oplevelser, der har givet relationer på tværs af landet og oplevelsen af at være en del af noget større end kun den lokale hverdag.

Sebastian bruger sig selv som eksempel, da han peger på vigtigheden af at fastholde unge i foreningsarbejdet. ”Jeg flyttede med familien til Odense i 2019 og skiftede kirkesamfund til Pinsekirken. Men fordi BBU altid har været en del af mit tros- og kirkeliv, var det ikke svært at vende tilbage, da Nicolas opfordrede mig til at gå ind i arbejdet.”

“Det kan godt være, jeg sidder for bordenden…”

Sebastian er meget bevidst om sin manglende erfaring som formand. Netop derfor har han allerede gjort sig en del tanker om udfordringerne. På spørgsmålet: ”Hvilken type leder vil du gerne være?” svarer han:
”Det er vigtigt for mig at være inkluderende, når vi mødes i ledelsen. Jeg er nysgerrig på, hvad andre har at sige, og hvad vi hver især kan byde ind med. Det kan godt være, at det er mig, der sidder for bordenden, men det betyder ikke, at det er mine ord, der skal vægtes højst, eller at det er mig, der har ret”.

BBU rammer plet! (Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Han er bevidst om sine egne kompetencer i forhold til økonomi og drift, men lige så bevidst om, at han ikke har den store erfaring fra livet i lokalforeningerne eller som leder på Sommerstævnerne:
”Det er jo noget af det, jeg som leder skal være god til: At se de kvaliteter, som vi hver især har i ledelsen, sådan at de kan blive brugt. Det tænker jeg over, hver gang jeg sidder og styrer en dagsorden eller et møde”.

Hvad er BBU? “Alt sammen starter jo ude lokalt”

Når Sebastian skal forklare formålet med BBU, har han fokus på det lokale arbejde. Det er i lokalforeningerne, i menighederne, de unge møder fællesskabet første gang:

”Jeg synes, at vi nogle gange overser det lokale arbejde: Det, der sker ude i kirkerne. Det er jo der, langt de fleste har det første møde med BBU. Sådan skal det også være! Vi er jo en organisation for lokalforeninger”.

Sebastian fortæller videre om bestyrelsens arbejde, der har fokus på to spor: et nationalt spor med kurser og lederskabstilbud – og et internationalt spor med projekter, der rækker ud over Danmark.

Men logikken er den samme, uanset om man vil noget i sin egen by eller i et andet land: BBU skal hjælpe med at gøre det muligt. “Vi har et slogan,” siger Sebastian, “der hedder: Vi tror på det, du brænder for.” Han folder betydningen ud: BBU er forbundet, der har midler, ansatte og kompetencer, som kan sættes i spil og understøtte lokale drømme, dér, hvor nogen vil noget.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Frivillige og synlighed

Mange ungdomsorganisationer er presset på medlemstal. Når Sebastian kigger fremad i “100 dage, 1 år, 3 år” er det ikke medlemstal, der bekymrer ham mest.

Udfordringen er det frivillige engagement.

”Det er noget, vi snakker meget om. Vi har et lederskabstræningskursus, KEFAS, hvor vi lige nu mangler en stab. Noget af det, som jeg rigtig godt kunne tænke mig, var at finde en god løsning til at få engageret nogle flere frivillige. Vi har mange gode tilbud, men vi mangler nogle gange de frivillige til at køre dem”.

Sebastian peger også på synlighed som et andet fokusområde for bestyrelsen:
”Der er nogle lokalmenigheder og foreninger, som er rigtig gode til at bruge BBU, både vores støttepuljer og andre tilbud. Der mange foreninger, som har deres lokale liv, men måske mangler engagement i de nationale og internationale tilbud, som BBU har”.

Sebastian peger på, at BBU især har haft svært ved at engagere lokalforeningerne i Chin-menighederne på nationalt plan, selv om de er meget velfungerende lokalt.
”Det er noget af det, jeg drømmer om, at vi har fokus på hen over det næste år, måske to år. Vi har allerede fået to repræsentanter med i ledelsen, som også er aktive Chin Christian Association Denmarks (CCADK) ungdomsafdeling”.

Samarbejde

Sebastian glæder sig over samarbejdet med Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) om YEGOs arbejde i Rwanda. ”Der er faktisk lige blevet underskrevet et nyt projekt” fortæller han.

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

”I forhold til BaptistKirken var det et lidt turbulent tidspunkt, jeg kom ind i ledelsen på. Sommerstævnet, som jo ikke er der længere, var jo der, hvor vi havde vores primære samarbejde. Men jeg oplever, at vi stadig holder kontakten. BaptistKirkens ledelse har en kontaktperson til BBU, som jeg for nylig har haft møde med. Men vi skal finde en ny måde at samarbejde på, når nu Sommerstævnet ikke er der længere.”

Et nyt samarbejdsområde er Inspirationsdøgnet den 24.-25. april 2026 på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia:
”Vi har en ansat med i planlægningen af Inspirationsdøgnet, og vi giver tilskud til deltagelse,” fortæller Sebastian, der fortsætter: ”Vi reklamerer for Inspirationsdøgnet på vores sociale medier og håber, at mange vil deltage.”

Demokrati som en del af traditionen

Til sidst i interviewet vender Sebastian tilbage til kultur og tro: det handler om demokrati. BBU har arbejdet med, hvordan flere kan deltage i demokratiet, når alt for få fx møder op til landsmødet. Nu er vedtægterne blevet ændret, så delegerede skal repræsentere de enkelte lokalforeninger. For Sebastian handler det om at værne om en demokratisk tradition – også i en baptistisk forstand, hvor forskellige stemmer bliver hørt og ansvaret løftet i fællesskab. Derfor sender Sebastian en opfordring til sine medlemmer: Mød op, når der er generalforsamling, når der skal tages beslutninger, både lokalt og nationalt.

En organisation, der vil dig og dit trosliv

”Hvis jeg kun møder BBU en enkelt gang: Til en konference eller ved et besøg i en lokalforening – hvad ønsker du så, jeg skal tage med mig videre i livet?” Sebastian bliver en smule overrasket over spørgsmålet, men svaret kræver ikke meget refleksion. Det kommer hurtigt:
”Jamen, så vil jeg gerne have, at du tager med, at du har mødt et forbund, en organisation, som gerne vil dig og vil dit trosliv, som støtter og underbygger det, du brænder for. Jeg tror, at vores slogan, at vi tror på det, du brænder for, fanger det meget godt: Vi skal være med til at understøtte alle de gode aktiviteter og alt det gode trosliv, som er forskellige steder, lokalt eller internationalt.”

(Foto: Astrid Melkær Andersen / Sommerstævne 2024)

Relateret

• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning

Find flere

Anders Ladekarl

• generalsekretær for Dansk Røde Kors fra 2008
• international chef i Dansk Røde Kors fra 2002
• leder af international afdeling i Dansk Flygtningehjælp fra 1994
• generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd
• uddannet BA i historie og cand. polit.
• medlem af DANIDA’s styrelse

Anders Ladekarl er vokset op i en lærerfamilie i en forstad til Randers. Han var elev på den eneste lokale skole, hvor forældrene var fremtrædende lærere – og senere blev hans far inspektør: ”Med den respekt, der var for lærerne, blev det en ret ensom barndom for mig, indtil jeg fandt et stærkt socialt samvær på det lokale folkebibliotek. Siden har det betydet meget for mig at være en del af et fællesskab samtidig med, at jeg fastholder mit eget ansvar for at ‘klare’ mig. Mine fællesskaber har altid ‘handlet om noget’, og ‘uretfærdighed’ har været et vigtigt drive for mig. I de unge år var det politik og ‘fagforening’. Senere blev det humanitære og foreningslivet i bredere forstand rammen for min kamp mod uretfærdighed, isolering og ensomhed.

Senere blev det humanitære og foreningslivet i bredere forstand rammen for min kamp mod uretfærdighed, isolering og ensomhed.

Du har arbejdet i Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors. Hvordan ser du dit karriereforløb?

”Jeg har aldrig lagt nogen plan for min karriere. Måske er retningen ikke helt tilfældig, men stationerne undervejs har aldrig været planlagte. Jeg har grebet mulighederne, når de var der, og aldrig higet efter at skifte job – for det arbejde, jeg har haft, var altid det bedste engagement, jeg kunne forestille mig. Jeg har bare grebet ud, når chancen bød sig. Jeg har aldrig drømt om at blive generalsekretær for Røde Kors. Min vildeste drøm var måske ‘at gøre en forskel’, men det kunne have været i en helt anden sammenhæng. Men det er jo ofte sådan, at når man først er inde på et vist niveau i en branche, så hænger man fast der.”

De syv principper for Røde Kors

• Medmenneskelighed

Røde Kors forsøger nationalt og internationalt at forhindre og lindre menneskelig lidelse, hvor end den måtte findes. Røde Kors’ formål er at beskytte liv og helbred og at sikre respekt for mennesket samt at fremme gensidig forståelse, venskab, samarbejde og varig fred mellem alle folkeslag.

• Upartiskhed

Røde Kors yder hjælp uden hensyn til nationalitet, race, religion, overbevisning, klasse eller politiske holdninger. Røde Kors stræber efter at mildne menneskers lidelse, handler kun ud fra deres behov og hjælper først dem, der er i størst nød.

• Neutralitet

For til stadighed at nyde alles tillid må Røde Kors ikke tage parti i fjendtligheder eller på noget tidspunkt engagere sig i uoverensstemmelser af politisk, racemæssig, religiøs eller ideologisk art.

• Uafhængighed

Røde Kors er uafhængigt. De nationale Røde Kors-selskaber skal nok bistå deres regeringer i det humanitære hjælpearbejde og overholde de respektive landes love, men de må altid bevare deres selvstyre, så de er i stand til at handle ud fra Røde Kors’ principper.

• Frivillighed

Røde Kors er en frivillig hjælpeorganisation, der i sit arbejde ikke på nogen måde er tilskyndet af økonomisk fordel

• Enhed

Der kan kun være ét Røde Kors-selskab i hvert land. Selskabet skal være åbent for alle og skal kunne udføre sit humanitære arbejde i hele landet.

• Almengyldighed

Røde Kors er en verdensom-spændende bevægelse, i hvilken de nationale Røde Kors-selskaber har samme status og sammen har de ansvar og pligt til at hjælpe hinanden.

Røde Kors er en verdensomspændende og topprofessionel organisation, men den har også tusinder af frivillige. Hvilke lederegenskaber kræver det?

”Empati og kommunikation. Røde Kors er et kæmpe brand med en identitet som alle – både medarbejdere og frivillige – har et personligt forhold til. Min vigtigste opgave er at holde denne identitet og fællesskabet i live og tolke det for alle, så vi går tilnærmelsesvis i samme retning. Det kan man kun i begrænset form gøre gennem ‘befalinger’. Det gør man først og fremmest gennem motivation og ‘personligt lederskab’ præget af integritet. Hvis en organisation af mange forskellige typer af ansatte og frivillige skal flytte sig for alvor, så skal der skabes en fælles forståelse for nødvendigheden af udvikling. Det er min vigtigste ledelsesopgave – og største daglige udfordring.”

Røde Kors hviler på et tungt etisk grundlag. Skal ledere og ansatte være enige i de etiske principper, eller er Røde Kors en arbejdsgiver eller -plads som alle andre?

”Man bliver kun ansat og leder i Røde Kors, hvis man er den fagligt bedst kvalificerede ansøger. Ingen bogholder bliver ansat uden at være den bedste bogholder blandt ansøgerne. Så hjernen skal være på plads. Når det er sagt, så er det også en forventning, at hjertet følger med. Hvis man ikke kan se sig selv i Røde Kors’ syv principper, er det svært at begå sig som ansat. Heldigvis er der ret stor rummelighed indenfor principperne, og jeg sætter stor pris på at have ansatte med store holdningsforskelle til fx politik og religion – for blot at nævne to eksempler. De syv principper rummer også ønsket om mangfoldighed – det er vigtigt for os.”

Hjernen skal være på plads. Når det er sagt, så er det også en forventning, at hjertet følger med.

Hvilke udfordringer står Røde Kors overfor i de kommende år – og hvordan ser du din rolle?

”Corona har ændret civilsamfundet. Internationalt har det vist os, at lokal forankring og tilstedeværelse er vigtig – verden kan ikke reddes af udsendte medarbejdere. I Danmark har vi oplevet at uddelegering af ansvar, mere fleksible myndigheder og donorer samt en appel til befolkningens medmenneskelighed har haft enorm betydning for, hvordan vi har håndteret krisen. Jeg vil kæmpe for, at Røde Kors kommer til at bygge endnu mere på tillid til den enkeltes formåen og villighed til at tage ansvar, til afbureaukratisering og mere fleksibilitet, og så til at frivillighed kan antage mange nye former. Når Røde Kors kan øge antallet af frivillige med 17.000 på én måned, fordi der er ad hoc-opgaver, der skal løses, er der et potentiale for frivillighed og medmenneskelighed, som vi helt har overset.”

Relateret

• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 25. feb. 2020 - Tillid gør mennesker større
• 18. dec. 2019 - Julen varer længe…
• 18. nov. 2019 - Frivillige, flossede mennesker

Find flere

Jeg mindes stadig specielt min far, der stolede på andre mennesker og altid havde en tillidsskabende væremåde. Uanset om der i mit hjem blev lagt vægt på, at man skulle være tilbageholdende, afventende og aldrig føre sig frem, betød min fars væremåde, at jeg blev vist den tillid, som har betydet så meget for mig senere hen. Fx når jeg i realskolen kom hjem med min karakterbog og kommentaren lød: ”Du gjorde det vel så godt, du kunne”, selv om det var klart, at det kunne være gjort bedre.

Tillid som klippegrund

Kærligheden er det største, står der. Ja, kærligheden er storslået, forunderlig, livgivende. Men den menneskelige kærlighed er skrøbelig og kan være flygtig, for hviler den ikke på tillid, falmer og visner den let. Og det med tillid kan være noget besværligt noget. Tillid er – at stole på sin næste; stole på, at det sagte ord er sandt og vil blive fulgt op af tilsvarende handling. At opnå og indgyde tillid tager tid. Tillid er for kærligheden, hvad klippegrunden er for huset.

“Den bedste måde at finde ud af om du kan stole på en person, er at stole på personen.”
Hemingway

Tillid som sammenhængskraft

Tillid er afgørende for sammenhængskraften i parforholdet, i fællesskaber og det danske samfund. Intet forhold eller fællesskab kan eksistere, hvor mistillid hersker. Ingen er vel i tvivl om, at tillid er afgørende for de gode relationer til vores næste, men har vi nu den tillid til vores egne fællesskaber og til samfundet?

Afgørende for vores kirkesamfunds og menigheders fremtid er, at vi viser tillid til den valgte ledelse, vores ansatte og frivillige. Tillid til, at alle arbejder bedst muligt i overensstemmelse med muligheder og fælles beslutninger. Det må være udgangspunktet i vores drøftelser og handlinger.

Tillidssamfund

Gid det også gælder for vores politikere. Der er i dag en tendens til at lovgive på grundlag af mistillid, også i situationer hvor det alene er enkeltpersoner, der har misbrugt tilliden. Det er synd for Danmark.

Relateret

• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne
• 09. jul. 2026 - Omsorg begynder med at standse op
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere

Aysel Lindberg og Henny Gümüs

Efter interviewet med ophavskvinderne Aysel Lindberg og Henny Gümüs fik jeg lyst til at besøge projektet, når det faktisk foregår – for at se og høre, hvad der faktisk tænder de mennesker, som deltager. Projektet kører selvfølgelig kontinuerligt gennem året, hvor legetøj modtages – både nyt og brugt – og hvor kontakterne til både offentlige og private virksomheder holdes ved lige. ”Vi har nogle frivillige støttepersoner – både nogle, som arbejder og sponsorer. De gør, at vi med tryghed kan starte hvert år” fortæller Aysel.

Hver brik tælles

”Vi får f.eks. hvert år en stor donation af batterier”. Og det er der brug for.

Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder

Projektet får donationer af nyt legetøj, men genbrug og modtagelsen af legetøj fra private er stadig den helt bærende del af projektet. Dette legetøj skal efterses, repareres og der skal eventuelt sættes nye batterier i. Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder. Hele denne proces tager tre dage. Den fjerde dag er uddelingsdag. Så der er rigtig mange hænder i gang i disse hektiske døgn.

Det er godt at gøre gavn

Midt i dette kaos af legetøj og cellofan får jeg lov til at stille spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” til en del af de frivillige. Svaret er meget entydigt. Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det.

Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det

En af deltagerne udtrykte det sådan: ”Jeg giver egentlig ikke så meget, men får en masse igen” og en anden sagde: ”Det giver en rigtig god fornemmelse at gøre nytte, og så har vi det godt sammen”.  En tredje deltager nævnte: ”Mit eget juleri kan godt vente, til jeg har gjort gavn her. Det er vigtigere at tænke på nogle glade børn, end hvordan der ser ud hjemme hos mig.”

Der er flere frivillige, som bruger både ferie og afspadsering på at deltage. Og der har aldrig været brug for at hverve folk aktivt – al reklame for frivillighed går fra mund til mund.

Børn hjælper til

”Hvert år er der selvfølgelig frivillige, som ikke kommer af forskellige årsager” fortæller Henny ”men der kommer også nye hvert år, så vi oplever, at vi bliver flere og flere.” Aysel fortsætter ”I år har vi oplevet, at der er kommet forældre sammen med deres børn som frivillige. Ideen om at legetøj, som ikke bliver brugt, kan gå videre til andre børn, er gennem dette blevet formidlet direkte fra forældre til børn. Det er en gave at opleve.”

Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være

500 gaver blev pakket. Knapt 400 børn kan se frem til en rigtig fin gave juleaften. Resten af pakkerne bliver brugt resten af året eller gemt til næste år. En flok frivillige kan slappe af med gode minder fra en hektisk men glad uge. Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være.

Læs også artiklen fra baptist.dk nr. 5: Giv en julegave – et bæredygtigt projekt med lokal forankring

Relateret

• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust

Find flere

Stort set alle menigheder har udfordringer med at få frivillige nok til det, de gerne vil – og skal – gøre.
”Hvervningstrappen” var en øjenåbner for flere. (Se den i Ries præsentation.) At det er spild af tid at prøve at få fremmede for kirken til at blive frivillige. Der er mere fornuft i at prikke dem, vi har relationer til, på skulderen, og spørge om de kan hjælpe med en enkel opgave. Så er der nogle få, der melder sig selv. ”Engager dem hurtigt. Vent ikke til der er tid på et menighedsrådsmøde om et halvt år, for så er de videre,” var Ries råd.

Og her er døren på hvervningstrappen – mellem den eksterne hvervning og den interne. Det første interne trappetrin er den engagerede frivillige, som er villig til at skifte ’hat’, når bare der er en attraktiv kultur i kirken. Hvis man opmuntrer hinanden og har det sjovt. Så er der den motiverede frivillige og den frivillige med ejerskab – og det var nok sådan nogle, der sad i salen i Apostolsk Kirke i Vejle hele denne lørdag.

Forstå det jeg mener

Rie havde også et vigtigt budskab om kommunikation. ”Gå ikke ud fra, at den anden er lige som dig. Kommunikation er først succesfuld, når modtageren har forstået budskabet, sådan som afsenderen har ment det.” Det siger noget om, hvor galt det kan gå, hvis vi kun kommunikerer med sms og Facebook.
Så er der motivationstyperne, den ambitiøse ’arbejdshest’, ’idealisten’, som har et kald og vil kæmpe for at gøre en forskel, ’forhandleren’, der gerne vil have noget på CV’et, ’relationisten’, som kommer for fællesskabets skyld og endelig ’udviklingssøgeren’, som udfordrer sig selv og gerne vil have ros. Alle fem er gode at have i en ledelse af en kirke.

Væk fra ”plejer”

Tre af deltagerne var fra Hjørring, Mette Worm, 25 år, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi, aktiv spejder lokalt og i BBU på landsplan, bl.a. i SHIP og i landsledelsen. Ole Kragh, 56 år, uddannet mekaniker, virksomhedsleder i automobilbranchen og afgående menighedsrådsformand. Og Elisabeth Andersen, aktiv amerikaner og med i menighedsrådet.

Alle tre var begejstrede for formiddagens program.
Mette fortæller, at hendes motivation for at være aktiv i ungdomsarbejdet både nationalt og lokalt er at tage ansvar og muligheden for at gøre en forskel. For hende er det vigtigt, at man går væk fra ”plejer” og ”det har vi prøvet”.

”Hvis det er sådan i en menighed, gider de unge det ikke”, siger hun.

Brug for at der er styr på det

Ole er mest til planlægning og strategi. Han ser helt forkert ud i hovedet, da jeg spørger ham efter foredraget, om han vil snakke med mig. Det er tydeligt, at det ville han gerne have vidst på forhånd. Han har brug for at vide, ”hvor vi er på vej hen og hvordan vi kommer derhen”.

Netop denne dag glæder han sig over, at det er lykkedes at få fyldt menighedsrådet med kompetente folk til valget søndag. Han kender godt til besværet med at få dækket ledige opgaver.

”Når ingen melder sig frivilligt, må vi tænke anderledes. Vores værge for kirken stoppede efter mange gode år, og der var ingen til at tage over.

Nu har vi vendt det hele på hovedet. Vi har lavet et praktisk team i stedet for og skaffet en kommunikationsplatform. Så indkaldte vi til en arbejdsdag og beskrev, hvad der skulle laves. Der var ingen tilmelding. 25 mennesker dukkede op, godt båret af den burmesiske del af menigheden. Det var nytænkning hos os,” fortæller han.

Med indsigt og humor gav Rie Skårhøj gode råd til de 143 deltagere, som alle kom fra baptistkirker, og selv migranterne kunne nikke anerkendende.

Plads til det spontane

Mette synes, at det er godt at turde starte noget nyt, ”Og bare gøre det, uden at vi har styr på det hele. Der skal være plads til det spontane. Ellers dræber vi initiativet.”

Sådan startede onsdagsspisning i Hjørring. En kvinde fik ideen. Det krævede ingen yderligere planlægning. 25-35 personer dukker op og så foregår der noget andet bagefter. Det sker spontant og er ikke med i halvårskalenderen. Det kan være i en begrænset periode, ”og vi har ikke noget krav om, at det skal fortsætte. Det kører så lang tid, som der er motivation, glæde og fællesskab,” forklarer Ole.

En menighed under forvandling

De fortæller også, at Hjørring er en menighed under forvandling. Den ældre gruppe, der har styret menigheden, har ikke længere det afgørende ord. ”Men hvis vi skal have de unge under 25 til gudstjeneste søndag formiddag kl. 10 – så skal det være med mad…”

Der er seks unge i menigheden, foruden en del burmesere, som trækker aldersgennemsnittet ned til knap 54 år.

Ole har yderligere en god idé med hjem: ”BBU tænker i ’alternativ valuta’ som belønning af frivillige. Ikke penge, men hvad vi kan se, at vi kan understøtte de enkelte med. Uddannelse, tilbud, mad og hygge. Vi skal være skarpere på at se, hvad den enkelte kan få glæde af.”

Elisabeth Andersen supplerer: ”Jeg kan nu se, at der ikke er noget galt i at spørge om konkrete, kortvarige opgaver. Jeg har aldrig tænkt på den der trappestige.”

Se præsentationen, som Rie Skårhøj brugte, her. 

Læs også “Hvordan får vi flere frivillige?”

Relateret

• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

”Ingen vil fastholdes. Det lyder som tvang. Vi skal gøre ting, fordi vi har lyst til at være engagerede eller fordi vi oplever et kald. Det andet holder ikke i længden,” siger Rie Skårhøj i telefonen. Så er vi ligesom i gang… Rie kommer til landskonference-dagen den 16. november i Vejle og lover, at de, der kommer, går derfra med inspiration og mod på at afprøve nye ideer derhjemme i menigheden.
Rie er 43 år og vokset op i Indre Mission, og er i øvrigt gift med en baptist. Hun kommer i dag i Byens Valgmenighed, der holder til Kristuskirken på Nørrebro.

Café Retro

Allerede som ganske ung var hun frivillig, først i søndagsskolen, i en børneklub og senere i IMs ungdomsklub i Allerød, hvor hun voksede op. Mens hun læste på Københavns Universitet – hun er cand.scient.soc. – var hun i praktik i Betlehemskirken, og fik ideen til Café Retro. Det blev en non-profit forening. Overskuddet, som to cafeer indtjente, blev sendt videre til humanitære projekter i Indien og Afrika.

I alt var der, da det gik højest, 300 frivillige – og halvanden fuldtidsansat. Alle var unge, og langtfra alle var kristne. Det var heller ikke målet. Men af vedtægterne fremgik, at foreningen byggede på et kristent livs- og menneskesyn. ”At man er værdifuld, ikke for dét man gør, men for dét man er”, lød en af værdierne.

Det havde sin tid. Så fik andre humanitære organisationer – og kirker – ideen med at åbne non-profit cafeer. Café Julius ved Købnerkirken er et eksempel på dette.

Rie Skårhøj

Ledfrivillige.dk

Her gjorde Rie altså værdifulde erfaringer omkring at rekruttere og lede frivillige. Erfaringer som hun har omsat i sin virksomhed Ledfrivillige.dk. Hun har også skrevet et par bøger om emnet og nu rejser hun land og rige rundt og underviser. I dag er der jo et frivilligcenter i næsten hver større by og stor fokus på at organisere frivillige. Kirkerne er bare ét af de steder, der er totalt afhængige af frivillige kræfter. Sådan har det nok altid været, men tidligere var man bare aktiv og tænkte ikke på sig selv som frivillig.
Rie vil på to timer om formiddagen lørdag den 16. november, forud for Landskonference 2, give et oplæg og inspirere til, hvordan man kan få ny energi og glæde i menigheden. Overskriften er ”Frivillighed – om at rekruttere og motivere frivillige i menighederne”

Tre slags frivillige

”Der er typisk tre slags frivillige”, siger Rie og uddyber:
”Der er den trofaste, ad-hoc typen og den projekt-engagerede.

I kirker er vi vant til den trofaste og ad-hoc typen, som bager kage en gang imellem. Men vi er nødt til at tænke frivillighed ud af den klassiske boks for at komme væk fra ”Tordenskjolds Soldater”. Vi må spørge os selv, hvad der er barrieren for vækst i vores menighed? Hvis det er at få frivillige til at engagere sig i gudstjenesten, må vi spørge, hvad er vigtigst. Er det, at gudstjenesten skal være lige præcis på én bestemt måde, eller tør vi lukke op for, at nogen vil gøre noget anderledes?

CrossYoga

Rie er stadig frivillig. Hendes entreprenør-sjæl får hele tiden nye ideer og en af de ting, hun nu brænder for, er CrossYoga, som hun ofrer mange timer på. Det er en form for gymnastik, som forener kristen bøn og meditation med yoga-øvelser. Hun hjælper nye instruktører i gang, hjælper med web-sider og team-udvikling, og bevægelsen er netop nu på vej til udlandet. Hun høster hele tiden nye erfaringer.

Projekt-frivillige

Jeg tror, at vi skal have projekt-tænkningen mere ind, for det vil gøre det mere overskueligt, hvad man siger ja til. Mange mennesker – måske især unge men også andre – vil gerne gøre det, de synes er sjovt eller lærerigt. Det kunne være en måde at få nye til at være engagerede og involverede, hvis de f.eks. må lave en video til gudstjenesten og på den måde tænker med på temaet.”

”Det handler alt sammen om, hvilke værdier vi bygger vores arbejde og vores menighed på. Der er selvfølgelig sorg forbundet med, at f.eks. gudstjenesten ændrer sig. Men så kunne man fokusere på glæden over at se de unge, der tror på Jesus. Det er en god øvelse at fokusere på det positive, i stedet for dét, der ikke længere er, som det var.

Og så skal vi blive bedre til at rose hinanden. Det har vi alle sammen brug for.

Relateret

• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

Bente Schjødt er en ildsjæl. Med en universitetsuddannelse som kandidat i Internationale Studier, Menneskerettigheder og Ligestilling, men samtidig med en alder på 56 år var det svært at finde arbejde. Et stort engagement i frivilligt arbejde, vedvarende energi, fair trade samt kendskab til fødevarebranchen fostrede ideen til dét, der i dag er Nordjysk Fødevareoverskud. Ud af den spæde start i februar 2015 med private biler, egne midler og en ugentlig afhentning voksede en medlemsbaseret organisation, hvis højeste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne og ansætter en daglig leder, der nu er Bente Schjødt.

Vi reducerer madspild, giver maden en chance til og sparer miljøet for afbrænding af store mængder organisk affald.

Ressourcer

“I 2015 søgte og fik jeg 500.000 kr. fra Miljøstyrelsens grønne ildsjælepulje. Det satte os i gang”, fortæller Bente Schjødt. “Den eneste faste indtægt, vi har, er fra Aalborg kommunes pulje til socialt arbejde. Resten skal søges hjem, så det kræver et stort arbejde. Problemet er, at det er svært at få midler til lønkroner fra fonde, så lige nu er der ingen lønkroner til mig”.

Og hun fortsætter: ”Hele arbejdet med afhentning, pakning og fordeling udføres af frivillige, der rekrutteres gennem sociale medier, opslag og mund-til mund metoden. Vi har flere gange været omtalt i medierne. I marts i år fik vi Nordjyske Mediers Initiativpris og i september fik vi Aalborg Kommunes Bæredygtighedspris. Det giver omtale og tiltrækker nye frivillige. Vi kan altid bruge flere frivillige til at udføre de mange opgaver med distribution af overskudsmad”.

Dagligdagen

I øjeblikket køres fem ugentlige ture, hvor overskudsfødevarer hentes primært fra grossister, men projektet har også faste aftaler med større butikker. Modtagerne er primært organisationer, der har socialt udsatte som målgruppe – Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Kofoeds Skole o.a. – men fire gange om ugen kan private henvende sig på lageret og få udleveret madvarer. Der kommer flere og flere for hver gang, ofte familier, og mange er gengangere.

Normen er omkring 20 kg madvarer til hver familie.

Hver familie betaler 20 kr., får udleveret et nummer og går så efter tur ind i lagerrummet sammen med en frivillig og peger sig frem til de varer, de ønsker at få. Det, der netop den dag er på lager, søger de frivillige at fordele efter, hvad familien har behov for. Normen er omkring 20 kg madvarer til hver familie.

Bæredygtig anvendelse af madspild

“Vi kan se, at arbejdet nytter. Vi reducerer madspild, giver maden en chance til og sparer miljøet for afbrænding af store mængder organisk affald”, lyder det fra Bente Schjødt. “Vi indsamler og fordeler mellem 4 og 5 tons om ugen og gør på den måde hverdagen lettere for mange mennesker, der lever på kanten af samfundet”.

Madvarespildet opgøres til 700.000 ton årligt, og det udgør en udgift på 11,6 mia. kr. ifølge tal fra Fødevareministeriet.

Tak fra en modtager

Klaus Abildgaard, der er aktivitetsmedarbejder ved Kofoeds Skole i Aalborg fortæller: “Vi har siden start haft et godt og givende samarbejde, hvor vi hver eneste uge oplever det store engagement, der bliver lagt i at få kanaliseret overskydende fødevarer ud til udsatte mennesker. Det er en ressource, der bliver givet os og hjælper os økonomisk, så vores midler kan bruges på andre aktiviteter. Nordjysk Fødevareroverskud har ramt plet i et stort behov, der både gavner miljø og mennesker, og Bente Schjødt er en brændende ildsjæl, der slider i den gode sags tjeneste. Hun trækker et stort læs!”

Relateret

• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 18. maj. 2023 - Jeg – en forbruger?
• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis

Find flere

Mads Lindholm

• erhvervspsykolog
• forfatter til ‘God arbejdslyst.nu – viden om det moderne arbejdsliv’ (2016)
• medlem af Nørresundby-Vodskov Baptistmenighed

Hans og Johanne er to frivillige ildsjæle. Hans har livet igennem været i tjeneste i sin menighed. Johanne engagerer sig i enkeltopgaver, hun brænder for. Hans kan kende en ildsjæl, når han møder én, så han forsøger at inddrage Johanne i menighedens liv ved at bede hende varetage en fast tjeneste som dørvagt.

Også Johanne kan genkende en ildsjæl, og derfor foreslår hun Hans, at man skal gøre noget for særligt udsatte i Burundi. Det behov kan Hans godt se, men menigheden er fuldt optaget med at samle penge til reperation af kirketaget. Derefter er tiden inde til et projekt i Burundi.

De to kom aldrig til at arbejde sammen. Johanne gik videre til et andet projekt. Hans undrer sig over, hvor hun blev af.

Foreningsstruktur eller enkeltsager

Med den fortælling som udgangspunkt analyserede Mads Lindholm sammenstødet mellem menighedernes gamle foreningsstruktur og tidens engagement i enkeltsager. Han påpegede, at menighederne med fordel kan koncentrere sig om kernen i det at være kirke – og skrælle de ydre lag af kultur og tradition bort.

Menighederne kan med fordel koncentrere sig om kernen i det at være kirke – og skrælle de ydre lag af kultur og tradition bort.

Også valutaen for de frivillige er værd at overveje. Frivillige får ikke penge for deres arbejde, men de engagerer sig, fordi de får noget ud af det. Hvad er det i den konkrete sammenhæng?

Jesper Oehlenschläger

• forstander på Nordsjællands Efterskole
• tidligere sognepræst i Karlslunde Strandkirke
• leder af Dansk Oase og Arrow (kristen lederudvikling)
• forfatter til ‘Vejhjælp’ (2016), ‘At blive sig selv – med Guds hjælp’ (2015) og ‘Han gjorde mig til en spids pil’ (2013)

Lederskab er der altid

Enten har man fået magten, eller også har man taget den, påpegede Jesper Oehlenschläger. Den, der har taget magten, er i konstant fare for at blive taget af magten. Derfor er karakterdannelsen væsentlig. Kristent lederskab er at påtage sig magten og ansvaret på opfordring fra Gud og menighed – for derefter villigt at dele det med sin menighed. Lederens opgave er at handle ud fra sin og menighedens virkelighed. Som kristne er vi medarbejdere i Guds mission i den verden, Gud elsker, og Gud beder os tage del i sin mission.

Den, der har taget magten, er i konstant fare for at blive taget af magten.

Eksisterende frivilligt arbejde

Tre forskellige indlæg om eksisterende frivilligt arbejde i menighedsregi gav håb for fremtiden.

Lektiecafé i Brovst

I Brovst samarbejder Missionsforbund og Baptistmenighed nu på syvende år om at drive lektiecafé for en store gruppe kvoteflygtninge fra Nepal. Asger Hylleberg fortalte, at det har været let at finde frivillige til at undervise i menighedens netværk. Det betyder, at der er plads til ‘fridage’ og ‘ferier’ for de frivillige. Der er ca. 10 faste brugere af tilbuddet, og dertil kommer en gruppe skolebørn, der deltager efter behov.

Socialt arbejde i Silkeborg

Johannes Skårhøj fra Silkeborg skildrede samarbejdet mellem otte kirker om et vidtfavnende socialt arbejde i Silkeborg, der fungerer i samarbejde med Silkeborg Kommune. Arbejdet er struktureret i grupper med hver sine spidskompetencer indenfor praktisk arbejde, økonomisk rådgivning, medmenneskelig omsorg og introduktion til det danske samfund. Blå Kors har været en vigtigt samarbejdspartner, der tog sig af ansøgning om fondsmidler, så man kunne ansætte en koordinator 10 timer pr. uge i to år.

Café og hjælpeprojekter på Amager

Efter flere års forberedelser har Købnerkirken på Amager i 2015 etableret Café Julius. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Julius, der driver caféen og projekterne, Sofie Kornholt, skildrede sine erfaringer med ledelse og samarbejde i forhold til frivillige. Hun understregede, at et godt formål, spændende aktiviteter, fokus på ‘det sjove’ og forandringsparathed i organisationen er det væsentligste. Uden går det simpelthen ikke, men med er der mulighed for succes.

Relateret

• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere