baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Tue, 14 Apr 2026 20:02:08 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren https://baptist.dk/unge-vaelger-daab-og-kirke-til-et-skifte-der-gaar-under-radaren/ Sat, 10 Jan 2026 12:55:40 +0000 https://baptist.dk/?p=20690 Unge tror og møder kirken: I Danmark, Frankrig, Tyskland og England ses samme mønster. Men væksten ses ikke i kirkernes medlemstal


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/01/unge-vaelger-daab-og-kirke-til.mp3

Det er en mærkelig tid at være kristen kirke i.

Fortællingen om kristendommen i Europa handler om øget sekularisering og faldende medlemstal. Målt på medlemskab alene, er det let konkludere, at alt bevæger sig én vej for kirkerne.

Men der er sprækker: Unge, der møder op. Unge, der vil tale om tro, Unge, der søger et sted, hvor man kan tale om tro uden at skulle spille en rolle. Beretninger om dåb, kirkegang og nye fællesskaber tegner et sammensat billede – især blandt unge.

Det ser ikke ud af meget. Ikke nok til overskrifter. Ikke nok til at vende en nedadgående medlemskurve. Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

”Den stille vækkelse”

Danske Kirkers Råd peger i notatet ”Den stille vækkelse” på en bevægelse, der også kan være i gang blandt unge i Danmark uden at den fylder i statistikkerne.

Notatet bygger på folkekirkens data om ind- og udmeldelser, konfirmationer og dåb. Tallene viser en faldende interesse for folkekirken blandt unge. Notatet peger på, at kirken overser, hvad der foregår i unges trosliv, hvis der kun er fokus på medlemskab. Der kan være gang i en bevægelse, uden at det kan aflæses i medlemstal.

”Den stille vækkelse” peger på en udvikling i de unges trosliv. Notatet indeholder ikke endegyldige beviser. Men mønstret findes også udenfor Danmarks grænser. I flere europæiske lande ser man den samme dobbelte virkelighed: tilbagegang i formelt medlemskab – og samtidig mere dåb, mere kirkegang og mere åndelig søgen blandt Generation Z[1].

Danmark: Dåben som bevidst tilvalg

I Danmark er et tegn på den stille vækkelse en stigende tilslutning til dåben i folkekirken blandt unge i alderen 13 – 15 år.

I 2014 blev 2.100 unge i alderen 13–15 år døbt. I 2024 var tallet 3.799 – næsten en fordobling selv om befolkningstallet for gruppen er svagt faldende. Det sker samtidig med, at færre generelt bliver døbt og meldt ind i Folkekirken i 2024 end i 2014.

Udviklingen peger på et aktivt tilvalg af dåben, ofte i forbindelse med konfirmationsforløbet. Dåben bliver andet og mere end blot en tradition.

Hvis Danmark viser små, måske utydelige tegn, så er der tydeligere tegn på vækkelse i Frankrig.

Frankrig: Dåbsboom i Europas sekulariserede udstillingsvindue

I et land med en stærk sekulær tradition viser tal fra den franske katolske bispekonference en markant stigning i voksendåb i forbindelse med påskefejringen[2]: fra 5.463 døbte i 2023 til 10.384 i 2025. Samtidig stiger antallet af teenagere (11-17 år), der bliver døbt også: fra 2.861 i 2023 til 5.025 i 2024.

Hele 84 procent følger kristne influencere online.

36 procent af de voksne døbte er i alderen 18–25 år og 65 procent kommer ikke fra en religiøs familie. De unge har selv fundet vej til troen, og de har selv valgt troen.

Kilder peger på sociale medier som en katalysator for de søgende unge. Blandt 900 unge, der i 2025 var under trosoplæring i den katolske kirke, fortalte 78 procent, at sociale medier spillede en rolle i deres trosrejse. Hele 84 procent følger kristne influencere online.

Tyskland: Udmeldelserne sætter rekord – men en vækkelse er på vej blandt de unge

I Tyskland ser paradokset anderledes ud: Rekordmange udmeldelser fra de store trossamfund og samtidig tegn på fornyelse og engagement blandt unge.

I 2023 lancerede Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på dåben. Kampagnen gav ungdomsvækkelsen synlighed gennem beretninger og billeder på de sociale medier. Et enkelt arrangement havde stor gennemslagskraft: Den 24. juni 2023 arrangerede omkring 1.000 menigheder udendørs dåbsfester med dåb i badesøer, skovsøer og ved flodbredder og i et springvand i Berlin.

Arrangementer som “Fire Festival” i Stuttgart og “Holy Spirit Night” og “Night of Hope” i flere tyske byer er også tegn på en stille vækkelse blandt unge i Tyskland.

England: “Den stille vækkelse” bliver et begreb

I Storbritannien udfordrer nye tal fortællingen om tomme kirkebænke.

Rapporten ”Den stille vækkelse: Generation Z fører an i stigningen i kirkegang” fra British Bible Society (2024) fortæller, at andelen af befolkningen, der går i kirke mindst én gang om måneden, er steget fra 8 procent i 2018 til 12 procent i 2024.

Blandt 18–24-årige steg andelen, der går i kirke mindst en gang om måneden, fra 4 procent i 2018 til 16 procent i 2024 – og blandt unge mænd fra 4 til 21 procent.

Udviklingen i frikirkerne

I Danmark er der de senere år kommet mere fokus på den kristne tro. Den succesrige ”Lad os tale om tro”-kampagne og flere ”kendissers” offentlige bekendelse af deres kristne tro, har trukket overskrifter og fået skærmtid. Det kan derfor være nærliggende at tro, at frikirkerne står med nøglen til “den stille vækkelse”.

Webmediet kirke.dk har søgt aktindsigt i de anerkendte trossamfunds årlige indberetninger af medlemstal til Kirkeministeriet. I artiklen ”Er frikirkerne i vækst? Ikke ifølge deres egne medlemstal” fortæller kirke.dk, at medlemstallet i kristne trossamfund generelt er faldet fra 2020 til 2024. Men for ”pentekostale og missionsk prægede menigheder” er der hverken tale om vækst eller tilbagegang: 31.708 medlemmer i 2020 og 31.624 medlemmer i 2024.

Oplevelsen af, at mange – især unge – søger fællesskabet i frikirkerne, forklarer Emil Rindom Nørholm, ledende præst i København Vineyard, i artiklen:
”Der er en større gruppe af søgende og kristne, der bevæger sig rundt mellem forskellige frikirker, og som bliver tiltrukket af frikirker, der har momentum. Kirker… som oplever, at Gud gør noget i deres fællesskab, som trækker folk til.”

Notatet ”Den stille vækkelse” støtter Emil Rindom Nørholms forklaring: Undersøgelserne betegner i dag unge voksne som “ikke-konfessionelle livsfasekristne”. De unge tilhører ikke nødvendigvis ét kirkesamfund, men bevæger sig på tværs mellem kristne fællesskaber – den ene dag gospelkor i en pinsekirke, den næste dag et tværkirkeligt ungdomsprojekt, den tredje dag gudstjeneste med en ven i folkekirken. Måske er de slet ikke medlemmer af et trossamfund, men blot i bevægelse mod tro og fællesskab.

Et skifte under radaren – hvad betyder det for BaptistKirken

På tværs af et sekulariseret Europa er der flere og nogle steder målbare tegn på en stille vækkelse blandt de unge. Vækkelsen er organisk og personlig. Selv om vækkelsen ofte er understøttet af digitale platforme søger de unge fysiske tilhørsforhold og autentiske fællesskaber.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer og deltagelse i enkelte arrangementer fra søndagsgudstjenesten til de unges fællesspisning og lovsang fredag aften.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer

Kristne trossamfund og menigheder, der fortsat insisterer på modeller for medlemskab og kommunikation, der ikke følger med tiden, risikerer at ”misse” en historisk mulighed for vækst.

Sporene ude fra Europa kan tjene som inspiration til at møde mennesker, der søger fællesskabet med:

  • Et mere fleksibelt blik på tilknytning (relationer og kontaktpunkter frem for traditionelt medlemskab).
  • En tydelig og varm “første-gang-i-kirken”-kultur, der inviterer til at komme igen.
  • Digital tilstedeværelse og kommunikation generelt, der er autentisk og baseret på dialog frem for information om tro.
  • Mulighed for at tale om tro og dåb uden at have et ”kirkesprog”
  • Små, trygge fællesskaber, hvor der er plads til tvivl, spørgsmål og en tro, der kan vokse i eget tempo.

Det afgørende spørgsmål er: Hvad ser vi efter, når vi leder efter vækst? Hvilke døre gør vi lette at åbne? Den generation, kirken troede var på vej væk, kan vise sig at være den, der nu søger tilbage. Hvis det er rigtigt, er kirkens opgave at være det fællesskab, der kan tage imod den.

Efterskrift

Begrebet ”Den stille vækkelse” er vokset frem over de senere år. Ud over eksemplerne i denne artikel viser en simpel Google-søgning link til adskillige fortællinger om mere eller mindre spektakulære vækkelsesoplevelser: Fra et sydnorsk missionshus, der gik fra at være lukningstruet til at samle hundredevis af mennesker over studenterandagten på et universitet i Kentucky, der samler mennesker fra hele USA. Webmediet kirke.dk har flere artikler om emnet og i juni 2025 havde Zetland en artikel med overskriften: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst. Hvorfor tror så mange unge i Vesten pludselig på ham igen?”. Senest har Udfordringen i januar 2026 bragt artiklen: “Unge søger kirken: Er en vækkelse på vej?“, der både forsøger at forklare den stille vækkelse og give gode råd til, hvordan kirkerne møder de søgende.

Genkender I udviklingen I jeres kirke? Har I oplevet, at unge (mænd?) søger jeres fællesskab nu mere end tidligere? Eller er den stille vækkelse helt tavs, der hvor I lever? Skriv til webredaktion@baptist.dk, så vi kan dele oplevelserne til inspiration.

[1] Generation Z (ofte blot Gen Z) er en betegnelse for personer, der er født i årene mellem 1997 og 2012. Det kendetegner generation Z, at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse. Gen Z er også kendt som Zoomers, iGeneration/iGen eller curlinggenerationen.

[2] I den katolske kirke bliver voksne typisk døbt under påsken, især ved den store fejring af opstandelsen ved festmessen natten mellem påskelørdag og påskedag.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Unge tror og møder kirken: I Danmark, Frankrig, Tyskland og England ses samme mønster. Men væksten ses ikke i kirkernes medlemstal


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/01/unge-vaelger-daab-og-kirke-til.mp3

Det er en mærkelig tid at være kristen kirke i.

Fortællingen om kristendommen i Europa handler om øget sekularisering og faldende medlemstal. Målt på medlemskab alene, er det let konkludere, at alt bevæger sig én vej for kirkerne.

Men der er sprækker: Unge, der møder op. Unge, der vil tale om tro, Unge, der søger et sted, hvor man kan tale om tro uden at skulle spille en rolle. Beretninger om dåb, kirkegang og nye fællesskaber tegner et sammensat billede – især blandt unge.

Det ser ikke ud af meget. Ikke nok til overskrifter. Ikke nok til at vende en nedadgående medlemskurve. Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

”Den stille vækkelse”

Danske Kirkers Råd peger i notatet ”Den stille vækkelse” på en bevægelse, der også kan være i gang blandt unge i Danmark uden at den fylder i statistikkerne.

Notatet bygger på folkekirkens data om ind- og udmeldelser, konfirmationer og dåb. Tallene viser en faldende interesse for folkekirken blandt unge. Notatet peger på, at kirken overser, hvad der foregår i unges trosliv, hvis der kun er fokus på medlemskab. Der kan være gang i en bevægelse, uden at det kan aflæses i medlemstal.

”Den stille vækkelse” peger på en udvikling i de unges trosliv. Notatet indeholder ikke endegyldige beviser. Men mønstret findes også udenfor Danmarks grænser. I flere europæiske lande ser man den samme dobbelte virkelighed: tilbagegang i formelt medlemskab – og samtidig mere dåb, mere kirkegang og mere åndelig søgen blandt Generation Z[1].

Danmark: Dåben som bevidst tilvalg

I Danmark er et tegn på den stille vækkelse en stigende tilslutning til dåben i folkekirken blandt unge i alderen 13 – 15 år.

I 2014 blev 2.100 unge i alderen 13–15 år døbt. I 2024 var tallet 3.799 – næsten en fordobling selv om befolkningstallet for gruppen er svagt faldende. Det sker samtidig med, at færre generelt bliver døbt og meldt ind i Folkekirken i 2024 end i 2014.

Udviklingen peger på et aktivt tilvalg af dåben, ofte i forbindelse med konfirmationsforløbet. Dåben bliver andet og mere end blot en tradition.

Hvis Danmark viser små, måske utydelige tegn, så er der tydeligere tegn på vækkelse i Frankrig.

Frankrig: Dåbsboom i Europas sekulariserede udstillingsvindue

I et land med en stærk sekulær tradition viser tal fra den franske katolske bispekonference en markant stigning i voksendåb i forbindelse med påskefejringen[2]: fra 5.463 døbte i 2023 til 10.384 i 2025. Samtidig stiger antallet af teenagere (11-17 år), der bliver døbt også: fra 2.861 i 2023 til 5.025 i 2024.

Hele 84 procent følger kristne influencere online.

36 procent af de voksne døbte er i alderen 18–25 år og 65 procent kommer ikke fra en religiøs familie. De unge har selv fundet vej til troen, og de har selv valgt troen.

Kilder peger på sociale medier som en katalysator for de søgende unge. Blandt 900 unge, der i 2025 var under trosoplæring i den katolske kirke, fortalte 78 procent, at sociale medier spillede en rolle i deres trosrejse. Hele 84 procent følger kristne influencere online.

Tyskland: Udmeldelserne sætter rekord – men en vækkelse er på vej blandt de unge

I Tyskland ser paradokset anderledes ud: Rekordmange udmeldelser fra de store trossamfund og samtidig tegn på fornyelse og engagement blandt unge.

I 2023 lancerede Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på dåben. Kampagnen gav ungdomsvækkelsen synlighed gennem beretninger og billeder på de sociale medier. Et enkelt arrangement havde stor gennemslagskraft: Den 24. juni 2023 arrangerede omkring 1.000 menigheder udendørs dåbsfester med dåb i badesøer, skovsøer og ved flodbredder og i et springvand i Berlin.

Arrangementer som “Fire Festival” i Stuttgart og “Holy Spirit Night” og “Night of Hope” i flere tyske byer er også tegn på en stille vækkelse blandt unge i Tyskland.

England: “Den stille vækkelse” bliver et begreb

I Storbritannien udfordrer nye tal fortællingen om tomme kirkebænke.

Rapporten ”Den stille vækkelse: Generation Z fører an i stigningen i kirkegang” fra British Bible Society (2024) fortæller, at andelen af befolkningen, der går i kirke mindst én gang om måneden, er steget fra 8 procent i 2018 til 12 procent i 2024.

Blandt 18–24-årige steg andelen, der går i kirke mindst en gang om måneden, fra 4 procent i 2018 til 16 procent i 2024 – og blandt unge mænd fra 4 til 21 procent.

Udviklingen i frikirkerne

I Danmark er der de senere år kommet mere fokus på den kristne tro. Den succesrige ”Lad os tale om tro”-kampagne og flere ”kendissers” offentlige bekendelse af deres kristne tro, har trukket overskrifter og fået skærmtid. Det kan derfor være nærliggende at tro, at frikirkerne står med nøglen til “den stille vækkelse”.

Webmediet kirke.dk har søgt aktindsigt i de anerkendte trossamfunds årlige indberetninger af medlemstal til Kirkeministeriet. I artiklen ”Er frikirkerne i vækst? Ikke ifølge deres egne medlemstal” fortæller kirke.dk, at medlemstallet i kristne trossamfund generelt er faldet fra 2020 til 2024. Men for ”pentekostale og missionsk prægede menigheder” er der hverken tale om vækst eller tilbagegang: 31.708 medlemmer i 2020 og 31.624 medlemmer i 2024.

Oplevelsen af, at mange – især unge – søger fællesskabet i frikirkerne, forklarer Emil Rindom Nørholm, ledende præst i København Vineyard, i artiklen:
”Der er en større gruppe af søgende og kristne, der bevæger sig rundt mellem forskellige frikirker, og som bliver tiltrukket af frikirker, der har momentum. Kirker… som oplever, at Gud gør noget i deres fællesskab, som trækker folk til.”

Notatet ”Den stille vækkelse” støtter Emil Rindom Nørholms forklaring: Undersøgelserne betegner i dag unge voksne som “ikke-konfessionelle livsfasekristne”. De unge tilhører ikke nødvendigvis ét kirkesamfund, men bevæger sig på tværs mellem kristne fællesskaber – den ene dag gospelkor i en pinsekirke, den næste dag et tværkirkeligt ungdomsprojekt, den tredje dag gudstjeneste med en ven i folkekirken. Måske er de slet ikke medlemmer af et trossamfund, men blot i bevægelse mod tro og fællesskab.

Et skifte under radaren – hvad betyder det for BaptistKirken

På tværs af et sekulariseret Europa er der flere og nogle steder målbare tegn på en stille vækkelse blandt de unge. Vækkelsen er organisk og personlig. Selv om vækkelsen ofte er understøttet af digitale platforme søger de unge fysiske tilhørsforhold og autentiske fællesskaber.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer og deltagelse i enkelte arrangementer fra søndagsgudstjenesten til de unges fællesspisning og lovsang fredag aften.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer

Kristne trossamfund og menigheder, der fortsat insisterer på modeller for medlemskab og kommunikation, der ikke følger med tiden, risikerer at ”misse” en historisk mulighed for vækst.

Sporene ude fra Europa kan tjene som inspiration til at møde mennesker, der søger fællesskabet med:

  • Et mere fleksibelt blik på tilknytning (relationer og kontaktpunkter frem for traditionelt medlemskab).
  • En tydelig og varm “første-gang-i-kirken”-kultur, der inviterer til at komme igen.
  • Digital tilstedeværelse og kommunikation generelt, der er autentisk og baseret på dialog frem for information om tro.
  • Mulighed for at tale om tro og dåb uden at have et ”kirkesprog”
  • Små, trygge fællesskaber, hvor der er plads til tvivl, spørgsmål og en tro, der kan vokse i eget tempo.

Det afgørende spørgsmål er: Hvad ser vi efter, når vi leder efter vækst? Hvilke døre gør vi lette at åbne? Den generation, kirken troede var på vej væk, kan vise sig at være den, der nu søger tilbage. Hvis det er rigtigt, er kirkens opgave at være det fællesskab, der kan tage imod den.

Efterskrift

Begrebet ”Den stille vækkelse” er vokset frem over de senere år. Ud over eksemplerne i denne artikel viser en simpel Google-søgning link til adskillige fortællinger om mere eller mindre spektakulære vækkelsesoplevelser: Fra et sydnorsk missionshus, der gik fra at være lukningstruet til at samle hundredevis af mennesker over studenterandagten på et universitet i Kentucky, der samler mennesker fra hele USA. Webmediet kirke.dk har flere artikler om emnet og i juni 2025 havde Zetland en artikel med overskriften: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst. Hvorfor tror så mange unge i Vesten pludselig på ham igen?”. Senest har Udfordringen i januar 2026 bragt artiklen: “Unge søger kirken: Er en vækkelse på vej?“, der både forsøger at forklare den stille vækkelse og give gode råd til, hvordan kirkerne møder de søgende.

Genkender I udviklingen I jeres kirke? Har I oplevet, at unge (mænd?) søger jeres fællesskab nu mere end tidligere? Eller er den stille vækkelse helt tavs, der hvor I lever? Skriv til webredaktion@baptist.dk, så vi kan dele oplevelserne til inspiration.

[1] Generation Z (ofte blot Gen Z) er en betegnelse for personer, der er født i årene mellem 1997 og 2012. Det kendetegner generation Z, at de er vokset op med internettet og er blevet unge i takt med de sociale mediers udbredelse. Gen Z er også kendt som Zoomers, iGeneration/iGen eller curlinggenerationen.

[2] I den katolske kirke bliver voksne typisk døbt under påsken, især ved den store fejring af opstandelsen ved festmessen natten mellem påskelørdag og påskedag.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/unge-vaelger-daab-og-kirke-til-et-skifte-der-gaar-under-radaren/feed/ KIT på et nyt, smallere spor https://baptist.dk/kit-paa-et-nyt-smallere-spor/ Wed, 08 Sep 2021 08:39:11 +0000 https://baptist.dk/?p=11193 Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, er sat på et nyt, smallere spor med ny daglig leder. Et stort underskud var ved at underminere organisationen.


Det har været et par meget kritiske år, som kunne have kostet KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, livet. Efter to skift i daglig ledelse er Ruben Holmgreen Falk nu på vej til at finde fodfæste – og han sætter sammen med bestyrelsen KIT på slankekur. Der bliver færre aktiviteter og økonomien skal hænge sammen.

For knap 20 år siden fik Hans Henrik Lund fra BaptistKirken visionen om Kirkernes Integrations Tjeneste. Han så, at mange af de migranter, der kom til Danmark, var kristne, men de fandt ikke ind i den ordinære kirke. Der var brug for at støtte dem, og støtte de danske kirker i at tage imod de nye samfundsborgere. Især frikirkerne støttede op om KIT, som har løst mange store opgaver og Hans Henrik Lund har som visionær leder sat mange projekter i værk; Sommerlejre for migranter eller tilskud til kirkerne, når de tog flygtninge med på deres lejre. Café Cadeau, hvor ikke mindst au pairs fandt et tilholdssted. Han kom også på ideen med kontaktfamilier for migranter, bare for at nævne noget.

Hans Henrik har været eminent i sin kontakt til politikere og nøglepersoner.

Kæmpe underskud

Men for halvandet år siden slog bestyrelsen i KIT bremserne i, da et projekt slog bunden ud af kassen. Det er igennem årene lykkedes Hans Henrik Lund at opnå statsstøtte til mange projekter, men især et af projekterne fik et enormt underskud.

Økonomien er vendt, men man slæber stadig rundt på et underskud på knap en halv mio. kroner. Regnskabet for 2020 er dog kommet ud med overskud, så underskuddet nedbringes gradvist.

I mellemtiden blev Lucas Skræddergaard, der allerede var ansat i KIT, daglig leder fra 1. februar 2021. Så blev han ansat i Folkekirkens Migrantarbejde, og pr. 1. august er Ruben Holmgreen så ny daglig leder.

Diaspora

Hans Henrik Lund har siden 2020 været ansat som konsulent på Diaspora-projektet, der understøtter, at nydanskere laver udviklingsprojekter i deres respektive hjemlande. Projektet lukkes ned ved udgangen af 2021, og Hans Henriks ansættelse stopper dermed i projektet, mens de CKU-projekter (tidl. DMRU), som han har fået igennem i Sri Lanka, Zambia og Rwanda køres videre i den projektperiode, der er bevilliget til.

Au pairs

Tilbage vil der være to projekter, som KIT i første omgang koncentrerer sig om:

De støtter au pairs, som ofte oplever, at deres værtsfamilier ikke har styr på reglerne. Under Corona har au pairs (som også tæller enkelte mænd), været ekstra trængt, fordi de har været ’lukket inde’ sammen med deres værtsfamilier.

Dette projekt køres sammen med fagforeningen FOA og Caritas, katolikkernes nødhjælpsorganisation.

Men Café Cadeau har været lukket længe.

Kirkernes Fællesskaber

Så er der Kirkernes Fællesskab, som har været kerneydelsen i KIT i alle årene.

Kirkernes Fællesskab koordinerer mødesteder for nydanskere rundt om i Danmark. Her mødes man på tværs af kirkeskel, hjælper med ansøgninger og dokumentation, samtidig med at der er aktiviteter for nydanskere i mødestederne. Alle menigheder kan være med, hvis man har åben adgang for nydanskere. Der er pt 14 mødesteder rundt om i Danmark.

Corona var hård ved KIT. Som den tidligere leder Lucas Skræddergaard siger:

”Det er svært at lave integration, når folk ikke kan mødes fysisk.”

KIT tilbyder stadig hjælp til visumansøgninger og andre spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med at arbejde med nydanskere.

Ny situation i BaptistKirken

BaptistKirken har alle årene støttet KIT ekstraordinært med 50.000 kr., fordi vi har rigtig mange migrantmenigheder med ekstraordinære behov. BaptistKirkens ledelse har besluttet fremover kun at yde det samme økonomiske bidrag som de andre medlemskirker.

”Det gør vi, da det var en fælles opfattelse på et møde med KIT i maj, at ydelserne i den ekstraordinære aftale stort set er dækket af KITs normale ydelser nu, og at vi derfor i BaptistKirken fremover vil kunne købe os til ekstra ad hoc ydelser, hvor det måtte være relevant”, forklarer Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Kirkernes Integrations Tjeneste, KIT, er sat på et nyt, smallere spor med ny daglig leder. Et stort underskud var ved at underminere organisationen.


Det har været et par meget kritiske år, som kunne have kostet KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, livet. Efter to skift i daglig ledelse er Ruben Holmgreen Falk nu på vej til at finde fodfæste – og han sætter sammen med bestyrelsen KIT på slankekur. Der bliver færre aktiviteter og økonomien skal hænge sammen.

For knap 20 år siden fik Hans Henrik Lund fra BaptistKirken visionen om Kirkernes Integrations Tjeneste. Han så, at mange af de migranter, der kom til Danmark, var kristne, men de fandt ikke ind i den ordinære kirke. Der var brug for at støtte dem, og støtte de danske kirker i at tage imod de nye samfundsborgere. Især frikirkerne støttede op om KIT, som har løst mange store opgaver og Hans Henrik Lund har som visionær leder sat mange projekter i værk; Sommerlejre for migranter eller tilskud til kirkerne, når de tog flygtninge med på deres lejre. Café Cadeau, hvor ikke mindst au pairs fandt et tilholdssted. Han kom også på ideen med kontaktfamilier for migranter, bare for at nævne noget.

Hans Henrik har været eminent i sin kontakt til politikere og nøglepersoner.

Kæmpe underskud

Men for halvandet år siden slog bestyrelsen i KIT bremserne i, da et projekt slog bunden ud af kassen. Det er igennem årene lykkedes Hans Henrik Lund at opnå statsstøtte til mange projekter, men især et af projekterne fik et enormt underskud.

Økonomien er vendt, men man slæber stadig rundt på et underskud på knap en halv mio. kroner. Regnskabet for 2020 er dog kommet ud med overskud, så underskuddet nedbringes gradvist.

I mellemtiden blev Lucas Skræddergaard, der allerede var ansat i KIT, daglig leder fra 1. februar 2021. Så blev han ansat i Folkekirkens Migrantarbejde, og pr. 1. august er Ruben Holmgreen så ny daglig leder.

Diaspora

Hans Henrik Lund har siden 2020 været ansat som konsulent på Diaspora-projektet, der understøtter, at nydanskere laver udviklingsprojekter i deres respektive hjemlande. Projektet lukkes ned ved udgangen af 2021, og Hans Henriks ansættelse stopper dermed i projektet, mens de CKU-projekter (tidl. DMRU), som han har fået igennem i Sri Lanka, Zambia og Rwanda køres videre i den projektperiode, der er bevilliget til.

Au pairs

Tilbage vil der være to projekter, som KIT i første omgang koncentrerer sig om:

De støtter au pairs, som ofte oplever, at deres værtsfamilier ikke har styr på reglerne. Under Corona har au pairs (som også tæller enkelte mænd), været ekstra trængt, fordi de har været ’lukket inde’ sammen med deres værtsfamilier.

Dette projekt køres sammen med fagforeningen FOA og Caritas, katolikkernes nødhjælpsorganisation.

Men Café Cadeau har været lukket længe.

Kirkernes Fællesskaber

Så er der Kirkernes Fællesskab, som har været kerneydelsen i KIT i alle årene.

Kirkernes Fællesskab koordinerer mødesteder for nydanskere rundt om i Danmark. Her mødes man på tværs af kirkeskel, hjælper med ansøgninger og dokumentation, samtidig med at der er aktiviteter for nydanskere i mødestederne. Alle menigheder kan være med, hvis man har åben adgang for nydanskere. Der er pt 14 mødesteder rundt om i Danmark.

Corona var hård ved KIT. Som den tidligere leder Lucas Skræddergaard siger:

”Det er svært at lave integration, når folk ikke kan mødes fysisk.”

KIT tilbyder stadig hjælp til visumansøgninger og andre spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med at arbejde med nydanskere.

Ny situation i BaptistKirken

BaptistKirken har alle årene støttet KIT ekstraordinært med 50.000 kr., fordi vi har rigtig mange migrantmenigheder med ekstraordinære behov. BaptistKirkens ledelse har besluttet fremover kun at yde det samme økonomiske bidrag som de andre medlemskirker.

”Det gør vi, da det var en fælles opfattelse på et møde med KIT i maj, at ydelserne i den ekstraordinære aftale stort set er dækket af KITs normale ydelser nu, og at vi derfor i BaptistKirken fremover vil kunne købe os til ekstra ad hoc ydelser, hvor det måtte være relevant”, forklarer Torben Andersen, generalsekretær i BaptistKirken.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/kit-paa-et-nyt-smallere-spor/feed/