”Det er som om, der er mere vrede og uforsonlighed i vores samfund”, sagde vores statsminister i sin åbningstale. De sociale medier har bidraget til denne udvikling, idet der nu er lette muligheder for ”på afstand” at anvende nedværdigende ord om dem, man ikke er enige med.

Disse tendenser forstærkes, når selv statsmænd uden blusel anvender fake news, halve sandheder og skjulte dagsordener for at opnå tilpasning til deres egne synspunkter. Uforsonlighed bliver ofte resultatet.

Der, hvor det er muligt, må vi imødegå denne triste udvikling. Selvfølgelig er man ikke altid enig med andre, men udvikler uenigheden sig til uforsonlighed, så er det din og min opgave at søge forsoning, selv om årsagen synes at være hos modparten.

Jeg må gøre mit. Vor Herre har gjort sit!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der tales om forsoning mellem mennesker. Der tales om at lade noget bag sig, at tilgive og komme videre. Forsoning og tilgivelse forudsætter viljen til at mødes og at møde hinanden. Det handler ikke om møder i traditionel kristen forstand, men om at møde hinanden – den, du mærker din uforsonlighed i forhold til – for at mærke det uforløste og stå ved det både i dig selv og den anden i konflikten. At møde hinanden på kontaktgrænsen, der hvor følelser og liv er mærkbare og transparente. Der, hvor sårbarhed er den ærlighed og vilje til hinanden, som åbner muligheden for dialog. Et møde mellem mennesker, hvis intention er at lytte for at høre, hvad der siges, i modsætning til at bruge tiden, mens den anden taler, til at forberede sit eget indlæg.

Tilgivelse er ikke at glemme

Jeg har været ude af fællesskabet i en del år og kender derfor ikke til det, der har skabt uenighed, konflikt og afstand mellem mennesker og måske menigheder. Tidligere har det været mellem de gamle og traditionelle menigheder og de, der ville mere. Begge har ønsket, at der skulle ske noget. Det ene syn forenet i ’sådan plejer vi’ og det andet i ’vi vil mere’. Og menighedsfællesskaber, såvel som venskaber, er blevet brudt op. Mennesker og menigheder er ladt tilbage. Samtalen forstummede, og man vidste, hvad de andre tænkte og mente. Og hvis – lad mig kalde det søndagsskole-opfattelsen – af tilgivelse er den fremherskende mellem os, så tror vi stadigvæk, at tilgivelse er at glemme. Men vi glemmer ikke. Vi husker. Og smerten forsvinder ikke.

Hvad ville Jesus have gjort? En væsentlig detalje i hans møde med mennesker er hans ord: ”Gør det ikke igen!” Tilgivelse er ikke at glemme, men at to er enige om, at uenigheden ikke skal hindre eller ødelægge relationen. Den samtale kræver vilje fra to parter.  Det møde og den samtale er baggrund for sand og ærlig genstart.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Anden verdenskrig og den kolde krig gjorde, at både Folkekirken og danske baptister meget tidligt indså behovet for andet og mere end det årlige økumeniske bønnemøde, som europæiske kirkeledere havde holdt siden 1908. Formålet var at samle de europæiske kirker på tværs af konfession og kultur for at fremme større forståelse og fællesskab kirkerne imellem. Håbet var, at en samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.

Dermed kom arbejdet i Den Europæiske Kirkekonference (KEK) til at stå på to vigtige pæle: det økumeniske og det politiske. Begge dele er til for at fremme fred og forsoning i hele Europa, EU-medlem eller ej.

KEK’s generalforsamling i Tallin i juni 2023 (Foto Christian Sofussen)

Dansk vugge

Selv om KEK’s sekretariat ligger lige overfor EU-parlamentet i Bruxelles – samt et kontor i Strasbourg – så lobby-arbejdet kan ske hurtigt og effektivt, blev KEK ’født’ på Fyn. De første tre KEK-møder blev holdt i Nyborg, med 40 kirkesamfund fra hele Europa repræsenteret – nu er det blevet til 114. KEK’s vedtægter blev desuden underskrevet i 1964 i internationalt farvand i Østersøen på et dansk skib, M/S Bornholm, til trods for jerntæppets begrænsninger.

En samlet kirke kunne understøtte fred og råbe op mod uretfærdighed på den politiske arena.

Fra KEK’s spæde år har medlemmerne haft øje for religionsfrihed, nationale mindretal, racisme og fremmedhad, samt brobygning til mindretalskirker. Engagement i organisationens ’vagthunde arbejde’ gav pote, så BaptistKirken har kunnet tillade sig at prioritere andre mærkesager og opprioritere egne projekter opprioriteres som følge af europæisk stabilitet. BaptistKirken, Metodistkirken og Folkekirken er de eneste danske kirkesamfund repræsenteret blandt organisationens ortodokse, protestantiske, anglikanske og gammel-katolske medlemmer, som går på tværs af politiske og kulturelle grænser.[1]

Kirkernes Europæiske Konference

• ledelsen består af 17 medlemmer og 3 suppleanter – man tilstræber en ligelig fordeling mellem nord og syd, øst og vest, mænd og kvinder, ordinerede og ikke-ordinerede, osv
• formandsposten går på skift mellem de tre kirkefamilier: Ortodoks, protestantisk og anglikansk/gammel-katolsk. De to kirkefamilier, der ikke har formandsposten, har hver en næstformandspost for at sikre repræsentation – sidder for en 5-årige periode, genvalg er muligt for øvrige medlemmer.
• to årlige ledelsesmøder for at sikre, at KEK-generalforsamlingens beslutninger bliver implementeret.
• generalforsamlingen vælger en præsident og to vicepræsidenter
• seneste generalforsamling var i Tallinn, Estland i juni 2023.
• to baptistiske medlemmer i ledelsen:
  • Kieryn Wurts, Tyskland, fra EBF
  • Simone de Guiseppe, Italien
• Anders Gadegaard fra Folkekirken er medlem af ledelsen

KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien.

Nyere indsatser

KEK har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen i det tidligere Jugoslavien. Man holder også øje med den meget komplicerede og konfliktfyldte situation i Nagorno-Karabakh, et omdiskuteret område på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Begge områder har lidt voldsomt under etniske udrensninger af både muslimer og kristne. Og nu tyder meget på, at nyere udfordringer i resten af Europa, bl.a. migranternes vilkår og krigen i Ukraine, atter truer fred og menneskerettigheder i både Danmark og Europa i sin helhed.

Selve EU-parlamentet anerkender KEK’s rolle som en stemme for både politiske og samfundsmæssige fredsinitiativer, menneskerettigheder og konfliktløsninger, da Lissabontraktaten beskytter den aktive dialog med KEK’s kirkeledere.[2] Den russiske invasion af Ukraine har dog givet revner i det økumeniske fundament. Med sit medlemskab sat i bero siden 2009, har den russisk-ortodokse kirke været svær at råbe op. Som konsekvens er en af Ukraines to ortodokse kirker brudt ud af Moskva-Patriarkatet. Den blev optaget i KEK ved sidste generalforsamlingen i Tallinn, Estland i juni 2023.

Forsoning

I dag er håbet om økumenisk og politisk fred stadig det samme som før. Siden 2021 har organisationen – med en dansk generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, i spidsen – sat øget fokus på forsoning. Og med de seneste års udvikling i både dansk og europæisk politik vedrørende udlændinge og trossamfund har BaptistKirken igen en interesse i tætte forbindelserne til KEK for at kunne imødegå trusler mod både nationale og fælleseuropæiske fredsinteresser. Den danske regering måtte stå skoleret, da KEK udfordrede de skærpede krav til mindretalskirker og trossamfund.

Artikler om KEK på baptist.dk

Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid
Dansk generalsekretær i Bruxelles

Læs mere om KEK:

• https://ceceurope.org/who-we-are/history/
• https://en.wikipedia.org/wiki/Conference_of_European_Churches
• https://da.wikipedia.org/wiki/Konferencen_for_Europ%C3%A6iske_Kirker#cite_note-1
• https://www.interchurch.dk/nationalt-og-globalt/europas-kirker-kek
• Williams, Glen Garfield. “European Baptists and the Conference of European Churches”. The Baptist Quarterly (1979, s. 52). Fundet på https://biblicalstudies.org.uk/pdf/bq/28-2_052.pdf den 12-08-2023. (M/S Bornholm sejlede under dansk flag og mødet forgik i Østersøen).

[1] Den romersk-katolsk kirke har aldrig været medlem af KEK, delvis pga. kirkesamfundets selvopfattelse, men har tæt kontakt til KEK

[2] Artikel 17, TEUF (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), Lissabontraktaten, 2009.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Det var med sommerfugle i maven, at jeg skulle lave et interview med generalsekretær for Kirkernes Europæiske Konference (KEK), Jørgen Skov Sørensen, som til dagligt sidder på sekretariatets hovedkontor i Bruxelles, lige overfor EU-kommissionen.

Jørgen Skov Sørensen, Generalsekretær i Den Euroæiske Kirkekonference (Foto: Albin Hillert / CEC)

Jørgen Skov Sørensen er tidligere generalsekretær for Danmission, tidligere sekretariatschef i Folkekirkens mellemkirkelige Råd og han har været en vigtig stemme i fx Kristeligt Dagblad og Folkekirkens Nødhjælp. Jørgen Skov Sørensen har adskillige uddannelser bag sig, herunder en ph.d.-grad fra Birmingham Universitet (UK) og en cand.theol. fra Aarhus Universitet med fokus på økumeni, og så taler han flere end fem sprog, inklusive mandarin-kinesisk.

Nervøsitet inden interview

Det var ikke kun Jørgen Skov Sørensens imponerende CV og professionelle relation til både EU-politikere og kirkeledere over hele Europa, der gav god grund til, at jeg var nervøs. Jeg vidste ikke særlig meget om KEK og 60’ernes økumeniske rødder på Nyborg Strand før for nylig. Heldigvis er den snart 60-årige Jørgen Skov Sørensen fra Kolding, yderst imødekommende og nede på jorden at tale med. Og vi nåede meget omkring KEK’s nuværende situation på en halv time.

Så hvis du, som jeg, kun lige er begyndt at stifte kendskab med KEK og organisationens arbejde og nye økumeniske og politiske freds- og forsonings projekter i Europa, kan følgende interview måske hjælpe dig på vej.

I forbindelse med et nummer (baptist.dk nr. 4/23) om BaptistKirkens europæiske og internationale samarbejdspartnere har baptist.dk udgivet flere artikler om KEK (se fx “Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid”  og “En europæisk vagthund og ven)

Kirkernes Europæiske Konference

Den fællesskabsånd, der søgte fredens vej i 1960’erne, skabte blandt andet den økumeniske græsrodsbevægelse, som i dag hedder Kirkernes Europæiske Konference (KEK). Siden 2020 har en dansk generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, arbejdet for at fokusere indsatsen i en presset tid.

Gennemgribende forandring af KEK

Du blev generalsekretær under Corona-pandemien i 2020 og lancerede en form for revitaliseringsproces for KEK i 2021. Hvordan var det?

KEK var meget ufokuseret, da jeg kom til posten. Der er 113 medlemmer med 113 meninger om alting. Og vi bliver formentlig 114 snart, med en af de to ukrainsk-ortodokse kirker på vej ind. Men vi har kun to en halv programmedarbejder og begrænsede økonomiske ressourcer. Derfor var det vigtigt for mig at facilitere en prioritering af vores indsatsområder, og holde det inden for økonomien. Og det kan være en udfordring, når de små medlemmer ønsker, at KEK kan hjælpe dem med at udføre de projekter, som de ikke selv har råd til, og når de store, velfungerende medlemmer ønsker, at KEK skal tage udgangspunkt i det, som de selv gør.

Det lyder fuldstændigt ligesom baptister i Danmark! Så hvordan gjorde du?    

Man skal huske, at KEK ikke kun er en organisation, der arbejder med politiske beslutninger og forsøger at præge den politiske debat i Europa. Vi er også teologisk funderet. Kirkemedlemmerne ejer organisationen, og vi skal dermed have en teologisk refleksion med ind over vores beslutninger. Og samtidig har KEK en noget omfattende struktur og behandlingsproces, før beslutninger kan træffes og implementeres. Men det som alle medlemmerne har til fælles, er ønsket om, at Guds vilje kommer til udtryk i vores arbejde. For eksempel har vi siden 2021 arbejdet bevidst med en strategi, vi kalder ’Call and Witness’ (oversættelse: Kald og vidnesbyrd).

KEK’s generalforsamling i Tallin i juni 2023 (Foto Christian Sofussen)

Tre vigtige fokusområder

Så Gud er vejviseren og vedtægterne er rammen, men hvordan fandt du de fokusområder, som KEK skulle prioritere, efter du trådte til?

Vi er en organisation, der repræsenterer teologiske holdninger fra både nord, syd, øst og vest i Europa indenfor de store protestantiske, ortodokse og anglikanske traditioner, samt rigtig mange mindretalskirker. Selv om de forskellige teologiske holdninger kan spille ind til tider i forhold til ønsker om, hvor vi sætter ind, og til hvem, der ønsker at blive medlem eller forlade fællesskabet, er det den økumeniske tråd, der helst skal pege os ind på, hvilke fokusområder, vi skal arbejde med.

…vi arbejder bredt med EU-politik for at sikre religionsfrihed og forebygge forfølgelse af religiøse mindretalsbefolkninger.

Så vi arbejder bredt med EU-politik for at sikre religionsfrihed og forebygge forfølgelse af religiøse mindretalsbefolkninger. Og vi går også ind lokalt med nationale regeringer og kirkeledere i områder, hvor der er konflikter, når nogle af vores medlemskirker beder os om det. Men vi arbejder ikke direkte med fx flygtninge. Det overlader vi til specialiserede, kirkelige organisationer i Europa.

Vi har tre fokusområder, som ligger i tråd med vores oprindelige mission:

• At fremme fred, retfærdighed og forsoning i Europa
• At styrke det økumeniske fællesskab og fremme kirkens mission
• At støtte kirkernes stemmer i Europa og i europæiske institutioner.

Vi sørger for at inddrage vores 113 – snart 114 – medlemskirker og vores mange samarbejdspartnere, som også omfatter et tæt samarbejde med den romersk-katolsk kirke og dens ledere, da de ikke er medlem hos os. Men vi har en meget tæt relation. Det samme gælder EBF [European Baptist Federation].

KEK’s primære projekter

Kan du komme med nogle eksempler på KEK’s primære projekter?

Som nævnt har vi en vigtig dialog med EU-institutionerne, og den har været beskyttet siden 2007 under Lissabontraktaten. Et af vores mest kritiske mål for tiden er at få stoppet blokaden i det kriseramte Nagorno-Karabakh område, hvor mange civile lider. Indenfor vores økumeniske mission er vi ved at evaluere på de mål, vi fik sat med Charta Œcumenica, som skulle fremme forståelse kirkerne imellem, især omkring dåb og tværkirkelige ægteskaber. Situationen i Ukraine har selvfølgelig også givet os nye udfordringer. Det er ikke muligt for os at skabe fred i landet. Men vi kan arbejde med forsoning, og det ledte os frem til projektet ’Pathways to Peace’ (oversættelse: Veje til fred).[1]

KEK’s generalforsamling i Tallin i junii 2023: Den anglikanske biskop Rowan Williams (lvenstre), Erik Fink (højre). Foto: Ulf Tjärnström/CEC

KEK arbejdede også mod tvangsoversættelse af prædikener

Jeg kan forstå, at KEK også har spillet en vigtig rolle i forhold til at få den danske regering til at droppe deres planer om tvangsoversættelse af prædikener. Valgte du at gå ind i den konflikt, fordi du er dansker? 

Jeg holder selvfølgelig øje med de danske medier, men vi blev faktisk kontaktet af den tyske mindretalskirke i Sønderjylland. Det var i den forbindelse, at vi blandede os. Baptisterne i Danmark måtte også have haft problemer med det lovforslag, fordi I har mange migrantmenigheder?

Ja, det havde vi, og jeg ved at vores dygtige folk kæmpede imod. Men vil det sige, at Baptistkirken i Danmark ikke selv kontaktede KEK eller gik sammen med jer i den kamp?  

Ikke så vidt jeg ved. Men det kunne de sagtens have gjort. I er et vigtigt medlem for os, fordi I er en mindretalskirke. De danske baptister og Folkekirken stod meget tæt i starten af den økumeniske bevægelse og i forbindelse med at få etableret KEK på Nyborg Strand. Flere baptister deltog, bland andet var Ebbe Holm ’steward’ på M/S Bornholm, da nogle Østeuropæiske kirkeledere ikke kunne få visum i Danmark, så mødet blev flyttet til Østersøen. Jeg ved, han har mange gode historier fra dengang.

Det er meget vigtigt for KEK, at mindretalskirkerne er aktive medspillere.

BaptistKirken har været savnet

Jeg ved, at BaptistKirken har fået en ny repræsentant i år, Christian Sofussen, og at vi har været lidt stille i forhold til KEK i en del år. Har vi været savnet?

Ja, det ville jeg mene. Folkekirken og BaptistKirken har efterhånden et meget stærkt samarbejde, men som flertalskirke har Folkekirken også en betydelig stemme. Generelt har de store kirkesamfund meget at sige, hvis ikke de små sikrer deres indflydelse i KEK’s sammenhæng. Det er meget vigtigt for KEK, at mindretalskirkerne er aktive medspillere. De bringer et andet og meget vigtigt perspektiv ind, især når en af vores historiske roller ikke kun har været at sikre den religiøse stemme i et sekulært Europa, men især stemmerne fra mindretalskirker.

[1] Conference of European Churches. ‘What We Do”. https://ceceurope.org/what-we-do/

Andre artikler om KEK på baptist.dk

Kirkerne i Europa vil skabe en fælles fremtid
En europæisk vagthund og ven

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig

Find flere

I Nordjylland var der for ti år siden en enkelt chin-menighed. Efter uenighed delte menigheden sig i to: Chin Emmanuel Church (CEC) i Frederikshavn og Nordjylland Chin Church (NCC) i Sæby. Men siden nytår har menighederne oplevet forsoning og vækkelse.

Fra venstre: Za Lian, formand for NCC, Khin May Than, præst i NCC, Dr. Van Ram Oke, Sang Nawl, Phun Kung, formand for CEC, Tuan Cung præst i NCC

Ved årsskiftet tog Sang Nawl, der er præst i Chin Emmanuel Church (CEC) og hans kone Sarah initiativ til en uges fælles bibelkonference. Nordjylland Chin Church (NCC) blev inviteret og deltog med stort engagement. Siden har begge menigheder oplevet vækkelse og trang til forsoning. Sang Nawl fortæller, at menighederne siden nytår har haft fællesskab. I begge menigheder er der enighed om at lægge uenighederne bag sig.

Fælles bibelkonference i Sæby

I uge 19 oplevede de to menigheder igen et fælles kald til forsoning gennem en hel uges bibelkonference. Medlemmer fra begge menigheder deltog med bøn, vidnesbyrd og lovsang. Ægteparret Rev. Dr. Van Ram Oke og Dr. Sa Lian Kai fra Yangon var inviteret som hovedtalere. Parret besøgte Danmark første gang i 2010, hvor de underviste ved en ”bibelcamping for burmesere”, som JydskeVestkysten skrev.

Dr. Sa Lian Kai og Rev. Dr. Van Ram Oke fra Yangon

Deres forkyndelse er fokuseret på Guds rige blandt os med udgangspunkt i Jesus’ egen forkyndelse i evangelierne. Forkyndelsen tager afstand fra borgerkrigen i Myanmar. Præsteparret støtter ikke den voldelige opstand i Myanmar, men ønsker fred uden vold og drab.

Dr. Van Ram Oke underviste ugen igennem om at have fokus på retfærdighed, tilgivelse og lydighed i kristenlivet som vejen til at realisere Guds rige på jorden. Ligeledes har parret ugen igennem understreget, at der er brug for et paradigmeskift blandt de kristne chin’er og især de chin-flygtninge, som bor i ”den første verden”. Menighederne afsluttede bibelkonferencen med fælles gudstjenestefejring og – ikke mindst – fejring af Mors Dag!

Gospel Ministry International – et initiativ fra Nordjylland

Konferencen i Sæby var planlagt af Gospel Ministry International: En organisation grundlagt af Sang Nawl og Sarah i sommeren 2012 efter ægteparret havde oplevet en vision, et fælles kald fra Gud. Formålet med Gospel Ministry International er meget simpelt: Man vil række ud til alle folkeslag i skaberværket som Jesus siger i Markusevangeliet, kapitel 16, vers 15: ”… Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.”

Rev. Dr. Van Ram Oke og Sang Nawl

I dag rejser Sang Nawl og Sarah rundt i hele verden blandt chin-folk og forkynder evangeliet. På Gospel Ministry Internationals Facebookside prædiker chinprædikanter hver uge. Tilbage i 1993 arbejdede Sang Nawl med at bringe evangeliet til ”unåede” folk i den sydlige del af chinstaten.

Det er erfaringerne herfra Sang bringer ind i Gospel Ministry International. I første omgang er det chin-folk, der er målgruppen, men visionen er at udruste unge chin’er til at bringe evangeliet ud til alle folkeslag, der har brug for det. Sang Nawl og Sarah prædiker blandt andet, at den ældre generation – ”første-generations-indvandrerne” – har en opgave i at støtte de unge med bøn og økonomi.

125 år siden kristendommen kom til Hakha i Chin-staten

Chin-folket kan snart fejre, at det er 125 år siden de mødte kristendommen. Den 15. marts 1899 ankom Rev. Arthur E. Carson og Laura H. Carson fra American Baptist International Ministries til Hakha, Chin Hills med bibelens budskab. På trods af borgerkrig og overgreb i chin-staten og at mange lever som flygtninge rundt om i verden, har chin-folket et ønske om at forkynde evangeliet til alle.

Link til mere læsning

Artikel i JydskeVestkysten den 17. juli 2010, ”200 burmesere holder bibelcamping i Ølgod”

Gospel Ministry Internationals Facebook-side (se fx klip fra konferencen i uge 19)

Artikel på webmediet baptist.dk om Sang Nawl og Sarah: Kaldet af Helligånden | baptist.dk

Relateret

• 13. nov. 2025 - Vor Herre er en forsoningens Gud
• 10. apr. 2025 - Tidsånden
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 05. nov. 2024 - Mange danskere til ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Kristiansand

Find flere

Nobelprismodtager for sit arbejde for forsoning efter apartheid. En af hans provokerende udtalelser var ”Gud er ikke kristen” (læs bogen med samme titel).

Tutu argumenterede for, at Gud åbenbarede sig for mennesker, før Jesus blev født. At det er tilfældigt, hvilken religion man tilhører; for bliver du født i Indien, er du sandsynligvis hindu, i Italien sikkert kristen. Og at Gud ikke afviser nogen, som søger ham. Uanset om de har hørt om Jesus.

Dog vil alle blive forenet i Kristus – men hvordan og hvornår er det ikke op til os at vide.

Pia Kjærsgaard kunne vist have godt af at læse Desmond Tutu. Idet hun – ligeledes provokerende, men ikke særligt kristent – forleden proklamerede, at ”muslimer ikke burde få julehjælp”.

De, der virkelig opfører sig som Jesus, ville ikke skele til religiøsitet, men elske og vise omsorg for mennesker. Uanset.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 10. jul. 2024 - Hvad ville Jesus have gjort?
• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 01. okt. 2023 - Dansk generalsekretær i Bruxelles
• 14. maj. 2023 - Forsoning og vækkelse blandt chinmenigheder i Nordjylland
• 15. okt. 2019 - Min Fred giver jeg Jer

Find flere

Fredshilsnen genfinder vi også i det hebraiske ord ‘shalom’, der bruges til at hilse på et andet menneske, og på arabisk genfinder vi freden i ‘salam’ som hilsen eller ‘mar salama”, gå i fred, og ‘salam elleikum’, fred være med dig.

I Bibelen kan vi læse, at fred er en gave og et løfte fra Jesus: “Min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver.”[1] Og vi er som kristne kaldede til at være fredsstiftere. Det skal præge vores liv, vores teologi, vores relationer og vores verdenssyn.

Indre og ydre fred

I Filipperbrevet[2] står der, at Guds fred, der overgår alt forstand, er med til at bevare vores tanker i Kristus Jesus. Altså Guds fred får os til at fokusere på det vigtige, det rigtige og det gode.

Guds fred er så meget mere end fravær af ufred og krig. Fred er aktiv – måske endda aktivistisk. Vi kan få fred med Gud, fred med os selv og fred med vores medmennesker.

I Frans af Assisis berømte og radikale fredsbøn beder vi om, at Gud gør os til et redskab for fred. “Hvor der er had, lad mig så kærlighed. Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse. Hvor der er tvivl, tro. For det er ved at give, at vi modtager. Det er ved at tilgive, at vi tilgives.”

International mission som fredsskabende

I Det Gamle Testamente læser vi om Guds livsfylde.[3] Når Gud velsigner ved at give shalom, ønsker han at stifte fred mellem sig selv og mennesker, og han ønsker at udfylde fysiske, åndelige og følelsesmæssige behov hos sit folk.

Det er på det bagtæppe af kærlighed og fred, vi driver mission.

Det er på det bagtæppe af kærlighed og fred, vi driver mission.

Vi har flere formål med vores aktiviteter, men forsøger altid at se det gennem kærlighedens og fredens linse. I Burundi og Rwanda, der er hårdt prøvede på såvel den ydre som den indre fred, arbejder vi med forsoning og relationsopbygning for at skabe fred mellem mennesker, med dem selv og med Gud. Det er det, vi fremmer i arbejdet, når vi giver rum til kvinder, så de kan lære at læse og skrive.

I samværet med andre – naboer, myndigheder, ægtefæller, søstre og brødre – forbedres relationer. Etniske grupper, der ikke tidligere har arbejdet sammen eller været sammen, får øjnene op for, at der er flere ting, der samler dem, end der skiller dem.

Vi arbejder med forsoning og relationsopbygning for at skabe fred mellem mennesker, med dem selv og med Gud.

Når mænd og kvinder arbejder sammen i landbruget, stiger forståelsen, accepten og indsigten i hinandens liv. Hvor naboer før kun tænkte på sig selv og egne behov, dyrkning af marker, pasning af dyr og handel med fødevarer, rækker de nu ud og hjælper hinanden.

Når ægtepar begynder at tale sammen, drøfte problemer og tage beslutninger sammen, så hæves selvværdet, respekten indfinder sig og relationer bliver genoprettet. Det er det, der bliver givet plads til i arbejdet, der skal forebygge kønsrelateret vold. Det gøres bedst, hvor den indre og ydre fred i samlivet trives. Det kræver arbejde, indsigt, forståelse og kirkens tilstedeværelse.

Det gøres bedst, hvor den indre og ydre fred i samlivet trives.

Når børn får mulighed for skolegang, leg og samvær med voksne, der vil dem det godt, og når familien får indtægter og er fælles om udvikling af børn, familie og lokalsamfund, så har fred, forsoning og relationer gode kår.

Når udsatte grupper får adgang til simpel opsparing, lån og forsikring og i fællesskab beslutter det, der vedrører dem selv, familierne og lokalsamfundet, så fremmes forsoning, og freden spirer frem i de hårdt prøvede lande.

Vi kan alle stifte fred

Vi kan alle være i mission for fred. En mission for at mennesker må møde Guds fred – en aktiv fred som vil bevare dem, give dem livsfylde og fremgang og bringe dem i fred med Gud, dem selv, deres medmennesker og den verden og natur, hvor de lever.

Mennesker, der har modtaget Guds fred og fået fred som en gave og et løfte, kan i sidste ende dø i fred.

Salige er dem der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn![4]

[1]   Johannes-evangeliet kap. 14, vers 27

[2]   Fillipper-brevet kap. 4, vers 7

[3]   4. Mosebog kap.6, vers 23 ff.

[4]   Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 9

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

EBF, European Baptist Federation, er en sammenslutning af 61 medlemsorganisationer I 52 lande, i alt med ca. 825,000 medlemmer – og inkluderer både Vest- og Østeuropa, Rusland og Mellemøsten.

Formanden for EBF, englænderen Jenni Entrican, taler på LK2 i Vejle d. 24. november i år.

”Velkommen til Europas største land!” Sådan lød det i videoen fra Ukraines turistministerium, der indledte andagten før EBFs, European Baptist Federations, møde i Lviv i det vestlige Ukraine.

At kalde Ukraine for Europas største land kan virke uskyldigt nok – i hvert fald har man jo kun sagt noget faktuelt korrekt. Men man har også sagt mellem linjerne, at Ukraines storebror – Rusland – i hvert fald ikke er en del af Europa. Konflikten mellem Ukraine og Rusland satte således sit præg på konferencen, som da også blev holdt under overskriften ”Reconciliation in Christ” – ”Forligelse i Kristus”. Forsoning og forligelse er der brug for, så længe vi lever i en brudt verden.

Fra Sydafrika og USA

BWAs formand Paul Msiza

Mødet blev indledt med et glimrede oplæg fra sydafrikanske Paul Msiza, formand for BWA, Baptist World Alliance, som fortalte om sine erfaringer med forsoning og forligelse efter Apartheid ud fra Paulus’ ord om kristne som ”ambassadører med ordet om forligelsen” i 2. Korintherbrev.

BWAs generalsekretær Elijah Brown

Elijah Brown, generalsekretær for BWA, er kendt for sin talgymnastik (han er statistiker). Elijah fortalte, at 40% af verdens baptister lever et sted, hvor der er mere end 50% risiko for folkedrab. Arbejdet for forsoning, fred og forligelse er med andre ord også et arbejde for at tjene organisationens egne medlemmer.

Immigration og nationalisme

Efterfølgende var det konferencens to resolutioner, der udgjorde en væsentlig del af dagsordenen. Den ene drejede sig om europæiske staters svar på immigration og nationalisme samt kirkens opgave i samfundet og over for flygtninge. Den anden resolution drejede sig om krisen i det østlige Ukraine.
Begge resolutioner blev vedtaget enstemmigt. Det var dog ikke uden betydelige rettelser – især i resolutionen om situationen i Ukraine. Udkastet var baseret på en tidligere udtalelse fra BWA, men den kunne ikke i denne udgave opnå tilslutning fra de russiske delegerede.

Efter noget arbejde lykkedes det imidlertid at skrive en resolution, som alle parter – ukrainske såvel som russiske – kunne enes om.

Efter noget arbejde lykkedes det imidlertid at skrive en resolution, som alle parter – ukrainske såvel som russiske – kunne enes om. Der blev især lagt vægt på myndighedernes forpligtelse på at respektere religionsfriheden i de konfliktramte områder – uden at det dog nærmere blev nævnt, hvilke myndigheder, der var tale om!

Resolutionen om immigration var mindre problematisk. Det lykkedes at skrive en afbalanceret tekst, der på den ene side anerkendte staters forpligtelse på at opretholde lov og orden, men på den anden side også tog afstand fra enhver form for religiøst og ideologisk motiveret opildnelse til had mellem religiøse grupper. Samtidig blev kirkernes rolle i at række ud til flygtninge understreget.

Resolutionerne kan læses på European Baptist Federations hjemmeside: http://www.ebf.org/council-resolutions

Relateret

• 29. jan. 2026 - Den kæmpestore pære
• 13. nov. 2025 - Vor Herre er en forsoningens Gud
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 25. aug. 2024 - Når krigen bliver menneskers virkelighed
• 22. aug. 2024 - Tre fortællinger fra Bucha: Menigheden i Bucha efter besættelsen (3)

Find flere

Mediation betyder at bringe parterne mod midten og tilbydes af det danske retsvæsen, når man anlægger en sag. Mediation er altid frivillig. Parterne kan til enhver tid forlade forhandlingerne. Det foregår i fortrolighed, og mediator er neutral og kommer ikke med løsningsforslag.

Mediatorer i retsvæsenet er dommere, der er vant til at prøve at forstå sammenhænge, og som har gennemgået en ekstrauddannelse. Det kræver sproglig kunst at få folk til at snakke og sætte nye ord på, så der bliver basis for videre forhandling.

Mediation betyder at bringe parterne mod midten.

Hvordan foregår det?

‘De stridende parter møder typisk op hos mediator med hver sin advokat, der sidder bagved og lytter’, fortæller Carsten Michelsen, mediator og dommer ved retten i Aalborg. Parterne orienteres om, at forventningen er, at der opnås et resultat samme dag: ‘Hvis I går her fra, og vi har et resultat, så er retssagen slut. Hvis ikke, fortsætter retssagen. I er herre over, om det skal afgøres her eller ved dom’, lyder det.

Mediator beder den, der har anlagt sagen, om at forklare over for modparten, hvorfor sagen er anlagt. Dernæst gives ordet til modparten. Det er i den fase, alle uenigheder kommer frem. Mediator medvirker til en fremadskridende proces, hvor det ofte går op for folk, hvor barsk og kontant, de har udtalt sig. Udsagn trækkes i land og tilrettes, til man er enige om, hvori uenigheden består.

Parterne finder selv løsningen og får ejerskab til resultatet.

Hvis processen går i stå, har mediator mulighed for at tale med parterne i enrum. Det bringer ofte nye oplysninger frem, der kan være med til at bane vej for et forlig: ‘Hvad er mulighederne for, at ønsker og behov kan blive opfyldt?’, lyder mediators spørgsmål derefter til begge, og der åbnes for brainstorm af løsningsmodeller. Det er parterne selv, der skal komme med løsningsforslag, som man så kan forhandle om. Bliver parterne enige, udfærdiger advokaterne typisk de nødvendige papirer.

Hvorfor mediation?

I en retssag belyses en konflikt, hvor dommeren i bedste fald kan hugge knuden over eller give den ene part ret. Afgørelsen resulterer i en vinder og en taber. Vælger man mediation, hvor parterne selv finder løsningen, er det en smertefuld proces, der kræver flere kræfter, men det medfører typisk, at man får inddraget langt flere facetter og får ejerskab til resultatet.

Det økonomiske aspekt spiller også en rolle. Ved mediation betaler parterne typisk hver sine udgifter. I en retssag er det taberen, der skal betale også modpartens omkostninger. Udgiften til mediator dækkes af retsafgiften, der betales, når man anlægger sag.

I Carsten Michelsens mediationsforløb opnås forlig i 3/4 af sagerne. For retsvæsenet er det nemt, hurtigt og mere tilfredsstillende at afgøre en uenighed ved mediation.

Hvilke sager forsøges løst ved mediation?

Kerneområdet er nabokonflikter. Her er det vigtigt at undgå en dom. Folk bor stadig dør om dør også efter konflikten. Men i princippet kan mediation bruges på alle sager.

Carsten Michelsen, 68 år

• dommer ved Retten i Aalborg
• næstformand i Flygtningenævnet

Skilsmissesager, bl.a. om forældremyndighed, er der en del af. Her er udgangspunktet, at folk har en fælles interesse i at finde den bedst mulige løsning for deres børn.

Et eksempel på mediation ved skilsmisse var en bitter skilsmissesag med et stort bo. Man sloges bl.a. om kostbare malerier, da mediator spurgte: ‘Hvem skal egentlig have malerierne, når I ikke er her mere?’ ‘Vores datter, lød svaret!’ Det spørgsmål og svar bragte parterne til fornyet samtale. Enigheden medførte, at dialog blev mulig. Den løsning kunne man ikke være nået frem til ved en retssag.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Min første erfaring af at være på Landskonference i BaptistKirken var, da jeg dumpede lige ned i den afsluttende del af debatten om vielse af to af samme køn.

Jeg vil sammenligne det med første gang, man er med kæresten hjemme ved familien – og lige pludselig ser man noget andet end det billede, man havde fået fra fotografier.

Fornemmelsen af at komme ind i en dysfunktionel familie og opleve den dårlige stemning rundt om bordet. Der bliver sagt ting på en måde, hvor bolden skal samles op igen, for at den relation ikke skal brydes.

Jeg var overrasket over tonen og diskussionen.

Nogle talte sammen – men det værste er, at nogle var holdt op med at tale sammen.

Jeg var overrasket over tonen og diskussionen om, hvorvidt man skulle tage offentligt afstand fra hinanden. Både menigheder, præster og kolleger i stedet for et fællesskab i enhed.

Formålet med kirke

Paulus siger, at formålet med kirke ikke er alle vores dagsordener, men at opbygge hinanden. Det er vigtigt, at Jesus Kristus er menighedens hoved.

Jeg tror, at det demokratiske kirkesyn gør, at vi tager afstand fra hinanden. Så ender vi med at gå fra en demokratisk kultur til at have et legeme med mange hoveder, der strækker hals for at blive fri af hinanden

Udfordringen er forsoning

Udfordringen for BaptistKirken er stadig at blive forsonet. Den eneste kapital, vi har at bygge med, er tillid – den skrøbeligste af alle kapitaler.

Jeg kommer fra Apostolsk Kirke, hvor vi har været igennem en forsoningsproces. Det begyndte med et profetisk ord til bevægelsen under en ledersamling.

For dem, som oplever, at forsoning er svært eller uopnåeligt – så er vi ikke længere fra hinanden end en tur forbi korset.

Hvad tænker du om dette? Giv din mening til kende herunder!

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere