Lyt til artiklen:

Set udefra er Randersvej 36 i Esbjerg en anonym kontor- og industribygning. Men indenfor trådte Landskonferencens næsten 150 deltagere ind i et af de største kirkerum i BaptistKirken. Flere gav da også udtryk for anerkendelse af den kæmpestore indsats Chin Baptist Church (CBC) har lagt i at skabe ikke bare en kirke, men et kirkecenter med masser af plads til aktiviteter. Stemningen steg endnu mere, da det viste sig, at CBC bød på et solidt morgenmåltid, der kunne konkurrere med enhver hotelbuffet.

Henry synger for på lovsangen (Foto: Henrik Andersen)

På scenen bød lovsangsleder Henry fra CBC velkommen med ordene fra Salme 8 om Guds skaberværk. BaptistKirkens etniske mangfoldighed kom til udtryk, da vi sang “O store Gud” på dansk, chin og engelsk – så ovenlysvinduerne åbnede sig!

“Har vi jord i hovedet?”

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede over Paulus’ ord i 1. Korintherbrev, kapitel 3, vers 6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst…” Hvis der var enkelte, der blundede lidt efter en lang og tidlig køretur til Esbjerg, vågnede de, da Bodil spurgte: “Har vi jord i hovedet?”

Vi kan forberede jorden, så frø, gøde og vande. Alligevel sker der ikke altid noget. Den vigtigste forudsætning, som vi ofte glemmer, er, at der skal være vækstpotentiale. Vi skal tro på, at “Gud har noget for med os”. Selv om væksten ikke kommer med det samme, jorden er trampet hård, og vi synes, det ikke nytter, skal vi tro på, at Gud giver os vækstpotentiale. Vi må tro på, at der også er en stille vækkelse – at noget er på vej: “For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.”

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Formandstalen: Fra holdning til handling

Vibeke Dalsgaard aflagde mundtlig formandsberetning (kan læses på baptist.dk) og fremhævede, at året havde været præget af stærkt engagement i hele BaptistKirken. Aldeles “u-jysk” erklærede Vibeke, at det havde været et fantastisk år – blandt andet fordi menighederne i høj grad havde deltaget aktivt og velforberedt i drøftelser om forpligtelse, præster, inklusion og bibelforståelse.

Vibeke understregede, at BaptistKirken ikke er et holdningsfællesskab, men et handlingsfællesskab i mission for Kristus. Hun pegede også på udfordringerne: især Sommerstævnet, hvor vi oplevede hærværk på Købnerkirkens menighedstelt og regnbueflag, og hvor samarbejdet med Evangelisk Frikirke Danmark ophørte i løbet af efteråret.

Hændelserne på Sommerstævnet har ført til, at ledelsen nu arbejder på en samtale- og samværspolitik. Vibeke sluttede sin tale med at takke for det store engagement og med at opfordre menighederne til fortsat at bidrage med ideer og tage medansvar for BaptistKirkens fremtid.

Landskonferencens referenter: Lone Møller-Hansen (til venstre) og Kirsten Bøgsted (Foto: Henrik Andersen)

Ny fælleserklæring baseret på værdier

Ledelsen havde stillet forslag om, at BaptistKirkens nuværende fælleserklæring blev revideret og erstattet med de værdier, der blev tiltrådt på Synoden i pinsen 2025. Argumentet var, at værdierne i praksis udgør basis for det fremtidige fælles arbejde.

Der var argumenter både for og imod forslaget: Lige fra “Jeg kan godt lide den nuværende fælleserklæring…” til “Det er et genialt forslag. Vi har alt for meget papir i forvejen.” Det tungeste argument mod forslaget kom fra Lars Midtgaard fra Bethelkirken, der mente, at løftet på Synoden var, at værdierne skulle arbejdes igennem, før de blev til andet og mere end et oplæg til diskussion.

Næstformand Christian Bylund svarede, at det netop er med sigte på fortsat behandling, at fælleserklæringen nu er lig med værdierne. Forslaget blev vedtaget med 73 stemmer for og 23 imod.

”Punkt 4c”

I oplægget til værdier forud for Synoden stod der i det, der under Synoden blev til punkt 4c (det oprindelige oplæg var ikke nummereret):

”Kald og tjeneste
Vi tror på, at Gud kalder og udruster alle til at tjene med i Guds rige.
Derfor: … vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Efter samtalen på Synoden valgte BaptistKirkens ledelse at tage punktet helt ud af værdierne med et løfte om, at emnet indenfor 18 måneder ville blive behandlet. På Landskonferencen i 2026 tages der endelig stilling til en formulering.

Både oplæg til værdier og værdierne som Synoden tiltrådte findes på baptistkirken.dk

 

Opfordring til samarbejde trods forskellighed

På Landskonferencen gav ledelsen også mulighed for at diskutere samarbejde. Vibeke Dalsgaard holdt et kort oplæg, hvor hun endnu engang takkede for menighedernes engagement. Hun gentog også budskabet om, at BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab og ikke et holdningsfællesskab.

“Vi skal være kirke sammen,” sagde Vibeke og fortsatte: “Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – og heller ikke, at vi skal være ens.”

Vibeke fremhævede behovet for mere samarbejde på tværs, fx i forhold til kristendomsklasser og menighedsplantninger. Med udgangspunkt i debatten om “Punkt 4c” og hændelserne på Sommerstævnet i 2024 sagde hun:
“Vi har alle ret til at ytre os – det står faktisk i Grundloven! Men vær kærlige og nænsomme i debatten. Vi behøver ikke støde hinanden.”

Vibeke afsluttede med at opfordre til at fastholde den gode samtale trods uenighed: “Hvis udfaldet af de kommende læredage og samtaler bliver, at vi skilles, så lad det ske efter en ordentlig samtale. Vi har alle de bedste intentioner, og ingen vil hinanden noget ondt. Lad os være enige om at arbejde sammen.”

Den efterfølgende debat forløb afdæmpet. Der manglede et oplæg til samtale inden Landskonferencen, lød kritikken. Det tog ledelsen til efterretning.

Henrik Søndergaard og Cynthia Padi fortæller om menighedsplantningen i Vejle (Foto: Henrik Andersen)

Succesfuld menighedsplantning i Vejle

Et af dagens højdepunkter var Henrik Søndergaard og Cynthia Padis beretning fra menighedsplantningen i Vejle. Det, der startede med tre menneskers tro på et kald og en idé, er siden 2022 vokset til et fællesskab med 48 medlemmer. Halvdelen er ukrainere, og væksten har allerede ført til, at den første kirke er blevet for lille.

Henrik takkede for forbøn og stor interesse, men pegede også på, at offerviljen og lysten til at støtte økonomisk var begrænset hos andre menigheder. Undtaget var “modermenigheden” i Odense, der havde støttet over al forventning og fortsat bakker op om initiativet i Vejle.

Dagens bedste nyhed kom fra Cynthia, da hun fortalte, at menigheden allerede dagen efter Landskonferencen skulle mødes for at beslutte, om de ville være en selvstændig menighed.

Fremtidens Sommerstævne

Der blev også plads til at tale om fremtidens Sommerstævne. Ledelsens holdning er, at vi de næste par år vil afprøve forskellige muligheder. I 2026 bliver det et inspirationsdøgn den 24. og 25. april på Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Idéen er, at vi sammen skal have fokus på Acts2Movement-oplægget fra Baptist World Alliance. Forslaget blev fulgt op af gode ideer fra salen.

Landskonferencestemning (Foto: Henrik Andersen)

Et fællesskab i bevægelse

Da dagen sluttede, og vi forsøgte at fordøje dagens indtryk – og ikke mindst CBC’s overdådige værtskab – sagde flere: “Her skal vi da bare mødes igen!”

Om BaptistKirken er på vej til at transformere sig fra et holdningsfællesskab med mange forskellige holdninger til et handlingsfællesskab, vil tiden vise.

Links

• Formandstalen 2025 finder du her
• Baptist.dk har tidligere bragt en artikel om menighedsplantningen i Vejle: “Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst.”
• På siden “Artikler og information om Genstart2025” finder links til alt materiale, der er udgivet på baptist.dk i forbindelse med Genstart2025 og Synoden i pinsen 2025.

Valgt til BaptistKirkens ledelse (fra venstre): Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken, Holhæk – Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken, Aalborg – Emmanuel Cinzah, Chin Bethel Church, Skjern og Christian Heldgaard Bylund, Tølløse

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Tak for et fantastisk år. Det vil jeg gerne starte med at sige, for overordnet har det været intet mindre end fantastisk. Når jeg nu senere i min tale begynder at pille lidt i det, så kan det lyde anderledes og måske negativt: Så jeg vil gerne igen sige, at året har været fyldt med gode oplevelser og samtaler.

Det tidligere konferenceår var indadvendt. Ledelsen bad om forståelse for, at vi havde brug for mest at lytte og tale internt om den opgave, som vi havde påtaget os. Den forståelse fik vi fra menighederne, og det er vi stadig meget taknemmelige for.

Jeg vil alligevel i en parentes sige, at dette betød, at vi afbrød de kontinuerlige menighedsbesøg, som havde været kutyme tidligere. Ledelsen kommer gerne, når vi blev bedt om det, og det håber jeg, at vi har gjort: Men udmeldingen om behov for et ledelsesbesøg skal komme fra jer. Det nævner jeg kun fordi, jeg har hørt, at nogen har manglet os. Men husk – kald og vi kommer! Det behøver ikke være et eller andet alarmerende. Kald på os – parentes slut.

Henry synger for på lovsangen til åbningsgudstjenesten (Foto: Henrik Andersen)

Det lyttende år fortalte ledelsen, at vi havde brug for at skabe fælles værdier for det fremtidige arbejde i vores kirkesamfund, og at de værdier senere skulle danne basis for, at vi i større grad handler sammen. BaptistKirken skal ikke være et holdningsfællesskab, hvor vi er enige om alting. Det har vi aldrig været, og det bliver vi aldrig i fremtiden. En god baptistisk ven sagde til mig, at ville jeg skabe enighed i BaptistKirken, skulle jeg have flere liv – og så ville det nok alligevel ikke lykkes. BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab, som sammen er i mission for Jesus Kristus. Derfor har dette konferenceår været samtalens år. Jeg havde på et tidspunkt en meningsudveksling med et medlem af vores kirke, som sagde: ”Du kan da ikke mene, at samtalen er det vigtigste i vores kirke.” Det vigtigste er selvfølgelig vores fælles tro på den treenige Gud og Kristi opstandelse, men jeg vover alligevel at påstå, at samtalen om vores tro er meget vigtig – specielt i vores kirkesamfund.

Vi beskriver i værdierne: Alle har ansvar for at læse og lytte, og derfor er der frihed til fortolkning i fællesskab under Helligåndens vejledning og i lyset af den kristne tradition, vores fornuft og erfaring. Vi har ingen lærestole, dogmer eller mennesker med en særlig position, som udlægger sandheden for os. Vi har hinanden under Helligåndens vejledning. Så samtalen er vigtig i alle dele af vores kirke.

Vi har i indeværende år holdt præstesamlinger, møder med menighedernes ledere og i sidste ende synoden i pinsen. De fleste møder med stor deltagelse fra alle dele af vores kirkesamfund.

BaptistKirkens ledelse har aldrig været bange for uenighed. Uenighed, som bliver taklet konstruktivt og positivt, kan danne grobund for ny erkendelse og nye veje fremad. Ledelsen var mere bange for manglende interesse eller manglende overskud til at deltage. Vi har fuld forståelse for, at det at være både ledelse og engageret lokalt er en krævende opgave. For nogen fordi menigheden skranter lidt, og den lokale ledelse arbejder meget hårdt på at holde skuden i vandet – andre steder fordi menighedslivet blomstrer med mange aktiviteter, som der skal holdes styr på.

Det lokale arbejde og store engagement kan nogle gange få behovet for at samarbejde ud over menighedsgrænsen til at synes uvigtigt eller ressourcetungt. I ledelsen var vi derfor urolige for, om I havde kræfter til den samtale, som vi så som nødvendig for vores fremtid som et samlet kirkesamfund.

Den angst blev gjort grundigt til skamme. I havde både lyst og tid til at tale om vores fælles fremtid. Det er derfor jeg i starten har brugt et meget u-jysk ord: Fantastisk. For det var, hvad jeg følte.

Ledermøderne i Rebild og Tølløse havde deltagelse af så mange menigheder, at vi ikke har set lignende i mange, mange år.  Personligt blev jeg blæst lidt bagover ved at se jer alle, og jeg vil altid bringe jeres engagement med mig i mit fremtidige arbejde.

Baptistkirkens ledelse havde inden udsendt 4 emner med spørgsmål til menighederne:

1. Forpligtigelse
2. Præster
3. Inklusion
4. Bibelautoritet og -tolkning

Og igen var vi måske lidt nervøse. Ville I, i alt det andet arbejde I sidder i, finde tid til forberedelse?

Det havde I gjort. Tusind tak for det. Vi oplevede på lederdagene både engagement og at det havde været drøftet hjemme i menighederne. Ledelsen fik fra lederdagene et kæmpe materiale, som skulle bearbejdes til de kommende fælles værdier. Igen fik vi selvfølgelig også vores uenigheder stillet til skue, men vi kunne alligevel konkludere, at der er enighed vedrørende de centrale dele af vores kirke.

Igen vil jeg fremhæve de vedtagne 8 teser som vi vedtog for nogle år siden og som beskriver vores kerneværdier som kirkesamfund.

På synoden oplevede vi det samme. Her havde vi andre udfordringer. Vi holdt synoden et dejligt sted – tak til Sæsing for jeres kæmpe arbejde – men det fordrede, at I som deltagere skulle finde logi et andet sted. Vi, som har deltaget i Himmelske dage ved, at her skal vi selv finde et sted at bo. Det er fremmed for BaptistKirkens synodedeltagere, da vi enten mødes enkelte dage eller kan bo og campere, vhis vi mødes flere dage. Ledelsen vil gerne takke for, at I fandt ud af det. Der var repræsentation fra et bredt spektrum af BaptistKirkens menigheder.

Dirigenterne på arbejde (Foto: Henrik Andersen)

Selve synoden blev også et godt samtaleforum. Den lange forberedelsestid gjorde, at vi alle var velforberedte. Ledelsen oplevede, at vi via samtaleformen, som vi kalder ”lytte-grupper” – det hedder ”conversation in the spirit” – eller på dansk: ”samtaler under Helligåndens vejledning” har givet os mulighed for samtaler om svære spørgsmål. Det er en gave at kunne det, så det skal vi fortsætte med.

Synoden tilkendegav en stor tilslutning til værdierne. Det er derfor, vi i dag tør bede om, at de bliver vores nye fælleserklæring. Det vil Christian Bylund sige mere om senere på Landskonferencen.

Vi fik et enkelt punkt, som vi ikke blev enige om – det berømte pkt. 4c. ”Derfor vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet”. Ledelsen valgte at trække dette punkt helt, og derfor er der et tomt pkt. 4c i den foreslåede fælleserklæring.

Da der i vores vedtægter står, at fælleserklæringen skal revideres mindst hvert 5 år, er der ingen problemer i at revidere den næste år med tilføjelse af pkt. 4 c

Det vil I høre mere om, når ledelsen senere fremlægger sin procesplan.

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Inden jeg går videre, vil jeg gerne sige lidt om vores etniske eller migrantmenigheder – hvad vi nu kalder dem. Vi har en del menigheder, som har rod og sprog fra andre steder end etnisk dansk. De fleste kommer fra Myanmar. Vi holdt også møde med disse menigheders ledelser om Genstart-processen. De kom alle, og det var igen en gave. Ledelsen har gennem flere år brugt en del arbejde på at knytte disse menigheder tæt til kirkesamfundet. Vi må erkende, at det ikke altid er ligetil at bygge bro over både sproglige og kulturelle forskelle. Vi har haft Chin Chin ansat og vi vil gerne takke dig for din indsats. Vi hylder dig senere – jeg vil kun her meget personligt sige tak fra hele vores kirkesamfund.

Vi skal også huske, at vi har skiftet generalsekretær i perioden. Torben Andersen hyldede vi på Sommerstævnet i 2024 og Bodil Højbak Møller blev modtaget i oktober 2024. Bodil er ansat på fuld tid og jeg kan da roligt sige, at det er også hendes arbejdsindsats. Heltidsstillingen var med de ekstra timer rettet meget mod præsterne, og det tror jeg, en del af jer har fundet ud af. Jeg takker her på hele kirkesamfundets vegne for dit store arbejde.

I et menneskeliv og et kirkeliv kan året beskrives som givende og endog fantastisk, men der er altid knaster. Den største knast, BaptistKirken har haft i det forløbne år, har været Sommerstævnet.

Ved Sommerstævnet 2024 havde Købnerkirken regnbueflag med som markering af deres arbejde med lgbt+ personer i deres menighed. Det stødte en del af vores menigheder. Ledelsen har forståelse for begge holdninger. Vi sætter stor pris på Købnerkirkens arbejde, men vi ved også, at regnbueflaget støder nogen. Regnbueflagene blev brændt af, og der blev udøvet hærværk på Købnerkirkens menighedstelt. BaptistKirkens ledelse tog allerede under sommerstævnet afstand fra dette. Heldigvis viste det sig at være unge drenge, men det minder os voksne om ikke uforvarende at animere til ekstreme handlinger.

Efterfølgende har vi i ledelsen erkendt, at der skete en del fejl, da vi skulle håndtere den udfordring. Var det formændene, generalsekretærerne, ledelserne, stævneudvalget eller stævnekoordinatoren, der skulle håndtere det? Det var ikke defineret, og det faldt lidt i et ”hul”, hvor håndteringen nogle steder blev skidt. Jeg havde i hvert fald selv en stor fornemmelse af eget svigt, som mest kom af rent faktisk at være i tvivl om, hvor ansvaret hørte hjemme. Det vil vi aldrig stå i igen, og det betyder, at ledelsen i øjeblikket arbejder på en samtale- og samværspolitik, som også vil beskrive ansvaret i tvivlstilfælde. Igen – det gør ikke noget, at vi er uenige, men vi skal tale sammen uden at gribe til yderligheder. Sker der ting, som kræver handling, skal vi vide hvem, der har kompetencen og ansvaret.

Lovsang til Landskonferencens åbningsgudstjeneste (Foto: Henrik Andersen)

Nogen af jer tænker måske, at det blev enden på vores samarbejde med Evangelisk Frikirke Danmark (EFD) om Sommerstævne. Det er ikke korrekt – men ærligt, så var det måske den berømte dråbe. Baptistkirken og EFD havde forinden haft mange drøftelser om tilrettelæggelse og program. De to kirkesamfund var helt enige om, at det, som vi var fælles om om formiddagen skulle være samlende og ikke kontroversielt – hvad det så end betyder. BaptistKirken ville gerne, at der var events om eftermiddagen, som satte fokus på relevante emner af måske en mere samfundsrettet karakter eller spændende nye teologiske retninger og tolkninger. Vi blev aldrig helt enige om det.

Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) havde også udfordringer, da de ugen forinden holder deres teenagelejr Skyway. Der havde derfor gennem et par år været store udfordringer i at stille frivillige til ungdomssporene til Sommerstævnet. I det hele taget havde vi kæmpe udfordringer i forhold til frivillighed på alle hylder samtidig med, at vi kunne se, at deltagerantallet fra BaptistKirken faldt støt og havde gjort det gennem nogle år. Hvorfor kom folk ikke? Det ved vi ikke. Vi kan lave undersøgelser blandt mennesker, som har deltaget, men ikke spørge mennesker, som ikke deltager – selv om det ville være ganske interessant.

BaptistKirken ønskede ikke sommerstævnet stoppet, da det skete. Vi trak os ikke ud af samarbejdet – andre lukkede det. Vi havde ønsket, at de fire organisationer var fortsat og måske sammen havde fundet nye veje – men sådan skulle det ikke være. Vi er i ledelsen meget bevidst om, at der i vores kirkesamfund er mange, som er utrolig kede af, at der ikke længere er Sommerstævne – møde med gode venner, hygge, samtaler og fællesskab. Vi skal selvfølgelig også mødes i vores kirkesamfund nationalt i fremtiden.

Formans og generalsekretær arbejder koncentreret (Foto: Henrik Andersen)

Der er en gammel talemåde, som siger, at når en dør lukker sig, åbnes der andre. Vi vil gerne prøve i de kommende år at åbne nogle nye døre. Vi skal have en læredag sidst i januar om inklusion, som vi har lovet synoden. Vi får besøg af Johannes Hansen fra Apostolsk Kirke og Jørgen Thaarup fra Metodistkirken som indledere og håber også, at der kommer gode indlæg fra vores eget kirkesamfund. Det vil I høre mere om senere. Ledelsen tror, at læredage bliver en fast aktivitet i årene fremover, hvor vi taler med hinanden om vitale dele af vores tro.

Vi vil også gerne lave andre mødesteder for os nationalt. Vi har i støbeskeen et forårsmøde med fokus på mission. Det er ikke helt færdigt – eller det var det ikke, da jeg skrev dette, men vi tror det bliver godt. Det vil der også blive sagt mere om senere på Landskonferencen.

Ledelsen vil gerne de kommende år lave andre arrangementer end Sommerstævne. Vi afviser ikke, at det kan komme på tale igen – men når vi gennem flere år har oplevet en faldende deltagelse, så er tiden måske til noget andet. Vi kan ikke gå disse nye veje uden jer. Vi beder jer derfor give gode ideer til, hvad vi kan arrangere og gerne konstruktiv respons på, hvad vi finder på. Som jeg har sagt: Det er vældig svært at tolke i, hvad I ikke deltager i, men meget bedre at høre fra jer med både stort og småt om det vi laver eller det I synes, vi skal lave.

Se jeg gør alting nyt – siger Gud i Johannes Åbenbaring. Vi vil også gerne her i vores tid gå nye veje, men vi gør det ikke uden jer. Menighederne er kirkens grundvold. I er vores faste fundament og ledelsen er jeres tjenere – det kan vi kun være med jeres hjælp. Vi har fået den til fulde i det forløbne år. Vi håber det fortsætter.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Sidste år på vores Landskonference varslede den nyvalgte ledelse, at vi ville indlede en undersøgelsesproces vedrørende fremtiden for vores kirkesamfund. Ledelsen var tyvstartet lidt og havde identificeret fire bekymrings-punkter, som vi ville tage udgangspunkt i:

1. Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission
2. Udrustning af præster og lægfolk
3. Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder K-klassen
4. Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur

Vi vidste også, at vi sammen med disse punkter ville komme til at bruge tid på nogle mere overordnede drøftelser om kirkesamfundets kultur og sammenhængskraft. Vi oplever, at vi ikke kun har nogle praktiske og strukturelle udfordringer, men også driver fra hinanden som fællesskab.

I starten af arbejdet talte ledelsen meget proces. Hvordan kan vi inddrage hele kirkesamfundet? At drøfte proces kan godt for nogen af jer virke lidt langhåret – lad os da komme til substansen og løsningerne – men i en mere grundlæggende ændringsproces er det en meget vigtig drøftelse. Særligt i vores situation, hvor vi er spredt ud over hele landet i mange grupperinger, er det en stor udfordring, at alle føler sig både hørt og inddraget.

Dirigenterne Preben Andersen og Ole Broholm Andersen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ledelsen ville gerne undgå møder, hvor vi skriver alle dårligdommene på en tavle og alle løsningerne på en anden – og så går ledelsen hjem og koger noget sammen på det. Sådan en proces kan være velfungerende ved mindre og mere veldefinerede udfordringer end vores – det dur bare ikke her, fordi alt for meget aldrig vil komme til drøftelse på denne måde. Ledelsen vil gerne grave dybere og prøve at få skitseret nogle forskellige veje at betræde for os alle, for at være kirke i vores tid. Til gengæld skal vi heller ikke rulle en samlet plan ud for jer ligesom Egon Olsen – I ved timet og tilrettelagt. De har, som vi alle ved, sjældent virket, og der er ret mange ændringsprocesser, som er døde af, at ledelser af både organisationer og foreninger har troet, at de havde fundet de vises sten.

Så vi har som ledelse under Helligåndens vejledning ønsket at lægge os lidt midt imellem. Vi vil gerne anvise muligheder, værdier, retning og løsninger, men vi har ikke truffet nogle endelige beslutninger – de spor, vi skal følge ligger i samarbejdet med BaptistKirkens menigheder ved synoden i 25.

Det er ikke verdens nemmeste sted at befinde sig – så jeg håber, at I ikke oplever de manglende planer som frustrerende, men som en ledelse, som ønsker både inddragelse og medbestemmelse fra menighederne. Vi lægger rammerne og nogle guidelines, som kan styre drøftelserne. Beslutningerne, dem er vi fælles om.

Vi har i ledelsen gennem det forløbne år talt med rigtig mange mennesker både fra vores eget kirkesamfund og med nogen udenfor, og jeg vil, inden jeg går videre, gerne takke alle jer, som kom, da vi kaldte. Vi har oplevet en stor beredvillighed til at bidrage, og det er vi meget taknemmelige for.

Nu er det ikke, fordi vi kun har svævet over vandene, så nu vender jeg lige tilbage til de fire fokuspunkter, som jeg startede med:

Støtte og forventning til menighedernes udvikling og mission

Der er ingen tvivl om, at BaptistKirken har menigheder, som er nødlidende. Menigheder, som er små med stigende aldersgennemsnit og for få menneskelige ressourcer. Det er ikke lige et Quick-fix, at ordne det, men løsningen vil alligevel altid være samarbejde lokalt eller regionalt. Når vi taler om samarbejde, så ender det tit med en diskussion om fusion med en nabomenighed, og der er store følelser i sådan en beslutning. Det behøver ikke være en fusion – et lokalt samarbejde kan være struktureret på – ja 100 forskellige måder med både et fastere eller løsere samarbejde, hvor definerede opgaver løses i fællesskab. Ledelsen vil ikke her fra denne proces give hverken én eller flere faste modeller. Vi vil i stedet tilbyde at være med i processen om at skabe et lokalt samarbejde. Og vi vil altså gerne inddrages, mens det stadig er muligt. Det er lidt trist først at blive inddraget, når menigheden kun har lukning som mulighed. Kald derfor gerne på os før.

Vi vil til gengæld gerne introducere et nyt tiltag. Ledelsen vil håbe, at alle menigheder over en kort årrække laver aftale med en mentor eller vejleder. Vi ved, at nogle menigheder allerede har en mentor med stor succes. Mentoren kan udefra se ind i menigheden og give råd om arbejdet, som vi måske ikke kan se lokalt. Mentoren kan også sætte et spot på både udviklingspotentiale og usunde kulturer i menigheden. Ledelsen er gået foran og har fra august Jacob Viftrup fra Apostolsk Kirke og Charlotte Thaarup fra Metodistkirken med som vejledere i den fortløbende proces.

Formand Vibeke Dalsgaard taler (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Udrustning af præster og lægfolk

BaptistKirkens ledelse ønsker at knytte vores præster tættere til kirkesamfundet og være mere aktive i deres tjeneste og udrustning. Vi er en lægmandsbevægelse, men de præster, vi ansætter, bliver ofte kulturbærere i menigheden. Der er også andre kulturbærere i et kirkesamfund som vores, men præsterne er det også. Vi modtager i disse år præster, som er rundet af mange forskellige traditioner. De skal modtages med stor glæde, men det kræver et større arbejde fra både menigheder og kirkesamfund. Vi vil derfor gerne nationalt tilbyde en præstepakke til nyansatte præster. Ikke et færdigt koncept, for der er en verden til forskel på en præst med mange år i tjenesten i et andet kirkesamfund og en nyudsprungen teolog uden væsentlig præsteerfaring. Vi vil via generalsekretæren gerne møde nye præster med støtte og opbakning og sammen med dem og menigheden lægge en uddannelsesplan for de første år. Vi vil i øvrigt også gerne inddrages inden ansættelsen, hvis menighederne ønsker det.

Ledelsen finder også, at det er vigtigt at kunne anvise og rådgive om efteruddannelse af præster senere i deres ansættelse, da vi finder, at præstegerningen kræver en stadig udvikling og dygtiggørelse. Her vil vi også gerne være medspillere for både præst og menighedsråd.

Ledelsen har også talt ordination af vores præster. Ikke ordination i den traditionelle forstand, men en anerkendelse nationalt af, at de står i vores kirkesamfunds tjeneste. En national anerkendelse betyder, at BaptistKirken og præsterne gensidigt og indbyrdes har ansvar for hinanden.

Vi må med sorg konstatere, at SCMT – Studiecenter for menighedsbaseret teologi – som er et lærested for kommende præster, lukker. BaptistKirken var for seks år siden en af de Founding Fathers eller Mothers til det projekt, og vi har støttet det helhjertet siden, men flere af de andre baggrundskirker har nu trukket sig. Vi må derfor i vores eget kirkesamfund finde en måde at støtte studerende, som ønsker at blive præster.

Ledelsen har derfor ønsket, at vores nye generalsekretær i højere grad bliver præsternes præst. Det betyder ikke, at vedkommende ikke står til rådighed for menighederne, men fordi vi oplever, at et usammenhængende præstekollegium giver en splittet kirke. Vi har brug for en samlet kirke til mission i en splittet verden.

Vedrørende udrustning af lægfolk kan jeg kort sige, at her står vi med en kæmpe succes. BASIS, som Lasse Åbom har drevet, kan kun betegnes som en tordnende succes. Her bliver der efterspurgt mere, og vi vil fra kirkesamfundet kun støtte op om det – fuldtonet. Så vi overvejer nu overbygningskurser og undervisning af menighedsråd i deres arbejde – i BASIS-regi.

Oprustning af børne- og ungdomsarbejdet – herunder K-klassen

Der sker nogle gange noget, mens ledelsen drøfter udfordringerne. Vi startede med en udfordring om måske at lave et nationalt tiltag omkring K-klasser, men blev hurtigt klar over, at der faktisk foregår mange fine ting rundt omkring i vores kirkesamfund. Ledelsen er derfor overbevist om, at vi ikke skal gøre noget på dette felt men i stedet gøre det synligt, hvilke tilbud som eksisterer. Hvis menigheder har meget få unge teenagere, kan de herefter tilmeldes de eksisterende tilbud.

Derudover arbejder vi kontinuerligt på et godt samarbejde med BBU og spejderne. De unge er kirkens fremtid, så vi vil til stadighed arbejde på at støtte og hjælpe vores ungdomsorganisationer mest muligt.

Arbejdet med BaptistKirkens organisation og struktur har vi henlagt til efter synoden. Alt for mange ændringsforsøg kuldsejler, fordi man foregriber mulige løsninger. Administration og struktur skal derfor afvente, hvad vi i fællesskab beslutter i 2025. Det koster lidt, men det giver til gengæld ro til at tale og handle uden pres.

Dog er der et organisatorisk punkt, som vi har givet lidt ekstra opmærksomhed – samarbejdet med vores chin-menigheder. Fokus på dette arbejde startede mange år tilbage og vi forsøger en stadig udbygning. Chin Chin, som er ansat i en kvotestilling, yder en kæmpe hjælp, så også tak for det.

Igennem de nævnte tematiske drøftelser er vi ofte endt i en mere generel samtale om vores kirkesamfunds sammenhængskraft. BaptistKirkens menigheder er meget forskellige. Det kommer helt grundlæggende fra den arv, vi bærer med os om, at enhver kan og må tolke den hellige skrift – gerne sammen og under Helligåndens vejledning. Vi har ikke nogen, som har en særlig stilling her, selv om vi selvfølgelig må erkende, at et årelangt teologistudium gør, at vi andre ofte med stor glæde lytter og lærer, inden vi selv tager stilling til teologiske emner.

BaptistKirken har menigheder, som med stor glæde synger de gamle salmer og hvor orglet bruser hver søndag – og vi har menigheder, som finder dem totalt utidssvarende og har erstattet orglet med rytmiske instrumenter. BaptistKirken har menigheder, som praktiserer optagelse ved dåb og overført og åbent medlemskab. Vi har menigheder, som gennem moden beslutning vier homoseksuelle, og menigheder som gennem en lige så moden beslutning ikke gør.

Når jeg nævner det, så får jeg nogle gange spørgsmålet – kan alle være med i BaptistKirken? Har vi bare slået dørene op på vid gab for alt, der kan krybe og gå? Nej det har vi ikke! Jeg vil se med stor forståelse og glæde på mennesker og menigheder, som søger BaptistKirken, netop fordi vi har højt til loftet og vidt til væggene, men vi vedtog sidste år otte teser. Jeg har erfaret, at nogen synes, at den proces var spild af tid. Jeg er grundlæggende uenig! Lige der ligger det, som er kernepunkterne for vores trossamfund. Vi har derigennem en solid fundats, som vi står på i fællesskab. Hvis I tænker – hvad var det nu vi vedtog? – så gå hjem og læs dem. Bedre kan det ikke siges.

I denne fundats – denne klippegrund, som vi står på – står der også beskrevet:
Derfor lytter vi til hinanden og respekterer indbyrdes forskelle.

De europæiske baptister formulerede i 1993 et dokument – Hvad er Baptister? Som blev udgivet i et lille hæfte – Noget godt i ryggen – hvor samme tema beskrives sådan: Det er vigtigt for os, at samvittighedsfriheden bevares, hvorfor vi også accepterer de forskelle, der er inden for vore egne rækker.

Landskonference 1 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hvis vi skal være et levende, attraktivt og godt sted for mennesker at finde Jesus Kristus – og det er vores formål – så skal vi gøre det sammen. Og hvis vi skal gøre det sammen, så skal vi både tale og arbejde langt mere sammen, end vi gør i dag. Vi skal tale sammen i menighederne, mellem menigheder lokalt og regionalt. Præsterne i vores kirkesamfund skal også både samtale og samarbejde langt mere, end vi oplever i dag, fordi de er bærere af både menighedens og kirkens kultur. Vi vil fra kirkesamfundet både give rammer og facilitere samtalerne, men de står og falder med, at I alle ønsker at deltage i dem.

Vi må gerne tale om det, vi er uenige om. Det er usundt at feje tingene ind under gulvtæppet og vi er i ledelsen helt opmærksomme på, at fx vielse af homoseksuelle er et meget omstridt emne – igen. Ikke kun i vores kirkesamfund men i alle. Det skal vi bestemt tale om. Vi skal også huske at tale om det, vi er enige om, og sammen finde veje til at være kirke for mennesker i vores tid.

Det vil ikke være sådan, at BaptistKirken udstikker én vej at gå for den fremtidige kirke. Vi finder ikke pludselig på, at man fx skal vie homoseksuelle par, eller at man ikke må vie dem. Det ligger hos den enkelte præst og menighed og er en samvittighedssag. Vi opfordrer til, at der tales om det og mange andre ting i åbenhed og kærlighed – og derigennem finder en løsning, som derefter skal respekteres af resten af kirkesamfundet. Vi hjælper gerne til, hvis der er brug for det.

Der, hvor kæden hopper af, er de tilfælde, hvor præster og menigheder holder op med at respektere indbyrdes forskelle. Der, hvor samtalen stopper, fordi dem på den anden side af hækken gør tingene anderledes end os eller mener noget andet end os. Når og hvis det sker, så har vi glemt vores egentlige formål. Så har vi glemt, at en kirke og menighed ikke er en lukket klub for de rigtige meninger, men et missionalt fællesskab, som gennem samarbejde med hinanden skal række ud til verden.

Vi går nu ind i en lytte- og samtale proces. Strukturen for det bliver gennemgået senere. Jeg håber, der vil blive god tilslutning, for mit skrækscenarium er ikke, at vi bliver uenige. Uenighed, hvor vi taler med hinanden med respekt, er både befordrende for udvikling og samarbejde. Jeg er langt mere bange for manglende engagement. Hvis enkeltpersoner og menigheder trækker sig ud af drøftelserne fordi ”det bliver nok alligevel noget, som jeg ikke kan lide”, eller ”de har nok bestemt det hele på forhånd”, så smuldrer processen, og så fortsætter BaptistKirken i den nedadgående rille, som vi har set gennem de sidste år. Så mit håb er, at vi tror på hinandens intentioner og ledelsens intentioner er, at det her laver vi i fællesskab.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere