Lyt til artiklen her:

På Synoden i pinsen lovede ledelsen at udarbejde en procesplan. Et arbejdsredskab, der skal sikre, at værdiernes ord bliver til virkelighed.

”Vi skal undgå, at folk oplever, at Synoden var en spildt weekend med nogle ’fluffy’ ting, som aldrig bliver udmøntet,” siger BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller. Hun har stået for det forberedende arbejde med procesplanen i ledelsen. Et arbejde, der blev præsenteret på Landskonferencen i Esbjerg den 27. september. Ved samme lejlighed blev værdierne forankret i BaptistKirkens Fælleserklæring.

Proces efter synoden

– er overskriften på en artikel i magasinet baptist.dk, hvor generalsekretær Bodil Højbak Møller skriver, at “Kursen er sat på ledelsens kompas: vi vil rumme forskellighed i respekt!” Læs Bodils artikel og artiklen her på siden og bliv klogere på den fortsatte Genstart2025-proces.

Læs her: “Proces efter synoden”

Ikke alt er udfyldt – og det er med vilje

Procesplanen er udviklet i et helt almindeligt regneark – enkelt, men funktionelt.
”Jeg har kigget på forskellige værktøjer, jeg har ikke fundet noget bedre og nemmere at bruge end Excel,” fortæller Bodil med et smil.

Hvert indsatsområde – som fx inklusion, præstepakke og frelsesforståelse – har sin egen fane med konkrete initiativer og ansvarsområder.

Flere af felterne i planen står tomme. Det er helt bevidst, understreger Bodil:
”Vi mødtes og begyndte arbejdet med procesplanen før den nye ledelse blev valgt,” fortæller hun. ”Og så tænkte vi: Hvis vi nu siger, at vi allerede har planlagt de næste fem år, hvor fedt er det så at blive valgt og få at vide, at alle handlinger i procesplanen allerede er besluttet? Derfor har vi valgt at lade en del punkter stå åbne, så de nye i ledelsen får mulighed for at tage ejerskab.”

Bodil understreger, at de emner, som fyldte mest på forårets lederdage og i samtalen på Synoden, er prioriteret i procesplanen. Vi begynder med det, flest finder vigtigt.

På den måde bliver procesplanen ikke en færdig manual, men et arbejdsdokument, der inviterer både nuværende og nyvalgte ledelsesmedlemmer til at forme fremtiden sammen med frivillige fra menighederne.

Værdierne er fundamentet – ikke målet

Planen tager udgangspunkt i værdierne, men den handler ikke om værdierne i sig selv.

”Vores mål er ikke værdierne,” siger Bodil og fortsætter: ”Målet er, at vi som kirkesamfund hjælper hinanden til at være i mission – at vi oplever, at vi er stærkere i fællesskab, og at det hjælper os i vores forkyndelse, især til børn og unge.”

Hun tilføjer: ”Vi har prioriteret værdierne, fordi de er nødvendige for, at vi kan finde fælles fodslag. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gør det – nemlig for at styrke menighedernes liv og kald.”

En kirkefamilie med udfordringer

Bodil peger på, at den krise, vi taler om nu, er en krise, der begyndte længe før arbejdet med værdier og procesplan begyndte.  Den krise, der førte til, at ledelsen satte Genstart2025 i gang var meget konkret:

”Det lyder som en kliché: Men vi stod faktisk på en brændende platform,” siger Bodil. ”Vi oplevede at ældre menigheder lukkede, og vi manglede både børn, unge og præster. Så vi var nødt til at tage fat dér, hvor krisen var tydeligst.”

Fordi krisen var så tydelig på netop disse punkter, blev andre områder – som international mission og kommunikation – ikke prioriteret i første omgang.
”Vi syntes jo, det fungerede på de områder,” siger Bodil, ”Men jeg kan godt se, at det kan virke, som om vi ikke prioriterer dem. Det var bare, fordi det ikke var dér, de store problemer lå.”

En invitation til fælles engagement

Selv om procesplanen i første omgang er et internt redskab, håber ledelsen, at menighederne også vil tage den til sig.

”For mig er procesplanen både et orienteringspunkt – og et kald til handling for menighederne,” siger Bodil. ”Det handler om at give alle interesserede indblik i, hvad vi arbejder med, og hvad vi prioriterer i ledelsen. Og så håber jeg, at det kan ses, at de ting, der er bragt op på lederdagene, på Synoden og i den almindelige debat, faktisk bliver adresseret.”

Bodil håber, at menighederne ikke bare kigger på planen: De skal være med!
”Kirke er noget, vi er og gør sammen,” understreger hun. ”Vi kommer til at invitere folk med i arbejdsgrupper og udvalg. Og vi håber, at de, der brænder for noget bestemt, vil engagere sig. Det er sådan, vi bliver stærkere som fællesskab.”

Et fællesskab i bevægelse

For Bodil handler procesplanen ikke om at lægge kursen fast én gang for alle, men om at give retning.

”Når jeg ser på det, vi har lavet, så er det i virkeligheden en prioritering,” siger hun. ”Vi har sagt: Her er nogle kerneområder, som vi skal have givet en tilbagemelding på. Men det betyder ikke, at andet ikke er vigtigt. Det her er bare vores bud på, hvor vi begynder.”

Hun håber, at menighederne vil tage imod procesplanen som en åben invitation: ”Jeg håber, at procesplanen viser, at det menigheder og enkeltpersoner har bragt frem, bliver taget alvorligt. Og hvis der mangler noget, så skal vi tale om det. Det er jo sådan, vi sammen skaber kirke.”

Se eksempler fra procesplanen:

Procesplanen – en oversigt – Klik for at se større billede

Værdierne nummer et til tre – Klik for større billede

Værdierne nummer fire til syv – Klik for større billede

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen:

Set udefra er Randersvej 36 i Esbjerg en anonym kontor- og industribygning. Men indenfor trådte Landskonferencens næsten 150 deltagere ind i et af de største kirkerum i BaptistKirken. Flere gav da også udtryk for anerkendelse af den kæmpestore indsats Chin Baptist Church (CBC) har lagt i at skabe ikke bare en kirke, men et kirkecenter med masser af plads til aktiviteter. Stemningen steg endnu mere, da det viste sig, at CBC bød på et solidt morgenmåltid, der kunne konkurrere med enhver hotelbuffet.

Henry synger for på lovsangen (Foto: Henrik Andersen)

På scenen bød lovsangsleder Henry fra CBC velkommen med ordene fra Salme 8 om Guds skaberværk. BaptistKirkens etniske mangfoldighed kom til udtryk, da vi sang “O store Gud” på dansk, chin og engelsk – så ovenlysvinduerne åbnede sig!

“Har vi jord i hovedet?”

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede over Paulus’ ord i 1. Korintherbrev, kapitel 3, vers 6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst…” Hvis der var enkelte, der blundede lidt efter en lang og tidlig køretur til Esbjerg, vågnede de, da Bodil spurgte: “Har vi jord i hovedet?”

Vi kan forberede jorden, så frø, gøde og vande. Alligevel sker der ikke altid noget. Den vigtigste forudsætning, som vi ofte glemmer, er, at der skal være vækstpotentiale. Vi skal tro på, at “Gud har noget for med os”. Selv om væksten ikke kommer med det samme, jorden er trampet hård, og vi synes, det ikke nytter, skal vi tro på, at Gud giver os vækstpotentiale. Vi må tro på, at der også er en stille vækkelse – at noget er på vej: “For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.”

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Formandstalen: Fra holdning til handling

Vibeke Dalsgaard aflagde mundtlig formandsberetning (kan læses på baptist.dk) og fremhævede, at året havde været præget af stærkt engagement i hele BaptistKirken. Aldeles “u-jysk” erklærede Vibeke, at det havde været et fantastisk år – blandt andet fordi menighederne i høj grad havde deltaget aktivt og velforberedt i drøftelser om forpligtelse, præster, inklusion og bibelforståelse.

Vibeke understregede, at BaptistKirken ikke er et holdningsfællesskab, men et handlingsfællesskab i mission for Kristus. Hun pegede også på udfordringerne: især Sommerstævnet, hvor vi oplevede hærværk på Købnerkirkens menighedstelt og regnbueflag, og hvor samarbejdet med Evangelisk Frikirke Danmark ophørte i løbet af efteråret.

Hændelserne på Sommerstævnet har ført til, at ledelsen nu arbejder på en samtale- og samværspolitik. Vibeke sluttede sin tale med at takke for det store engagement og med at opfordre menighederne til fortsat at bidrage med ideer og tage medansvar for BaptistKirkens fremtid.

Landskonferencens referenter: Lone Møller-Hansen (til venstre) og Kirsten Bøgsted (Foto: Henrik Andersen)

Ny fælleserklæring baseret på værdier

Ledelsen havde stillet forslag om, at BaptistKirkens nuværende fælleserklæring blev revideret og erstattet med de værdier, der blev tiltrådt på Synoden i pinsen 2025. Argumentet var, at værdierne i praksis udgør basis for det fremtidige fælles arbejde.

Der var argumenter både for og imod forslaget: Lige fra “Jeg kan godt lide den nuværende fælleserklæring…” til “Det er et genialt forslag. Vi har alt for meget papir i forvejen.” Det tungeste argument mod forslaget kom fra Lars Midtgaard fra Bethelkirken, der mente, at løftet på Synoden var, at værdierne skulle arbejdes igennem, før de blev til andet og mere end et oplæg til diskussion.

Næstformand Christian Bylund svarede, at det netop er med sigte på fortsat behandling, at fælleserklæringen nu er lig med værdierne. Forslaget blev vedtaget med 73 stemmer for og 23 imod.

”Punkt 4c”

I oplægget til værdier forud for Synoden stod der i det, der under Synoden blev til punkt 4c (det oprindelige oplæg var ikke nummereret):

”Kald og tjeneste
Vi tror på, at Gud kalder og udruster alle til at tjene med i Guds rige.
Derfor: … vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Efter samtalen på Synoden valgte BaptistKirkens ledelse at tage punktet helt ud af værdierne med et løfte om, at emnet indenfor 18 måneder ville blive behandlet. På Landskonferencen i 2026 tages der endelig stilling til en formulering.

Både oplæg til værdier og værdierne som Synoden tiltrådte findes på baptistkirken.dk

 

Opfordring til samarbejde trods forskellighed

På Landskonferencen gav ledelsen også mulighed for at diskutere samarbejde. Vibeke Dalsgaard holdt et kort oplæg, hvor hun endnu engang takkede for menighedernes engagement. Hun gentog også budskabet om, at BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab og ikke et holdningsfællesskab.

“Vi skal være kirke sammen,” sagde Vibeke og fortsatte: “Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – og heller ikke, at vi skal være ens.”

Vibeke fremhævede behovet for mere samarbejde på tværs, fx i forhold til kristendomsklasser og menighedsplantninger. Med udgangspunkt i debatten om “Punkt 4c” og hændelserne på Sommerstævnet i 2024 sagde hun:
“Vi har alle ret til at ytre os – det står faktisk i Grundloven! Men vær kærlige og nænsomme i debatten. Vi behøver ikke støde hinanden.”

Vibeke afsluttede med at opfordre til at fastholde den gode samtale trods uenighed: “Hvis udfaldet af de kommende læredage og samtaler bliver, at vi skilles, så lad det ske efter en ordentlig samtale. Vi har alle de bedste intentioner, og ingen vil hinanden noget ondt. Lad os være enige om at arbejde sammen.”

Den efterfølgende debat forløb afdæmpet. Der manglede et oplæg til samtale inden Landskonferencen, lød kritikken. Det tog ledelsen til efterretning.

Henrik Søndergaard og Cynthia Padi fortæller om menighedsplantningen i Vejle (Foto: Henrik Andersen)

Succesfuld menighedsplantning i Vejle

Et af dagens højdepunkter var Henrik Søndergaard og Cynthia Padis beretning fra menighedsplantningen i Vejle. Det, der startede med tre menneskers tro på et kald og en idé, er siden 2022 vokset til et fællesskab med 48 medlemmer. Halvdelen er ukrainere, og væksten har allerede ført til, at den første kirke er blevet for lille.

Henrik takkede for forbøn og stor interesse, men pegede også på, at offerviljen og lysten til at støtte økonomisk var begrænset hos andre menigheder. Undtaget var “modermenigheden” i Odense, der havde støttet over al forventning og fortsat bakker op om initiativet i Vejle.

Dagens bedste nyhed kom fra Cynthia, da hun fortalte, at menigheden allerede dagen efter Landskonferencen skulle mødes for at beslutte, om de ville være en selvstændig menighed.

Fremtidens Sommerstævne

Der blev også plads til at tale om fremtidens Sommerstævne. Ledelsens holdning er, at vi de næste par år vil afprøve forskellige muligheder. I 2026 bliver det et inspirationsdøgn den 24. og 25. april på Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Idéen er, at vi sammen skal have fokus på Acts2Movement-oplægget fra Baptist World Alliance. Forslaget blev fulgt op af gode ideer fra salen.

Landskonferencestemning (Foto: Henrik Andersen)

Et fællesskab i bevægelse

Da dagen sluttede, og vi forsøgte at fordøje dagens indtryk – og ikke mindst CBC’s overdådige værtskab – sagde flere: “Her skal vi da bare mødes igen!”

Om BaptistKirken er på vej til at transformere sig fra et holdningsfællesskab med mange forskellige holdninger til et handlingsfællesskab, vil tiden vise.

Links

• Formandstalen 2025 finder du her
• Baptist.dk har tidligere bragt en artikel om menighedsplantningen i Vejle: “Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst.”
• På siden “Artikler og information om Genstart2025” finder links til alt materiale, der er udgivet på baptist.dk i forbindelse med Genstart2025 og Synoden i pinsen 2025.

Valgt til BaptistKirkens ledelse (fra venstre): Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken, Holhæk – Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken, Aalborg – Emmanuel Cinzah, Chin Bethel Church, Skjern og Christian Heldgaard Bylund, Tølløse

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026

Find flere