Lyt til aritklen:

På Baptist World Alliance’s (BWA) verdenskongres i Brisbane var der en spørgetime til den nye ledelse af BWA, formand Karl Johnson fra Jamaica, næstformand Lynn Green fra England og generalsekretær Elijah Brown. Her lød spørgsmålet fra salen: ”Hvordan kan BWA hænge sammen, når der er så store forskelle i holdninger og spiritualitet?”

Elijah Brown, Generalsekretær, BWA (Foto: Merrit Johnston)

Det var Elijah, der tog ordet for at svare: “Vi er hoved, hjerte og hænder. Vi skal ikke begynde med hovedet. Vi skal starte med hænderne, at handle sammen. Det vil bringe os til hjertet. Og når hjerte og hænder er i takt, kan vi komme til hovedet.” Jeg synes, det lød klogt, at jeg bagefter bad Elijah om uddybe sit svar. Det får du her:

• Hovedet repræsenterer seriøs dialog, samtale, teologisk tænkning og stærke holdninger.
• Hjertet repræsenterer relationer
• Hånden repræsenterer handling og praktisk tjeneste.

Vi er stillet overfor komplekse udfordringer i disse år. Nogle mener, at visse teologiske holdninger kræver offentlige erklæringer. Det sker måske især, når der er betydelig uenighed om disse teologiske overbevisninger.

Hovedet

De fleste ønsker at starte med ”hovedet”. At begynde med teologiske samtaler og udtalelser. De vil have en formel dialog. Håbet er, at hvis vi “forstår” hinanden, er der størst chance for, at vi ønsker at have en relation.

At vi kan komme til en intellektuel enighed. Vi ”hører” hinanden. Selvfølgelig er der en balance her. Vi skal forstå den andens perspektiv. Vi skal lytte til hinanden. Den naturlige reaktion ved uenighed er at sætte ”problemet” i centrum, at alle kigger på det ud fra deres perspektiv, og når vi har diskuteret det, vil vi nå til en fornuftig beslutning, som alle kan være enige om.

Vi håber og tror måske også, at vi kan nå til enighed (hovedet), og det vil påvirke vores fællesskab (hjertet) og lede til at vi bliver sammen og tjener verden (hånden).

Men min erfaring er, at denne model ikke virker.

BWA*s ledelse: Formand Karl Johnson fra Jamaica, næstformand Lynn Green fra England og generalsekretær Elijah Brown svarer på spørgsmål i Brisbane (Foto: Lone Møller-Hansen)

Hånden og hjertet

Min erfaring er, at vi skal gøre det omvendt. Vi skal begynde med ”hånden” og gøre noget sammen.  Dette leder naturligt til ”hjertet”. Når vi er sammen i missional tjeneste og oplever en god relation, er det meget nemmere at bevæge sig til ”hovedet” og de svære samtaler. Vi har så de svære samtaler ud fra gensidig respekt og kærlighed i stedet for at have behov for at positionere os for at vise, at vi har ret.

Det er sjældent  – men sker – at parter har en intellektuel samtale som leder til venskab. Det kan være en interessant samtale. Måske nogle ønsker at fortsætte samtalen, men det fører ikke til at blive venner. Det hjælper at tage på sommerstævne sammen, som I gør – og det elsker jeg. Det hjælper, hvis mennesker tjener sammen i et køkken for at give mad til fattige. Hvis mennesker går på gaden og beder for familier, de møder. Alle disse ting er handling – hånden. Når mennesker tjener sammen, er det mere sandsynligt, at det fører til venskab – i hvert fald en positiv relation og gensidig respekt.

Normalt begynder en relation ved at vi har en fælles interesse. Så nærmer vi os hinanden og finder et håbets rum, hvor samtaler kan forme fremtiden.

Fokus udad

Som en baptist-bevægelse tror jeg også, at det hjælper enormt, hvis vores fokus er udad og ikke indad.

Der er et pres for at vende dialogen indad. Både i Baptist World Alliance og i de enkelte kirkesamfund og lokale kirker. Der bliver normalt lagt et pres på præsten for at opfylde menighedsmedlemmernes behov mere end at opfylde det håb, de forventninger og behov der er hos de mange rundt om os, der ikke kender Jesus.

Det kommer så nemt til at handle om ”hovedet” mere end ”hænderne”. Igen skal der selvfølgelig være en balance. Det er vigtigt at de, der allerede er i kirken, bliver betjent. Kirkesamfund skal have interne diskussioner. Men samtidig skal man holde fokus på ”hånden” – handlinger, der forvandler liv og samfund.

Elijah Brown taler ved kongressens åbning (Foto: Merrit Johnston)

Meget baptistisk

Det er faktisk meget baptistisk. Selvfølgelig skal vi også komme med tros-erklæringer. Men vi er normalt ikke bedst til at skrive og blive enige om lange teologiske doktriner. Vi er snarere bedst, når vi fokuserer på mission og at nå de mange i vores nabolag og i vores land, der ikke kender Herren. Andre kristne traditioner har lavet lange teologiske udredninger, som er centrale for deres væren. Det er deres ekklesiologi. Måden de er kirke på.

Vores eksistensberettigelse som baptister er ikke, at vi alle deler samme teologi, men at vi føler os forpligtede på det samme missionale kald. Selv hvis vi var enige om teologien, ville det ikke nødvendigvis føre til, at vi var sammen i at sprede evangeliet, møde menneskers behov, gøre forskel i vores lokale nærområde og leve et liv i tro rettet mod vores medmennesker. Enhed i ”hovedet” fører sjældent til handling i ”hånden”.

Et praktisk eksempel

Da jeg var generalsekretær i Nordamerikas Baptistsammenslutning (NABF*) besluttede jeg, at vi på et møde skulle bruge en formiddag i en baptistkirke, hvor vi pakkede kasser med sko. Skoene skulle gives til forældreløse børn. Det var en meget enkel opgave, der skulle løses. Vi sad rundt om et bord og pakkede den ene kasse efter den anden med sko. Og dér kom der naturligt mange samtaler i gang. Nogle af disse samtaler var dybe, nogle var meget personlige. Efter at have brugt to-tre timer med praktisk arbejde og naturlige samtaler opstod der et meget stærkere fællesskab i ”hjertet” imellem disse ledere. Når hånd og hjerte bevæger sig sammen, er det meget nemmere at have de svære ”hoved”-diskussioner.

Elijah Brown taler ved kongressens åbning (Foto: Merrit Johnston)

I øvrigt tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis vi en gang imellem har den slags håndens arbejde, når vi mødes i Baptist World Alliance. Det vil være en enkel men stærk påmindelse om, hvorfor vi er sammen. For at tjene verden, som Jesus gjorde. Vores teologiske overbevisning er, at tjeneste og håndens mission er vores første og vigtigste opgave og kald.

Hvor starter du selv?

Det er det samme, når vi er aktive i mission. Normalt vil du ikke begynde med at udfordre mennesker til at tage imod Kristus. Du vil begynde med at invitere mennesker hjem på mad eller til et arrangement i din kirke. Så gør I  noget sammen og opbygger en relation. Ud af den relation og gensidige tillid vil der (måske) springe samtaler om tro og at vedkommende tager imod Jesus.

Mange opfører sig, som om enighed i ”hovedet” naturligt vil lede til en ”hjertets” relation, som så vil føre til et væld af ”håndens” tjenester. Men det er hårdere at gøre det sådan. Det giver ikke genklang i vores baptistiske tankegang og heller ikke i alle andre menneskelige relationer. Normale relationer begynder med hånden, bevæger sig til hjertet og slutter i hovedet. Så når vi lægger vægt på ”hånden” – fælles praktisk tjeneste og mission i vores nærområde – men også nationalt og internationalt – vil det naturligt skabe et fællesskab i ”hjertet”, hvor mennesker er venner og forstår hinanden. Det giver rum og luft til at have de svære diskussioner – ”hovedet”. Og til at leve med at være uenige.

Så vi begynder med ”hånden”, bevæger os til ”hjertet” og slutter i ”hovedet”.

*NABF er ligesom European Baptist Federation, EBF, en regional sammenslutning af nationale kirkesamfund. Her mødes generalsekretærer og andre nationale ledere til møder og tager beslutninger på regionalt niveau.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Der er ofte forskel på, hvad Jesus siger, og hvad vi forstår. Det er ligesom disciplene på vej til Emmaus (Lukas 24:13-35). De går og taler sammen, fortabte og ulykkelige efter Jesu død. Da Jesus møder dem på vejen, ”så de bedrøvede ud” (Lukas 24:17). Det græske ord er ‘skutheropos’ og er kun brugt to gange i det Nye Testamente.

Det refererer til en smerte så stor, at den tegner linjer i vore ansigter. Måske var det sorgen, der overskyggede dem, så de ikke kunne genkende Jesus, da han slog følge med dem.

Disse to Emmaus-disciple levede i spændingsfeltet mellem det, de forstod, og det, Jesus allerede havde gjort.

Jesus havde allerede sprængt dødens lænker. Jesus havde allerede åbnet – ikke bare sin egen gravhule, men også gravene med mange fra byen (Matthæus 27:52-53). Disciplene havde allerede modtaget budskabet fra kvinderne, som kom til graven, kun for at høre engle sige: ”Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt.” (Matt. 28:6). Men i øjeblikke fulde af stor sorg og mange spørgsmål kan vejen synes ensom. Jesus besvarer deres spørgsmål, præcis som han vil besvare vores. For spørgsmål diskvalificerer os ikke!

Hvis du er i spændingsfeltet mellem det, der er sket, og det, du kan forstå, er du ikke alene. Hvis du er på vej – fuld af spørgsmål, fordi du har lidt et uventet tab eller oplever, at dine forventninger ikke er blevet opfyldt, er du ikke alene.

Den opstandne Herre er her, og Jesus går smertens vej med os. Guds rige befinder sig ofte i dette spændingsfelt – mellem sandheden i opstandelseshåbet og den virkelighed, vi erfarer.

Voldsomme dødsfald og uventede tab overvælder vores verden i dag. Millioner af mennesker har mistet livet i pandemien. Hundredvis af millioner er blevet endnu fattigere. Racediskrimination, voldelig nationalisme, krige og konflikter, ekstremt vejr, folkedrab og den ufattelige kløft til forbrugerismen efterlader himmelråbende og nagende spørgsmål.

Men det er en del af påskens budskab – at den opstandne herre er her. Selvom vi ikke kan genkende ham, går Jesus smertens vej sammen med os.

Det er helt sikkert, at mens Jesus fulgtes med disse disciple i spændingsfeltet imellem det, han allerede havde formået, og det, de forstod, var hans undervisning vigtig. Men Jesu undervisning gjorde det ikke alene. Den forvandlede ikke disciplene. Deres øjne var stadig lukkede, indtil Jesus gik med dem ind i deres hjem og helt intimt delte brødet med dem. Undervisning er essentiel, men nærheden og relationen var det, der forvandlede dem.

Det var først, da brødet blev delt, at ”deres øjne åbnedes” og de kunne genkende Jesus, som havde været sammen med dem hele tiden på smertens vej. (Lukas 24:31).

Det samme er sandt i dag. I en verden af smerte, er Jesu undervisning vigtig, men det er relationen i Kristus, der forvandler os.

Lad os modtage alle de spørgsmål, som denne verden stiller, og følges med dem, der søger at forstå. Men lad os undgå at forsøge at svare og alene holde prædikener. Vi skal hellere følge Jesu model, og som ham rumme smerten og sorgen i et nært fællesskab med mennesker.

Er vi villige til at følge denne Jesus-model? Med dem, der lider, dem, der har masser af spørgsmål, dem, der er på dødens rand. Er du villig til at investere dig selv i smerten og dele brødet med disse mennesker i deres hjem?

Denne påske er baptister verden over – i 126 lande – vidner om, at den opstandne Herre er her. Selvom vi ikke kan se ham eller fuldt ud forstå alting, så går Jesus smertens vej sammen med os alle på vej mod opstandelsen.

Elijah Brown
Generalsekretær i Baptisternes Verdens Alliance

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Corona-virussen er nået mindst 174 lande med katastrofale følger, både i menneskeliv og økonomisk. Som svar på den globale pandemi kaldet Covid-19, mobiliserer BWA nu de 240 medlemskirker og organisationer i 125 lande. Dels er der sat 250.000 $ af fra BWAs side til at hjælpe alle medlemskirkerne, så de kan nå de socialt svageste i deres samfund, dels opfordrer de baptister verden over til at matche det beløb med frivillige gaver, så endnu flere sårbare verden over kan få hjælp af den lokale baptistkirke.

”Visionen for Baptist World Aid går 100 år tilbage, til efterdønningerne af den spanske syge efter 1. verdenskrig. Mens vi markerer 100-året i 2020, så er der mindst lige så stort et behov i dag for at mobilisere baptister verden over,” skriver Elijah Brown.

Det, der gør BWA så unik, er, at vi er et netværk af baptister fra 125 lande og territorier i ligeværdigt partnerskab.

Som en del af denne ”Stå sammen – en global reaktion” har BWA allerede kontaktet alle 240 medlemskirker og organisationer, og tilbudt en nødhjælp, som kan afhjælpe konsekvenserne af Covid-19. ”BaptistKirken er blevet tilbudt 1000 $, som vi har opfordret BWA til at give til nogen, der har større behov”, fortæller BaptistKirkens danske BWA-repræsentant Lone Møller-Hansen.

”Det, der gør BWA så unik, er, at vi er et netværk af baptister fra 125 lande og territorier i ligeværdigt partnerskab”, siger Julie Justus, leder af Globalt Partnerskab og Enhed under BWA. ”Ved at tilbyde hjælp til alle lande i en global krise, står vi sammen som en familie med 47 mio. baptister.”

BWAid blev til BFAD

Denne globale krise er samtidig med til at udvikle det nye Forum for nødhjælp og udvikling under BWA, BFAD, som omfatter mere end 30 internationale baptist-nødhjælpsorganisationer.

Fordi det er en global pandemi, er tiden inde til at stå sammen i alt, hvad vi gør.

”Fordi det er en global pandemi, er tiden inde til at stå sammen i alt, hvad vi gør. Vi skal samarbejde og BFAD søger kollektivt at nå frem til dem, der har størst behov. Gennem samarbejde vil vores ressourcer få maximal virkning”, siger Rachel Conway-Doel, der er ansat i BFAD. ”Jeg beder indtrængende baptister verden over om at dele viden, ideer og støtte. På den måde kan vi trække på vores baptistiske rødder med aktivisme og engagement, og græsrødderne kan nå de mest sårbare.”

Forbøn

Der er lavet en hjemmeside, som samler ideer til, hvordan man kan håndtere krisen. Det gælder også redskaber til at holde video-gudstjenester, historier om, hvad baptister gør internationalt, og der er en formular, så man kan bede om forbøn. Sidste måned arrangerede BWA en 24 timers bønne-maraton, som havde deltagere fra 44 lande – og som spændte over mangfoldige kulturer, generationer og sprog.

En af de mest effektfulde måder at stå sammen på for tiden er gennem bøn.

”En af de mest effektfulde måder at stå sammen på for tiden er gennem bøn,” siger Merritt Johnston, BWAs kommunikationsmedarbejder og koordinator for Covid-19 bønnen. ”Selvom vi ikke kan være sammen fysisk, er vi stadig ét i ånden og i mission. Vi vil fortsat søge nye veje til at bruge teknologien til at mobilisere bøn og opmuntringer til menigheder og præster.”

Krænker menneskerettigheder

Sammen med menneskerettighedsorganisationen 21Wilberforce har BWA sat ind overfor to udfordringer, som sker i kølvandet på Corona: Religiøse mindretal bliver nogle steder nægtet hjælp af sundhedsvæsenet.

Og nogle regeringer vil benytte anledningen med en midlertidig nedlukning af kirker og bedehuse til at lukke disse permanent. BWA tilbyder hjælp til kirker og organisationer, der måtte blive ramt af dette.

”Vi opfordrer alle baptister til at stå sammen i bøn, gavmildhed, læring og tjeneste. Håbet styrkes, når vi står sammen,” siger Elijah Brown. Han opfordrer til at støtte baptister og samfund, der er hårdt ramt af Corona-virussens konsekvenser ved at give gavmildt. Det kan gøres via dette link: https://give.cornerstone.cc/bwanet

Andre links:

Generalsekretær Elijah Browns opfordring til at stå sammen globalt: http://bwanet.org/covid19response/video-update/

COVID-19 microsite

Relateret

• 08. feb. 2023 - Ungdomsarbejdet er ramt af senfølger
• 25. aug. 2021 - Overlevede mirakuløst Covid-19
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 05. feb. 2021 - Lufthunger
• 03. sep. 2020 - Onlineundervisning og ensomhed

Find flere

Brown har i mange år arbejdet med menneskerettigheder, og særligt religionsfrihed har optaget ham. Han har både skrevet om emnet og arbejdet med det blandt forfulgte kristne over hele verden. Det arbejde er han fortsat med som generalsekretær for BWA, der også har en lang tradition for rettighedsarbejder på hele kloden.

Det ligger til familien

Arbejdet med religionsfrihed og retten til at skifte sin tradition ligger til familien, både familien Brown og den baptistiske verdensfamilie. Da FN pagten blev vedtaget i 1945 i San Francisco, havde en tidligere generalsekretær for BWA lobbyet for at religionsfrihed skulle være en del af pagten. Han medbragte 100.000 underskrifter fra baptister i hele verden, på trods af krigstid og den usikre situation verden befandt sig i. Det første historiske dokument skrevet på engelsk, der nævner religionsfrihed er også skrevet af en baptist.

”Der findes ikke en forfulgt kirke og en kirke, der ikke er forfulgt. Der er kun én kirke.”

I sin egen familie har Brown også eksempler at følge. Hans kone Amys familie stammer fra Sverige, men blev forvist da det blev opdaget at en af mændene døbte mennesker ved fuld neddykkelse. Hendes oldefar tilbragte også fem år i et kommunistisk fængsel i Kina på grund af sit arbejde som missionær. Browns egen far var også præst, der arbejdede med religions frihed.

Der findes kun én kirke

Religionsfrihed eksisterer på et spektrum, og selv hvis man lever i en del af verden, hvor den ikke er under (samme) pres, som andre steder, betyder det ikke at man kan frasige sig sit ansvar. Som Brown siger det: ”Der findes ikke en forfulgt kirke og en kirke, der ikke er forfulgt. Der er kun én kirke.”

Vi ved fra forskning og historiske eksempler, at den bedste måde at forbedre en usikker situation er at sikre lokalt, regionalt og internationalt engagement. Det så vi i slutningen af sidste år, da en foreslået lov i Bulgarien betød at mange protestantiske kirker var lukningstruede. Bulgarske baptister demonstrerede, europæiske baptister lagde pres på regeringen, baptister fra hele verden skrev til bulgarske ambassader og BWA arbejdede med FN og de amerikanske myndigheder. Det betød at den foreslåede lovgivning blev forkastet og kirkerne kunne forblive åbne.

“Så mange velstående samfund er plaget af sekularisering og frådseri med deres rigdom. Kirken må være en profetisk stemme i dette og tale til dem der lider under dette paradigme.”

Verden er også her

Når man taler om kriser, kommer det ofte til at handle om lande og situationer, som ligger langt fra vores hverdag i Danmark. Men Brown pointerer: ”Ethvert samfund har sammenhænge hvor der er umødte behov.”

Som eksempler nævner han sult, hjemløshed og herboende flygtninge. Han inviterer os til at spørge os selv, hvilke behov vi ser i vores samfund, som ikke bliver mødt. I tråd med Jesu eksempel skal vi se på de behov der er omkring os. Jesus modellerer for os en forståelse for de virkelige behov der er i vores samfund.

“Så mange velstående samfund er plaget af sekularisering og frådseri med deres rigdom. Kirken må være en profetisk stemme i dette og tale til dem der lider under dette paradigme.”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere

I år blev LK1 holdt over en enkelt dag, og med en masse på dagsordenen kunne det godt føles langt. Heldigvis betød det også, at der var god tid til at tale om de ting, der fylder i vores kirkesamfund. Fælleserklæring, to nyoptagne menigheder og en hilsen fra Elijah Brown, generalsekretær i Baptisternes Verdensalliance, var højdepunkterne, hvor tanker om fællesskab særligt kunne få en plads.

To nye menigheder

Det er altid en glæde, når vores fællesskab bliver større, og årets landskonference var ingen undtagelse. Bethany International Church og Matu Baptist Church blev begge optaget i Baptistkirken i Danmark. Begge menigheder fik mulighed for at præsentere dem selv, sige lidt om deres historie og deres arbejde, før de med stor opbakning blev optaget som medlemmer i BaptistKirken.

Her bedes for Matu Baptist Church. Topbilledet er fra optagelsen af Bethany International Church.

At kunne byde menighederne velkomne er i sig selv en god oplevelse, men også muligheden for at takke for menighederne, deres ledelser og aktive i bøn, og at bede om hjælp og vejledning gør en forskel. Så selvfølgelig fik menighederne også en bøn med på vejen, både en tak til Gud for, at der er mennesker, der vil vores nationale fællesskab, og et ønske om at menighederne må opleve fællesskabet som en velsignelse.

Fælleserklæringen skal ikke bare ligge i en skuffe

Arbejdet med den fælleserklæring, som blev vedtaget på mandagens landskonference, har stået på det sidste år. Men det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Det er faktisk først lige begyndt. For nu skal erklæringen ud og leve i menighederne

Fordi det godt kan være lidt af en mundfuld at gå i gang med det hele på én gang, er det blevet besluttet, at hvert af de fire temaer skal være hovedfokus i et år. Det starter i 2020, hvor vi som kirkesamfund i fællesskab vil have særligt fokus på arbejdet med mission i Danmark. Frem mod 2024, hvor fælleserklæringen igen skal gennemarbejdes, vil de øvrige tre punkter – at styrke fællesskabet mellem menighederne; at være i tjeneste for næsten lokalt, nationalt og globalt; og at forny vores måde at formidle det kristne budskab – hvert have et år i centrum.

To generalsekretærer – Elijah Brown fra BWA og Lone Møller-Hansen – som står med en skulptur, der viser, at Baptistkirken i Danmark var med til at stifte BWA i 1905.

En hilsen fra Baptisternes Verdensalliance

Elijah Brown, der er generalsekretær i Baptist World Alliance (BWA), og som også er en af talerne på årets stævne, brugte LK1 som en mulighed for at bringe en hilsen til danske baptister. Han mindede os om det globale fællesskab, vi som baptister er en del af igennem BWA, og at danske baptister faktisk var med til at grundlægge verdensalliancen i 1905.

Det verdensomspændende fællesskab, vi er en del af, har en virkelig betydning for mennesker på hele kloden. Brown kunne fortælle om flere mennesker og grupper, der gennem BWA har fået hjælp, hvad enten det har handlet om viden og uddannelse om deres rettigheder, materiel hjælp eller om de gennem en af verdens mange baptistkirker har fået lov at møde Gud. Det er et fællesskab, der giver mening, både på verdensplan og i vores lille smørhul her i Danmark. Og lade os tage Browns påmindelse til os, at vi kan og skal bruge vores fællesskab til at gøre en forskel.

Læs også Per Becks formandsberetning “Ikke alle troende er tosser.”

BaptistKirkens ledelse 2019 fra venstre: Vibeke Dalsgaard, formand Per Beck, Lotte Holm Boeriis, Torben Andersen, Kio Awi og suppleant Poul Erik Bjerg

Relateret

• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion
• 03. mar. 2020 - Ideerne skal være helt nede på jorden
• 18. feb. 2020 - Mission er livsnerven for baptister

Find flere

Jeg har bedt om, at jeg måtte møde en amerikaner, der kunne hjælpe mig med at fortælle mit vidnesbyrd derovre

Det var selvfølgelig umuligt at krydse grænsen. De kunne se ind i det lukkede, grønne frodige land og se den tredjestørste by, som ligger lige ned til grænsen. ”Her bor 300.000 mennesker (der bor 25 mio. mennesker i Nordkorea, og langt de fleste altså ude på landet, uden elektricitet). Heller ikke denne by har elektricitet,” fortæller Elijah.

Elijah spurgte Miyon, om det kunne lade sig gøre at møde en at de 300.000 nordkoreanske flygtningene, og det kunne det. Hun bliver kaldt fru Lee. På flugten fra Nordkorea var hun blevet kristen, og nu læser hun teologi – og skulle i øvrigt til USA på studierejse kort efter.

”Jeg har bedt om, at jeg måtte møde en amerikaner, der kunne hjælpe mig med at fortælle mit vidnesbyrd derovre,” fortalte fru Lee.

Da hun var en lille pige, oplevede hun, at Gud sagde, at hun skulle være noget helt specielt for Nordkorea

Historiens helt

Elijah ler højt, mens han fortæller om chancerne for, at han netop skulle møde hende, og at hun netop har bedt denne bøn. Han har gode kontakter i den politiske højborg i Washington, så han arrangerer en række møder for fru Lee imens hun er i USA.

Og Miyon flyver fra Australien til Los Angeles for at hente fru Lee, følge hende til Washington, gå med rundt på gangene på Capitol Hill og oversætte for hende og Elijah, og efter tre dage flyve med tilbage til Los Angeles og derfra til Australien.

”Du er denne histories helt,” siger Elijah, men Miyon benægter. ”Det er Jesus”, og så fortæller hun, at da hun var en lille pige, oplevede hun, at Gud sagde, at hun skulle være noget helt specielt for Nordkorea. I hendes levetid har det været helt umuligt.

”Men nu tror jeg, tiden er kommet. Jeg opgiver mit job som universitetslærer og vil prøve at undervise de unge nordkoreanere, som alle glemmer. Flygtningene og dem i koncentrationslejrene. Det er min livsopgave, uden at jeg ved, hvordan det skal lade sig gøre,” fortæller Miyon.

”Jeg har faktisk håb for Nordkorea,” slutter Elijah Brown sin fortælling.

Vi gør en forskel

Jeg har faktisk håb for Nordkorea

Denne historie var åbningen af BWA’s, Baptisternes Verdens Alliances, møde i Zürich i begyndelsen af juli 2018. Alle 320 deltagere fra hele verden samlet i salen var rørt til tårer.

”Sådan er det at være en verdensorganisation, der har Gud med. Her er intet umuligt, og vi kan gøre en afgørende forskel i det, der ser helt umuligt ud i verdens øjne,” tænker jeg og er stolt over at være baptist.

Baptistkirken i Danmark var med, da Baptisternes Verdensalliance blev stiftet i 1905. I dag er det et fællesskab af 238 baptistsamfund i 124 lande, i alt 47 mio. medlemmer fordelt på 169.000 kirker. Opgaverne, som BWA koncentrerer sig om, er Mission og evangelisation, At styrke gudstjenestelivet, fællesskab og enhed, At række hjælp til mennesker i nød, Forsvare menneskerettighederne og Fremme relevant teologisk refleksion.

Relateret

• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 22. apr. 2020 - Stå sammen – en global reaktion
• 25. jul. 2019 - Kirken skal være en profetisk stemme

Find flere

Elijah Brown

• blev 1. januar 2018 – som kun 36-årig – generalsekretær for Baptisternes Verdens Alliance, BWA.
• taler ved sommerstævnet 2019 på Lindenborg.

Her er nogle aktuelle eksempler på, hvor religionsfriheden er truet i dag:

• blasfemilove i Pakistan bliver brugt til at lukke munden på divergerende stemmer
• Rohinga-muslimer i Myanmar bliver flyttet og nægtet statsborgerskab
• folkemord på kristne yazidier og andre i Irak og Syrien
• lovgivning i Rusland for at kontrollere religiøse grupper
• antisemitisme i Europa
• ødelæggelse og lukning af 13.000 kirker i Nigeria, hovedsageligt på grund af Boko Haram
• forsøg fra den cubanske regering på at regulere steder, hvor der tilbedes

I Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten, Europa, Afrika, Syd- og Nordamerika – alle steder oplever vi restriktioner i forhold til den religiøse frihed. Mennesker fra alle trosretninger fortæller, at de – når de ønsker at udtrykke deres religiøse overbevisning – møder modgang fra regeringer, uanset om de er domineret af kristne, hinduer, muslimer eller sekulære ideologier.

Det vil ikke være rigtigt at sige, at det er enkelte nationer, religioner eller styreformer, der lægger bånd på den religiøse frihed. Ovenikøbet bruger enkeltpersoner som bekendt også deres religionsfrihed og religion til at skade andre.

Tre tendenser

Globalt er der tre tendenser, som påvirker den religiøse frihed negativt. Den første er den vedvarende krise i Mellemøsten, særligt i Syrien og Irak. Som konsekvens af krisen flygter mennesker til Europa, og det øger presset på religionsfriheden. Pew Research har noteret, at flere regeringer i Europa aktivt har brugt chikane og magt til at undertrykke religiøse ytringer. Helt præcist er stigningen på 60% – fra 17 lande til 27 lande.

En anden tendens er, at autoritære regeringer forsøger at kontrollere alle aspekter af samfundet. Det sker især i Kina, Eritrea og Rusland. Det er samtidig bekymrende, at de sekulære ideologier i Europa bliver stadig mere restriktive og regulerende i forhold til individets mulighed for at udleve sin tro. Det sker ikke kun i Danmark.

En tredje tendens handler om de multinationale aktiviteter. Det inkluderer også terrorisme, den økonomiske udvikling, våben og udbredelsen af ideer og ideologier.

Realiteten for baptisterne

Mange steder i verden står baptisterne overfor væsentlige udfordringer. 78% af alle baptister, 74% af alle baptistkirker og 40% af alle BWA’s medlemsorganisationer lever lige nu i et land, hvor religiøs forfølgelse er udbredt eller meget udbredt. Ca. 35 millioner BWA-baptister og 125.000 kirker lever under de vilkår. Her er et par eksempler:

• siden juli 2016 har 25 baptister i Rusland fået bøder svarende til gennemsnitligt to ugers løn for at dele deres tro
• i august 2017 ryddede den sudanske regering en kirke udenfor hovedstaden Khartoum
• i februar 2018 blev Gabriel Ole, diakon i den Centralafrikanske Republik, trukket ud af sin bil og tævet til døde af oprørere
• frem til april 2018 havde to baptistpræster, Latt og Seng, været fængslet i to år i Myanmar

Når syv ud af ti baptistpræster står overfor høj eller meget høj risiko for forfølgelse, skal baptister være meget mere bevidste om den tilspidsede situation og vise meget større engagement.

Syv ud af ti baptistpræster står overfor høj eller meget høj risiko for forfølgelse.

Hvad kan vi gøre i dag?

For det første må vi i år – 70 året for FN’s menneskerettighedserklæring – insistere på, at religionsfrihed er lige så vigtig som alle andre menneskerettigheder.

For det andet må vi fremme forskning, som påviser sammenhængen mellem religionsfrihed og et blomstrende samfund. Brian Grimm er pionér i en sådan forskning. Den indikerer, at et samfund med en vid udstrækning af religionsfrihed også har en stærk økonomi og større frihed i øvrigt.

For det tredje må vi fortsat engagere os i det offentlige liv med en modig og ydmyg tro. Vi må demonstrere, at vores tro motiverer os og forpligtiger os overfor samfundets trivsel. Vi må oplære den næste generation af baptister i vores værdier, også angående religionsfrihed. Og det er vigtigt at understrege, at baptisterne historisk set på unik måde har lagt vægt på religionsfriheden.

‘Rød onsdag’ den 21. november

Sæt rødt lys på kirken den 21. november i solidaritet med de forfulgte.

Desuden må vi dagligt bede for dem, der bliver forfulgt. Støt BWA generøst, fordi vi netop arbejder for at styrke religionsfrihed, hjælper dem, der møder udfordringer og bruger vores ytringsfrihed til at tale for dem, der oplever specifikke restriktioner.

Samtidig vil BWA i de kommende måneder fremhæve særlige muligheder for at stå sammen, bland andet ved eventet ‘Red Wednesday’ (Rød onsdag) den 21. november. Kirker er opfordret til at sætte rødt lys op på deres bygninger den dag for at øge opmærksomheden og stå sammen i solidaritet med dem, der lider.

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere

Jeg husker, hvordan jeg havde det for to år siden, hvor jeg deltog i mit første møde i BWAs verdensråd. Jeg var rystet. Over stemningen. Over den mistillid, som var imellem deltagere i det møde. Jeg er utrolig glad over at kunne fortælle, at det er en helt anderledes oplevelse at deltage i BWA-mødet i disse dage. Der er en ny optimisme, som den nye generalsekretær Elijah Brown ikke mindst er medvirkende til. Han emmer af taknemmelighed og ydmyghed. Af gå-på-mod og kreativitet. Han kan tegne den vision, som skal få BWA ud af den økonomiske deroute, som verdensorganisationen har været ude i de sidste i hvert fald seks år. Og så har han kun været i tjenesten i to måneder!

BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’

BWAid

En af årsagerne til optimismen er, at der gennem samtale er bygget bro over den splittelse, der truede omkring BWAid. Et nyt forum for alle baptist nødhjælps- og udviklingsorganisationer bliver skabt med BWAid’s kommende direktør som nøgleperson. Dermed kan BWA komme tilbage med fornyet styrke i et af de fem fokusområder. BWA vil ‘fremme tilbedelse, fællesskab og enhed, lede i mission og evangelisation, reagere på mennesker i nød, forsvare menneskerettighederne og retfærdighed samt udvikle relevant teologisk refleksion.’
For at kunne dette er det nødvendigt for alle medlemskirker – også vores – at øge støtten i hvert fald de næste to år. Det må vi diskutere, hvordan vi kan gøre.
Elijah har allerede fundet de første partnerskaber, som skal hjælpe BWA mere på banen. Torsdag morgen, når møderne er slut i dag onsdag, skal hele kontoret ryddes, fordi Dallas Baptist University har tilbudt at male og lægge nye gulvtæpper på. Der er ingen, der får lov til at ligge på den lade side i BWA med Elijah Brown som chef.

70 år for menneskerettighederne

Tirsdag aften deltog 150 baptister, heraf det meste af verdensrådet, i ”den første generalsekretærs-middag”. Aftenen var dedikeret 70 året for menneskerettighederne, og aftenens taler var ambassadør David Saperstein, der selv er reformeret jøde. Han har de sidste tre år været Amerikas ambassadør for International Religionsfrihed.
Han sagde bl.a. ”Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed. At kæmpe for det kræver, at vi vil acceptere meninger, som vi ikke deler. Ikke kun det, men også kæmpe for den andens ret til at være uenig med os. Uden den kamp bukker demokratiet under. Her har I som baptister en helt speciel rolle.”

Der har aldrig været mere brug for de baptistiske værdier som religions- og samvittighedsfrihed.

Billedet øverst i artiklen viser Lone Møller-Hansen mellem BWAs generalsekretær Elijah Brown tv. og præsident Paul Mzisa th.

Relateret

• 01. okt. 2023 - En europæisk vagthund og ven
• 03. apr. 2021 - Påskens spændingsfelt
• 03. jun. 2020 - En af de største danske baptister
• 01. maj. 2020 - En ny modstandsbevægelse
• 01. maj. 2020 - Erfaringer fra Hongkong

Find flere