baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 16 Apr 2026 04:00:47 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Ungdomsarbejdet er ramt af senfølger https://baptist.dk/ungdomsarbejdet-er-ramt-af-senfoelger/ Wed, 08 Feb 2023 19:21:52 +0000 https://baptist.dk/?p=13330 Det er den umiddelbare konklusion i rapporten ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022”. Ungdomsgrupperne i de større byer oplever vækst. Men det er ikke nok til at forhindre et generelt fald i tilslutningen på næsten 10%

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/02/ungdomsarbejdeterramtafsenfoelger.mp3

Langt de fleste af de ungdomsgrupper, der har oplevet tilbagegang, angiver Corona-epidemien som hovedårsag. Men Corona er ikke den eneste årsag. Flere nævner også, at udskiftning i lederstaben og generel mangel på ressourcer er medvirkende årsag til tilbagegang. Ungdomsgrupperne i ”mindre byer med færre end 10.000 indbyggere” angiver også urbanisering som årsag: De unge flytter væk for at studere og de kommer ikke tilbage.

Enkelte fortæller om ”Last-minute-cancellation”-kulturen som et stigende problem: De unge føler sig ikke længere forpligtet af fællesskabet. De er parate til at aflyse aftaler og ændre planer i sidste øjeblik, når mere spændende tilbud dukker op.

Undersøgelsen er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup, bibellærer på Mariager Højskole, har været projektleder.

FAKTA
Undersøgelsen ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022” er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup har været projektleder.

40 ungdomsgrupper fra omkring 160 frikirker har svaret på, om gruppen af 16 – 25-årige er vokset eller gået tilbage i perioden 2019 – 2022. Grupperne er blevet bedt om at angive mulige årsager til vækst, stagnation eller tilbagegang.

Rapporten udkom digitalt i oktober 2022. Den kan hentes her.

Har sekularisering betydning for ungdomsarbejdet?

Rapporten angiver endnu en mulig årsag til faldende tilslutning:
”En tredje årsag, som ikke nævnes (i svarene, red.), er hele det sekulære verdensbillede, som udfordrer unge kristne i troen på Gud. Det sekulære verdensbillede møder de unge på uddannelsessteder, i medier og gennem relationer…” Rapporten peger endvidere på, at det er vigtigt, at kirken imødegår sekulariseringen ”… med en italesættelse af, hvordan evangeliet er relevant i en post-kristen tid…”

Men hvad er det, det kirkelige ungdomsarbejde kan tilbyde unge i en sekulariseret verden?

Projektleder Rasmus Jonstrup trækker lidt på svaret og pointerer, at det ikke er noget, man har bedt ungdomsgrupperne svare på:
”Nu svarer jeg efter min egen fornemmelse,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg tror, mange unge længes efter autentisk fællesskab.  Mange kloge hoveder nævner, at selv om man bliver meget mere ”connected” med hinanden via sociale medier, så bliver man mindre ”connected” i virkeligheden. De unge savner ægte sociale relationer.

Det peger undersøgelser fra CUR (Center for Ungdomsstudier, red) også på. Deres undersøgelser viser, at de unges fester betyder meget mere nu end nogensinde tidligere.  Jeg tror, det er fordi, man længes efter et rum, hvor man er ”sammen-sammen”, fysisk sammen, hvor man lærer hinanden at kende. Her tror jeg virkelig, at kirkelige ungdomsgrupper kan noget…”

Efter lidt overvejelse tilføjer Rasmus:
”Det er jo ikke nyt, at vi kan skabe det rum i kirkerne. Men det er måske nyt, at det betyder så meget for de unge og deres trivsel.”

De unges mistrivsel

På baptist.dk har vi tidligere skrevet om de kirkelige tilbud til unge med psykisk mistrivsel. Det er også et emne, der optager Rasmus i forhold til tilbagegangen for ungdomsgrupperne:
”Der er rigtig mange unge, der har psykiske udfordringer. Jeg tror helt klart, at kirken kan bidrage med noget. Jeg tror faktisk på, at evangeliet kan virke frisættende på mange måder – også overfor psykisk mistrivsel.

I kirken behøver man ikke leve op til kravene i præstationssamfundet: Man er allerede accepteret. Man er allerede god nok. Man behøver ikke frygte, være angst, for der er allerede en Gud, der er der for en.”

Er Corona bare den nemme forklaring?

På spørgsmålet om Corona-epidemien er blevet en nem forklaring på tilbagegangen trækker Rasmus længe på svaret. Undersøgelsen giver ikke statistisk belæg for den slags gætterier. Alligevel siger han:
”Der er i hvert fald en del, der angiver Corona som årsag. Når jeg fortæller om den gennemsnitlige tilbagegang på 9,45 %, er der mange, der siger: ”Nååå, kun…”.  Mange havde forventet meget større tilbagegang. Jeg synes, det er stor tilbagegang: Man skal huske, at 21% af foreningerne har vækst. Der, hvor de er gået tilbage, er det i mange tilfælde med meget mere end gennemsnittet. ”

Rasmus påpeger en pudsighed i forhold til urbaniseringen:
”Det står ikke i rapporten, men det er interessant, at det er ungdomsgrupperne i de små og mellemstore byer, der ofte angiver urbanisering som årsag til tilbagegang. Men i de større byer, hvor ungdomsgrupperne vokser, nævner de ikke urbanisering som årsag til vækst. Årsagen til vækst er udelukkende det gode arbejde, man gør!”

I undersøgelsen angiver foreninger med vækst årsagerne som: ”Ansættelsen af en ungdomsleder…”, ”God energi omkring kirken…”, ”..der var brug for noget nyt” og ”Vi har nået en kritisk masse i gruppen som gør, at det tiltrækker flere unge til byen og kirken.”

Især det sidste udsagn indikerer, at ”kritisk masse” er et positivt begreb i de større byer. I de mindre byer betyder ”kritisk masse” i højere grad, at man ikke længere har unge nok til at opretholde arbejdet i ungdomsgruppen.

Ny undersøgelse igen i 2025

Rasmus slutter med at fortælle:
”Vi regner med at lave en undersøgelse igen i 2025, så vi kan lave statistik på udviklingen. Min fornemmelse er, at tilbagegangen i ungdomsgrupperne ikke kun skyldes Corona. Jeg har rejst en del rundt blandt ungdomsgrupperne før Corona. Jeg tror, tilbagegangen var begyndt allerede dengang. Og jeg tror, vi desværre kommer til at se det fortsætte.”

BaptistKirken tæller 54 menigheder. På bbunews.dk – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds (BBU) webside – kan man læse, at BBU har 25 lokalforeninger. Af disse deltog 4 i denne undersøgelse.

Læs mere om unge i artiklen “Det gode ungdomsliv.”

Organisationerne bag rapporten:

Ungdomsledernetværk (ULN) består af:

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT)
Apostolsk Kirke, BaptistKirken, DanskOase og Vineyards initiativ, der har til formål at udruste teologistuderende, udvikle teologisk viden, bidrage til vitalt menighedsliv og etablering af nye trosfællesskaber.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Det er den umiddelbare konklusion i rapporten ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022”. Ungdomsgrupperne i de større byer oplever vækst. Men det er ikke nok til at forhindre et generelt fald i tilslutningen på næsten 10%

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/02/ungdomsarbejdeterramtafsenfoelger.mp3

Langt de fleste af de ungdomsgrupper, der har oplevet tilbagegang, angiver Corona-epidemien som hovedårsag. Men Corona er ikke den eneste årsag. Flere nævner også, at udskiftning i lederstaben og generel mangel på ressourcer er medvirkende årsag til tilbagegang. Ungdomsgrupperne i ”mindre byer med færre end 10.000 indbyggere” angiver også urbanisering som årsag: De unge flytter væk for at studere og de kommer ikke tilbage.

Enkelte fortæller om ”Last-minute-cancellation”-kulturen som et stigende problem: De unge føler sig ikke længere forpligtet af fællesskabet. De er parate til at aflyse aftaler og ændre planer i sidste øjeblik, når mere spændende tilbud dukker op.

Undersøgelsen er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup, bibellærer på Mariager Højskole, har været projektleder.

FAKTA
Undersøgelsen ”Statistik om kirkelige ungdomsgrupper 2019 – 2022” er gennemført for Ungdomsledernetværk (ULN) og Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT). Rasmus Jonstrup har været projektleder.

40 ungdomsgrupper fra omkring 160 frikirker har svaret på, om gruppen af 16 – 25-årige er vokset eller gået tilbage i perioden 2019 – 2022. Grupperne er blevet bedt om at angive mulige årsager til vækst, stagnation eller tilbagegang.

Rapporten udkom digitalt i oktober 2022. Den kan hentes her.

Har sekularisering betydning for ungdomsarbejdet?

Rapporten angiver endnu en mulig årsag til faldende tilslutning:
”En tredje årsag, som ikke nævnes (i svarene, red.), er hele det sekulære verdensbillede, som udfordrer unge kristne i troen på Gud. Det sekulære verdensbillede møder de unge på uddannelsessteder, i medier og gennem relationer…” Rapporten peger endvidere på, at det er vigtigt, at kirken imødegår sekulariseringen ”… med en italesættelse af, hvordan evangeliet er relevant i en post-kristen tid…”

Men hvad er det, det kirkelige ungdomsarbejde kan tilbyde unge i en sekulariseret verden?

Projektleder Rasmus Jonstrup trækker lidt på svaret og pointerer, at det ikke er noget, man har bedt ungdomsgrupperne svare på:
”Nu svarer jeg efter min egen fornemmelse,” siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg tror, mange unge længes efter autentisk fællesskab.  Mange kloge hoveder nævner, at selv om man bliver meget mere ”connected” med hinanden via sociale medier, så bliver man mindre ”connected” i virkeligheden. De unge savner ægte sociale relationer.

Det peger undersøgelser fra CUR (Center for Ungdomsstudier, red) også på. Deres undersøgelser viser, at de unges fester betyder meget mere nu end nogensinde tidligere.  Jeg tror, det er fordi, man længes efter et rum, hvor man er ”sammen-sammen”, fysisk sammen, hvor man lærer hinanden at kende. Her tror jeg virkelig, at kirkelige ungdomsgrupper kan noget…”

Efter lidt overvejelse tilføjer Rasmus:
”Det er jo ikke nyt, at vi kan skabe det rum i kirkerne. Men det er måske nyt, at det betyder så meget for de unge og deres trivsel.”

De unges mistrivsel

På baptist.dk har vi tidligere skrevet om de kirkelige tilbud til unge med psykisk mistrivsel. Det er også et emne, der optager Rasmus i forhold til tilbagegangen for ungdomsgrupperne:
”Der er rigtig mange unge, der har psykiske udfordringer. Jeg tror helt klart, at kirken kan bidrage med noget. Jeg tror faktisk på, at evangeliet kan virke frisættende på mange måder – også overfor psykisk mistrivsel.

I kirken behøver man ikke leve op til kravene i præstationssamfundet: Man er allerede accepteret. Man er allerede god nok. Man behøver ikke frygte, være angst, for der er allerede en Gud, der er der for en.”

Er Corona bare den nemme forklaring?

På spørgsmålet om Corona-epidemien er blevet en nem forklaring på tilbagegangen trækker Rasmus længe på svaret. Undersøgelsen giver ikke statistisk belæg for den slags gætterier. Alligevel siger han:
”Der er i hvert fald en del, der angiver Corona som årsag. Når jeg fortæller om den gennemsnitlige tilbagegang på 9,45 %, er der mange, der siger: ”Nååå, kun…”.  Mange havde forventet meget større tilbagegang. Jeg synes, det er stor tilbagegang: Man skal huske, at 21% af foreningerne har vækst. Der, hvor de er gået tilbage, er det i mange tilfælde med meget mere end gennemsnittet. ”

Rasmus påpeger en pudsighed i forhold til urbaniseringen:
”Det står ikke i rapporten, men det er interessant, at det er ungdomsgrupperne i de små og mellemstore byer, der ofte angiver urbanisering som årsag til tilbagegang. Men i de større byer, hvor ungdomsgrupperne vokser, nævner de ikke urbanisering som årsag til vækst. Årsagen til vækst er udelukkende det gode arbejde, man gør!”

I undersøgelsen angiver foreninger med vækst årsagerne som: ”Ansættelsen af en ungdomsleder…”, ”God energi omkring kirken…”, ”..der var brug for noget nyt” og ”Vi har nået en kritisk masse i gruppen som gør, at det tiltrækker flere unge til byen og kirken.”

Især det sidste udsagn indikerer, at ”kritisk masse” er et positivt begreb i de større byer. I de mindre byer betyder ”kritisk masse” i højere grad, at man ikke længere har unge nok til at opretholde arbejdet i ungdomsgruppen.

Ny undersøgelse igen i 2025

Rasmus slutter med at fortælle:
”Vi regner med at lave en undersøgelse igen i 2025, så vi kan lave statistik på udviklingen. Min fornemmelse er, at tilbagegangen i ungdomsgrupperne ikke kun skyldes Corona. Jeg har rejst en del rundt blandt ungdomsgrupperne før Corona. Jeg tror, tilbagegangen var begyndt allerede dengang. Og jeg tror, vi desværre kommer til at se det fortsætte.”

BaptistKirken tæller 54 menigheder. På bbunews.dk – Baptisternes Børne- og Ungdomsforbunds (BBU) webside – kan man læse, at BBU har 25 lokalforeninger. Af disse deltog 4 i denne undersøgelse.

Læs mere om unge i artiklen “Det gode ungdomsliv.”

Organisationerne bag rapporten:

Ungdomsledernetværk (ULN) består af:

Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi (SCMT)
Apostolsk Kirke, BaptistKirken, DanskOase og Vineyards initiativ, der har til formål at udruste teologistuderende, udvikle teologisk viden, bidrage til vitalt menighedsliv og etablering af nye trosfællesskaber.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ungdomsarbejdet-er-ramt-af-senfoelger/feed/ Et minefelt af restriktioner og rettigheder https://baptist.dk/et-minefelt-af-restriktioner-og-rettigheder/ Thu, 25 Nov 2021 05:00:22 +0000 https://baptist.dk/?p=11570
I New Zealand, hvor jeg har været bosiddende de sidste to år, har regeringen lige annonceret et nyt ’trafiklys’-system, som skal hjælpe med at føre os igennem Corona; Et system med forskellige restriktioner for vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Alle offentlige mødesteder, også kirkerne, skal tage stilling til, om de vil kræve bevis for vaccination, eller om de vil lade ikke-vaccinerede deltage i deres events, og dermed underlægge sig ekstra restriktioner.

Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, men vi kan ikke ignorere, at en opdeling af vaccinerede og ikke-vaccinerede vil skabe et spændingsfelt for Kirken. Hvordan fortsætter vi med at være et inklusivt fællesskab, som byder alle velkommen og passer på de mest sårbare i vores samfund?

Personligt synes jeg, at det er svært at tage stilling til. Jeg ved stadig ikke helt, hvor jeg skal sætte mine fødder i dette minefelt mellem restriktioner, rettigheder og sikkert fællesskab…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
I New Zealand, hvor jeg har været bosiddende de sidste to år, har regeringen lige annonceret et nyt ’trafiklys’-system, som skal hjælpe med at føre os igennem Corona; Et system med forskellige restriktioner for vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Alle offentlige mødesteder, også kirkerne, skal tage stilling til, om de vil kræve bevis for vaccination, eller om de vil lade ikke-vaccinerede deltage i deres events, og dermed underlægge sig ekstra restriktioner.

Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, men vi kan ikke ignorere, at en opdeling af vaccinerede og ikke-vaccinerede vil skabe et spændingsfelt for Kirken. Hvordan fortsætter vi med at være et inklusivt fællesskab, som byder alle velkommen og passer på de mest sårbare i vores samfund?

Personligt synes jeg, at det er svært at tage stilling til. Jeg ved stadig ikke helt, hvor jeg skal sætte mine fødder i dette minefelt mellem restriktioner, rettigheder og sikkert fællesskab…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/et-minefelt-af-restriktioner-og-rettigheder/feed/ Ad nye stier https://baptist.dk/ad-nye-stier/ Thu, 10 Jun 2021 04:00:10 +0000 https://baptist.dk/?p=10903
Bag ved det trælse og hårde, vi har oplevet gennem et år med pandemi, ligger et par spørgsmål og ulmer.

Spørgsmål, som bør indeholde et element af fascination og interesse for enhver, som tror på, at vi til enhver tid og under alle forhold er omsluttet af Guds kærlighed og omsorg:

Hvad forsøger Gud at sige til os gennem det, vi har oplevet under Corona? Hvad kalder Han os til? Og – ikke mindst – hvad tager vi med os ud på den anden side af pandemien, og hvad bør vi efterlade bag os?

Ikke mindst det sidste er interessant. Når vi vil tage nogle nye skridt, er der ofte nogle gamle og velkendte af slagsen, som vi må stoppe med at tage. For at kunne gå ad nye stier, må vi nogle gange lægge andre og velgennemtravede bag os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Bag ved det trælse og hårde, vi har oplevet gennem et år med pandemi, ligger et par spørgsmål og ulmer.

Spørgsmål, som bør indeholde et element af fascination og interesse for enhver, som tror på, at vi til enhver tid og under alle forhold er omsluttet af Guds kærlighed og omsorg:

Hvad forsøger Gud at sige til os gennem det, vi har oplevet under Corona? Hvad kalder Han os til? Og – ikke mindst – hvad tager vi med os ud på den anden side af pandemien, og hvad bør vi efterlade bag os?

Ikke mindst det sidste er interessant. Når vi vil tage nogle nye skridt, er der ofte nogle gamle og velkendte af slagsen, som vi må stoppe med at tage. For at kunne gå ad nye stier, må vi nogle gange lægge andre og velgennemtravede bag os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ad-nye-stier/feed/ Vi vil så gerne mødes https://baptist.dk/vi-vil-saa-gerne-moedes/ Tue, 18 May 2021 09:00:03 +0000 https://baptist.dk/?p=10799 En stor sommerfest på Lindenborg og børne- og teen-lejre skal erstatte det aflyste Sommerstævne. Hvis regeringen tillader det …


”Det skal være løgn!” Sådan tænkte flere, da beslutningen om at aflyse det store sommerstævne i Lindenborg blev taget i januar. Corona-pandemien betød for stor usikkerhed omkring planlægning og gennemførelse af et stævne, som vi ønsker og kender det fra tidligere år. Men så gik BBU[1] og flere menigheder fra tanke til handling. Nogle har planer om campingture, fællesskabsdage, menighedslejre mm.

Sommerfest på Lindenborg

Hertil kommer en stor ’Sommerfest’ i Lindenborg arrangeret af menigheder fra både Missionsforbundet og BaptistKirken på Sjælland med max. 500 deltagere. Sommerfesten finder sted i dagene den 24.-29. juli som en menighedslejr ganget op med fem eller ti. Mylderet af mennesker, man ikke kender, bliver mindre, antallet af programtilbud færre, og den tid, der giver den gode samtale plads, større.

Sommerfesten finder sted den 24.-29. juli som en menighedslejr ganget op med fem eller ti.

Formiddag og aften

Der bliver gode og gedigne tilbud formiddag og aften for voksne og unge – og særskilte programmer for teenagere og børn, dog i mindre skala end vi er vant til. Unge får deres eget område. Om eftermiddagen bliver der muligheder for fælles aktiviteter: ”Jesus inviterer sine efterfølgere til fest. Det handler både om den fest, vi kan opleve på vandringen med ham, og den ultimative fest, når Guds rige bryder igennem og forvandler den faldne og forslåede jord.”

Om formiddagene undervises om festens vært, festens indhold, festens gæster og festens medarbejdere. Tråden fanges om aftenen i relativt klassiske og nogenlunde korte møder med god forkyndelse og glad lovsang. Og der kan købes morgenmad og aftensmad.

Besætning og medarbejdere er fundet på de allerfleste opgaver, og lejemålet med Efterskolen Lindenborg er på plads. Bestilling af værelser og campingplads er også i fuld gang med pt. over 300 tilmeldte.

Corona

”Nu er vi jo ikke ude af Corona-restriktionerne endnu – og en ny uventet bølge kan naturligvis sætte en stopper for det hele. Så får de tilmeldte alle penge retur. Modsat er det vores overbevisning, at vi indenfor de regler, vi skal overholde til den tid, vil være i stand til at afholde et forsvarligt og sikkert stævne”, siger Peter Götz, der er lejrchef.

Der er åbnet for tilmeldinger fra andre landsdele. Al information og tilmelding foregår via internettet. Find ”Sommerfest 2021 – et anderledes sommerstævne” på Facebook.

Det autoriserede Sommerstævnes Programudvalg er allerede i gang med at planlægge Sommerstævnet 2022, som bliver i uge 29 i Lindenborg.

Uge 29 i 2022

Det autoriserede Sommerstævnes Programudvalg er allerede i gang med at planlægge Sommerstævnet 2022, som bliver i uge 29 i Lindenborg. Vær opmærksom på, at lejren er flyttet på grund af den store fælles spejderlejr, der finder sted i uge 30 næste år.

Tre børnelejre

Et stort ønske, passion og lyst til at skabe de bedste tilbud til børn og unge.

BBU fortæller om deres planer i et nyhedsbrev: Fællesskab, sjov og god undervisning er nøgleordene for de tilbud, som MBU[2] og BBU arbejder med. Alt er ikke på plads endnu, men der er et stort ønske, passion og lyst til at skabe de bedste tilbud til børn og unge. Netop nu arbejdes der med tre børnelejre for børn i alderen 8-12 år med masser af sjov og fantastiske oplevelser. De afholdes regionalt:

  • Midtjylland, den 26.-30. juni på Nybolejren i Holstebro
  • Nordjylland, den 4.-8. juli på Thy Sportsefterskole i Thisted
  • Sjælland, den 18.-22. juli på Efterskolen Lindenborg ved Roskilde (altså i ugen op til Sommerfesten).

Teenagere og unge

For teenagere i alderen 13-19 år har BBU ’den fedeste teenlejr’ på vej. Lejren afholdes den 11.-17. juli på Lindenborg Efterskole med rå mængder af hygge, sjov, sport, undervisning, afslapning, nye venner, gamle venner, m.m.

For 18+ arbejder man på en festival-dag, hvor der er plads til at være ung. Ud over mad, musik og workshops bliver der også plads til endelig at mødes med gode venner fra hele landet. Det bliver efter sommerferien.

Artiklen er redigeret ift. den trykte version i baptist.dk nr. 2, 2021.

[1] Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

[2] Missionsforbundets Børn og Unge

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En stor sommerfest på Lindenborg og børne- og teen-lejre skal erstatte det aflyste Sommerstævne. Hvis regeringen tillader det …


”Det skal være løgn!” Sådan tænkte flere, da beslutningen om at aflyse det store sommerstævne i Lindenborg blev taget i januar. Corona-pandemien betød for stor usikkerhed omkring planlægning og gennemførelse af et stævne, som vi ønsker og kender det fra tidligere år. Men så gik BBU[1] og flere menigheder fra tanke til handling. Nogle har planer om campingture, fællesskabsdage, menighedslejre mm.

Sommerfest på Lindenborg

Hertil kommer en stor ’Sommerfest’ i Lindenborg arrangeret af menigheder fra både Missionsforbundet og BaptistKirken på Sjælland med max. 500 deltagere. Sommerfesten finder sted i dagene den 24.-29. juli som en menighedslejr ganget op med fem eller ti. Mylderet af mennesker, man ikke kender, bliver mindre, antallet af programtilbud færre, og den tid, der giver den gode samtale plads, større.

Sommerfesten finder sted den 24.-29. juli som en menighedslejr ganget op med fem eller ti.

Formiddag og aften

Der bliver gode og gedigne tilbud formiddag og aften for voksne og unge – og særskilte programmer for teenagere og børn, dog i mindre skala end vi er vant til. Unge får deres eget område. Om eftermiddagen bliver der muligheder for fælles aktiviteter: ”Jesus inviterer sine efterfølgere til fest. Det handler både om den fest, vi kan opleve på vandringen med ham, og den ultimative fest, når Guds rige bryder igennem og forvandler den faldne og forslåede jord.”

Om formiddagene undervises om festens vært, festens indhold, festens gæster og festens medarbejdere. Tråden fanges om aftenen i relativt klassiske og nogenlunde korte møder med god forkyndelse og glad lovsang. Og der kan købes morgenmad og aftensmad.

Besætning og medarbejdere er fundet på de allerfleste opgaver, og lejemålet med Efterskolen Lindenborg er på plads. Bestilling af værelser og campingplads er også i fuld gang med pt. over 300 tilmeldte.

Corona

”Nu er vi jo ikke ude af Corona-restriktionerne endnu – og en ny uventet bølge kan naturligvis sætte en stopper for det hele. Så får de tilmeldte alle penge retur. Modsat er det vores overbevisning, at vi indenfor de regler, vi skal overholde til den tid, vil være i stand til at afholde et forsvarligt og sikkert stævne”, siger Peter Götz, der er lejrchef.

Der er åbnet for tilmeldinger fra andre landsdele. Al information og tilmelding foregår via internettet. Find ”Sommerfest 2021 – et anderledes sommerstævne” på Facebook.

Det autoriserede Sommerstævnes Programudvalg er allerede i gang med at planlægge Sommerstævnet 2022, som bliver i uge 29 i Lindenborg.

Uge 29 i 2022

Det autoriserede Sommerstævnes Programudvalg er allerede i gang med at planlægge Sommerstævnet 2022, som bliver i uge 29 i Lindenborg. Vær opmærksom på, at lejren er flyttet på grund af den store fælles spejderlejr, der finder sted i uge 30 næste år.

Tre børnelejre

Et stort ønske, passion og lyst til at skabe de bedste tilbud til børn og unge.

BBU fortæller om deres planer i et nyhedsbrev: Fællesskab, sjov og god undervisning er nøgleordene for de tilbud, som MBU[2] og BBU arbejder med. Alt er ikke på plads endnu, men der er et stort ønske, passion og lyst til at skabe de bedste tilbud til børn og unge. Netop nu arbejdes der med tre børnelejre for børn i alderen 8-12 år med masser af sjov og fantastiske oplevelser. De afholdes regionalt:

  • Midtjylland, den 26.-30. juni på Nybolejren i Holstebro
  • Nordjylland, den 4.-8. juli på Thy Sportsefterskole i Thisted
  • Sjælland, den 18.-22. juli på Efterskolen Lindenborg ved Roskilde (altså i ugen op til Sommerfesten).

Teenagere og unge

For teenagere i alderen 13-19 år har BBU ’den fedeste teenlejr’ på vej. Lejren afholdes den 11.-17. juli på Lindenborg Efterskole med rå mængder af hygge, sjov, sport, undervisning, afslapning, nye venner, gamle venner, m.m.

For 18+ arbejder man på en festival-dag, hvor der er plads til at være ung. Ud over mad, musik og workshops bliver der også plads til endelig at mødes med gode venner fra hele landet. Det bliver efter sommerferien.

Artiklen er redigeret ift. den trykte version i baptist.dk nr. 2, 2021.

[1] Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund

[2] Missionsforbundets Børn og Unge

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-vil-saa-gerne-moedes/feed/ Han passer på os https://baptist.dk/han-passer-paa-os/ Thu, 25 Feb 2021 05:00:00 +0000 https://baptist.dk/?p=10545
Med hastige skridt nærmer vi os årsdagen for nedlukningen sidste forår. For mange har det seneste år været fyldt med bekymringer omkring livssituationer, jobs, familieliv og ens kæres helbred, ve og vel.

Det er nemt at komme til at dvæle ved bekymringerne, for mulighederne for at gøre noget aktivt for at imødekomme disse er meget begrænsede. Bekymringerne bliver ikke mindre af, at man har mere tid til at tænke over dem og for mange får de også lov til at fylde.

I tider som disse er det vigtigt at huske, at Gud sørger for os og passer på os – for hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Jeg har i hvert fald fundet en smule ro i, at Han passer på os – selv i tider som disse.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Med hastige skridt nærmer vi os årsdagen for nedlukningen sidste forår. For mange har det seneste år været fyldt med bekymringer omkring livssituationer, jobs, familieliv og ens kæres helbred, ve og vel.

Det er nemt at komme til at dvæle ved bekymringerne, for mulighederne for at gøre noget aktivt for at imødekomme disse er meget begrænsede. Bekymringerne bliver ikke mindre af, at man har mere tid til at tænke over dem og for mange får de også lov til at fylde.

I tider som disse er det vigtigt at huske, at Gud sørger for os og passer på os – for hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Jeg har i hvert fald fundet en smule ro i, at Han passer på os – selv i tider som disse.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/han-passer-paa-os/feed/ Lufthunger https://baptist.dk/lufthunger/ Fri, 05 Feb 2021 12:30:26 +0000 https://baptist.dk/?p=10374
“Jeg kan ikke få luft!” Det siger nogle af mine Covid-19 patienter med jævne mellemrum. Og jeg kan se på dem, at det ikke er noget pjat. Så må man lejre dem lidt bedre i sengen, justere lidt på ilten, give medicin der letter lidt på vejrtrækningen, hjælpe dem med PEP-fløjten, så de kan få hostet det seje slim op. Det hjælper, de får vejret igen – i hvert fald for en stund.

Min vejrtrækning er helt fin, og jeg er taknemmelig over, at det ikke er mig, der er patient. Men trods det kan jeg alligevel godt føle lufthunger, trang til luft. Trang til den friske luft jeg får, fra de fællesskaber jeg savner.

Men for nu må jeg nok bare holde vejret, og krydse fingre for luftigere smittetal.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
“Jeg kan ikke få luft!” Det siger nogle af mine Covid-19 patienter med jævne mellemrum. Og jeg kan se på dem, at det ikke er noget pjat. Så må man lejre dem lidt bedre i sengen, justere lidt på ilten, give medicin der letter lidt på vejrtrækningen, hjælpe dem med PEP-fløjten, så de kan få hostet det seje slim op. Det hjælper, de får vejret igen – i hvert fald for en stund.

Min vejrtrækning er helt fin, og jeg er taknemmelig over, at det ikke er mig, der er patient. Men trods det kan jeg alligevel godt føle lufthunger, trang til luft. Trang til den friske luft jeg får, fra de fællesskaber jeg savner.

Men for nu må jeg nok bare holde vejret, og krydse fingre for luftigere smittetal.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lufthunger/feed/ Ny podcast dykker ned i Bibelen https://baptist.dk/ny-podcast-dykker-ned-i-bibelen/ Fri, 05 Feb 2021 12:29:29 +0000 https://baptist.dk/?p=10382 Christian Bylund starter i den nye podcast ‘Livtag’ med at gennemgå Matthæusevangeliet.


”Igennem det seneste år har jeg savnet samtaler om tro og liv med andre. Derfor har jeg startet det her podcasteventyr.” Sådan starter Christian Bylund, præst i Tølløse Baptistkirke, første afsnit af sin podcast ’Livtag’.

Hver uge vil Christian udgive et afsnit af sin podcast, hvor han sammen med præster, teologer og andre kloge mennesker dykker ned i Bibelen for at finde ud af, hvad det gode budskab er for os i dag.

”Tanken er, at man skal opnå det samme ved at lytte til podcasten, som gennem en prædiken. Jeg vil nå ud til mennesker, som ikke til daglig tænker over, hvad Bibelen er, og ikke får læst i bibelen.”

Gennem samtalerne med andre præster og kloge hoveder vil Christian sætter gang i samtaler og tanker om, hvad bibelen betyder i vores hverdag. Samtalerne om tro og liv er netop det, som gjorde, at Christian valgte at blive præst.

Christian Bylund

”Jeg blev præst, fordi jeg hele tiden gerne vil blive klogere. Jeg vil gerne holde troen relevant for mig selv, og relevant for den verden vi lever i.”

Idéen til podcasten har ligget længe, men Corona-pandemien er én af årsagerne til, at det netop er nu, Christian starter sin podcast.

”Podcasten kommer ud af en Corona-frustration. Jeg synes ikke, at jeg lykkedes med at lave online gudstjenester,” fortæller Christian.

Fokus på Matthæusevangeliet

I første omgang er planen med podcasten at gennemgå Matthæusevangeliet, og der er en grund til, at Christian har valgt at gøre det på den måde.

”Jeg kender ikke mange kirker, som gennemgår et helt evangelie, og vi går glip af noget, når vi ikke hører hele sammenhængen. Derfor kører vi det hele igennem, og sætter tanker og ord på, hvad det betyder.”

Christian har også været igennem mange overvejelser, før han valgte at starte med netop Matthæusevangeliet.

”Det er en længere snak, men jeg overvejede at starte fra starten og tage hele bibelen. Det kunne være sjovt, men vil også tage mange timer. Så var overvejelserne, om jeg skulle starte med Det Nye eller Det Gamle Testamente. I det gamle rammer man hurtigt mange slægtstavler, og som man kan høre i afsnit to, så kan det blive langt,”

Derfor valgte Christian at starte i Det Nye Testamente, og hvorfor ikke starte fra begyndelsen der?

”Der ligger jo nogle overvejelser bag, at Matthæusevangeliet ligger først. Det bygger en bro mellem det gamle og det nye. Så lad os starte der og så se, hvor vi ender om 20 år, eller hvor lang tid det kommer til at tage.”

Christian opfordrer alle, der har lyst, til at lytte med. Han lover, at der kommer stor variation i gennemgangen af Matthæusevangeliet.

”Jeg starter med de præster, som er nærmest, men det bliver også en økumenisk samtale. Det er vigtigt for mig, at samtalen bliver bred, så den er med til at åbne vores horisont. På den måde skal vi lære af hinanden. Nogle gange bliver snakken teologisk og andre gange mere jordnær. Det afhænger af gæsten, der er med,” afslutter Christian Bylund.

Du kan lytte til Christian Bylunds podcast Livtag her: https://anchor.fm/livtag
eller på Spotify: https://open.spotify.com/show/6g0eAoe7xLzsUWSy4izCCh

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Christian Bylund starter i den nye podcast ‘Livtag’ med at gennemgå Matthæusevangeliet.


”Igennem det seneste år har jeg savnet samtaler om tro og liv med andre. Derfor har jeg startet det her podcasteventyr.” Sådan starter Christian Bylund, præst i Tølløse Baptistkirke, første afsnit af sin podcast ’Livtag’.

Hver uge vil Christian udgive et afsnit af sin podcast, hvor han sammen med præster, teologer og andre kloge mennesker dykker ned i Bibelen for at finde ud af, hvad det gode budskab er for os i dag.

”Tanken er, at man skal opnå det samme ved at lytte til podcasten, som gennem en prædiken. Jeg vil nå ud til mennesker, som ikke til daglig tænker over, hvad Bibelen er, og ikke får læst i bibelen.”

Gennem samtalerne med andre præster og kloge hoveder vil Christian sætter gang i samtaler og tanker om, hvad bibelen betyder i vores hverdag. Samtalerne om tro og liv er netop det, som gjorde, at Christian valgte at blive præst.

Christian Bylund

”Jeg blev præst, fordi jeg hele tiden gerne vil blive klogere. Jeg vil gerne holde troen relevant for mig selv, og relevant for den verden vi lever i.”

Idéen til podcasten har ligget længe, men Corona-pandemien er én af årsagerne til, at det netop er nu, Christian starter sin podcast.

”Podcasten kommer ud af en Corona-frustration. Jeg synes ikke, at jeg lykkedes med at lave online gudstjenester,” fortæller Christian.

Fokus på Matthæusevangeliet

I første omgang er planen med podcasten at gennemgå Matthæusevangeliet, og der er en grund til, at Christian har valgt at gøre det på den måde.

”Jeg kender ikke mange kirker, som gennemgår et helt evangelie, og vi går glip af noget, når vi ikke hører hele sammenhængen. Derfor kører vi det hele igennem, og sætter tanker og ord på, hvad det betyder.”

Christian har også været igennem mange overvejelser, før han valgte at starte med netop Matthæusevangeliet.

”Det er en længere snak, men jeg overvejede at starte fra starten og tage hele bibelen. Det kunne være sjovt, men vil også tage mange timer. Så var overvejelserne, om jeg skulle starte med Det Nye eller Det Gamle Testamente. I det gamle rammer man hurtigt mange slægtstavler, og som man kan høre i afsnit to, så kan det blive langt,”

Derfor valgte Christian at starte i Det Nye Testamente, og hvorfor ikke starte fra begyndelsen der?

”Der ligger jo nogle overvejelser bag, at Matthæusevangeliet ligger først. Det bygger en bro mellem det gamle og det nye. Så lad os starte der og så se, hvor vi ender om 20 år, eller hvor lang tid det kommer til at tage.”

Christian opfordrer alle, der har lyst, til at lytte med. Han lover, at der kommer stor variation i gennemgangen af Matthæusevangeliet.

”Jeg starter med de præster, som er nærmest, men det bliver også en økumenisk samtale. Det er vigtigt for mig, at samtalen bliver bred, så den er med til at åbne vores horisont. På den måde skal vi lære af hinanden. Nogle gange bliver snakken teologisk og andre gange mere jordnær. Det afhænger af gæsten, der er med,” afslutter Christian Bylund.

Du kan lytte til Christian Bylunds podcast Livtag her: https://anchor.fm/livtag
eller på Spotify: https://open.spotify.com/show/6g0eAoe7xLzsUWSy4izCCh

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/ny-podcast-dykker-ned-i-bibelen/feed/ Åben kirke https://baptist.dk/aaben-kirke/ Thu, 21 Jan 2021 05:00:07 +0000 https://baptist.dk/?p=10354
Krisen har vist, at vi må finde nye måder at være kirke på.

Der er nok muligheder i den digitale kirke, men risikoen er fremmedgørelse. Især nadveren mister sit præg af konkret nærvær, når den foregår på en skærm. Er resultatet en luftig åndelighed uden inkarnation?

Med digitaliseringen underlægger vi os teknikkens vilkår. Teknik fungerer sjældent helt uproblematisk, og de løsninger vi finder gør os oftest bare mere afhængige af teknikken.

Hvis vi ikke kan mødes mange, kan vi så opjustere ’den lille liturgi’?

I en tid, hvor alting sker ’online’ er det måske netop, at kirken skal satse på det ’analoge’. Mange kirker har holdt ’åben kirke’. Tænk hvis kirken kan være et åbent rum med plads til bøn og fordybelse i det små, også fremover.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Krisen har vist, at vi må finde nye måder at være kirke på.

Der er nok muligheder i den digitale kirke, men risikoen er fremmedgørelse. Især nadveren mister sit præg af konkret nærvær, når den foregår på en skærm. Er resultatet en luftig åndelighed uden inkarnation?

Med digitaliseringen underlægger vi os teknikkens vilkår. Teknik fungerer sjældent helt uproblematisk, og de løsninger vi finder gør os oftest bare mere afhængige af teknikken.

Hvis vi ikke kan mødes mange, kan vi så opjustere ’den lille liturgi’?

I en tid, hvor alting sker ’online’ er det måske netop, at kirken skal satse på det ’analoge’. Mange kirker har holdt ’åben kirke’. Tænk hvis kirken kan være et åbent rum med plads til bøn og fordybelse i det små, også fremover.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/aaben-kirke/feed/ Vaccinations-sind https://baptist.dk/vaccinations-sind/ Thu, 14 Jan 2021 05:00:22 +0000 https://baptist.dk/?p=10347
Nu rulles vaccinerne ud og Danmark fører i det europæiske vaccine-racerløb. Hvad stiller man så op med dem, der ikke ønsker at blive vaccinerede? Er det ok? Skal de skammes ud?

Danskerne er blandt de mest vaccine-venlige. Tyskerne er meget mere skeptiske, måske er kun en tredjedel indstillede på at blive vaccinerede. Her er det måske en tredjedel, der er bekymrede eller kritiske.

Vi skal selvfølgelig tale imod alle konspirationsteorier – jeg er sikker på, at der ikke er indbyggede 666-chips i vaccinen!

Men skepsis er en menneskeret, og tiden og minimale bivirkninger – samt oplysning om afskrækkende senfølger af Covid-19 – må gøre sit. Men jeg skal vaccineres, og med vaccinepas vil jeg gerne på sommerstævne i år. Og det er jo dem uden vaccine, som løber den største risiko.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Nu rulles vaccinerne ud og Danmark fører i det europæiske vaccine-racerløb. Hvad stiller man så op med dem, der ikke ønsker at blive vaccinerede? Er det ok? Skal de skammes ud?

Danskerne er blandt de mest vaccine-venlige. Tyskerne er meget mere skeptiske, måske er kun en tredjedel indstillede på at blive vaccinerede. Her er det måske en tredjedel, der er bekymrede eller kritiske.

Vi skal selvfølgelig tale imod alle konspirationsteorier – jeg er sikker på, at der ikke er indbyggede 666-chips i vaccinen!

Men skepsis er en menneskeret, og tiden og minimale bivirkninger – samt oplysning om afskrækkende senfølger af Covid-19 – må gøre sit. Men jeg skal vaccineres, og med vaccinepas vil jeg gerne på sommerstævne i år. Og det er jo dem uden vaccine, som løber den største risiko.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vaccinations-sind/feed/ Vi er alle på Herrens mark https://baptist.dk/vi-er-alle-paa-herrens-mark/ Wed, 13 Jan 2021 14:10:19 +0000 https://baptist.dk/?p=10340 ”På Herrens mark” er en læsværdig samling refleksioner over Corona-virus, -frygt og nedlukning – og konsekvenserne for kirker og tro. Men den kalder på en to’er.


På Herrens mark. Kristus, kirke og coronakrise. Erfaringer og perspektiver, Forlaget Prorex.
Thomas Baldur (red.), 174 s. Paperback. 199,95 kr. – rabat ved køb af flere bøger.

Bogen ”På Herrens mark” bygger på erfaringer fra første nedlukning i foråret 2020, men udkommer præcist nu i – måske kun begyndelsen af – anden nedlukning hen over nytåret 2021. Det gør den aktuel, fordi de konsekvenser for kirker og tro, som bogens meget forskellige indlæg beskriver, er yderligere forstærket og derfor kræver endnu mere bevidst opmærksomhed. Og samtidig er aktørerne trætte. Især dem, der har holdt hjulene kørende i kirkerne i ni måneder, og som nu igen ikke ved, hvornår og om, der vender en genkendelig hverdag tilbage i kirken. Folkekirken såvel som frikirkerne.

Fjernbetjening og nærbetjening

Flere af indlæggene beskriver, hvordan kirke-trætte kristne fik et åndehul. Spørgsmålet er, om de vender tilbage? Hvad skal der til, for at især aktivitetskristendommen i frikirkerne bliver relevant igen? Det er nok mest Gunni Bjørsted, der i sin artikel sætter fingeren på hovedpulsåren. Hans fokus er på kirkens fuldstændig altoverskyggende opgave; at pege på Jesus som verdens håb.

Hans fokus er på kirkens fuldstændig altoverskyggende opgave; at pege på Jesus som verdens håb.

”Den vestlige kultur er præget af en dyb, omend ofte ubevidst pessimisme, der kommer til udtryk i fortrængning, over­fladiskhed og forjagethed, hvor vi skal skynde os at have det skægt. Hvor vi skal larme for at overdøve tristheden og løbe stærkt for at glemme, at vi ikke aner, hvor vi skal hen. ”At hengive sig til noget, der rækker ud over denne verdens kortvarige private trøst, inden alt falder sammen – hvem orker det? Vi har jo gennemskuet alle vi­sioner og utopier. Glem det! Hvor er fjernbetjeningen?” (Citat fra Magnus Malms bog ”I lammets tegn”)

Så kommer der en irriterende Corona-epidemi og lukker for meget af det, der er skægt, slukker for larmen og spænder ben for det meste af det, vi normalt har travlt med.

Jeg ser det som en vigtig anledning for kirken til at refokusere på Jesus og på håbet; at reflektere det til den omgivende kultur; til i håbets lys at finde nærbetjeningen.”

Relation og ikke religion

Thomas Baldur, præst i Missionsforbundet i Vadum, bidrager bl.a. med sine meget fine, korte prædikener holdt online i foråret 2020, og ikke mindst inspirerende overvejelser omkring nadverens teologi, når den holdes i hjemmene, dirigeret online. Men en enkelt sætning har sat sig hos mig:

”Så i stedet for at tale religiøst om at tro på Jesus, vil jeg hellere invitere dig til at stole på Jesus. Det er en relation; ikke en religion.”

Tillid i stedet for mistillid

”At stole på Jesus” henviser fint til det andet mest inspirerende indlæg efter min mening. BaptistKirkens Johannes Aakjær Steenbuch sætter fokus på tillid og mistillid. Med frygten for at blive smittet kommer en risiko for, at medmennesket bliver set på med mistillid i stedet for tillid.

Han tager udgangspunkt i noget meget aktuelt i verdenssituationen i disse dage:

”Konspirationsteorier drives af en fundamental mistillid til verden som sådan; en paranoia, der ophæver skellet mellem vir­kelighed og uvirkelighed, sandhed og usandhed. Nok er der næppe stor risiko for, at konspirationsteorier får nogen større betydning i en dansk kirkelig sammenhæng. Ikke desto mindre kalder det på en teologisk refleksion. Hvad er egentlig sådan noget som mistilid og tillid, og hvad er kirkens svar på mistillid i dens forskellige former?”

Johannes skriver, at mistillid er synd i dens grundform. Mistillid umuliggør kærlighed. Og ”Synden mod Helligånden er … en afvisning af fællesskab i Gud, og det umuliggør den ubetingede tillid, vi ellers er skabt og frelst til at leve i.

Han fortsætter: ”Grundlæggende mistillid er ikke en vej til indsigt, det er kun tillid og kærlighed.” Han medgiver, at konspirationsteorier kan være en måde at håndtere sin frygt på, men skriver videre, at det i stedet er nødvendigt at se frygten i øjnene: ”Først derved bliver det klart, hvad evangeliet har at sige os, nemlig at der på trods af vores frygt ikke er noget at frygte, fordi Jesus har overvundet dødens magt.”

Vores nuværende livssituation er ikke ukendt for kristne igennem historien, men den er uvant for os magelige danskere.

Fornyet fokus på Jesus

Johannes’ og Gunnis indlæg har givet mig mest – med deres fokus på, hvad tro på og tilliden til Jesus kan betyde i den uoverskuelige situation, vi er i. Vores nuværende livssituation er ikke ukendt for kristne igennem historien, men den er uvant for os magelige danskere. Fornyet fokus på Jesus er livsvigtig og chancen for, at Corona-tiden resulterer i fornyelse i vores personlige trosliv og i kirkernes eksistensberettigelse.

Børn og søgende sjæle

Yderligere et par indspark fra andre af bidragsyderne:

Anne Mie Skak Johanson fortæller om erfaringer med religiøst søgende, som med de mange online-tilbud har fået nemt ved at gå i kirke hjemme fra stuen, og nogle får ovenikøbet åndelige erfaringer – men som individualister. Det spændende er nu, hvordan kirkerne kan overbevise disse om fællesskabets relevans. Hun skriver: ”For kirken betyder det, at et ensidigt fokus på fællesskab som missional strategi ikke nødvendigvis imødekommer det behov for selvstændig søgen og refleksion, som danskere i det postsekulære har.”

Endelig er der spørgsmålet om, hvad nedlukningen af kirkerne gør ved vores børn og unge. Om det skriver Anne Klitgaard Thompson: ”Corona-nedlukningen understregede dermed vigtigheden af, at alle ledere af menigheder og kirkelige organisationer til alle tider husker at opmuntre, undervise og støtte forældre, så de er i stand til at være den primære indflydelse i forhold til deres egne børns tro.”

Og så beder hun os huske på de børn og unge, der ikke har troende forældre.

Alt i alt tankevækkende, men den giver langt fra svar på, hvad vi gør efter Corona-nedlukningen. Den bog vil jeg vente på med længsel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”På Herrens mark” er en læsværdig samling refleksioner over Corona-virus, -frygt og nedlukning – og konsekvenserne for kirker og tro. Men den kalder på en to’er.


På Herrens mark. Kristus, kirke og coronakrise. Erfaringer og perspektiver, Forlaget Prorex.
Thomas Baldur (red.), 174 s. Paperback. 199,95 kr. – rabat ved køb af flere bøger.

Bogen ”På Herrens mark” bygger på erfaringer fra første nedlukning i foråret 2020, men udkommer præcist nu i – måske kun begyndelsen af – anden nedlukning hen over nytåret 2021. Det gør den aktuel, fordi de konsekvenser for kirker og tro, som bogens meget forskellige indlæg beskriver, er yderligere forstærket og derfor kræver endnu mere bevidst opmærksomhed. Og samtidig er aktørerne trætte. Især dem, der har holdt hjulene kørende i kirkerne i ni måneder, og som nu igen ikke ved, hvornår og om, der vender en genkendelig hverdag tilbage i kirken. Folkekirken såvel som frikirkerne.

Fjernbetjening og nærbetjening

Flere af indlæggene beskriver, hvordan kirke-trætte kristne fik et åndehul. Spørgsmålet er, om de vender tilbage? Hvad skal der til, for at især aktivitetskristendommen i frikirkerne bliver relevant igen? Det er nok mest Gunni Bjørsted, der i sin artikel sætter fingeren på hovedpulsåren. Hans fokus er på kirkens fuldstændig altoverskyggende opgave; at pege på Jesus som verdens håb.

Hans fokus er på kirkens fuldstændig altoverskyggende opgave; at pege på Jesus som verdens håb.

”Den vestlige kultur er præget af en dyb, omend ofte ubevidst pessimisme, der kommer til udtryk i fortrængning, over­fladiskhed og forjagethed, hvor vi skal skynde os at have det skægt. Hvor vi skal larme for at overdøve tristheden og løbe stærkt for at glemme, at vi ikke aner, hvor vi skal hen. ”At hengive sig til noget, der rækker ud over denne verdens kortvarige private trøst, inden alt falder sammen – hvem orker det? Vi har jo gennemskuet alle vi­sioner og utopier. Glem det! Hvor er fjernbetjeningen?” (Citat fra Magnus Malms bog ”I lammets tegn”)

Så kommer der en irriterende Corona-epidemi og lukker for meget af det, der er skægt, slukker for larmen og spænder ben for det meste af det, vi normalt har travlt med.

Jeg ser det som en vigtig anledning for kirken til at refokusere på Jesus og på håbet; at reflektere det til den omgivende kultur; til i håbets lys at finde nærbetjeningen.”

Relation og ikke religion

Thomas Baldur, præst i Missionsforbundet i Vadum, bidrager bl.a. med sine meget fine, korte prædikener holdt online i foråret 2020, og ikke mindst inspirerende overvejelser omkring nadverens teologi, når den holdes i hjemmene, dirigeret online. Men en enkelt sætning har sat sig hos mig:

”Så i stedet for at tale religiøst om at tro på Jesus, vil jeg hellere invitere dig til at stole på Jesus. Det er en relation; ikke en religion.”

Tillid i stedet for mistillid

”At stole på Jesus” henviser fint til det andet mest inspirerende indlæg efter min mening. BaptistKirkens Johannes Aakjær Steenbuch sætter fokus på tillid og mistillid. Med frygten for at blive smittet kommer en risiko for, at medmennesket bliver set på med mistillid i stedet for tillid.

Han tager udgangspunkt i noget meget aktuelt i verdenssituationen i disse dage:

”Konspirationsteorier drives af en fundamental mistillid til verden som sådan; en paranoia, der ophæver skellet mellem vir­kelighed og uvirkelighed, sandhed og usandhed. Nok er der næppe stor risiko for, at konspirationsteorier får nogen større betydning i en dansk kirkelig sammenhæng. Ikke desto mindre kalder det på en teologisk refleksion. Hvad er egentlig sådan noget som mistilid og tillid, og hvad er kirkens svar på mistillid i dens forskellige former?”

Johannes skriver, at mistillid er synd i dens grundform. Mistillid umuliggør kærlighed. Og ”Synden mod Helligånden er … en afvisning af fællesskab i Gud, og det umuliggør den ubetingede tillid, vi ellers er skabt og frelst til at leve i.

Han fortsætter: ”Grundlæggende mistillid er ikke en vej til indsigt, det er kun tillid og kærlighed.” Han medgiver, at konspirationsteorier kan være en måde at håndtere sin frygt på, men skriver videre, at det i stedet er nødvendigt at se frygten i øjnene: ”Først derved bliver det klart, hvad evangeliet har at sige os, nemlig at der på trods af vores frygt ikke er noget at frygte, fordi Jesus har overvundet dødens magt.”

Vores nuværende livssituation er ikke ukendt for kristne igennem historien, men den er uvant for os magelige danskere.

Fornyet fokus på Jesus

Johannes’ og Gunnis indlæg har givet mig mest – med deres fokus på, hvad tro på og tilliden til Jesus kan betyde i den uoverskuelige situation, vi er i. Vores nuværende livssituation er ikke ukendt for kristne igennem historien, men den er uvant for os magelige danskere. Fornyet fokus på Jesus er livsvigtig og chancen for, at Corona-tiden resulterer i fornyelse i vores personlige trosliv og i kirkernes eksistensberettigelse.

Børn og søgende sjæle

Yderligere et par indspark fra andre af bidragsyderne:

Anne Mie Skak Johanson fortæller om erfaringer med religiøst søgende, som med de mange online-tilbud har fået nemt ved at gå i kirke hjemme fra stuen, og nogle får ovenikøbet åndelige erfaringer – men som individualister. Det spændende er nu, hvordan kirkerne kan overbevise disse om fællesskabets relevans. Hun skriver: ”For kirken betyder det, at et ensidigt fokus på fællesskab som missional strategi ikke nødvendigvis imødekommer det behov for selvstændig søgen og refleksion, som danskere i det postsekulære har.”

Endelig er der spørgsmålet om, hvad nedlukningen af kirkerne gør ved vores børn og unge. Om det skriver Anne Klitgaard Thompson: ”Corona-nedlukningen understregede dermed vigtigheden af, at alle ledere af menigheder og kirkelige organisationer til alle tider husker at opmuntre, undervise og støtte forældre, så de er i stand til at være den primære indflydelse i forhold til deres egne børns tro.”

Og så beder hun os huske på de børn og unge, der ikke har troende forældre.

Alt i alt tankevækkende, men den giver langt fra svar på, hvad vi gør efter Corona-nedlukningen. Den bog vil jeg vente på med længsel.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vi-er-alle-paa-herrens-mark/feed/