Lyt til artiklen:

Set udefra er Randersvej 36 i Esbjerg en anonym kontor- og industribygning. Men indenfor trådte Landskonferencens næsten 150 deltagere ind i et af de største kirkerum i BaptistKirken. Flere gav da også udtryk for anerkendelse af den kæmpestore indsats Chin Baptist Church (CBC) har lagt i at skabe ikke bare en kirke, men et kirkecenter med masser af plads til aktiviteter. Stemningen steg endnu mere, da det viste sig, at CBC bød på et solidt morgenmåltid, der kunne konkurrere med enhver hotelbuffet.

Henry synger for på lovsangen (Foto: Henrik Andersen)

På scenen bød lovsangsleder Henry fra CBC velkommen med ordene fra Salme 8 om Guds skaberværk. BaptistKirkens etniske mangfoldighed kom til udtryk, da vi sang “O store Gud” på dansk, chin og engelsk – så ovenlysvinduerne åbnede sig!

“Har vi jord i hovedet?”

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede over Paulus’ ord i 1. Korintherbrev, kapitel 3, vers 6: “Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst…” Hvis der var enkelte, der blundede lidt efter en lang og tidlig køretur til Esbjerg, vågnede de, da Bodil spurgte: “Har vi jord i hovedet?”

Vi kan forberede jorden, så frø, gøde og vande. Alligevel sker der ikke altid noget. Den vigtigste forudsætning, som vi ofte glemmer, er, at der skal være vækstpotentiale. Vi skal tro på, at “Gud har noget for med os”. Selv om væksten ikke kommer med det samme, jorden er trampet hård, og vi synes, det ikke nytter, skal vi tro på, at Gud giver os vækstpotentiale. Vi må tro på, at der også er en stille vækkelse – at noget er på vej: “For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje.”

Vibekes formandstale (Foto: Henrik Andersen)

Formandstalen: Fra holdning til handling

Vibeke Dalsgaard aflagde mundtlig formandsberetning (kan læses på baptist.dk) og fremhævede, at året havde været præget af stærkt engagement i hele BaptistKirken. Aldeles “u-jysk” erklærede Vibeke, at det havde været et fantastisk år – blandt andet fordi menighederne i høj grad havde deltaget aktivt og velforberedt i drøftelser om forpligtelse, præster, inklusion og bibelforståelse.

Vibeke understregede, at BaptistKirken ikke er et holdningsfællesskab, men et handlingsfællesskab i mission for Kristus. Hun pegede også på udfordringerne: især Sommerstævnet, hvor vi oplevede hærværk på Købnerkirkens menighedstelt og regnbueflag, og hvor samarbejdet med Evangelisk Frikirke Danmark ophørte i løbet af efteråret.

Hændelserne på Sommerstævnet har ført til, at ledelsen nu arbejder på en samtale- og samværspolitik. Vibeke sluttede sin tale med at takke for det store engagement og med at opfordre menighederne til fortsat at bidrage med ideer og tage medansvar for BaptistKirkens fremtid.

Landskonferencens referenter: Lone Møller-Hansen (til venstre) og Kirsten Bøgsted (Foto: Henrik Andersen)

Ny fælleserklæring baseret på værdier

Ledelsen havde stillet forslag om, at BaptistKirkens nuværende fælleserklæring blev revideret og erstattet med de værdier, der blev tiltrådt på Synoden i pinsen 2025. Argumentet var, at værdierne i praksis udgør basis for det fremtidige fælles arbejde.

Der var argumenter både for og imod forslaget: Lige fra “Jeg kan godt lide den nuværende fælleserklæring…” til “Det er et genialt forslag. Vi har alt for meget papir i forvejen.” Det tungeste argument mod forslaget kom fra Lars Midtgaard fra Bethelkirken, der mente, at løftet på Synoden var, at værdierne skulle arbejdes igennem, før de blev til andet og mere end et oplæg til diskussion.

Næstformand Christian Bylund svarede, at det netop er med sigte på fortsat behandling, at fælleserklæringen nu er lig med værdierne. Forslaget blev vedtaget med 73 stemmer for og 23 imod.

”Punkt 4c”

I oplægget til værdier forud for Synoden stod der i det, der under Synoden blev til punkt 4c (det oprindelige oplæg var ikke nummereret):

”Kald og tjeneste
Vi tror på, at Gud kalder og udruster alle til at tjene med i Guds rige.
Derfor: … vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt baseret på deres gaver og kvalifikationer uafhængigt af køn, etnicitet, handicap, seksualitet.”

Efter samtalen på Synoden valgte BaptistKirkens ledelse at tage punktet helt ud af værdierne med et løfte om, at emnet indenfor 18 måneder ville blive behandlet. På Landskonferencen i 2026 tages der endelig stilling til en formulering.

Både oplæg til værdier og værdierne som Synoden tiltrådte findes på baptistkirken.dk

 

Opfordring til samarbejde trods forskellighed

På Landskonferencen gav ledelsen også mulighed for at diskutere samarbejde. Vibeke Dalsgaard holdt et kort oplæg, hvor hun endnu engang takkede for menighedernes engagement. Hun gentog også budskabet om, at BaptistKirken skal være et handlingsfællesskab og ikke et holdningsfællesskab.

“Vi skal være kirke sammen,” sagde Vibeke og fortsatte: “Men det betyder ikke, at vi skal være enige om alt – og heller ikke, at vi skal være ens.”

Vibeke fremhævede behovet for mere samarbejde på tværs, fx i forhold til kristendomsklasser og menighedsplantninger. Med udgangspunkt i debatten om “Punkt 4c” og hændelserne på Sommerstævnet i 2024 sagde hun:
“Vi har alle ret til at ytre os – det står faktisk i Grundloven! Men vær kærlige og nænsomme i debatten. Vi behøver ikke støde hinanden.”

Vibeke afsluttede med at opfordre til at fastholde den gode samtale trods uenighed: “Hvis udfaldet af de kommende læredage og samtaler bliver, at vi skilles, så lad det ske efter en ordentlig samtale. Vi har alle de bedste intentioner, og ingen vil hinanden noget ondt. Lad os være enige om at arbejde sammen.”

Den efterfølgende debat forløb afdæmpet. Der manglede et oplæg til samtale inden Landskonferencen, lød kritikken. Det tog ledelsen til efterretning.

Henrik Søndergaard og Cynthia Padi fortæller om menighedsplantningen i Vejle (Foto: Henrik Andersen)

Succesfuld menighedsplantning i Vejle

Et af dagens højdepunkter var Henrik Søndergaard og Cynthia Padis beretning fra menighedsplantningen i Vejle. Det, der startede med tre menneskers tro på et kald og en idé, er siden 2022 vokset til et fællesskab med 48 medlemmer. Halvdelen er ukrainere, og væksten har allerede ført til, at den første kirke er blevet for lille.

Henrik takkede for forbøn og stor interesse, men pegede også på, at offerviljen og lysten til at støtte økonomisk var begrænset hos andre menigheder. Undtaget var “modermenigheden” i Odense, der havde støttet over al forventning og fortsat bakker op om initiativet i Vejle.

Dagens bedste nyhed kom fra Cynthia, da hun fortalte, at menigheden allerede dagen efter Landskonferencen skulle mødes for at beslutte, om de ville være en selvstændig menighed.

Fremtidens Sommerstævne

Der blev også plads til at tale om fremtidens Sommerstævne. Ledelsens holdning er, at vi de næste par år vil afprøve forskellige muligheder. I 2026 bliver det et inspirationsdøgn den 24. og 25. april på Trinity Hotel og Konference i Fredericia.

Idéen er, at vi sammen skal have fokus på Acts2Movement-oplægget fra Baptist World Alliance. Forslaget blev fulgt op af gode ideer fra salen.

Landskonferencestemning (Foto: Henrik Andersen)

Et fællesskab i bevægelse

Da dagen sluttede, og vi forsøgte at fordøje dagens indtryk – og ikke mindst CBC’s overdådige værtskab – sagde flere: “Her skal vi da bare mødes igen!”

Om BaptistKirken er på vej til at transformere sig fra et holdningsfællesskab med mange forskellige holdninger til et handlingsfællesskab, vil tiden vise.

Links

• Formandstalen 2025 finder du her
• Baptist.dk har tidligere bragt en artikel om menighedsplantningen i Vejle: “Nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst.”
• På siden “Artikler og information om Genstart2025” finder links til alt materiale, der er udgivet på baptist.dk i forbindelse med Genstart2025 og Synoden i pinsen 2025.

Valgt til BaptistKirkens ledelse (fra venstre): Ulrick Refsager Dam, Kløvermarkskirken, Holhæk – Flemming Vesth Nielsen, Bethelkirken, Aalborg – Emmanuel Cinzah, Chin Bethel Church, Skjern og Christian Heldgaard Bylund, Tølløse

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Lyt til artiklen her:

Der er to ting, der fylder i Henrys liv: Familien, hustruen Dawt Par Chin, døtrene Jasmine (7) og Hannah (5) og arbejdet som ungdomsleder i CBC. Henry har viet sit liv til at støtte og inspirere de unge i menigheden. Det teoretiske grundlag er en masteruddannelse i teologi fra Indien.

Henrys egne erfaringer og hans dybe tro på Jesus Kristus er det praktiske fundament for hans engagement. Om sit mål med arbejdet siger Henry: ”Jeg vil gerne give de unge det håb, jeg selv har fundet. Livet har lært mig, at ægte glæde kommer indefra. Fra Jesus Kristus, når han bor i vores hjerte”. 

Ungdomsleder Henry Nawl Thang Bik (Privat foto)

De unge i CBC 

Ungdomsgruppen i CBC består af op mod 80 unge. Af dem er omkring 50 meget aktive i kirken. Aktiviteterne ligner dem, vi finder i mange andre kirkelige ungdomsgrupper, fortæller Henry:
”Vi har bibelundervisning to gange om måneden og fælles aktiviteter og “sjov tid”, hvor vi fokuserer på aktiviteter, der styrker fællesskabet.” 

Musikken fylder meget i ungdomsgruppen:
”Som vi alle sammen ved, holder de unge rigtig meget af musik og af at synge sammen,” siger Henry og fortæller videre, at gruppen holder ”Worship Night” med fokus på musik og lovprisning to gange om året.  

Ungdomsgruppen tager også ud til andre chinmenigheder som et gospelteam. På spørgsmålet om det ikke er en mulighed for endnu mere samarbejde mellem de etnisk danske og chinmenighederne, er Henry meget positiv:
”Jeg synes, det vil være en rigtig god idé. Vi er meget åbne for mere samarbejde og de unge vil gerne møde andre unge.” 

De unges udfordringer 

Henry har observeret, at enkelte af de unge i kirken oplever stress og tvivl om fremtiden. Nogle oplever problemer, der får dem til at vælge fællesskabet i kirken helt fra. Henry pointerer, at langt de fleste unge har et godt liv, men ligesom etnisk danske unge oplever unge med chinbaggrund også et stigende pres i hverdagen.  

Henry fortæller:
”Jeg er slet ikke ekspert. Men jeg tror, at der er mange forskellige årsager til deres udfordringer. Det kan være familieforhold eller problemer i skolen. Men de unge med chinbaggrund kæmper også med kulturel identitet. Mange af dem er født i Danmark og opvokset med en chin-kultur. Men de taler dansk bedre end chin. Det skaber en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Hvis de også mangler danske venner i skolen, forstærker det følelsen af at være anderledes og udenfor.” 

Lederteamet i CBC Esbjerg

En særlig indsats 

De 12 ungdomsmedarbejdere i CBC forsøger at holde et tæt forhold til de unge. Især til de unge, der kæmper med at finde et ståsted i livet. Henry fortæller, at lederne gør et særligt arbejde for at nå dem:
”Nogle gange ringer vi til dem og inviterer dem personligt, andre gange sender vi SMS’er. Når de kommer, forsøger vi at muntre dem op og engagere dem i fællesskabet. Vi beder for dem og hvis vi ikke har set dem et stykke tid, sender vi nogle gange bibelvers, der fortæller om håb, om ikke at give op og om at glæde sig ved livet.”

Lasse Åbom underviser de unge i CBC Esbjerg (Privat foto)

Kirken og de sproglige udfordringer 

I kirken er sproget også med til at distancere de unge og skabe en generationskløft, fortæller Henry:
”Når de unge kommer til gudstjeneste, skal de både synge på chin og lytte til prædikenen på chin. Alt hvad vi gør i kirken, foregår på chin. Men de unge taler dansk, de lever deres hverdag i en dansk kultur. Det er svært for dem. Det kan jeg mærke på dem. Hvis de også mangler danske venner, så ender de i en ’midt-i-mellem’-kultur.” 

Henry fortæller videre, at man har arbejdet med udfordringerne i CBC. Flere gange har Lasse Åbom fra Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og BaptistKirkens ledelse taget turen til Esbjerg for at undervise de unge – på dansk. Et initiativ som de unge var meget glade for, fortæller Henry.   

Den unge piges historie 

Arbejdet blandt de unge i kirken giver mange gode oplevelser. Blandt de unge, der har udfordringer, er der også nogle, der oplever håb og får fornyet tro på livet i Kristus. 

Henry fortæller om en speciel oplevelse med en ung pige i ungdomsgruppen:
”I forbindelse med en ungdomslejr i kirken kom en ung pige frem til os og fortalte, at der ikke længere var noget håb for hende. Hun var deprimeret og havde næsten ikke været udenfor i to – tre uger. Vi blev meget forskrækkede, for vi anede ikke, at hun havde det så dårligt.” 

Henry fortæller videre, at pigen valgte at give livet en chance, da hun blev inviteret til at deltage i ungdomslejren:
”Hun lovede Gud, at hun ville stå frem og fortælle om sin oplevelse for hele menigheden, hvis Han ville hjælpe hende med at finde meningen med livet igen. På den sidste dag, mens vi sang og tilbad – nogle i tårer – stod hun frem og fortalte, at hun havde oplevet en stor forandring i sit liv. Hun modtog Jesus som sin Herre og Frelser og vidnede om oplevelsen i kirken.” 

Selv om interviewet foregår på en lidt skrattende mobilforbindelse er taknemmeligheden tydelig i Henrys stemme. Han fremhæver, at det er svært altid at vide, hvad der rører sig i teenagerne. Derfor er det så vigtigt at have tæt kontakt med dem. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys historie 

Henry voksede op i en kristen familie i delstaten Chín i det vestlige Burma. Hans far var den første i familien, der blev kristen. Henry havde en god barndom, hvor kirken var i centrum. Interessen for musik begyndte allerede i søndagsskolen, hvor Henry både sang solo og spillede guitar. I dag tjener Henry som leder af lovsangsbandet i CBC. Helt uden skygger var barndommen dog ikke. Myanmar var også militærdiktatur i Henrys barndom. Ofte kom soldaterne forbi: ”De tog ikke hensyn til nogen. Somme tider tog de min far. Når han kom tilbage, fortalte han aldrig, hvad han havde oplevet.” 

Som teenager fjernede Henry sig fra kirken og begyndte at drikke. Han følte sig ensom og fandt livet meningsløst. I maj 2005 deltog han modvilligt i et kristent møde, hvor han hørte verset fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 16:
”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn.” 

Mere om Henry

Henry Nawl Thang Bik er tidligere blevet portrætteret i Kristeligt Dagblad: ”En enkelt sætning ændrede alt, da Henry tvivlede på sine forældres kærlighed” den 8. januar 2022. Tværkulturelt Centers medlemsblad ”Nyt på tværs” fortalte også om Henry i artiklen ”Kærligheden vandt” i nr. 4, december 2022. 

Verset gav Henry nyt håb og et nyt perspektiv på livet. Han genfandt sin tro og begyndte at studere teologi og tog en bachelor- og mastergrad. Han mødte sin kone, Dawt Par Chin, online, og da hun som flygtning i Danmark ikke kunne rejse tilbage til Burma, flyttede han til Danmark i 2018. Efter familiesammenføring studerer Henry i dag på VUC, hvor han tager en fuld HF, som han forventer at afslutte til sommer. 

Ungdomsgruppen i CBC Esbjerg (Privat foto)

Henrys drømme for fremtiden 

Henry har mange drømme for fremtiden, både personligt og i forhold til sit arbejde i kirken. 

Han drømmer om at færdiggøre sin HF og uddanne sig til ingeniør med fokus på teknik, klima og miljø. Han drømmer også om at etablere et lydstudie i CBC’s nye kirke. Sammen med de unge vil han indspille gospelmusik og børnesange til brug i søndagsskolen. Han drømmer også om at udvikle nye former for gudstjenester, der appellerer mere til de unge. 

Men først og fremmest drømmer Henry om fortsat at dele den glæde og det håb, han selv har fundet i Jesus Kristus, med de unge. Han oplevede en personlig åbenbaring gennem skriftstedet i Johannesevangeliet. Derfor formidler han budskabet om, at de unge er elskede og udvalgt af Jesus, uanset om de føler sig afvist af andre. Han ser det som sin opgave at hjælpe de unge med at finde deres identitet i Kristus. 

Henrys drøm er at skabe et miljø i kirken, hvor de unge kan finde deres plads og tro, mens de forbereder sig til fremtiden: ”Jeg vil gerne give den glæde, jeg har fået, og det håb, jeg har modtaget fra Jesus Kristus, til de unge. Især til teenagere i min kirke”. 

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden

Find flere

Lyt til artiklen

”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt. Mine forældre bad for mig, hele min familie bad for mig. De bad om, at jeg måtte komme ud af min afhængighed. Jeg kunne ikke redde mig selv og i den periode var jeg i fængsel to gange. Men Gud hørte mine forældre og søskendes bøn. Fordi jeg trods alt var et Guds barn, valgte Han at opdrage mig på en meget fysisk måde. Ligesom der står i Hebræerbrevet, kapitel 12, vers 8. Jeg døde af en overdosis! Mere end syv gange var jeg død og blev genoplivet, inden jeg kom på hospitalet.”

Ildsjæle

De findes i alle menighederne – ildsjælene. De laver kaffe, kirkefrokoster, pynter op til jul, står ved døren og byder velkommen, underviser eller prædiker. Nogle af ildsjælene kender vi, de deltager i debatten og skriver kommentarer på Facebook. Andre lever et stille liv i menigheden med fokus på deres tjeneste. På webmediet baptist.dk vil vi prøve at finde ildsjælene og fortælle deres historie.

Fra Myanmar til Danmark og kærligheden

Det er Isaac Van Bawi Thang, hjælpepræst i Chin Baptist Church (CBC) i Esbjerg, der fortæller. Det sker med stort engagement, men med en stemme, der knækker ind i mellem. Selv om det skete for næsten tyve år siden, piner oplevelsen fortsat Isaac.

I dag er Isaac kommet videre. Det der begyndte som en romance over internettet blev for syv år siden til ægteskab med Sui Hnem Alcum, der er kvoteflygtning og kom til Danmark i 2012. Isaac blev familiesammenført med Sui, og i dag bor de i Grindsted med to døtre på tre og seks år. Inden rejsen til Danmark læste Isaac Master of Divinity i Cambodia og virkede som omrejsende evangelist i Myanmar og missionær i Cambodia, Vietnam og Thailand.

Isaac og Sui (Foto: Privat)

Det livgivende åndedrag

Isaac kom ud af sit misbrug. På hospitalet tilbage i 2007 oplevede Isaac, at lægerne gav ham en maske på med ilt. Han kunne mærke den kølige gas strømme ud af masken. Men han kunne ikke trække vejret:
”Der var noget, der blokerede min vejrtrækning. Jeg kunne mærke ilten på næsen, men jeg kunne ikke trække vejret. Der gik et stykke tid og pludselig kunne jeg trække vejret igen. Og ud af min mund strømmede ordene ’Tak, Jesus’ – ’Tak, Jesus’ igen og igen.”

Fristelsen

Et par uger efter oplevelsen på hospitalet oplevede Isaac at blive fristet igen. Han følte, at han blev kontaktet af Djævelen. Ikke blot som en trang til narkotika og alkohol, men som noget virkeligt:
”Jeg så Djævelen! Mine forældre kunne ikke se ham. Mine venner kunne ikke se ham. Det var kun mig der kunne se ham, og det var frygteligt. Djævelen kom til mig som en fysisk person og forsøgte at få mig til at drikke og bruge narkotika igen. Jeg følte, at Djævelen forsøgte at tage mig med, men så kiggede jeg i min fars Bibel og begyndte at læse højt af Salme 148. Jo højere jeg råbte, jo længere forsvandt Djævelen fra mig. Til sidst forsvandt han helt og han er aldrig vendt tilbage. Fra det øjeblik gav jeg mit liv til Jesus.”

Missionærfamilien

Isaac er vokset op i en missionærfamilie. Hans far er en kendt prædikant og missionær blandt chinfolket i Myanmar. Allerede fra han var femten år gammel, rejste faderen rundt mellem landsbyerne i chinstaten og prædikede. Familien tæller syv børn som alle er enten præster eller missionærer. Isaac fortæller, at hans mor tog sig af hjemmet og på trods af manglende læsefærdigheder, læste hun højt fra Bibelen hver dag for børnene. Det var en daglig udfordring at holde sammen på hjemmet: Faderens løn blev ofte brugt på mission i stedet for husholdning.

Isaac taler i efterårsferien 2024 for unge i Matu Baptist Church i Svendborg (Foto: Chin Chin)

Kaldet til at missionere blandt børn og unge

Som hjælpepræst i CBC oplever Isaac et kald til mission blandt teenagere og unge. I Myanmar rejste han rundt mellem landsbyerne og underviste. I Danmark bliver han inviteret til at undervise. Kulturen ændrer sig også blandt chinfolk.

I CBC underviser Isaac især i det nye testamente. To gange om måneden mødes flere end 80 unge mennesker til bibelundervisning i kirken. Isaac har også været inviteret til at undervise i flere andre kirker – fra Bornholm til Svendborg – og på sommerlejre. Han føler, at de voldsomme oplevelser i hans tidlige ungdom giver ham en særlig forbindelse til de unge, der kæmper med at finde et   ståsted i livet.

Isaac bliver også inviteret til at undervise børn og unge i hjemmene. Et koncentreret bibelstudie fra fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag inden gudstjenesten, som CBC holder søndag eftermiddag i Kvaglund kirke.

Sproget er en voksende udfordring

Gennem sin undervisning er Isaac blevet opmærksom på en voksende udfordring for børn og unge i chin-menighederne:
”Børnene og de unge forstår selvfølgelig, når deres forældre taler til dem på vores sprog. Men ude i samfundet, i deres daglige liv i skolen, der kommunikerer de kun på dansk. Når de kommer i kirke og skal lytte til Guds ord eller menneskers vidnesbyrd, foregår det på vores eget sprog. Og det forstår de ikke alle sammen. Mit gæt er, at de måske forstår 25% af det, de hører i kirken. Derfor underviser jeg på engelsk – det forstår de bedre.”

Isaac pointerer, at det er vigtigt, at børnene og de unge fortsat lærer og taler chin-sproget. For ham er det bare endnu vigtigere, at de forstår, hvad Bibelen lærer dem.

Sproget er det vigtigste værktøj

”Sproget er det vigtigste værktøj, når vi skal lære de unge om Bibelen. Derfor har vi også inviteret Lasse Åbom (præst i Immanuelskirken i Aarhus og medlem af BaptistKirkens ledelse, red.) til at undervise på dansk. Han har allerede været her to gange. De unge forstår Bibelens budskab 100%, når Lasse underviser. Derfor underviser jeg på engelsk og forhåbentlig senere på dansk,” siger Isaac.

Isaac fortæller videre, at han fornemmer en konflikt mellem forældre og børn i forhold til sprog og kirke:
”Vi er virkelig i en overgangstid, hvor forældre og især præster skal handle klogt. Vi skal handle med stor visdom. Hvis de unge kommer i kirke om søndagen og ikke forstår, hvad der bliver talt og undervist, så forsvinder de igen.”

Bed for Myanmar

Når man taler med chinfolk, er der altid en ting, der går igen uanset emnet: ”Bed for Myanmar” siger de. Som indfødt i et af verdens mest udviklede og fredeligste samfund er det vanskeligt, måske umuligt, at forstå den smerte, der plager flygtningene fra Myanmar. Alle har familie, venner, bekendte i Myanmar, der oplever forfølgelse, overgreb og krig.
”Konflikten er værre end nogensinde før. Alt er blokeret og prisen er høj for dem, der kæmper. De kristne lider også under religiøs forfølgelse fra buddhisterne. Hvis man lægger det sammen, har det aldrig været vanskeligere for vores folk i Myanmar,” fortæller Isaac, der slutter: ”Bed for os. Bed for Myanmar.”

Lystfiskerhistorien

”Fisker du?” spørger Isaac. Det gør han, og lystfiskeriet er et billede på den måde, vi skal være kloge på:
”Jeg kaster krogen ud og hvis der ikke er bid, kaster jeg krogen ud igen. Jeg bruger forskellige kroge, værktøjer, metoder og ideer for at nå mit mål. Sådan skal vi også være vise, når vi vil nå de unge og fastholde dem i menighederne. Ellers kan vi sælge kirkerne om 10 år, når de unge har forladt os!”

”Næste generation bliver vores ledere”

Når Isaac taler om at fastholde de unge, så er det ikke kun de unge i chinmenighederne, han taler om. Hans hjerte brænder i lige så høj grad for etnisk danske unge.

”Næste generation bliver vores ledere,” siger Isaac og fortsætter:
”Baptisterne i Danmark har missioneret i mange år i Afrika. Helt ligesom Gud befaler os at gøre. Det har bragt Bibelens budskab ud til mange. Men jeg synes, tiden er kommet til, at BaptistKirken kigger på de unge i Danmark. Vi mister dem! Lad os sende missionærer ud for at nå de unge i Danmark!”

Isaacs drøm

Isaac undrer sig over, at der er så få missionærer i Danmark, når der er så mange kirker og Danmark har været et kristent land i 1000 år.

”Før Jesus fór til himmels, sendte han disciplene ud for at forkynde. De rejste ikke væk, men begyndte at forkynde i Jerusalem og siden i Samaria og Judæa. Jerusalem er billedet på dem, der er nærmest, vores familie, vores venner – de unge i Aarhus og København. Hvorfor missionerer vi ikke blandt dem?”

Hele budskabet kommer på en eneste vejrtrækning! Isaac brænder for mission blandt unge, for at gøre en forskel i deres liv og lede dem til en beslutning om at følge Jesus.

”Det er min drøm og mit forslag,” slutter Isaac.

Isaac og Sui sammen med døtrene (Foto: Privat)

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden

Find flere

I de seneste 13 år har CBC haft et fantastisk samarbejde med den lokale folkekirke, Kvaglund Kirke. Moses Lal Bawi Peng, præst i CBC, fortæller, om samarbejdet:
”Vi er blevet behandlet virkelig godt,” fortæller Moses og fortsætter: ”Vi har aldrig betalt noget for at låne kirken. Men det er ikke kun et praktisk samarbejde, det er også et stærkt fællesskab. To gange om året har vi fælles gudstjeneste, hvor både folkekirkepræsten og vores præst prædiker.”

I takt med at CBC er vokset de senere år er ønsket om mere plads til aktiviteter også vokset. Og især plads, som man selv kan bestemme over, er blevet et stort ønske.

Visionerne er på plads

Et kig ind i lagerhallen. Privat foto

Et hurtigt tjek i BBR-registret viser, at CBC nu råder over 2.164 m2 plus det løse! Der er store visioner for den nye kirke på Randersvej. 450 m2 er reserveret til kirkesal og planerne for den 900 m2 store lagerhal er også klar.

”Vi har på mange måder en anden kultur” forklarer Moses og fortsætter: ”Vi samler gerne chin-folk fra hele landet til seminarer og undervisning, men også til sociale arrangementer som fx bryllupper. Vi mangler lokaler, hvor det er muligt. Men lokalerne skal også bruges til stævner for vores børn, så de kan mødes på tværs.

Vi har store visioner for kirken. Vi vil gerne have, at det bliver et kultur- og kirkecenter.”

Myndighederne spiller med

Den nye ejendom giver plads til alle de aktiviteter, menigheden kan drømme om – og flere til. Men hvordan forholder det sig med myndighedstilladelser, når man ”konverterer” en computerforretning til kirke?

Moses fortæller, at der er udfordringer:
”Vi har fået byggetilladelse fra kommunen, men vi venter fortsat på afklaring med brandmyndighederne. Vi undersøgte allerede inden købet, om lokalplanen gav mulighed for at bruge lokalerne til kirke. Kommunen synes, det er meget alternativt at bruge lokalerne til kirke, men lovede, at det ikke ville give problemer.”

Et kig mod kontor afdelingen. Privat foto

Økonomien

Visioner gør det ikke alene. Der skal også økonomi til at realisere visionerne. Moses fremhæver, at der er en stærk tro på projektet i menigheden: Mange familier og enkeltpersoner har allerede lovet at bidrage indtil projektet er realiseret.

Moses fremhæver også samarbejdet mellem ni danske chin-menigheder i Chin Christian Association in Denmark (CCADK). Et samarbejde, der også betyder, at man støtter hinanden økonomisk. CBC har oplevet samme udfordringer med at optage kreditforeningslån som andre frikirker. Først efter forhandlinger med flere banker og sparekasser i Esbjerg, fik man et samarbejde i stand med Frøs Sparekasse i Esbjerg, der sikrede, at økonomien faldt på plads.

Kulturforskelle i praksis

I forbindelse med de økonomiske udfordringer med kirkekøbet undrer Moses sig over kulturen i BaptistKirken i Danmark:
”Selv om vi er selvstændige menigheder har vi et fællesskab i BaptistKirken i Danmark (BiD) ligesom vi har i CCADK. Nu har chin-menighederne købt tre kirker i Danmark og vi er lidt overrasket over, at BiD ikke støtter økonomisk i sådanne situationer.”

Moses pointerer, at chin-menighederne har en kultur, hvor fællesskabet ikke kun er socialt, men også økonomisk, når troens visionerne skal realiseres.

Og så er der lige naboerne…

”Jeg vil lige tilføje noget, der er meget mere spændende” lyder det fra Moses, da interviewet er ved at slutte:
”Vores naboer på Randersvej 32 – de er muslimer! Der ligger en moske! Så det er ligesom i Jerusalem!”

Naboerne er enige om, at fredelig sameksistens er vejen frem for ”det ny Jerusalem” på Randersvej.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Billedtekst:
De tre præster i Ringe, fordelt på to menigheder. Forrest Dawt (tv) og Nu Nu Te (th) – Sung Thai i midten.

Sung Thai er en høj, statelig chin-kvinde på 42 år. Hun sidder alene på forreste række ved indsættelsen af hende som præst i Chin Baptist Church, CBC, i Ringe denne lørdag eftermiddag. Hendes mand Salai Ram Peng Lian og søn Robin sidder længere nede i salen.

Hun havde en bachelor-uddannelse i teologi med sig fra Burma, da hun ankom til Danmark for otte år siden. Det meste af tiden har hun boet i Ringe, er kommet i CBC og har virket som søndagsskolelærer. Men så for tre måneder siden kom ledelsen fra menigheden og spurgte, om hun ikke ville være deres præst.

Hun var overrasket, og ydmygt tænkte hun, at det kunne hun ikke. Så ringede hun til sine forældre hjemme i Burma, som begge er meget aktive i kirken – og de opmuntrede hende til at sige ja. Hun talte med sin bror Khin Maung, der selv er præst i en chin-pinsekirke i Esbjerg. Også han støttede hende i at sige ja, og endelig fik hun støtte hos sin kusine, der har samme uddannelse som hun og faktisk er en af to baptistpræster i den anden burmesiske baptistkirke i Ringe.

Der er kommet burmesere fra de fleste chin-menigheder for at gratulere.

Min mand hjælper mig

”Og så sagde jeg ja. Min mand støtter mig meget og hjælper meget til derhjemme. Vi bruger hverdagene på at arbejde (Sung Thai gør rent), og så bruger vi hele weekenden på menigheden”, fortæller hun, da vi efter indsættelsesgudstjenesten sidder og spiser den lækre mad, de serverer.
Denne menighed har ingen kirke, og de har lejet Espe Forsamlingshus lidt fra Ringe. Der er kommet burmesere fra de fleste chin-menigheder for at gratulere. Det var formanden for Chin Christian Association, Denmark, Moses Lal Bawi Peng fra Esbjerg og undertegnede, generalsekretæren fra BaptistKirken, der bad over Sung Thai. Lige efter forbønnen blev der givet anledning til at komme med en hilsen til den nye præst. Og alene den seance tog en times tid. Der var hilsner, massevis af blomster og små kuverter med pengegaver.

11 chin-præster i Danmark

Når man sidder som dansker og lytter til ord, man ikke forstår, gætter sig til, hvad der mon bliver sagt ud fra de få ord, som åbenbart ikke findes på chin-sproget – så er det lang tid! Sådan må det være at være fremmed og ikke tale dansk og sidde til en dansk gudstjeneste.

Jeg forstod, at der nu er 11 chin-præster i Danmark. Heraf er de seks ordinerede. De tre kvinder, der nu er præster i de to menigheder i Ringe, er ikke ordinerede. Men de mandlige præster og ledere forsikrer mig, at det kan de blive. De skal bare lige have et par års erfaring først. Sådan er reglerne hjemme fra Burma.

Sådan må det være at være fremmed og ikke tale dansk og sidde til en dansk gudstjeneste.

Uden løn

Sung Thai og de to andre præster, Nu Nu Te og Dawt Hlei Kai, arbejder alle frivilligt og får ikke løn for deres tjeneste i menighederne. Sådan starter mange præster. De fortæller, at de er venner, og der er ingen splid imellem de to chin-menigheder. Samtidig fortæller Sung Thai, at der er en forskel på de to menigheder. Lai Baptist Church, den nyeste menighed, rummer ikke kun Hakha-talende, men medlemmerne taler flere forskellige chin-sprog, mens de i den gamle menighed, CBC, som hun nu er blevet præst for, kun taler Hakha. (Der er ca. 80 chin-sprog, og de er så forskellige, at man ikke forstår hinanden. Hakha er hovedstaden i Chin-regionen i Burma, og det sprog flest taler.)

Selvom der kun er mænd i deres menighedsråd – så vælger de altså kvindelige præster.

Tre chin-menigheder i Ringe

Ovenikøbet er der nu endnu en chin-menighed på vej i Ringe. En menighed, hvor alle stammer fra byen Matupi i det sydlige Chin, og alle taler matu. Der er ca. 80 voksne i Lai Baptist Church, ca. 50 voksne i CBC og ca. 40 voksne i den nye matu-menighed.

Hvorfor Ringe, spørger jeg.

”Det er centralt på Fyn og vi bor meget spredt”, lyder forklaringen.

Og selvom der kun er mænd i deres menighedsråd – så vælger de altså kvindelige præster.

Relateret

• 27. jan. 2025 - Henry hjælper unge med at finde deres identitet i Kristus
• 29. nov. 2024 - Genoplivet til et liv i mission
• 10. apr. 2023 - Chin Baptist Church i Esbjerg investerer i kultur- og kirkecenter
• 17. mar. 2020 - Krisen binder os sammen
• 14. mar. 2019 - Alt er så usikkert nu

Find flere