Lyt til artiklen:

Oplægget til nye værdier havde allerede inden synoden i Kirke- og Kulturcenter Vendsyssel givet anledning til megen debat: Trosfæller imellem, i menighederne og ved lederdagene i Tølløse, Rebild og Ringe. Selv om deltagerne for de flestes vedkommende kom med stor livserfaring, fornemmede man alligevel en vis nervøsitet blandt deltagerne. Ingen var i tvivl om, at synoden kan få stor betydning både for den enkelte menighed og for hele BaptistKirken.

Ulla Holm fra sekretariatet og formand Vibeke Dalsgaard er klar til synode 2025 (Foto: Henrik Andersen)

Velkommen til samtale

Generalsekretær Bodil Højbak Møller bød velkommen. Hun fortalte om overvejelserne ved at invitere til synode: Er synode et begreb, som kun giver mening for meget gamle mænd med særlig indsigt? Ledelsen valgte at satse på, at vi alle sammen kunne relatere til, at synode betyder ”fælles vej”. Det var netop Bodils håb for synoden: At vi kan finde en fælles vej,

”Lad os bruge tiden på at lytte til hinanden. Men også tale, for hvis ingen taler, er der heller ikke noget at lytte efter,” lød Bodils opfordring, der fortsatte: ”Og brug nu pauserne til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende.”

Velkommen til to særlige gæster

På scenen blev synodens ”støttepersoner” præsenteret: Charlotte Thaarup, pensioneret præst i Metodistkirken, der gennem hele Genstart2025-processen har fungeret som mentor for ledelsen, og Alan Donaldson, generalsekretær for alle europæiske baptister i organisationen European Baptist Federation. Alan deltog i hele synoden blandt andet for at stå til rådighed for alle deltagere, der måtte ønske et alternativt blik på vores udfordringer.

Det blev et stærkt øjeblik, da de to gæster bad for os. Ikke i runde vendinger for BaptistKirkens bidrag til en bedre verden, men meget konkret og dybfølt. Bønner for os, for vores kirke, for at vi må opleve forandring og helligåndens indgriben i vores kirkes liv – lige nu og lige her i Sæsing.

Lovsangsgruppen fra Bethelkirken medvirkede (Foto: Henrik Andersen)

Så var der musik

Bethelkirkens lovsangsgruppe hjalp os gennem lovsange og salmer. De fik lov at ”koldstarte” den lidt nervøse forsamling med ”Alene Kristus er mit håb”: Lidt trægt i begyndelsen men med stigende håb undervejs! Vi holdt os til nyere salmer med sangbare melodier og de bedste klassikere blandt lovsangene: Det så ud til at passe den modne forsamling helt perfekt: Som aftenen gik, kom der både saft og kraft i sangen.

Velkommen til fredagstamtam!

Lea Kjelgaard var aftenens vært. Hun bidrog til den gode stemning ved at invitere os med til fredag aften hjemme i Vestbjerg: Efter en uge med job og udfordringer er fredag aften tidspunktet, hvor man lander med fredagstamtam i fjernsynet og fredagsslik på bordet. Her finder børn og voksne fred efter ugen. Med ønsket om, at vi også kunne lande og med fred gå ind til synoden bød Lea velkommen med Moses’ bøn i Salme 90 – og især de sidste to vers:
Lad dit folk igen opleve dine undere,
lad vore børn få din herlighed at se.
Vis os din nåde, Herre, vor Gud,
giv os gode tider og fremgang

Generalsekretær Bodil Højbak Møller prædikede ved åbningsgudstjenesten (Foto: Henrik Andersen)

”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt…”

Bodil Højbak Møller prædikede over teksten i Mikas Bog, kapitel 6, vers 8:
”Menneske du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig.
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed og
årvågent vandre med din Gud”

Bodil fortalte, at netop dette vers blev brugt som inspiration, da BaptistKirken udarbejdede Fælleserklæringen i 2019:
”Der gik vi på ordene om, at du har fået at vide, hvad der er godt og hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med Gud. Da vi som ledelse skulle i gang med Genstart-processen, skulle vi igen bruge et ord at gå på. Måske søgte vi ikke længe nok, for det var igen ordene fra Mikas Bog, der først kom til os.”

At finde vej i Guds kraft

I forbindelse med planlægningen af synoden er ledelsen blevet meget opmærksom på, at pinsen er der, hvor familier mødes. Bodil forklarede:
”Det var jo også det, vi tænkte! At i pinsen er vi sammen som familie. For her vi er jo kirkefamilie sammen. Hvilket andet tidspunkt end pinsen kunne være bedre til at finde vej sammen? For det at finde vej sammen er jo ærligt talt noget, som vi ikke rigtig kan finde ud af: Vi har fokus på vores forskelligheder, vi har fokus på vores svagheder, vi har fokus på, hvad vi kan i egen kraft. Men venner, vi skal ikke gøre det i egen kraft! Vi skal gøre det i Guds kraft. Vi har brug for Guds kraft. Vi har brug for helligåndens kraft. Og vi må tro på, at vi kan gå sammen og finde vej sammen i Guds kraft.”

Der lyttes! (Foto: Henrik Andersen)

Tilbage til livsmønstrene

I sin prædiken vendte Bodil tilbage til ”livsmønstre”. Som hun sagde:
”Et Old School-begreb fra dengang vi havde SALT og Anders Michael Hansen var rektor. Det handler om trekanten: Hvor vi skal leve i opmærksomhed mod Gud, ind i vores nære relation og ud til verden.”

Men selvom begrebet er ”Old School” og SALT for længst er nedlagt som undervisningsinstitution, holdt Bodil fast i betydningen af de tre punkter for os som kirke i dag. Der fulgte en opfordring til at holde trekanten i balance og især en opfordring til at arbejde med ”ud-relationen”:
”Vi skal selvfølgelig handle retfærdigt mod dem, som er i kirken, ligesom vi skal elske dem, som er uden for fællesskabet. Men ud-relationen, den er lidt svær for os som kirke, fordi vi synes, det er rigeligt at døje med hinanden! Hvor meget fokus har vi på at komme ud lokalt? Vi har verdens bedste budskab. Vi skal vidne om Ham. Som kristne skal vi ikke leve på isolerede øer. Vi er ikke kaldet ud af verden. Vi er kaldet til at leve i verden. Vi skal ud og kæmpe for retfærdighed. Når man ser på vores verden, så er der virkelig mangel på retfærdighed. Vi har meget at kæmpe for.”

Der er mere på vej!

Der er flere artikler på vej om synoden. Både her på webmediet baptist.dk og i det trykte magasin. Glæd dig til at læse om de spændene oplæg fra Thomas Willer, Louise Heldgaard Bylund og Ole Lundegaard, opsamling på værdi-samtalen, interview med Alan Donaldson og korte “indspark” fra nøglepersoner. Følg også med på BaptistKirkens sociale medier.

”Vi er her for at vidne om Ham”

Bodil pegede på den baptistiske tradition, det vi har med i vores fælles bagage: Kampen for trosfrihed, kampen for retfærdighed. Men vigtigst: modet til at vidne om Jesus som frelser, forvandler og fornyer:
”Paulus siger, at vi vidner fordi kærligheden tvinger os. Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os? Så vi bare var blevet nødt til at skulle vidne? Vi er her som hans efterfølgere for at vidne om Ham. Vi er her som kirke og menigheder for at vidne om ham.”

Bodil sluttede sin prædiken med ordene om, at pinseunderet minder os om, at det vi tror er vores mission, faktisk er Guds mission:
”Det er Gud, der har noget for i verden. Vi elsker, fordi Han elskede os først. Vi er i mission, fordi Gud inddrager os i den kærlighed, Han rækker til hvert eneste menneske.”

Inge fest – og heller ikke en synode – uden kaffe og kage (Foto: Henrik Andersen)

En perfekt slutning

Aftenen sluttede som så mange andre møder i baptistkirker gennem tiderne. Måske er det banalt, men der er nu noget særligt ved at holde sidemanden eller -kvinden i hånden og synge “Velsignet er det bånd”.

Og så var der kaffe og drømmekage fra Brovst. Med plads til at møde gamle – og få nye – venner på tværs af menigheder og meninger.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken

Find flere

Kaffe og kage skal der til

Kagen var god og stemningen var i top, da BaptistKirken inviterede til reception den 3. oktober i Købnerkirkens café. Receptionen markerede et velkommen til den nye generalsekretær Bodil Højbak Møller og en afsked med generalsekretær gennem de seneste fem år, Torben Andersen.

“I dag har vi fået en Bodil”

var velkomstordene til Bodil. Og i modsætning til den lidt stive og kolde hvide Bodil, som filmbranchen uddeler, er BaptistKirkens Bodil en varm og glad kvinde, der favner bredt.

Formand Vibeke Dalsgaard bød velkommen med et god dag til alle, et farvel til Torben og et velkommen til Bodil. “Husk, at vi er flere om at gøre arbejdet,” var Vibekes ‘formaning’ til Bodil. Og ‘formaningerne’ fortsatte: “Du skal passe på dig selv og huske.at passe dit liv uden for BaptistKirken.”

Christian Bylund Næstformand i BaptistKirken

Christian Bylund, der er næstformand i BaptistKirken, bestyrede talerlisten med de mange farvel- og goddag-hilsner fra både fra BaptistKirkens organisationer og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv. Eftermiddagen sluttede med de mere personlige hilsner.

Hilsner fra BaptistKirkens organisationer

Nicolas Ditlev Fromsejer Formand for BBU

Nicolas Fromsejer, formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) sagde:
“Tak for samarbejdet – og samtalerne. Vi er fælles om at skabe gode rammer for vores børn og unge i menighederne – selv om vi ikke altid er enige om, hvordan vi bedst gør det.”

Ann-Britt Klarholt Kvindenetværket

Kvindenetværkets nye formand Ann-Britt Klarholt takkede Torben for godt samarbejde og glædede sig over, at Bodil kommer med uddannelse og erfaring fra erhvervslivet.

Torsten Wendel-Hansen Immigrationsudvalget

Torsten Wendel-Hansen fra Integrationsudvalget takkede Torben for medleven og indsats i arbejdet med de unge migranter. De unge er danske, og har ikke samme kulturbaggrund som deres forældre.

Men forældrene vil gerne bevare tilknytningen til hjemlandet. Mange af de unge har aldrig været på besøg i deres forældres fødeland, så det handler om et kultursammenstød, fortalte Torsten.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

Historien fra Musema

Flere bragte Bodils oplevelse fra besøget i Musema i foråret 2024 frem. En oplevelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards “De sendte en dame.” Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelseskomiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne.

Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om bekendtskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?”

Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

Hilsner fra samarbejdspartnere

Nik Bredholt RESAM

Organisationen Resam, Religion og Samfund var repræsenteret ved leder af sekretariatet Nik Bredholt. Torben har været en del af Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af en række af Danmarks religiøse organisationer, som mødes fire – fem gange årligt.

Nik Bredholt fremhævede en dyb sandhed, som gælder på tværs af de forskellige religioner samlet i Resam Forum: “Gud er trofast” – selv om det ofte er svært at se på overfladen i organisationerne.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

De norske baptister havde sendt generalsekretær Bjørn Bjørnø, som fortalte, at vi inviteres med ind i “Freden uden ende” med et “Kom, send din Fredsfyrste!” Bjørno kom også med et ønske om et tættere samarbejde mellem norske og danske baptister.

Henrik Kaas Frikirkenet

Henrik Kaas fra Frikirkenet takkede Torben for en helhjertet tjeneste – hvorefter de to bornholmere fortsatte med at udveksle ungdomshistorier fra en fælles fortid på klippeøen Til Bodil var ordene:
“Bodil, du skal huske, at det er Jesus, du tjener og stå fast i Guds trofaste nåde.”

Brian Kjøller, Formand for Evangelisk Frikirke Danmark

Formand for Evangelisk Frikirke Danmark, Brian Kjøller hilste BaptistKirken og Torben med ordene:
“Hvordan bærer I jer ad med at have en generalsekretær på mindre end fuld tid? Der er så meget arbejde.” Også i det tætte samarbejde, som BaptistKirken har med Evangelisk Frikirke Danmark har Torbens indsats været værdsat. Til Bodil sagde Brian Kjøller:
“Vi glæder os til at se Bodils erfaringer fra ledelse omsat til hverdag – og inspiration for os andre.”

INSPIRATION – Bodil underviser på præsteskolen i Burundi

Dagen sluttede med en række personlige hilsner og gode ønsker for fremtiden fra venner og kolleger. Alle havde det til fælles, at de udtrykte stor respekt for Torbens indsats og glæde over, at Bodil havde taget mod kaldet.

Hør Bodil fortælle om sig selv, sit liv og visionerne

Relateret

• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”
• 29. dec. 2025 - ”Vi skal være en kirke med fokus på det enkelte menneske”
• 29. dec. 2025 - ”Det gælder om at skabe en ramme, flest muligt kan se sig selv i”
• 07. jun. 2025 - Hvornår er kærligheden sidst løbet af med os?
• 14. okt. 2024 - Gud har på forunderlig vis lagt kærlighed til BaptistKirken i mit hjerte

Find flere

Lyt til artiklen her:

Det var Bodil Højbak Møller, præst i Korskirken i Herlev og medlem af BaptistKirkens ledelse, der havde kastet sig over undervisningsopgaven. Det skete, mens hun besøgte Burundi og Rwanda fra den 19. februar til den 4. marts 2024. Besøget bragte Bodil vidt omkring: Fra præsteskolen i Rubura over Korskirkens projekter i Musema til BaptistKirkens projekt for unge enlige mødre nær Butare.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Afrika begejstrer

Der går kun få sekunder fra Bodil svarer på opkaldet, til telefonforbindelsen er fyldt med begejstring. Hun har oplevet mere varme, glæde og begejstring på sin tur til Afrika, end hun nogensinde havde drømt om. Det smitter af på hele interviewet.

Mange interesser skulle plejes

”Jamen, det var jo nærmest sådan en ’joint-venture’-tur,” fortæller Bodil, og tilføjer hurtigt: ”Nej, det må du altså ikke skrive!” Men det gør vi alligevel. For der var tale om en tur, hvor mange interessenter og mange interesser skulle tilgodeses.

I to landsbyer uden for Musema er Korskirken med til at drive et projekt blandt batwaerne: De fattigste blandt de fattige i Burundi. Menigheden i Musema blev selvfølgelig også besøgt og Bodil prædikede ved gudstjenesten.

Herhjemme havde Bodil holdt et oplæg for Kvindenetværket om at bringe evangeliet til marginaliserede grupper. Det ville Kvindenetværket gerne, at Bodil delte med samarbejdspartnerne i Burundi. Derfor havde de – sammen med BaptistKirkens ledelse – opfordret Bodil til at undervise på præsteskolen i Rubura.

BaptistKirken arbejder også for, at flere kvinder får en mere synlig plads i menighederne i Burundi. Præsteskolen er et godt sted at så frø, der måske senere kan spire og skabe forandring.

BaptistKirkens ledelse har en særlig forpligtelse

Bodil peger også på, at BaptistKirken har en forpligtelse som organisation til at følge op på de projekter, vi støtter. Det sker, når Lise Emming Weber-Hansen rejser rundt i Burundi og Rwanda og besøger projekterne og når Sekretær for International Mission, Morten Kjær Kofoed, rejser ud og møder partnere og projektansvarlige. Men ledelsen er også nødt til selv at rejse ud og få førstehåndskendskab og vise samarbejdspartnerne, at BaptistKirkens ledelse prioriterer samarbejdet.

Undervisning på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Hårdt arbejde

Selv om solen skinner og klimaet er mere behageligt end i Danmark, så er det hårdt arbejde at være rejsende repræsentant for BaptistKirken. Besøget hos batwaerne og undervisningen på præsteskolen fyldte meget i programmet. Undervisningen havde også fyldt meget inden rejsen, fortæller Bodil. Det tager tid at forberede tre dages undervisning. Både fordi det hele skulle foregå på engelsk og der skulle være tid til oversættelse, og fordi undervisningen skulle give mening og være relevant for mennesker i en helt anden kultur. Men Bodil oplevede også en udfordring af en helt anden karakter:

”Jeg var faktisk nervøs for at undervise på præsteskolen. Mig bekendt var jeg den første kvindelige teolog fra Danmark, der skulle undervise. Og jeg tror ikke, at de tidligere har modtaget undervisning af en kvindelig teolog,” fortæller Bodil om sine overvejelser og fortsætter: ”Jeg vidste på forhånd, at både mit budskab og det, at jeg er kvinde, ville være udfordrende.”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Evangeliet er virkelig gode nyheder

Bodils undervisning på præsteskolen stillede spørgsmålet: ”Hvordan er evangeliet virkelig de gode nyheder – for alle?” Bodil uddyber budskabet:
”Jeg spurgte: Hvordan er evangeliet ”truly the good news”? For jeg mener virkelig, at evangeliet er gode nyheder – også for alle marginaliserede grupper. Men det er bare ikke altid det budskab, kirken kommer ud med.”

Bodil spørger retorisk og glemmer helt, at det er hende, der skal svare på spørgsmålene:
”Hvornår er evangeliet virkelig de gode nyheder? Fx for kvinder i et mandsdomineret samfund? Eller for batwaerne, der virkelig er marginaliserede. Mennesker som ingen andre i samfundet bryder sig om. Kvinderne i Young Single Mothers-projektet, der er blevet smidt ud af kirken og familierne: Hvordan kan evangeliet nogensinde blive en god nyhed for dem, hvis kirken bruger det til at undertrykke dem?”

Bodil og de præstestuderende i Rubura (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Udfordrede præstespirer

Det er ikke svært at forstå, hvis eleverne på præsteskolen blev udfordret af spørgsmålene. Og de fik mere at tænke over, for Bodil udfordrede også ved at spørge dem, hvad det var, Jesus kom med? Var Jesus’ evangelium ikke også et opgør mod den kultur, der var på hans tid? Og er meningen med evangeliet i dag ikke fortsat at udfordre den styrende kultur? Hvis kulturen fx er at udelukke og se ned på kvinder, der bliver gravide udenfor ægteskab, så er evangeliet den modkultur, der prædiker omsorg og tilgivelse.

”Vi må jo ikke tilpasse evangeliet, så det passer ind i vores kultur. Som kirke er vi kaldet til at være en modkultur og holde fast i det oprindelige budskab,” siger Bodil.

Det samme budskab overalt

Bodil fremhæver, at hendes undervisning selvfølgelig var rettet mod de mænd, der studerer på præsteskolen i Rubura. Alle studerende på præsteskolen er mænd, for man kan kun være baptistpræst i Burundi, hvis man er mand – og gift. Men budskabet kan ikke isoleres til kulturen i Burundi og Rwanda. Budskabet gælder også i Danmark:
”Vores udfordring herhjemme er, at Jesus taler rigtig meget om nøjsomhed. Jesus er jo ikke fortaler for overforbrug eller for, at vi ikke deler med de fattige. Det er jo det, der gør ondt hos os. Vi er ikke bedre end præsteaspiranterne, men vi har forskellige udfordringer at kæmpe med i forhold til at være modkultur.”

Inspirationen fra Galaterbrevet

Bodil fortæller hvor inspirationen til undervisningen kom fra:
”Jeg er meget optaget af Paulus’ budskab i Galaterbrevet, kapitel 3, fra vers 27-28, hvor der står ’Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.  Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til…’. Det har vi slet ikke taget alvorligt som vestlig kirke. Hos os har der sandelig været forskel på, om man var ’jøde eller græker’ eller sort eller hvid. Så vi har bestemt ikke nogen grund til at hæve os over vores brødre og søstre i Afrika. Det var vigtigt for mig at undervise i, at for Jesus er der ikke forskel på mennesker.”

Et intenst forløb

Bodil fortæller, at forløbet på præsteskolen var meget intenst. Det var hårdt at være ”på” i adskillige timer. Flere gange undervejs blev hun bevæget over elevernes engagement og lyst til at forstå budskabet:
”Det gjorde enormt stort indtryk på mig. Når man prædiker, prædiker man jo også for sig selv. Og jeg kom undervejs til at reflektere over de eksempler i vores kultur, hvor vi heller ikke behandler de marginaliserede ordentligt. Jeg blev ramt af tanken om, hvor stærkt og hvor kærligt evangeliet vitterligt er.”

Anerkendelse på præsteskolen (Foto: Lise Emming Weber-Hansen)

Anerkendelse

Eleverne på præsteskolen var virkelig overraskede over undervisningen. Både over at modtage undervisning af en kvinde, men også over budskabet. Efter den første dag med undervisning, hvor alle var ved at pakke sammen, er der en af de studerende, der siger: ”She is really a pastor” – ”hun er virkelig en præst…”.

”Jeg opfattede det som en anerkendelse. At man godt kunne have respekt på trods af, at jeg er kvinde. Dagen efter spurgte jeg, om det havde været for stor en mundfuld og alt for udfordrende. Så er der en, der rejser sig op og siger, at ja, det havde været en udfordring, men han ville bare ønske at jeg kunne blive der under hele deres uddannelse.”

Efter et par sekunder fortsætter Bodil med et tydeligt smil i telefonen: ”Bum! Den skulle lige synke ind…. Men så gav jeg den også gas resten af tiden!”

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Batwaerne

Burundi er et af verdens fattigste lande målt på næsten alle kendte parametre. Bodil besøgte to batwa-landsbyer udenfor Musema, hvor Korskirken støtter forskellige projekter:
”Når man besøger de fattigste mennesker i det fattigste distrikt i verdens fattigste land… Så er folk vitterligt meget fattige. Selv om jeg har set billeder og været involveret i arbejdet meget længe, så gjorde det et ufatteligt stort indtryk at besøge de her mennesker.”

Selv om vores økonomiske bidrag kan virke beskedne, så gør det en meget stor forskel for en batwa-familie, om de bor i en hytte af jord og palmeblade eller en lerklinet hytte med fast tag og ildsted.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

De sendte en dame

Bodil fortæller om en hændelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards ikoniske bogtitel. Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelses-komiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne. Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om kendskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?” Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister ”sendte en dame.”

På falderebet

– ligger det Bodil meget på sinde, at vi husker Young Single Mothers-projektet i Huye nær Butare:
”Det handler både om menneskesyn og ansvarsforflygtigelse: Kulturen er, at man ekskluderer de gravide kvinder og lader mændene stikke af fra ansvaret. Mens jeg var der, var flere skoleledere inviteret på besøg for at åbne op for en samtale om, at det ikke løser nogle problemer at smide pigerne ud af skolerne – tværtimod. I den sammenhæng er projektet med syskolen, som blandt andre Bethelkirken støtter, også et virkelig vigtigt arbejde.”

Så er vi tilbage ved evangeliet som modkultur. For dem, der udstøder de unge kvinder fra kirken og familien er evangeliet, at det skal de holde op med – de må ændre kulturen. For os er evangeliet at møde denne kultur med tilgivelse og kærlighed og hjælp til forandring i stedet for fordømmelse.

Foto: Lise Emming Weber-Hansen

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/praestekonvent-2024-artikel.mp3

Det årlige præstekonvent i uge fem samlede 18 baptistpræster på Hotel Højbysø i Odsherred. Programmet bød på undervisning i kristen etik ved den amerikanske præst, teolog og etiker David Gushee. Men der var også plads til nadvergudstjeneste, gåture i naturen, Taizéandagt, besøg fra Frikirkenet og samtale om Genstart2025-processen.

David Gushee, der underviste på præstekonventet (Foto: Torben Andersen)

Om årets underviser

David Gushee er en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik. Senest har han arbejdet meget med kirkens rolle i et sekulariseret samfund. Han kommer med glimrende bud på, hvordan vi kan føre en nuanceret og grundig teologisk baseret debat om de store etiske problemstillinger, der ofte deler kirken i dag.

Til daglig underviser David Gushee på Mercer University i Georgia, USA. Han er også tilknyttet International Baptist Theological Study Centre (IBTS) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser.

Plads til diskussion og samtale

Annemette Høgsbro fra Baptistkirken Nørresundby|Vodskov deltog for første gang i præstekonventet. Hun fortæller, at det var de gode diskussioner med præstekolleger og underviser, der gjorde størst indtryk.

Det er ikke første gang Bodil Højbak Møller fra Korskirken i Herlev er på præstekonvent. Hun er også begejstret for samtalen og diskussionerne: ”Der var flere førstegangsdeltagere og de bød virkelig ind. Det var så godt, at der var et miljø, hvor det var naturligt at byde ind og dele sine meninger.”

Det var især David Gushees undervisning om kristen etik, der indbød til diskussion og samtale. Bodil forklarer:
”Det er lidt som en pyramide. Det mest spændende og det vi altid diskuterer i kristen etik, er toppen af pyramiden. Kontroversielle spørgsmål om homoseksualitet, sex før ægteskab og så videre. Gushee peger på bunden af pyramiden. Hele det fundament, der skal bære alle de andre diskussioner. Alt det, der skal være på plads, før vi kommer til det, vi er uenige om.”

David Gushee, lærde skrifter og CocaCola (ikke light!).

Særlige øjeblikke

Præstekonventet begyndte med en nadvergudstjeneste. Bodil fremhæver øjeblikket:
”Lige der oplevede jeg et rum, hvor vi bare var sammen – i Kristus og om Kristus. Vi kommer med så meget forskelligt, men i gudstjenesten oplevede jeg en særlig harmoni. Det lyder mærkeligt, men det gav mig en helt særlig fornemmelse af fællesskab.”

På spørgsmålet om, hvad der overraskede mest under præstekonventet, siger Annemette:
”At opdage, at hvad jeg fremhævede om folkekirkens udfordringer i en pluralistisk virkelighed, da jeg skrev speciale på teologistudiet i 2009, i høj grad også gælder baptistkirkerne i Danmark i dag.”

Hvad tog I med hjem?

Det er menighederne, der sender præsterne på konvent. Præsterne får frisk luft, god mad og kollegialt fællesskab. Men hvad tager de med hjem til menighederne?

Bodil fortæller, at hun i forbindelse med David Gushees undervisning blev påmindet om, at man som præst har en forpligtelse til at følge med og søge ny viden:
”Vi skal være lidt oppe på beat’et og forholde os til verden omkring os. Det lyder måske lidt voldsomt, men vi skal også følge med i forskningen. Det er godt med noget udsyn.”

Bodils refleksion er også, at hun ikke udelukkende kan diskutere kristen etik ved at søge dybere ned i teologien. Det skal være en forbindelse til det samfund, der omgiver menigheden:
”Vi er ikke kustoder – kirkerne er ikke museer.  Selvfølgelig er bibelen og den kristne tradition ikke museumsgenstande, og vi skal sørge for at budskabet altid er relevant for samtiden.”

Som førstegangsdeltager fremhæver Annemette, at hun har fået en masse information med hjem om baptismen og baptistmenighederne i Danmark i dag. Men også en masse inspiration til diskussion af både menighedernes og BaptistKirkens fremtid. Annemette fremhæver også, at præstekonventet har givet hende stof, inspiration og konkrete metoder til diskussion af vores virke fremover.

Genstart2025-processen

Som medlem af BaptistKirkens ledelse glæder Bodil sig også over kollegernes engagement i Genstart2025-processen. Den afsatte tid i programmet rakte ikke, men der var enighed om at bruge mere tid og fortsætte samtalen.

”Det var rart at opleve, at folk havde så meget, de gerne ville dele. Det var en god oplevelse, som jeg tager med hjem. Præsterne er også kulturbærere og ledelsen kan ikke bære Genstart2025 igennem uden præsternes engagement. Alle havde noget at byde ind med. Det var godt.”

Michael Wandt Laursen, Frikirkenets generalsekretær, gæstede præstekonventet

Frikirkenet på besøg

Præstekonventet fik også besøg af Michael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet. Michael fortalte engageret om projektet ”Lad os tale om tro”. Et projekt som BaptistKirken også deltager i: I løbet af foråret 2024 udkommer en række videoer med samtaler, der kan bruges som inspiration til samtale med kirkefremmede. Michael fortalte også om sin rolle som tovholder på de ugentlige andagter for folketingspolitikere på Christiansborg.

Bodil får det sidste ord

Præstekonventet har givet anledning til mange refleksioner. En af Bodils lyder således:
”Man bliver mindet om, at det kollegiale fællesskab er vigtigt, når man mødes med andre i samme situation. Det er virkelig vigtigt for os at mødes – som fællesskab og som kirkesamfund.”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere