I sommeren 2022 besluttede Michael at gøre noget ved de manglende tyve procent. Prædikenserierne skulle forbedres og nøgleordet i Michaels idé var samarbejde. Et helt nyt og uprøvet samarbejde.

Fra idé til handling

baptist.dk fanger Michael på telefonen, mens han venter på børnene i svømmehallen. Selv gennem et kor af hvinende og glade børnestemmer kan Michaels begejstring for projektet høres:

Michael Frost, Roskilde Baptistkirke

”Jeg havde længe gået med tanken om, at det kunne være spændende, hvis man nu kunne arbejde sammen med andre ligesindede. Vi har forskellige kompetencer: Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster? Men også dele ansvaret for hele prædikenserier. Så skal man måske kun forberede sig ”fra bunden” til halvt så mange søndage i fremtiden. Det var grundtanken.”

Michael fortæller, at Roskilde Baptistkirke altid har arbejdet med prædikenserier. Han har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer:
”I et par har jeg gået og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster?

I sommeren 2022 besluttede Michael at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde et bestemt træk til fælles: De arbejdede alle med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde.

Samarbejdet skaber allerede begejstring

Lars Midtgaard, Bethelkirken

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller:
”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars’ begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af:
”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg bare, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, man laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

.. så synes jeg bare, det er fedt!

Lars fremhæver, at han på grund af orlov ikke var med i den indledende fase. Alligevel kan han nu høste frugterne af de andre deltageres arbejde:
”Det er vel det, der kendetegner det gode samarbejde: At alle får mere ud af det, end de hver især bidrager med?”

Samarbejde med flere formål

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan:
”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen, eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

Den første prædikenserie er ude i menighederne

”Pilgrim”, den første prædikenserie i samarbejdet, er netop nu på vej ud i kirkerne.

”Det er lidt en testrunde” forklarer Michael og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen:
”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år før serien skal starte. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der med, arbejder et par stykker videre med detaljerne: Uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan Og vi blev også enige om, at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Michael fortæller:
”I Odense har de en dygtig grafiker og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nogle gange er det bare sjovere at mødes…

Michael er et begejstret og engageret menneske. På den støjende telefonforbindelse fra svømmehallen taler han sig helt varm på ideen om en introduktionsvideo til samarbejdet:
”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted og en der er dygtig til at klippe det andet sted og en der kan lave lyd det tredje sted.”

Til inspiration for mange

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ”genbruge” materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten.

Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse.

 BONUSINFO OM PRÆDIKENSERIEN “PILGRIM”

Vi er alle på en pilgrimsvandring gennem livet. Den kan være fysisk eller åndelig, indre eller ydre. På det ydre plan bevæger pilgrimmen sig afsted: Flytter sine fødder, søger den bedste rute, oplever kroppens behov og begrænsninger. På det indre, åndelige plan arbejder pilgrimmen med nogle af livets store spørgsmål: Hvor er mit liv på vej hen? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvad er mit formål og hvor er min plads i denne verden?

Bibelen er fuld af fortællinger om vandringer: Både ydre opbrud og indre trosvandringer. De første kristne blev kaldt ”de, der følger vejen”. De var mennesker i bevægelse, de rejste for og med hinanden. De oplevede, at tilværelsens vigtigste relationer var på spil: Relationen til Gud, til mig selv, til mine medmennesker og til hele skaberværket.

Prædikenserien er en kronologisk gennemgang af Bibelens store historie om at begynde som flygtning og udvikle sig til pilgrim. Bibellæseplanen, der følger serien, giver inspiration til den daglige bibellæsning.

Skriftsteder til “Pilgrim”-serien

“Kainsmærket”, 1. Mosebog, kapitel 3, vers 24 til kapitel 4, vers 16
“Josef – Pilgrimsfærd for forsoning”, 1. Mosebog, kapitel 50, vers 15 – 21
“Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder”, 2. Mosebog, kapitel 16, vers 1-8
“Eksilet – Bevar håbet i mørket”, Ezekiels Bog, kapitel 36, vers 16-38
“Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’”, Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 13-15
“Pilgrimsfærd som ‘skole’”, Lukasevangeliet, kapitel 9, vers 1-6
“Pilgrimsfærd som åndelig søgen”, Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 1-13
“Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden”, Brevet til Hebræerne, kapitel 11, vers 13-16

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Og han mener det: I mere end 75 år har Anker været aktiv i Baptistkirken i Danmark og i lokale nordjyske baptistmenigheder.

Vi møder Anker på kontoret i det lille rækkehus i Visse, lidt syd for Aalborg, hvor han bor sammen med Mirjam. Selv om interviewet og historien skal handle om Anker, går der ikke ret lang tid før Anker fortæller: ”Mirjam har været fantastisk. De år jeg sad i missionskomiteen og rejste til komitémøder og mange andre ting, var hun derhjemme med vores drenge. Hun gav mig frihed til det.”

Uden Mirjam var det ikke gået

Anker forklarer, at engagementet i kirken var helt naturligt for dem begge: ”Både Mirjams og mine forældre var baptister og meget aktive menighedsmennesker. Det gjorde, at vi ikke spekulerede så meget over arbejdet. Vi gjorde det bare, for det var vores liv.”

Samtidig med sit store frivillige engagement havde Anker også en karriere i erhvervslivet, hvor han arbejdede sig op fra reklamekonsulent til annoncechef på Nordjyske Stiftstidende, og hvor han blandt andet oprettede en specialafdeling for ’Commercial Printing’. Anker forklarer selv, hvordan han fik tid: ”Uden Mirjam var det ikke gået.”

Det frivillige engagement begyndte tidligt

Anker er født i Hjørring. Baptistkirken, som hans farfar var med til at bygge, blev en naturlig del af Ankers barndom og ungdom. Det aktive kirkeliv fortsatte, da Anker som 22-årig flyttede til Aalborg. Han engagerede sig i Bethelkirken og næsten 70 år senere møder man fortsat Anker og Mirjam til de fleste arrangementer i Bethelkirken.

”Det har været mit liv. Mit liv har altid været i kirken. Fra jeg var ganske lille, var jeg med i søndagsskolen, jeg var spejderfører i Hjørring, med i strengekor og orkester og formand for ungdomsforeningen,” fortæller Anker om sine første sine første erfaringer med det frivillige arbejde.

Da Anker flyttede til Aalborg i 1953, var det musikken, der greb ham.

Anker Lundegaard dirigerer årsmødekoret i 1965.

”Først blev jeg dirigent for Bethelkirkens strengekor, og et par år senere også kirkens kor. En dejlig tjeneste gennem 34 år, hvor jeg også fik lov at tjene som organist,” fortæller Anker, der også i en årrække dirigerede årsmødekoret ved BaptistKirkens årsmøder. Koret bestod af sangere fra hele landet.

Interessen for det trykte ord

Ud over arbejde med menighedens sang og musik fik Bethelkirken også glæde af Ankers interesse for grafisk produktion, som han havde lidt erfaring med fra sit arbejde som reklamekonsulent. Bethelkirkens årsbudskab var et godt sted at starte som layouter, og det var ikke et job, der var let at slippe igen: Fra 1955 til 2020 producerede Anker menighedens vigtigste tryksager.

Bethelkirkens årsbudskab var bare begyndelsen. Senere kastede Anker sig over Baptisternes Ugeblad, udgivelser fra BaptistKirkens Litteraturkomité, Føltveds Forlag og alverdens ad hoc udgivelser. Og det er bare en brøkdel af de udgivelser, der har fyldt Ankers frivillige arbejde.

Baptisternes Ugeblad

Anker fik ansvaret for at layoute Baptisternes Ugeblad i 1969. Arnold Andersen, præst i Karmelkirken, var lige blevet redaktør for ugebladet, da han ”headhuntede” Anker til layout-opgaven.

”Jeg havde i flere år arbejdet sammen med Baptistsamfundets officielle bogtrykker, S. M. Olsen i Holbæk, som trykte Baptisternes Ugeblad. Derfor var det naturligt for Arnold Andersen at spørge mig om at lave layout, da han blev redaktør,” fortæller Anker, mens han stille rejser sig og retter på en ramme på væggen. Den hænger skævt. Når man layouter tryksager, får man hurtigt blik for det skæve, der ødelægger helheden.

”Hver uge sendte Arnold sine tekster til trykkeriet i Holbæk. De satte det hele op og sendte papirspalterne til mig. Jeg klæbede det op på montageark, og når jeg var færdig, kom Arnold ned på mit kontor på Stiftstidende om mandagen og godkendte det, jeg havde lavet. Til sidst sendte vi det tilbage til Holbæk med zink-klicheer, som jeg havde fået lavet hos en god bekendt i Aalborg, som havde en klichéfabrik. Og sådan gik der 21 år,” fortæller Anker.

Da Arnold Andersen stoppede som redaktør efter 21 år, stoppede Anker også med at lave layout. Der skulle være plads til nye kræfter.

Bøgerne fylder – både på reolen og i Ankers liv

Anker har også en stor interesse for bøger. Kontorets endevæg er dækket af en bogreol med bøger, som Anker har været involveret i som redaktør, layouter eller forfatter.  Han har skrevet bøger om sin familie og sit liv, og han har redigeret og layoutet flere bøger for både venner i kirken og lokale foreninger i Aalborg.

I BaptistKirken nød Føltveds Forlag i mange år godt af Ankers interesse for bøger

”Jeg var ikke med til at starte Føltveds Forlag, men jeg var med til at lave det om til et aktuelt forlag. Baptistsamfundet trykte ikke mange bøger i sin tid. Jeg kom med i en tid, hvor der begyndte at blive udgivet mange religiøse bøger. Jeg sagde ’Vi kan tjene penge på det der – vi kan lave en god økonomi for forlaget.’ Lige så snart vi havde tjent én bog ind, kunne vi sætte en ny i gang,” siger Anker om tiden med forlagsarbejdet.

Stadig i gang

Selvom Anker har rundet 90 år, er han langt fra færdig med det frivillige arbejde. På hans kontor ligger folderne for årets Sommerhøjskole, som han har layoutet. De er netop kommet fra trykkeriet, og er klar til at sende ud til menighederne. På skrivebordet ligger en bunke foldere med en lille blå tekop på. Det er et essay, som han har layoutet, trykt og falset for en af Bethelkirkens medlemmer.

Det seneste projekt Anker har gang i, er et personligt projekt – en bog med titlen ’Min mormors og min farmors familier i billeder og noter.’ Det bliver en bog med gode minder fra en svunden tid, som også de yngre generationer kan bruge til at se tilbage på familiens historie.

Når der dukker nye opgaver op fra menigheden eller private, siger Anker ikke nej.

”Er der nogle opgaver, så tager jeg dem. Jeg siger ikke nej til noget – endnu. Jeg fortsætter, indtil jeg ikke kan mere. Jeg sidder stort set og arbejder ved computeren hver dag, og jeg er Gud taknemlig for, at jeg har fået lov og har haft kræfter til at kunne være aktiv i så mange år” slutter Anker.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Det kunne være årets sommersynonymer for fantastiske sommerlejre som menigheder og spejdere flere steder i landet har arrangeret, enten fordi de følger traditionen eller fordi de har lavet alternativer til det store sommerstævne. Læs med på de dejlige beretninger og nyd skønne billeder, som giver et lille indblik i alt det, som alligevel ikke helt kan forklares, men som skal opleves.

Midtjyske Baptistmenigheders sommerlejr

Tekst og foto: Ida Grarup 

Endnu en fantastisk lejr ved Nybolejren i Holstebro hvor Midtjyske baptistmenigheders sommerlejr blev afholdt d. 26.-30. juli. Det var dejligt at kunne mødes igen, når vi måtte aflyse sidste år pga. COVID-19.

Skønt vejr og fantastisk fællesskab med Gud i midten. 25 børn,10 teenagere og lederne hyggede sig sammen med bibeltimer, sang kvarter og kreativitet, hvor alle bl.a. fik lavet en bålkappe samt lejrbål med masser af sang, lege og konkurrencer. Og så fik vi en masse lækker mad.

Den ene nat tog teenagerne på tur og sov i shelter, ligesom de også var på colorrun, som sluttede med en større vandkrig, hvor lederne selvfølgelig også blev overfaldet. Alle morede sig.

Det bedste: Alle de skønne sange, som ingen af os nu efter hjemkomst kan få ud af hovedet igen. Det bringer glæde og et fortsat fokus på Gud.

Baptistspejdernes Centerlejr 2021

Tekst: Astrid Melkær Andersen Foto: Astrid Melkær Andersen og Jacob Pihl

Gensynsglæde

3. juli 2021 kunne Baptistspejderne endelig mødes til Centerlejr på Øksedal! Efter et helt års udsættelse kunne det endelig lade sig gøre at samle 400 spejdere på en forsvarlig måde.

Det blev til en uge med alle de klassiske spejderaktiviteter: bål, pionering og hike, men lejrens stærkeste følelse var gensynsglæden.

Det var tydeligt, at de gamle spejdere nød at være tilbage på Øksedal og se spejdervenner fra nær og fjern.

De unge spejdere nød gensynet med sommerlejren, som på mange måder er spejderarbejdets slutrunde.

De dannede nye stærke venskaber, og de opdagede, hvorfor alle de gamle elsker Øksedal.

Selvom meget var som det plejer, ramte sommerlejren i år den uge, hvor fodboldlandsholdet skulle spille både kvart- og semifinale til EM. Man kan godt være både spejdere og fodboldfan.

Derfor bød lejren naturligvis også på først et improviseret kvartfinalearrangement, og til semifinalen var det helt store grej trukket frem. De turkise tørklæder ser godt ud sammen med de rød-hvide trøjer, og det er lidt nemmere at glemme nederlaget, når man står op til duften af bål!

Børnelejr på Holsterodde

Tekst og foto: Karen-Marie Pedersen

45 børn i alderen fra 8-12 år og 16 ledere mødtes til herlig Børnelejr på Holsterodde.

Lejren er et samarbejde igennem mange år mellem Baptistkirken, Missionskirken og Nexø Frikirke. Børn og Tro har været trækplaster i starten, og vi nyder stadig godt af at køre videre med deres program, som stille tid, bibelgrupper og familiegrupper.

Ester, David, Noa og Jesus var ”Bibelens Helte”, som Mette Grønbech-Dam underviste i om formiddagene.

Eftermiddagene gik med slikbod, vandgang, kreative aktiviteter, familieløb med opgaver og sport, ligesom traditionen med en rekord til Børnenes Rekordbog skulle indfries. I år havde vi mudderbad med efterfølgende tvungen vandgang i Østersøen.

Mad og kage skal der til, så Jesper Pedersen, som er køkkenchef, havde forskellige hjælpere på til bagning og hjemmelavet mad til stor glæde for alle.

Den helt store tradition er nybagte boller med glasur både til eftermiddags- og aftendrikken. Et par fødselsdage blev selvfølgelig også fejret med nybagte kagekoner.

Om aftenen efter flagsænkningen havde vi lejrbål med underholdning, hvor både børn og ledere var i sving, inden aftenen sluttede med godnathistorie i køjerne for de mindste og med undervisning og lovsang for de store i teltet.

Onsdag aften var der arrangeret storskærm i spisestuen, så kunne vælge mellem fodboldkamp eller bålhygge med snobrød. Derefter var der det traditionelle natteløb, som alle havde set frem til med stor spænding.

Bornholms Menighedslejr

Tekst og foto: Lone Møller-Hansen

Baptistkirken Bornholm holdt for første gang i mange, mange år en menighedslejr om sommeren. Menighedens lejr Holsterodde var udlejet, så det blev i spejderhytten Skrynan, der ligger fem km fra Rønne – og det blev gode dage.

Temaet for dagene var håb, og der blev talt, bedt, prædiket og undervist om håb. Der var to prædikanter udefra. David Allen fra Nexø Frikirke talte om Jesus som verdens håb – og om, at de mennesker, vi har brug for at dele vores håb med, altid er lige foran os.

Og Cæcilie Engell Jessen, der er sognepræst i Nylars og Vestermarie og gift med baptisten Johannes Aakjær Steenbuch talte bl.a. om håb imod håb. Når Guds håb taler ind i den menneskelige håbløshed.

Den oplever nogle af menighedens medlemmer især lige nu, nemlig burmeserne, som kunne fortælle om familiemedlemmer, der virkelig lider hjemme i Burma under forfølgelse og en bølge af Corona samtidig. Og hvordan den ene kvinde, Cho Cho, måtte gøre noget, og derfor laver burmesiske madpandekager, som hun sælger og indtægten støtter eksilburmeserne.

En lejr der osede af menighedens mangfoldighed – og håbet, der er alene i den virkelighed.

Bethelkirkens Sommerfestival

Tekst og foto: Astrid Melkær Andersen

For andet år i træk var hele Bethelkirken inviteret til sommerfestival. I år var rammerne lidt større end i 2020, og det var godt, for 80 deltagere havde meldt deres ankomst på hele festivalen, og derudover kom mere end 30 forbi én eller flere dage.

De fem dage på Aalborg Efterskole gik med spændende undervisning og vidnesbyrd, sjove aktiviteter for børn og teenagere, hyggelige aftenaktiviteter, et brag af en festaften, og en dåb i Limfjorden. Hele vejen i gennem var vejret godt, så der var gode muligheder for udendørs aktiviteter, vandkampe og badning i Limfjorden.

Bethelkirkens Sommerfestival blev igen i år en god mulighed for at danne venskaber på tværs af alder. Både børnefamilierne og de unge var stærkt repræsenterede, og mange internationale havde fundet vejen til fællesskabet. Det var en fornøjelse at være afsted som samlet menighedsfællesskab.

Vrå Baptistkirkes menighedslejr

Tekst: Anne-Marie Winther Foto: Maria Andersen

For andet år tog Vrå Baptistkirke på menighedslejr på Rebild Efterskole i uge 30!

Vi var mellem 55 og 65 personer i alle aldre, lidt på skift, fra mandag til fredag på en rigtig kirkefamilie-ferie.

Det er en stor kvalitet, når der er plads til både børn og ældres behov, og at de allerfleste fungerer godt i hinandens selskab. Der var nye familier med, som aldrig har været på en kristen lejr, og både børn og forældre gav udtryk for at de blev mødt med kærlighed. Andre sagde, at det var en ikke-krævende og afslappet lejr.

Efterskolen og dens omgivelser har de helt rigtige rammer for alle de sportsglade. Der blev klatret, cyklet, hoppet, svømmet og leget. Der blev lavet strækøvelser og Bibelmeditation.

En voksengruppe var på tur for sig selv med Annette Jensen fra Vårst som god guide både hos kunstner Bjarne Uhrenholt og ved Gravlev kilde og kirke.

Af øvrige aktiviteter var der hestevognskørsel, kanosejlads, guidet vandretur og kreativt værksted. Alt havde stor tilslutning. Særligt sjovt var disciplinen ”kagepyntning”. Mens et hold var på kanotur om formiddagen, pyntede det andet hold kager og omvendt om eftermiddagen. Der blev stillet mange fine ingredienser til rådighed, og man kunne fortjene eller vinde ekstra pynteting á la Den store Bagedyst. Alle lagkager skulle pyntes med et bibelsk tema, som de øvrige lejrdeltagerne skulle gætte, før vinderne blev trukket og kagerne blev spist til eftermiddagskaffen.

Det åndelige blandede sig med det praktiske gennem alle dagene. Ud over lagkager med bibeltema holdt vi Go’ morgen Gud og aftenmøde med herlig lovsang, og der var Bamsebibel for de små og morgenbøn.

Den eneste eksterne underviser i år var Nikolai Maksten, som arbejder for Youth For Christ og læser 3K i Aarhus sammen med vores ungdomsleder Iben Kragh. På tirsdagens aftenmøde fortalte en af menighedens kvinder sin rørende livshistorie. Det blev to meget givende aftner, hvor der var stor lydhørhed og respons.

OG der blev gode plads til samtaler og omsorg. Sådan må det være for en Kirkefamilie på ferie.

Relateret

• 28. aug. 2025 - Søg først Guds rige…
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 20. feb. 2025 - Bibelbrug i hverdagen
• 05. dec. 2024 - Lad os holde advent!
• 21. mar. 2024 - Hvad glæder dig?

Find flere

”Personligt havde jeg glædet mig til sommerstævnet, men det her er en gave, vi har fået, som vi formentlig ikke får igen, en unik chance” siger Jakob Martens, som har været en af drivkræfterne for den menighedslejr, Bethelkirken fra Aalborg er på i disse dage.

Foto: Astrid Melkær Andersen

I slutningen af maj var de tre gutter, Jakob og de to præster Lars Midtgaard og Rasmus Jonstrup, der fangede ideen med et alternativ til sommerstævnet. Og de fik lejet Tandallejren ved Vestbjerg nord for Nørresundby og lavet et omfattende program for en uge, der begyndte sidste fredag og slutter fredag d. 24. juli og bliver kaldt Sommerfestival.

De to tidspunkter, hvor der er flest deltagere, var søndag til Bethelbanko og tirsdag til Bethel på tværs – op mod 80 deltagere, heraf 10-12 børn og teens. 54 deltager hele ugen.

”Derfor kommer jeg i Bethelkirken”

I det hele taget er lejrens programpunkter hentet ud af livet, som det foregår i ikke-Corona-tider i Bethelkirken.

Der har været Messy Church – og her fandt mange ud af, at det ikke kun er for børn.

Foto: Astrid Melkær Andersen

Spejderne har lavet lejrbål, lovsangsbandet en lovsangsaften, og som sagt, har der været ”Bethel på tværs”. Det er en gruppe ældre, motiverede voksne (Jakob Martens udtryk, red.) fra menigheden, som holder fast i en gruppe familier, som skal integreres i menigheden og i det danske samfund. Der er spisning en gang om måneden og det samler også normalt op mod 80 mennesker til mad og hygge.

Jakob forklarer: ”Vi har brug for at vise hinanden; ’det her er grunden til, at jeg kommer i Bethelkirken’. Vi skal lære at finde tryghed i hinandens fællesskaber.”

Foto: Aron Het Lam

Ingen kommer jo til alle arrangementer og derfor bliver lejren også et udstillingsvindue for alt det, der foregår i kirken til daglig. Og samtidig bliver der mulighed for at fordybe samtalen med andre end dem, man normalt omgås, meget mere end det kan lade sig gøre til kirkekaffen.

Foto: Astrid Melkær Andersen

En anden idé udsprang af lejrens tema ”op-ind-ud” (Op til Gud, Ind i menigheden og Ud i verden).

Bethelbanko – og kiosken – er med til at generere et overskud på lejren, som menigheden har tænkt sig at sende til Afrika.

”Da en gruppe var i Rwanda fornylig, fandt de ud af, at kvinderne dér kunne bruge symaskiner for at tjene penge til familien. Så vi synes, at vores ud-dimension skulle være penge til symaskiner.”

Dagligstuen

Der er også en dagligstue på Sommerfestivallen. Bethelkirkens dagligstue er menighedens ungdomsgudstjeneste – hver onsdag, med deltagere over 18 år, lovsang, samtale og taler.

Anne Rasmussen, 28, kommer i Dagligstuen. Hun har været på sommerstævne én gang, og havde glædet sig. Hun er ny i kirken og ny kristen.

”Det, der betyder mest for mig, er, at lejren opbygger fællesskabet. Her er der god tid og plads til at lære børnefamilierne og de ældre i kirken bedre at kende. Vi får mange gode snakke og spiller spil. Hygger os sammen som kirke.

Og så er det mega fedt at have Gud med på ferie. Alle kunne være taget afsted med familie eller venner. Men her er lovsang, Gud får lov til at fylde. Her er et fællesskab, hvor vi søger Gud sammen hver dag.”

Jakob Martens og Anne Rasmussen. Foto: Astrid Melkær Andersen

Det har forvandlet mit liv

Anne Rasmussen, 28, kommer i Dagligstuen, Bethelkirkens ungdomsgudstjeneste og er nu med på Sommerfestival, kirkens erstatning for sommerstævnet på Lindenborg.

Hun fortæller:

”Jeg er ikke vokset op i en kristen familie og for få år siden vidste jeg slet ikke, at der var noget, der hed frikirke. For ti år siden fik min mor kræft, og jeg købte en Bibel på hverdagsdansk og begyndte at søge Gud. Jeg vidste ikke, hvem Gud var. Anede ingenting.

Så flyttede jeg fra Sønderjylland til Aalborg for at læse på seminariet – og til julefrokosten snakkede jeg med en god studiekammerat, der fortalte, at han kom i Bethelkirken. Han inviterede mig med til Dagligstuen, og jeg var vildt nervøs, da dagen kom. For jeg boede jo sammen med min daværende kæreste. Men jeg kunne mærke, at Gud havde ledt mig frem til det i flere år.

Det forvandlede mit liv. Jeg er kommet her alle onsdage lige siden. Jeg kom med i en cellegruppe, og da jeg var parat til det, kom jeg på Alpha-kursus og med til søndagsgudstjenesten.

Jeg kan mærke, at Gud arbejder igennem fællesskabet.  Jeg faldt fra, da jeg bare sad alene med min Bibel. Som ny kristen har man utrolig mange spørgsmål, både til det, man læser i Bibelen og til prædikenerne. Og her kunne jeg stille alle spørgsmålene uden at blive dømt ude.

Det har vist sig, at det har været nemt for mig at fralægge mig noget af det, jeg har gjort tidligere. Jeg føler mig opbygget i Gud i stedet for.

Det var vist det, ganske kort”, slutter Anne præsentationen af sig selv og sin vandring med Gud så langt som til Sommerfestivalen med Bethelkirken, sommeren 2020.

Relateret

• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen
• 06. aug. 2023 - John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”
• 25. jul. 2023 - Sendt ud af vores komfortzone
• 21. jul. 2023 - Dåbsfest på Lindenborg
• 19. jul. 2023 - Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert

Find flere

Lars Midtgaard måtte for et par år siden sige farvel til gode folk fra sin menighed i Aalborg. De ville slutte sig til en anden kirke, Vineyard, som med Thomas Willer i spidsen ville plante en ny menighed i Aalborg.

”Jeg blev personlig udfordret. Det var rigtig hårdt! Dem, der gør det, har altid masser af ressourcer. Det kunne mærkes i menigheden. Samtidig var det ene par vores personlige venner – det er de heldigvis stadigvæk.

Da de var gået i gang, kunne jeg stadigvæk tænke: ”Det er godt nok træls”. Så tror jeg virkelig, Gud talte til mig: ’Tør nu øjnene Lars, for de her mennesker bliver ikke de sidste, jeg kalder fra Bethelkirken. Jeg kommer til at kalde på andre, der skal plante kirker og jeg vil, at du skal sende dem.’

Det blev et Kairos-øjeblik for mig. Samtidig var der noget, der faldt på plads. Både i forhold til de venner, der var gået. Jeg erkendte: ’Jeg skal velsigne dem, der skal ud og plante nye menigheder.’

Og kort efter havde vi et møde mellem Bethels menighedsråd og BaptistKirkens ledelse, hvor I spurgte, om vi ville sætte os for bordenden på vegne af BaptistKirken vedrørende menighedsplantning.”

Jeg skal velsigne dem, der skal ud og plante nye menigheder.

Vi skal refokusere

For at sige ja til det, var Lars midt i en længere proces:

”Jeg oplever, at vi har tjenestekrise i BaptistKirken. Vi mangler præster. Vi kan se, at gennemsnitsalderen i menighederne bliver ældre, små menigheder skranter, nogle lukker. Vi står på en brændende platform. Vi skal refokusere. Vi skal se nye menigheder vokse frem og blive middel til at nå danskerne.”

“Vi har prøvet det før. Dawn-bevægelsen i ’90-erne var ikke videre vellykket. Men jeg ser håb, blandt andet i dét, Henrik Holmgaard har gang i med SCMT, (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi).”

“Jeg ser også på min kirkefamilie, og jeg kan mærke, at det ér mine rødder. Der skal ske noget! Spørgsmålet er, hvor mange skud, der er tilbage i bøssen?”

Vi skal se nye menigheder vokse frem og blive middel til at nå danskerne.

Fælleserklæringen

Lars Midtgaard

Det er vigtigt for Lars, at det med menighedsplantning også bliver en markør i den kommende Fælleserklæring:

”Som kirkeligt fællesskab skal vi samtale, men der er nogle store bump på vejen. Vores kirkekultur f.eks. Vi må indse, at det kommer til at koste på flere niveauer. Kulturbærerne, præsterne og lederne i menighederne skal sætte menighedsplantning – eller lad os kalde det ’at danne nye trosfællesskaber’ – på dagsordenen. At vi kalder på dem, der bærer dette kald.

Vi skal sætte det på dagsordenen i forkyndelse og samtale. De, der bærer på kaldet til at skabe nyt, føler sig hjemløse, hvis ikke det bliver italesat. Udfordringen for præster og ledere er, at vi ikke vil undvære nogen, og slet ikke dem, der har mange ressourcer. Da skal vi udfordre os selv som præster og ledere til at turde give slip, når Gud kalder.

Der er noget, der er vigtigere, end at vi lykkes lokalt og lykkes som menighed. Her bliver vi nødt til at ville give. Give nogle af vores gode folk væk. At sætte folk fri.”

Der er noget, der er vigtigere, end at vi lykkes lokalt og lykkes som menighed.

Missionsforbundet gør det

Det næste skridt for Lars er at samle en gruppe, der sammen men ham vil sætte en dagsorden om nye trosfællesskaber. Der er allerede et arbejde i gang i blandt andet Missionsforbundet. Her har man en strategi om at se fem nye menighedsfællesskaber skyde frem inden 2022.

Oplægget er, at der bliver ydet tilskud til løn fra Missionsforbundet og lokale menigheder.

Lars tilføjer: ”Det kommer til at koste penge. Der skal vi måske endda kaste mange penge ind i dette. Blandt andet til løn. Der er mennesker, der vil starte noget op. Men de har brug for at andre står bag dem!”

Til dem, der bærer på kaldet til at starte noget nyt, har Lars et første råd:

”Du skal ikke vente på, at der falder noget ned i din turban. Når betingelserne er opfyldt, så er der økonomi bag. Du skal ikke vente ti år.”

Læs mere om ’Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi’ (SCMT) i artiklen ‘Kald til forskning og udrustning’.

Relateret

• 08. nov. 2025 - ”Vi har kæmpet, men kræfterne rækker ikke længere”
• 28. okt. 2025 - 100 til karismatisk-evangelisk lederdag
• 30. sep. 2025 - BaptistKirken: Fra holdningsfællesskab til handlingsfællesskab?
• 10. maj. 2025 - Hvordan finder vi fælles fodslag, når vi står langt fra hinanden?
• 16. dec. 2024 - Evangelisation og menighedsvækst i Rwanda og Burundi

Find flere