Lyt til artiklen:

Som forskningsfelt blev AI grundlagt officielt i 1956 på en konference, hvor forskere satte rammerne for det, de kaldte “kunstige maskiner med evnen til at tænke.” De første år arbejdede man mest med at skabe algoritmer, der kunne udføre grundlæggende opgaver som problemløsning og skakspil.

Forskningen havde fremgang som følge af computerteknologiens udvikling, men den eksplosive vækst i regnekraft omkring år 2000 betød, at AI for alvor tog fart. Det blev nu muligt at træne mere avancerede modeller med enorme datamængder. Det lagde grunden til de AI-systemer, vi kender i dag.

Hvad AI kan

AI anvendes i dag indenfor et bredt spektrum af opgaver, der spænder fra simpel ansigtsgenkendelse til udvikling af nye medicinske behandlinger.

Områder hvor AI har stor indflydelse:

1. Naturlig sprogbehandling (NLP): AI kan forstå og generere menneskeligt sprog på en måde, så vi kan chatte med maskiner som ChatGPT. Det har revolutioneret vores interaktion med teknologi og gør det muligt at bruge AI til alt fra at besvare simple spørgsmål til kundeservice.
2. Billed- og mønstergenkendelse: AI kan analysere og forstå billeder og dermed bliver det muligt at identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder. Det er en af de mest imponerende og praktiske anvendelser af AI i dag, især i sundhedssektoren.
3. Forudsigende analyser: Ved at analysere store mængder data kan AI finde mønstre og give forudsigelser om fremtidige hændelser. Det bruges inden for alt fra finans til vejrprognoser og markedsføring.
4. Automatisering af processer: Gentagne simple opgaver kan automatiseres ved hjælp af AI, og det kan frigøre menneskelige ressourcer til mere komplekse og kreative opgaver. Det ses især inden for produktion, logistik og kundeservice.

AI kan identificere objekter, ansigter eller endda diagnosticere sygdomme ved at kigge på røntgenbilleder.

Hvad AI ikke kan

Det er vigtigt at forstå, at AI har begrænsninger. Den er ikke en form for en alvidende maskine. Kapaciteten afhænger i høj grad af, hvordan den er trænet, og hvilket formål den er designet til.

Her er noget af det, AI endnu ikke kan:

1. Kreativitet og innovation: AI kan generere tekst eller billeder baseret på mønstre i data, men den mangler stadig evnen til at skabe noget helt nyt eller tænke ud af boksen på den måde, som mennesker kan. AI kan efterligne, men den har ikke egen bevidsthed eller kreativitet.
2. Forstå følelser: AI kan analysere sprog og billeder for at finde ud af, om en person er glad eller ked af det, men den har stadig svært ved at forstå og reagere meningsfuldt på komplekse menneskelige følelser. Maskiner har ikke empati og intuition.
3. Moral og etiske beslutninger: AI træffer beslutninger baseret på data og algoritmer, men den har ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser. Det betyder, at AI kan træffe valg, som virker logiske, men som måske ikke er moralsk eller etisk acceptable.

Ingen indbyggede etiske eller moralske kompasser.

Forskellige typer AI-modeller

AI er ikke en enkelt teknologi, men mange forskellige typer, som er designet til forskellige formål. For eksempel:

1. Googles Notebook LM: Den model er designet til at hjælpe med akademisk research. Den er trænet til at forstå og navigere i videnskabelige data og kan hjælpe forskere med at analysere og sammenfatte komplekse undersøgelser. Den er fokuseret på præcision og evnen til at håndtere store, tekniske datamængder.
2. ChatGPT: En sprogmodel, der er specialiseret i at chatte og besvare spørgsmål letforståeligt for brugeren. ChatGPT er trænet på enorme mængder tekst og er god til at føre samtaler om mange emner, men ikke skabt til dybdegående akademisk forskning. Dens styrke ligger i evnen til at formidle information på en naturlig måde.

Energiforbruget

Store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.

AI’s evner er imponerende, men der er store omkostninger – ikke kun i forhold til udvikling og vedligeholdelse, men også forbruget af energi, vand og andre ressourcer.  Træning og drift af store AI-modeller kræver massive mængder computerkraft, og det resulterer i højt forbrug af elektricitet og vand.

1. Elektricitetsforbrug: Det kræver langvarig, kontinuerlig databehandling på avancerede servere at træne en stor sprogmodel som ChatGPT. Forbruget af elektricitet svarer ofte til det årlige energiforbrug for mange husstande.
2. Vandforbrug: AI-datacentre kræver store mængder vand til afkøling af de servere, der konstant arbejder for at træne og køre AI-modellerne. Det øger presset på lokale vandressourcer.
3. Miljøpåvirkning: Afhænger af, hvordan elektriciteten genereres. Hvis AI-datacentre drives af ikke-vedvarende energikilder, kan CO2-udledningen være betydelig.

Alt det har skabt en nødvendig debat om, hvordan vi bedst balancerer de enorme fordele ved AI med dens indvirkning på miljøet. Mange tech-virksomheder, herunder Google og Microsoft, har forpligtet sig på at gøre deres AI-drift mere miljøvenlig ved at skifte til vedvarende energi og reducere vandforbruget i deres datacentre.

Læs også “AI må ikke erstatte Helligånden”.

Relateret

• 27. maj. 2025 - Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…
• 27. maj. 2025 - Den fortabte søn
• 27. maj. 2025 - Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner
• 27. maj. 2025 - En chat med Jesus
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere

Lyt til artiklen:

Carsten Riis Jensen:

• uddannet teolog.
• har været sognepræst, efterskolelærer, STU-pædagog og konsulent
• tidligere formand for KLF Kirke&Medier
• driver hjemmesiderne kirkegpt.dk og http://www.riisjensen.dk

Kan kunstig intelligens bruges til mission? – Ja!

AI og Helligånd

Jeg har brugt kunstig intelligens (AI) i nogle år, og jeg er kommet frem til, at den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er, om du erstatter Helligånden med AI. Bruger du AI som erstatning for noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det! Og hvis det, du vil gøre med AI, fratager Helligånden sin opgave eller gør, at du ikke bruger tid i bøn, på bibellæsning eller fysisk fællesskab, så lad være. For så er det afgudsdyrkelse. Så bruger du nemlig AI som erstatning for alt det andet.

Hvis du kan forestille dig en måde, som AI kan effektivisere din og din kirkes mission på, så brug det!

Eksempler på effektiv brug af AI til mission:

1. AI kan analysere demografiske data, som kan hjælpe kirker med at identificere områder og befolkningsgrupper både i Danmark og udlandet, hvor der er særligt behov for mission og kirkeplantning.
2. AI kan hjælpe dig med at lære et sprog – og AI kan oversætte bøger, prædikener og studiematerialer, så det hurtigt og prisbilligt når bredere ud.
3. AI kan analysere sociale medier og online trends for at hjælpe kirker med at tilpasse deres kommunikation og formidling til forskellige målgrupper, især unge mennesker der primært er online.
4. Chatbots på kirkernes hjemmesider og sociale medier kan besvare grundlæggende spørgsmål om kristendom, gudstjenester og kirkens aktiviteter døgnet rundt. Det kan være særligt nyttigt for søgende personer som foretrækker anonym kontakt.
5. AI kan analysere prædikener – både i tekstform og på video – og lave færdige andagter og samtalespørgsmål. Pointen med det er ikke at gøre noget smart med AI, men at engagere mennesker – som finder din prædiken eller lytter til den – i en samtale, der fører dem tættere på Kristus.
6. AI kan ’live’ – altså med det samme – oversætte jeres præsts prædiken til andre sprog, sådan at folk, som taler andre sprog øjeblikkeligt får det oversat, uanset om de sidder i salen eller deltager online.
7. Hvis du gerne vil illustrere noget visuelt, måske i form af en tegning, men ikke har de kunstneriske evner, så kan AI skabe illustrationerne og billederne for dig.
8. AI kan give forslag til ugentlige Facebook/Instagram/TikTok-opslag og også skabe opslagene for dig, så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med mennesker i din menighed og omgangskreds.
9. AI er i det hele taget rigtig god til at hjælpe med at ’automatisere’ opgaver, fx kalender og planlægning. Men igen – så du kan fokusere på det, der betyder noget, nemlig samværet med andre mennesker.

I min opsummering af muligheder forsøger jeg bevidst at efterleve den nøglesætning, jeg nævnte før: Den eneste reelle målestok for kristen brug af AI er: Erstatter den noget, du tidligere var afhængig af Helligånden for at kunne gøre? – Hvis ja, så er det afgudsdyrkelse. Hvis nej, så er det effektivitet.

Muligheder med AI

Lyt til “Muligheder med AI”:

Lige for øjeblikket bruger jeg AI til at lave spilbaserede undervisningsmaterialer til kirker og skoler. Det er ret nyskabende.

Jeg har før lavet spil til konfirmander, og nu er jeg ved hjælp af AI i gang med at udvikle opdaterede udgaver, hvor eleverne skal gå online og løse dilemmaer blandt en gruppe unge kristne i en fiktiv historie, som jeg har ’fodret’ AI med.

Når eleverne går online, spiller AI simpelthen rollerne som de personer, der optræder i den fiktive historie, og de personer præsenterer eleverne for forskellige dilemmaer med udgangspunkt i Bibelen, som eleverne sammen skal løse.

Hvis du er nysgerrig efter, hvad AI generelt kan i en kristen og kirkelig sammenhæng, så tag et kig på min hjemmeside. På forsiden er der adskillige eksempler, du kan gå i gang med.

Flere anvendelsesmuligheder:

• spil til konfirmander: missionkonstantin.dk
• anvendelse i kirken: kirkegpt.dk
• undervisningsmaterialer: riisjensen.dk

Læs også “Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…”

Relateret

• 27. maj. 2025 - Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…
• 27. maj. 2025 - Den fortabte søn
• 27. maj. 2025 - Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner
• 27. maj. 2025 - En chat med Jesus
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere

Lyt til artiklen:

Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut.

Der kom en mail fra redaktøren: ”Vil du skrive en artikel om, hvordan du bruger kunstig intelligens på webmediet baptist.dk?” Det var næsten for nemt. Jeg bad min kunstige assistent om at skrive artiklen. Det tog under et minut! For at have etikken på plads tilføjede jeg til sidst, at artiklen var skrevet cirka 100% af min kunstige assistent. Lidt senere kom der endnu en mail fra redaktøren: ”Den er gabende kedelig. Jeg vil hellere have en helt-nede-på-jorden beskrivelse af, hvordan du bruger AI.”

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens – eller blot ”AI” for det engelske artificial intelligence – betyder, at computere udfører opgaver, som vi tidligere troede, var forbeholdt menneskelig intelligens​.

AI kan lære af data, fx ved at læse gigantiske mængder af information på internettet. Derefter kan AI’en bruge sin viden til at tage beslutninger eller løse problemer på en måde, der minder om et menneske.

Fra søgemaskine til kreativt værktøj

Da de første AI-værktøjer blev tilgængelige, virkede det, som om de blot var en lidt bedre udgave af Google’s velkendte søgemaskine. Men allerede efter få måneder ændrede billedet sig. Værktøjerne blev mere og mere kreative. Det var muligt at få skrevet meningsfulde – om end ”gabende kedsommelige” – artikler helt automatisk. Bare man ’promptede’ AI’en på den rigtige måde: Forsynede AI’en med tilstrækkelig baggrundsviden og detaljer nok til, at den kunne give det ønskede svar.

Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Udviklingen går stærkt

I dag er der hundredvis af AI-værktøjer til rådighed på internettet. Mange af dem er bygget til bestemte formål, som fx at analysere røntgenbilleder eller føre en samtale med dig om din livssituation. Udviklingen har så meget fart på, at det er svært at følge med.

Sprogmodeller

– på engelsk Large Language Model (LLM) – er den type AI, de fleste har hørt om. Modellerne er trænet på enorme mængder tekst. Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog. Det betyder, at sprogmodellerne – fx den kendte ChatGPT – kan forudsige hvilke ord, der passer bedst efter hinanden. Dermed kan den skabe sammenhængende sætninger og svare på spørgsmål.

Derfor har de opnået en menneskelignende forståelse af sprog.

Kunstig intelligens – til ’gravearbejdet’

I mit arbejde for webredaktionen bruger jeg kunstig intelligens til at undersøge og til at samle informationer i overskuelige oversigter. Google har udviklet AI-værktøjet Notebook LM. Det kan man ’fodre’ med informationer fra websider, rapporter og andre tekstdokumenter og lydfiler fra interviews. AI’en læser og lytter til materialet og skriver en kort sammenfatning om hver kilde. Og så er den ellers klar til at svare på spørgsmål om kildematerialet.

Notebook LM udmærker sig ved kun at kigge på det materiale, jeg giver den. Den kigger ikke på hele internettet. På den måde er risikoen for ’hallucinationer’ minimal. ’Hallucinationer’ er slangudtryk for, at den kunstige intelligens digter forklaringer, som ikke findes i kildematerialet. Det er svært at gennemskue, hvis kilderne skal findes blandt internettets milliarder af websider.

Kunstig intelligens – til de gode idéer

Et andet værktøj, der kan hjælpe i næsten alle livets situationer, er ChatGPT. Jeg bruger ChatGPT som idé- og sparringsværktøj: ”Jeg skal skrive en artikel om salmesang gennem tiderne til webmediet baptist.dk. Foreslå fem forskellige emner, der kan være interessante for min målgruppe, der er 50+…”. Få sekunder senere leverer ChatGPT fem overskrifter, fx ”Glemte skatte – salmerne, vi næsten har glemt, men som fortjener en genopdagelse,” og ”Salmesang i en digital tidsalder – fra salmebøger til YouTube og lovsangsapps.” Og der er selvfølgelig inspirerende underpunkter til hver overskrift!

Min personlige assistent

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig. Først bad jeg ChatGPT om at læse alle de artikler, jeg har skrevet til webmediet baptist.dk. Derefter bad jeg den om at karakterisere min skrivestil i ti punkter. De ti punkter blev gemt i en ’CustomGPT’ – en lille bid af AI’en, som jeg kalder på, når jeg ønsker at skrive en artikel fx om salmesang i fem afsnit!

Jeg har trænet ChatGPT til at skrive (næsten) ligesom mig.

ChatGPT er trænet på internettets engelske tekster. Mine ’kunstige’ artikler har en lidt sjov engelsk sprogtone, der kræver en del redigering. Men som inspiration er værktøjet fortræffeligt.

Når det bliver meget personligt

Fremtiden venter lige om hjørnet. Jeg indtaler en lydudgave af alle mine artikler. Det kræver udstyr og tager tid. Der findes allerede AI-værktøjer, der kan klone stemmer – lave en kunstig udgave af ’mig’. Derefter er det blot at lade mit kunstige ’jeg’ omsætte artiklens tekst til lyd. Hvis AI’en har fået lov til at lytte til tilstrækkelig meget af min oplæsning, er den i stand til at lyde som mig – så man ikke tror sine egne ører!

Etik og sikkerhed

Når man bruger kunstig intelligens, skal man tænke sig godt om. Hvilke informationer er det, jeg deler – og med hvem? Det ved man som regel aldrig. Af princip bruger jeg kun kunstig intelligens på kildemateriale, der enten er offentligt eller kan offentliggøres. Og kinesiske AI’er har endnu ikke fundet vej til min computer.

Læs også “Den fortabte søn”.

Relateret

• 27. maj. 2025 - AI må ikke erstatte Helligånden
• 27. maj. 2025 - Den fortabte søn
• 27. maj. 2025 - Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner
• 27. maj. 2025 - En chat med Jesus
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere

Lyt til artiklen:

John Hollænder fortæller: ”Når jeg arbejder med at ’male’ billeder med kunstig intelligens, er udgangspunktet det samme, som hvis jeg maler med fx vandfarver. Jeg bliver tit inspireret af mange af de billeder, jeg ser på internettet, eller noget jeg har oplevet i naturen.

Forskellen på et billede malet med AI er, at penslen er ren tekst. Jeg beskriver, hvad jeg kunne tænke mig i billedet, om det fx skal være lavet som et oliemaleri eller en akvarel. Når alle detaljerne er på plads, beder jeg AI om at lave billedet!

Når billedet er fremme på skærmen, kan jeg afgøre, om det ligner det, jeg havde forestillet mig. Hvis ikke, kan jeg lave ændringer eller tilføjelser. Ofte bliver billedet dannet af flere omgange.

Læs også “En chat med Jesus”.

Relateret

• 27. maj. 2025 - AI må ikke erstatte Helligånden
• 27. maj. 2025 - Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…
• 27. maj. 2025 - Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner
• 27. maj. 2025 - En chat med Jesus
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere

Lyt til artiklen:

Søren Hauberg er professor i maskinlæring på DTU og ekspert i kunstig intelligens. Her giver han nogle bud på, hvad vi skal være særligt opmærksomme på i forhold til kunstig intelligens.

Hvad omhandler din forskning om kunstig intelligens kort fortalt?

”For tiden fokuserer jeg på usikkerheden, der er forbundet med kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler om at bygge modeller og algoritmer, der kan lave forudsigelser og løse problemer. Rent empirisk har man observeret, at modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige, så meget af den forskning, jeg laver, handler om at prøve at få modellerne til at forholde sig til nøjagtigheden af forudsigelserne”, forklarer Søren Hauberg og fortsætter: ”Hvis vi fx ønsker at bygge en kunstig intelligens, der skal forudsige, hvad temperaturen bliver i morgen, vil vi jo gerne have et svar som 22 grader plus/minus 5 grader, men den form for selvrefleksion mangler i høj grad i modellerne.”

Modellerne er vanvittigt skråsikre. De mener selv, at deres forudsigelser er ufejlbarlige.

Hvordan bør vi forholde os til kunstig intelligens?

”Jeg tror, vi skal starte et andet sted end ved frygt. Når man eksempelvis skriver med en chatbot, og den svarer på spørgsmål, har man lyst til selv at svare: ’Tak’ og engagere sig med den. Det skyldes, at maskinen er meget tæt på at kopiere autentisk menneskelig opførsel, og så vil man gerne behandle den som et menneske, hvilket er meget pudsigt. På sin vis er det fuldstændigt hul i hovedet, for maskinen har ingen følelser, men alligevel har man det, som om man sidder overfor en virkelig person. Chatbotten er et ekstremt flot poleret og overbevisende spejlbillede, men der er jo ikke noget inde bagved, og det kommer man nemt til at glemme, når man bliver charmeret af den her utroligt veltalende robot”, uddyber Søren Hauberg.

”Vi har skabt noget kunstigt, der på sin vis minder om liv, og det rejser mange spørgsmål og overvejelser, som helt naturligt leder til frygt. Er vi som mennesker overhovedet egnede til at kunne rumme det, og kan vi stå inde for de konsekvenser, det måtte have?”

Mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse.

”Men det er ikke konstruktivt at være bange for, at kunstig intelligens overtager verdensherredømmet”, fortsætter Søren Hauberg. ”Der er så mange håndgribelige og store problemer i verden, som vi bør håndtere, og mange af problemerne kan kunstig intelligens hjælpe os med at løse. Det nytter ikke noget at være optaget af en hypotetisk frygt for menneskehedens eksistens.”

Hvad er de største faldgruber i anvendelsen af kunstig intelligens?

”Anvendelse af kunstig intelligens til fake news i forbindelse med valg og politiske handlinger har været et problem længe, men heldigvis er der ret stort fokus på det. En anden faldgrube er, at sprogmodeller ofte lanceres uden en varedeklaration. Hvem er afsender? Der er kommet en ny kinesisk model, som er censureret efter kinesiske normer og temmelig sikkert også i høj grad politisk styret. Det er relativt nemt for os i Vesten at gennemskue.

Hvad glemmer chatbotten at fortælle?

Men hvad med de amerikanske chatbots? Her er vi mere på kulturel øjenhøjde med afsenderen, så det kan være vanskeligt at se, hvor kontrolleret og censureret modellen er. Hvad glemmer chatbotten at fortælle? Den foretager en subtil filtrering af informationer, men hvilke budskaber lægges der vægt på?”

Søren Hauberg uddyber: ”Jeg tror, vi skal være pinagtigt opmærksomme på, at chatbots ikke er objektive orakler, men i den grad subjektive maskiner, som er blevet skabt med en stærk, men udeklareret kulturel baggrund. Derfor har vi brug for systematisk kildekritik af de informationer, vi får fra chatbots og sprogmodeller.”

Udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med.

”Et andet stort problem med kunstig intelligens er, at udviklingen går rivende hurtigt, og det er umuligt at følge med. Overgangen fra forskning til produkt er ufattelig kort. Man bygger et stykke software, der skal flyttes fra én computer til en anden, hvilket sker på ingen tid. I andre brancher tager det årtier at bevæge sig fra forskning til produktion. Hvis der sker et eller andet storslået gennembrud i nanoteknologi, hører vi ofte om det flere år før, det kommer til at påvirke vores liv i praksis, og vi har mulighed for at vænne os til tanken. Når der sker et gennembrud inden for kunstig intelligens, har vi ikke tid til at forholde os kritisk til, hvad den gode anvendelse af den nye teknologi egentlig er, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel for samfundet.”

Hvad kan man gøre for at forbedre implementeringen af kunstig intelligens?

”Det giver ikke mening at forbyde noget. Kunstig intelligens har et enestående potentiale til at forbedre samfundet. Der er så mange positive virkninger af kunstig intelligens, og vi kan få hjælp til at løse problemer langt bedre end før. Vi kan udvikle medicin hurtigere, lave bedre vejrudsigter og klimamodeller, gøre vores fødevarer mere holdbare og bæredygtige ved at optimere transport, energiforbrug og opbevaring osv.

Men samtidig må vi konstatere, at mulighederne kommer med en pris. Det er ikke gratis, og fremtidens udfordring bliver at skabe balance mellem den kunstige intelligens’ enorme potentiale og de nævnte faldgruber”, slutter Søren Hauberg.

Læs også “Kunstig intelligens”.

Relateret

• 27. maj. 2025 - AI må ikke erstatte Helligånden
• 27. maj. 2025 - Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…
• 27. maj. 2025 - Den fortabte søn
• 27. maj. 2025 - En chat med Jesus
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere

Lyt til artiklen:

Mange af os ville måske ønske at kunne vende os til én som Jesus – en, der altid møder os med visdom, kærlighed og et dybere perspektiv.

I dag giver AI os nogle vilde muligheder. Vi kan bruge teknologien til at simulere samtaler med mennesker, der ikke er her længere, eller med figurer, der har haft enorm indflydelse på verden. Ved at lære maskinen, hvordan en person tænker, taler og reagerer ud fra de historiske kilder, kan vi skabe en dialog, der – på en måde – bringer dem til live igen.

Hvad nu, hvis vi kunne programmere en AI til at svare, som vi forestiller os, Jesus ville? Hvad ville han sige om vor tids udfordringer, om tillid og relationer i en digital tidsalder? Hvordan ville han guide os til at finde balancen mellem det menneskelige og det teknologiske?

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det.

Jeg gav AI opgaven at svare, som vi tror, Jesus ville gøre det – og det blev til en samtale, der (måske) giver et glimt af, hvad han ville sige til os i dag. Her er, hvad der kom ud af det:

En chat med Jesus: Om tillid og relationer

Vi gav AI opgaven at simulere en samtale med Jesus. Her er, hvad han – måske – ville sige.

– Jesus, hvordan opbygger vi ægte tillid i en verden, hvor så meget af vores liv er online?

Jesus: ’Ægte tillid begynder med ægte nærvær’.

Jesus: ”Ægte tillid begynder med ægte nærvær. Når I ser hinanden, som I virkelig er – uden filtre, masker eller perfekte profiler – skaber det en åbenhed, hvor tillid kan vokse.”

– Det lyder enkelt, men hvad med sociale medier? De kan nogle gange føles som en kampplads.

Jesus: ”Vælg kærlighed over konkurrence. Husk, hvad jeg sagde: ”Elsk din næste som dig selv.” Hvis dine ord på sociale medier ikke bygger op, men river ned, er det tid til at stoppe op og reflektere.”

– Det er svært ikke at føle sig presset til at præstere eller sammenligne sig med andre derude.

Jesus: ”Når I ser jer selv gennem kærlighedens øjne – mine øjne – behøver I ikke længere bevise jeres værdi. Jeres værdi ligger ikke i likes, men i den kærlighed, som I deler.

– Hvordan kan vi bruge teknologi som en positiv kraft?

Jesus: ”Brug den til at sprede lys i stedet for mørke. Lad jeres opslag være som en by på et bjerg, der ikke kan skjules. Relationer handler ikke om teknologi, men om hjerter. Så brug teknologien som et redskab til at skabe ægte forbindelser.”

Prøv selv

Du kan også selv prøve at chatte med Jesus lige her: https://chatgpt.com/g/g6795d91073f8819187282fc0c12f9277-chat-med-jesus

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster.

Jeg har kodet en simpel GPT, der lader Jesus svare ud fra Bibelens tekster. Den er måske ikke fuldstændig perfekt, men den giver et sjovt og tankevækkende indblik i, hvordan teknologi kan bruges til refleksion og dialog. Så hvorfor ikke stille et spørgsmål eller to og se, hvilke svar du får? – God fornøjelse!

Læs også “Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner”.

Relateret

• 27. maj. 2025 - AI må ikke erstatte Helligånden
• 27. maj. 2025 - Min kunstigt intelligente assistent skrev en artikel…
• 27. maj. 2025 - Den fortabte søn
• 27. maj. 2025 - Chatbots er ikke objektive orakler, men subjektive maskiner
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig

Find flere