’Dansk baptisme og tysk nazisme – Danske baptisters historie 1930-50’ af Bent Hylleberg udkom den 5. maj 2020 på web. Den 5. maj 2021 forelå den så som ’en rigtig bog’. Mange deltagere afhentede deres eksemplar på Landskonference 1. Andre købte den, og mange gik forgæves. Bogen er udgivet i 300 eks. og første oplag er udsolgt. Andet oplag er under planlægning, og bogen kan bestilles på Sekretariatet. Pris: 250 kr. + forsendelse.

Bent Hylleberg takkede for, at Baptistkirken har finansieret udgivelsen og understregede, at indtægterne ved salget tilfalder BaptistKirken.

Er historien relevant i dag?

Det spørgsmål tog Bent Hylleberg op, og han begrundede, hvorfor det er relevant at udgive en bog om vores historie:

Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag.

”Historien om danske baptisters vilkår under 2. verdenskrig er skrevet, fordi jeg ønsker, at vi alle skal kunne lære af fortiden, blive engageret i nutiden og få fantasi til at være kirke i fremtiden. Jeg håber derfor, at bogen får læsere i alle aldre, men især at unge vil læse med. Historien gentager sig ikke, men en række udfordringer fra 2. verdenskrig lever vi også med i dag – og her kan vi tage ved lære af andres erfaringer. Tænk fx på disse paralleller:

• Hvordan skal vi aktuelt udforme loven om trossamfundenes frihed set i forhold til statsmagten? Hvad kan vi lære om ’stat og kirke’ fra en periode, hvor tyske kristne – inklusive baptisterne – blev spaltet på baggrund af Hitlers krav til kirkerne?
• Hvordan vælger vi, når religion og tidens love støder sammen? I dag siges det på Christiansborg, at ’Gud har vigepligt’, hvis troen kommer på tværs af lovgiverne. I 1940’erne måtte kristne vælge mellem nazisme og Gudstro. Hvad kan vi lære af det?
• Kan historien lære os noget i konflikten mellem jødernes tradition, der er religiøst forankret, om at omskære drengebørn, når denne overbevisning støder sammen med vor tids sundhedsideal?
• Kan vi få perspektiv på vor tids flygtningestrømme, der ønsker ophold hos os i Europa, ved at læse om, hvordan danskerne tog imod ¼ million (!) flygtninge på et halvt år i foråret 1945 – og de fleste var tyskere – altså fjenden? Og hvad kan vi lære om den tids internering af flygtningene i flere hundrede lejre hos os?
• Hvordan reagerede vores forgængere, da palæstinensere og jøder kæmpede om at bo på det samme landområde – forud for oprettelsen af staten Israel kort efter krigen? Kan vi i dag bruge deres overvejelser i den ’evigt’ aktuelle konflikt i Mellemøsten?
• Hvorfor engagerede danske baptister sig – også med store økonomiske summer – i genopbygningen af fx Polen, Holland og Tyskland, da det blev nødvendigt efter krigen? Hvordan definerede de, hvem der er ’vores næste’?
• Hvorfor var det afgørende, at kristne stod sammen under og efter krigen? – fx i arbejdet med at evakuere jøderne til Sverige i oktober 1943, men også da BaptistKirkens ledere skønnede, at det var nødvendigt for os at blive medlem af Kirkernes Verdensråd?

Sådan kunne vi blive ved. Der er mange gode grunde til at læse historie. Den er naturligvis i sig selv interessant: Hvordan kommunikerede de fx i en tid med censur i tale og skrift? Hvordan omgik de tyskernes krav om lydighed og undertrykkelse? Hvordan handlede nogle af dem i modstanden mod tyskerne? Hvorfor blev nogle få nazister? Hvilket syn havde de efter krigen på dødsstraf? Og så videre!

Men historien giver også perspektiver på, hvordan vi kan være kirke på de vilkår, vi lever under i dag, når det gælder om at blive ”et Guds Folk i fremtiden, der ønsker at tjene Guds Rige.”

Tak til Bent Hylleberg for en spændende og relevant bog om danske baptisters historie.

Læs også Per Becks formandstale fra landskonferencen 29. maj 2021.

Relateret

• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred
• 10. jun. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026

Find flere

Bent Hylleberg har med “Dansk baptisme og tysk nazisme” begået et imponerende og omfattende værk. “Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”, udbryder Johannes Aakjær Steenbuch, formand for Teologisk Forum i BaptistKirken, der har hjulpet med udgivelsen, og derfor kender Bents arbejde bedre end de fleste.

“Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”

Johannes har selv en ph.d. i filosofi, så han ved, hvad han taler om. Og igennem hans arbejde med at gøre værket rimeligt overskueligt som en hjemmeside, har han bidraget væsentligt til tilgængeligheden. Ros også for det.

Imponerende

Bent Hylleberg

Det ér et meget imponerende værk, Bent har skrevet. Han har altid været teolog med hang til historien, og var også primus motor, da de første 100 år af BaptistKirkens historie blev nedskrevet og udgivet i 1989 i det, vi kalder ’den blå’, men retteligen hedder ’Et kirkesamfund bliver til’. Passende sluttede den første epoke netop før 2. verdenskrig, da de første baptister jo blev døbt i 1839.

Dette nye værk koncentrerer sig om en 20 års periode, 1930-1950, og med vinklen på, hvad vidste baptisterne før krigen om den tyske nazisme, hvordan agerede de under krigen og hvad skete der bagefter. Det handler om de overordnede linjer, men særligt spændende vil menighederne nok finde de 10 menighedsportrætter og 14 biografier, samt de regionale beskrivelser. Der er mange genkendelige navne. Det meget omfattende værk vurderes til – hvis det skulle udgives som bog på nuværende tidspunkt – at fylde mindst 500 sider.

Det meget omfattende værk vurderes til at fylde mindst 500 sider.

Stolthed

Generelt er min følelse, at vi kan være stolte af vores historie på dette punkt. Baptistsamfundets ledelse var tidligt kritisk overfor den tyske nazisme og den tyske baptisme blev splittet, hvoraf de fleste blev medløbere. Af alle steder samledes verdens baptister i 1934 i Berlin og også danskere var med. Og allerede alarmerede.

Da krigen brød ud, var der tidligt baptister, der gjorde modstand i det skjulte. Af værket fremgår det, at der var rigtig mange politibetjente blandt de baptistiske modstandsfolk. Og deres personlige historier er både gruopvækkende og imponerende. Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk. Således en kvinde, der blev forelsket i, gift med og fik barn med en tysk soldat. En mand, der er dømt for hæleri, fordi han som vognmand fik tysk ejendom til at forsvinde. Og så selvfølgelig brave modstandsfolk, hvoraf nogle endte i koncentrationslejre og flere ikke kom hjem igen.

Det er sympatisk, at biografierne beskriver det brede spektrum og ikke kun de kendte modstandsfolk.

Baptistsamfundets næstformand, Frederik Bredahl Petersen, var en nøglefigur, som bl.a. helt praktisk støttede de lokale menigheder, så ganske få baptistkirker blev beslaglagt af tyskerne. Hans renommé har fået genrejsning igennem dette værk. Han har ikke sin egen biografi, men på en måde er store dele af værket en biografi omkring Frederik Bredahl Petersen. Hans lederskab var kendetegnet af den helt specielle kombination af åndelig indsigt, sund fornuft og dristighed.

Gad vide hvad baptisterne havde gjort uden ham?

En kvart mio. tyske flygtninge i Danmark

Og endnu inden krigen var slut, samledes de danske baptister om at hjælpe både den kvarte mio. (!) tyske flygtninge i Danmark og afhjælpe de svære efterveer fra krigen i Holland, Polen og Tyskland.

Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker.

Dette sker i en tid, hvor kun ganske få har meget at dele ud af. Selvfølgelig var der også tyskerhad i baptistmenighederne. Men kaldet til at vise næstekærlighed vinder i baptisternes rækker. Bredahl sammensætter f.eks. et hold af baptistpræster og lærere fra menighederne, der kan holde bl.a. gudstjenester for de tyske flygtninge i de lejre, som er oprettet rundt i landet.

Det tankevækkende er, hvordan vi i dag reagerer – eller netop ikke reagerer – på samfundsforhold, der ligesom for 75-80 år siden kalder på vores engagement. Vi har i dag betydeligt bedre råd til at engagere os i flygtningearbejde, og enkelte menigheder gør det også. Men det er oftest få enkeltpersoner, der gør arbejdet. Beretningerne her inspirerer os forhåbentlig til på ny at tage imod det kald, Gud har givet os til at engagere os i verden og ikke kun hytte vores eget.

Uafsluttet

Værket er uafsluttet. Bent Hylleberg håber, at det, at der nu ligger tilgængeligt på internettet, får folk til at rode i gemmerne og aflevere endnu mere materiale om danske baptisters forhold til den tyske nazisme til ham.

Så måske, når værket engang skal blive til en bog, kan det også blive til  en doktordisputats? Bent Hylleberg fortjener det.

Hør Bent Hylleberg fortælle om projektet.

Relateret

• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 27. okt. 2024 - 185 års historie begyndte med 11 menneskers mod til at tro
• 07. mar. 2024 - Al den snak om ’faste’ frustrerer mig …
• 21. feb. 2023 - Havde du mig for øje

Find flere

’Det knækkede hagekors’ af Per Arnoldi bruges med kunstnerens tilladelse.

På 50-årsdagen for modstandsfolkenes store sejrsdag den 29. august 1943 arrangerede Aktive Modstandsfolk en gigantisk folkefest med over 100.000 deltagere. Per Arnoldi skabte til den anledning ‘Det knækkede hagekors’, der vakte furore og var trækplaster på bl.a. Museum of Modern Art i New York. Bent Hylleberg har fået kunstnerens tilladelse til at bruge plakaten som symbol på sit projekt.

Hvor længe har du planlagt den historie?

I 30 år og i tre år!
I 1989 udgav vi ‘Et kirkesamfund bliver til’ om danske baptisters første 100 år, der sluttede i 1939. Det, der pegede på krigen, lod vi ligge. Men vi var ikke i tvivl om, at opgaven måtte løses. Jeg har efterlyst materiale tre gange! Første gang i 1999, men så kom SALT-uddannelsen. Anden gang i 2009, da jeg gik på efterløn, men andre opgaver tog tiden. For tre år siden gik jeg i gang – med fast bagkant den 5. maj 2020.

Er du ikke for sent ude? – alt er jo glemt!

De fleste, der oplevede krigen, er døde, men jeg har fået mange erindringer. Og endnu vigtigere: Forbløffende mange har breve liggende, der er skrevet under krigen – og som ingen har set. De er skrevet midt i kampens hede: Fra koncentrationslejre til de kære herhjemme; fra præster, der øvede sjælesorg; optegnelser om mangel på arbejde og om dagligdage med rationeringsmærker. Var de ikke blevet efterlyst, var de aldrig kommet frem!

Eli Fjord Christensen var spejderdreng i Odense menighed – for øvrigt i landets første DBD-kreds. Han blev uddannet som politibetjent, taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Da han kom hjem, bar han dette klenodie som indlæg i sin sko. Da livet var mest truet, perforerede han med en spids genstand et stykke stanniol fra en pakke cigaretter og skrev: ’Jesus Frels mig’. Læs hans historie efter 5. maj.

Hvordan begrænser du det, du har fundet?

Primært ved at begrænse min periode til årene 1930-1950. Jeg har spurgt: Hvad vidste danske baptister om nazismen op gennem 1930’erne, inden krigen kom? Hvordan levede de under krigen med tysk censur og ‘fake news’? Og hvordan var de med til at forme verden på ny, da det igen blev muligt? Med andre ord: Kan man forberede sig i en krisetid? Hvordan navigerer man, når krisen kommer? Hvad har man lært af krisen?

I 1930’erne fik danske baptister meget at vide om nazismen.

Hvordan har du grebet din opgave an?

Jeg bygger på det, der blev skrevet i samtiden. I 1930’erne fik danske baptister meget at vide om nazismen. En stor delegation deltog i Baptisternes Verdenskongres i Berlin(!) i 1934 – kort efter at Hitler kom til. Vores ledere var valgt ind i europæiske komitéer, der mødtes i 1930’erne. De rejste meget og skrev i Ugeblad og Ungdomsblad. Jeg kan med andre ord fortælle, hvad baptister vidste, hvis de læste dét, deres ledere skrev i samtiden.

Pigerne, der var på Højskolen i Tølløse i 1938, havde hver deres poesibog. I flere af disse findes denne hilsen. Det rejser spørgsmålet: Hvem var denne Dr. Phil., der gav dem en sådan hilsen med tilhørende illustration? Var det en nazist, der gæstede Højskolen i 1938? Læs svaret efter 5. maj.

Så kom krigen. Alt lukkede ned fra dag ét! Og tysk censur blev indført. Men der blev sendt vejledning til menighederne via præsterne stemplet ‘Fortroligt’. Flere prædikener blev trykt i Ugebladet. Midt i tolkningen af en bibeltekst kan der stå: Jesus Kristus er Herre og Fører! – og så følger en aktuel udlægning af, hvad det betyder i forhold til ‘Føreren’ i Berlin.

Fra den 9. april 1940 blev al forbindelse afbrudt til missionærerne i Burundi. Hvordan fik de deres løn? Hvordan kom deres breve hjem – på trods af censur flere steder undervejs?

Åbnede krigen øjnene for noget nyt?

Ja, baptisterne anså det for en pligt at være med i opbygningen af en ny fremtid: Præsterne fik adgang til flygtningelejrene i vores land, hvor der sad ¼ million tyske flygtninge(!), da krigen sluttede.

Menighederne hjalp i stor stil krigens ofre i Norge, Holland, Polen – og i Tyskland! Internationale bånd blev knyttet: Det var ikke tilfældigt, at Baptisternes verdenskongres blev holdt i København i 1947, og at det blev en forpligtelse at blive medlem af Kirkernes Verdensråd i 1948.

I det dagsaktuelle Ugebladet blev de nye samfundsforhold belyst: Hvad skulle baptister tænke om dødsstraf og om nye love, der blev indført med tilbagevirkende kraft? Hvad mente ledelsen om vores medlemskab af NATO og FNs menneskerettighedserklæring fra 1948? Det er lærerigt at arbejde med historie!

Har du været alene om projektet?

Bent Hylleberg, cand. theol., tidligere præst, leder af BaptistKirkens præsteuddannelse og formand for BaptistKirken.

Jeg har skabt projektet og formgivet det. På det nationale plan spørger jeg: Hvilke holdninger gav lederne udtryk for? På lokalt plan arbejder jeg med udvalgte menigheders historier: Hvordan påvirkede krigen deres liv og virke? Til sidst handler det om forskellige baptisters personlige engagement: Modstandsfolk, værnemagere, politibetjente i koncentrationslejre – og mange andre former for engagement.

I menighederne har jeg haft medarbejdere, der har læst protokoller, der som oftest tier om det, de tyske ‘gæster’ påførte os. Herudover har de peget på folk, der ‘vidste noget’. Dem har jeg herefter kontaktet og samarbejdet med. Herudover har jeg haft to kompetente venner, der har tryllet snart sagt alt frem fra aviser og offentlige arkiver, fx kirkebøgerne, samt en web-master.

Baptistsamfundets næstformand brød loven. Han blev modstandsmand, men var kompetent sjælesørger for medlemmer, der tjente tyskerne.

Fortæl om nogle overraskelser!

Flere menigheder havde både nazister og modstandsfolk som medlemmer. Baptistsamfundets næstformand brød loven. Han blev modstandsmand, men var kompetent sjælesørger for medlemmer, der tjente tyskerne. Flere unge fulgte regeringens opfordring og blev Waffen SS-soldater. To baptister døde i tyske koncentrationslejre; tre politibetjente kom hjem herfra. Baptistkirker blev beslaglagt. Meget mere burde nævnes!

Opdatering!
Hjemmesiden er nedlagt og bogen er udgivet. Den kan bestilles på info@baptistkirken.dk og koster 250 kr. + fragt.

Hvorfor bliver det ikke en bog?

Det gør det måske også, men den 5. maj kan alle læse min historie på nettet. Jeg håber, det får mere materiale frem fra skufferne. Jeg er overbevist om, at det findes! Hvem vil bidrage til at gøre historien fyldigere?

Her fortæller Bent Hylleberg om projektet.

Relateret

• 08. jun. 2021 - Bent Hyllebergs ’første tykke bog’
• 05. maj. 2020 - En doktordisputats værdig

Find flere