BaptistKirken lever endnu

Tue, 13 Oct 2026 06:51:46 +0000

Lai Baptist Church i Ringe var værter for BaptistKirkens Landskonference 2 i 2026.
Dagsordenen var omfattende med kontroversielle emner.

Den meget brede tilslutning til Landskonferencen vidner om, at mange føler et tilhørsforhold til BaptistKirken, men også om et stærkt ønske om at være med til at trække BaptistKirken i ’den rigtige retning’ – nemlig den retning man selv går ind for! 160 var tilmeldt Landskonferencen, 132 var stemmeberettigede: 117 som repræsentanter fra 42 menigheder, 11 for en landsorganisation og 4 som medlemmer af Ledelsen.

Evan Klarholt var for første gang ordstyrer på en Landskonference, og han får lov til at indlede denne artikel med følgende bemærkninger, ledsaget af sine kærligste hilsener:

”Som ny ordstyrer gik jeg til opgaven med lidt nervøsitet, ikke mindst på grund af den meget lange dagsorden med problemfyldte emner for vores kirkesamfund.

Jeg ved, at der er blevet bedt meget for netop denne landskonference, og bønnerne er blevet hørt.

Gud var der… ellers havde vi ikke kunnet gennemføre den udsendte dagsorden på en så fin og sober måde, som den blev.

Selv om der stadig er stor uenighed, er der HÅB, når Gud på den måde griber ind og viser, at med hans kraft og vejledning er alt muligt.”

Nadvergudstjeneste

Christian Bylund, BaptistKirkens næstformand, forestod Landskonferencens nadvergudstjeneste, der var præget moderne salmer og lovsang. Især en musikalsk hyldest til Martin Luther King var en oplevelse udover det sædvanlige. Christian Bylunds prædiken satte fokus på menighedens fællesskab og nadverhandlingen understregede, at vi er ét i Kristus. En dejlig indledning til en lang arbejdsdag.

Dagsordenen

Vigtige og kontroversielle emner prægede dagsordenen, og mange var på forhånd bekymrede for, om resultatet ville blive forhastede beslutninger uden ordentlig drøftelse eller evt. udskydelse til et senere tidspunkt. En disciplineret forsamling og især to dygtige dirigenter: Evan Klarholt, Korskirken Herlev, og Pia Duebjerg Andersen, Lyngby Baptistkirke, sørgede for, at alle forslag blev grundigt drøftet før stillingtagen.

Formandens mundtlige beretning

Vibeke Dalsgaard, formand for BaptistKirken, indledte dagens drøftelser med sin mundtlige beretning, som man kan læse her. Derefter blev den skriftlige beretning forelagt og den samlede beretning godkendt uden kommentarer.

Forslag om ordination og akkreditering af præster

Synoden 2025 gav udtryk for et ønske om en godkendelsesordning af menighedernes præster. Derfor fremlagde ledelsen et 12 sider langt og gennemarbejdet forslag om ordination og akkreditering af de præster, som menighederne vælger at kalde. Christian Bylund motiverede forslaget: I de etniske menigheder er ordination generelt et krav, for at man kan forrette dåb og nadver. Ved at genindføre ordination vil man skabe ens vilkår for præster på tværs af menighederne. Ordinationshandlingen vil lægge sig op ad den model, der tidligere blev brugt, men som noget nyt har man tilføjet en direkte tilspørgsel til ordinanden, som derved kommer til at aflægge et egentligt ordinationsløfte. Ordination foretages én gang og er en indvielse til tjeneste i de lokale menigheder.

Akkreditering er en godkendelse af præsten som medarbejder på nationalt plan, og den indebærer en forpligtelse dertil. Menigheden stiller – efter aftale med pågældende – sin præst til rådighed for det nationale arbejde. BaptistKirken har ansvar for uddannelse og udvikling.

Forslaget om ordination og akkreditering blev vedtaget og kan læses her.

Ny bidragsmodel

Vibeke Dalsgaard motiverede Ledelsens forslag om en ny bidragsmodel: ”Det er vigtigt, at vi holder os vores arv for øje, OG at vi forholder os til vores virkelighed. De første baptister var småkårsfolk, så økonomien skulle ikke bestemme, om man kunne være baptist, men der er ikke længere mange småkårsfolk i vores land.

Der er meget stor forskel på de beløb, som menigheder indsamler pr. medlem. Det spænder fra 500 kr. til 13.000 pr. år. Den nuværende model rammer skævt. Især de etniske menigheder kommer til at betale uforholdsmæssigt meget, fordi de betaler tiende.”

Såvel ledelsen som Bethelkirken, Købnerkirken og Immanuelskirken i fællesskab samt Østhimmerlands menighed havde stillet ændringsforslag. Vibekes motivering og ændringsforslagene kan læses her.

Ledelsens forslag indebærer, at en menigheds stemmeret på Landskonferencen forudsætter, at menigheden har opfyldt sin bidragsforpligtelse i det foregående år. Hvis en menighed misligholder sin bidragsforpligtelse to år i træk eller over en årrække uden aftale, foreslår Ledelsen, at menigheden indstilles til eksklusion. Beslutning om det træffes af Landskonferencen.

Det vidtgående forslag affødte mange kommentarer og var årsag til de stillede ændringsforslag.

Flere gav udtryk for, at problemet ikke er økonomisk. De manglende indbetalinger skyldes grundlæggende teologiske uoverensstemmelser. Man ønsker ikke at betale til BaptistKirken, fordi man oplever, at ledelsen lægger en teologisk linje, som man er stærkt uenig i. Man ønsker en mere traditionel, klassisk teologi om dom og frelse, et mere traditionelt, klassisk bibelsyn, som betyder, at LGBT+personer ikke bør kunne vælges til Ledelsen. Flere sagde, at når de teologiske problemer er afklaret, vil økonomien følge efter.

Ikke alle delte den kritik af den teologiske linje, men der var bred enighed om, at man ikke ønsker at knytte stemmeret sammen med indbetaling, og at eksklusion ikke skal være mulig som konsekvens af manglende bidrag.

Christian Bylund påpegede, at kongregationalister er præget af frihed og forpligtelse. Menighederne har frihed til selv at beslutte, hvad de vil betale til, men menighederne er også forpligtede på fællesskabets beslutninger og økonomi.

Forslaget til en ny bidragsmodel og alle ændringsforslag blev sat til afstemning et efter et og ingen af forslagene blev vedtaget. Dermed fastholdes den ordning, at hver menighed forventes at indbetale 7,5% af de indsamlede midler.

Stemmetællere på arbejde.

Samtalepolitik

Ledelsens forslag til en debat-, indholds- og samtalepolitik blev motiveret af Christian Bylund, der bl.a. sagde: ”Det er Ikke en censurpolitik, men en mulighedspolitik. Reglerne skal gøre det muligt for os at tale sammen uden at gøre hinanden ondt.”

Sæby Frikirkes ændringsforslag blev fremlagt af Lars Villadsen. Det indeholder en begrænsning af listen over svære og kontroversielle emner, så fortabelse og frelse, bibelsyn og bibelbrug, skabelsesteologi og tro og videnskab ikke indgår deri. Det er fundamentale teologiske emner, og en åben, tryg og levende samtale om dem bør være en central del af BaptistKirkens fællesskab. Endvidere ønsker man, at menighederne frit kan fremlægge deres eget grundlagsmateriale, velkomstfoldere og teologiske præsentationer ved fælles arrangementer uden forhåndsgodkendelse fra Ledelsen og uden mulighed for afvisning.

Christian Sofussen præsenterede ændringsforslaget fra Vaarst Baptistkirke. Da udtrykket ’Plenum’ kan misforstås, foreslår de i stedet udtrykket ”sammenhænge, hvor børn under teenagealderen skal kunne være med” eller ”Fællesskabsfokuserede samlinger”. Der har været en del modstand mod Ledelsens forslag, da mange har læst det som et forsøg på censur, selv om Ledelsen har pointeret, at det ikke er hensigten. Derfor foreslår menigheden, at man undlader at definere en liste over kontroversielle og polariserende emner og i stedet opfordrer til, at komplekse emner omtales med gensidig respekt og forståelse. Endelig foreslår man, at BaptistKirken vedligeholder en erfaringsbank over polariserende emner med henblik på at hjælpe samtalen uden at begrænse muligheden for debat.

Alle forslag kan læses her.

Da Ledelsen ikke har haft mulighed for at arbejde med et grundigt gennemarbejdet forslag til samværspolitik fremsendt af BBU[1], valgte Ledelsen at trække sit forslag til samtalepolitik. Man ønskede det ikke sat til afstemning, men ønskede en drøftelse for at høre forsamlingens mening.

Der var generelt enighed om, at det var klogt at trække afstemningsforslaget.

Tillæg til BaptistKirkens værdier – pkt. 4 c

På grund af uenighed udskød Synoden 2025 en beslutning om ordlyden af pkt. 4c i ”BaptistKirkens værdier”. Vibeke Dalsgaard motiverede ledelsens forslag til pkt. 4c: ”I Baptistkirken i Danmark vælger og engagerer vi mennesker på alle niveauer nationalt ud fra deres karakter, kompetencer, gaver og kald.”

Denne formulering blev vedtaget med overvældende flertal ved håndsoprækning.

Jacob Vagner motiverede Roskildes ændringsforslag. Man ønskede tilføjelsen: ”I nationale sammenhænge er ægteskabet mellem en kvinde og en mand en del af grundlaget for vores forkyndelse og lederskab.” Skriftlig afstemning viste 62 stemmer for og 63 stemmer imod dette forslag. Dermed faldt forslaget, men udfaldet af afstemningen gør det tydeligt, at BaptistKirken er splittet på spørgsmålet.

Også Købnerkirken og Immanuelskirken stillede et ændringsforslag, som Kristian Bonde-Nielsen motiverede: ”I Baptistkirken i Danmark tjener alle på lige fod baseret på deres kald og kompetencer på alle niveauer, og vi ser en styrke i, at vores ledelse og arbejdsgrene udtrykker bredden og diversiteten i vores kirkesamfund”. En skriftlig afstemning viste 23 stemmer for dette forslag og 97 imod. Dermed faldt forslaget.

Købnerkirken og Immanuelskirken ønskede et tillægsspørgsmål til behandling: ”Skal alle medlemmer af Baptistkirken i Danmark, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, kunne kaldes, vælges, udpeges eller engageres til nationale tjenester, ledelsesopgaver og tillidshverv i BaptistKirken på lige vilkår, forudsat at de i øvrigt har de gaver, kompetencer, karakter og det kald, som den konkrete tjeneste kræver?”

Landskonferencen godkendte, at dette spørgsmål kunne optages på dagsordenen og dermed behandles. Ved afstemning var der 44 stemmer for forslaget, men 49 stemmer imod. Dermed faldt forslaget.

Ledelsens forslag og samtlige ændringsforslag kan læses her.

Der var ikke plads til alle i kirkens café. Derfor havde Lai Baptist Church opsat et telt, så alle kunne sidde ned og spise frokost.

Forslag til vedtægtsændringer til 1. behandling

Ledelsen fremsatte forslag til ændring af BaptistKirkens vedtægter. Ringsted Frikirke havde indsendt et ændringsforslag, hvorfra alle paragraffer om sammenknytning af stemmeret og økonomi var fjernet. Ledelsens forslag og Ringsteds ændringsforslag kan i sin helhed læses her.

Christian Bylund motiverede ledelsens forslag til ændrede vedtægter: ”Ledelsen ønsker at præcisere, at organisationernes repræsentanter har tale- og stemmeret på Landskonferencen, uanset om de er medlemmer af en baptistmenighed.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 104 stemmer for.

”Budget- og bidragssats besluttes af Landskonferencen ved behandling af budgettet. Derfor foreslår Ledelsen, at ansøgning om nedsættelse af en menigheds bidrag også skal besluttes af Landkonferencen. Menigheden sender sin ansøgning til Ledelsen, der forelægger den for Landskonferencen.”

Den del af ledelsens forslag blev vedtaget med 66 stemmer for ud af 86 afgivne stemmer. Dermed er forslaget vedtaget.

Endelig rummede Ledelsens forslag til nye vedtægter en paragraf, der gør en menigheds stemmeret afhængig af, at menigheden har betalt sit bidrag til basisbudgettet. Samtidig foreslås, at manglende opfyldelse af bidragsforpligtelsen eller gentagen misligholdelse skal kunne føre til eksklusion.

Afstemningen viste overvejende andel af stemmer imod disse forslag, som dermed faldt.

Forelæggelse af procesplan

Procesplanen er BaptistKirkens tidsplan for arbejdsopgaver, og Vibeke Dalsgaard meddelte, at Ledelsen planlægger at arbejde med flg. emner:

næste Landskonference den 29. maj 2027
mentorordning
samtale og samværsmodellen
A2M: Acts to Movement – Tro i Bevægelse
læredag om bibelsyn, bibelbrug og bibeltolkning ved Teologisk Forum
fokus på børn og unge
menighedsudrustning og -udvikling
måske også et lavere tempo

Acts2Movement – Tro i bevægelse

Lone Møller-Hansen orienterede om Bibelapp’en, som 468 har downloadet. Udvalget efterlyser ambassadører i menighederne.

Økonomi – vedtagelse af budget 2027

Drøftelsen blev indledt med behandling af Hjørring menigheds forslag om, at midlerne fra puljer til missionsprojekter ikke anvendes til finansiering af faste nationale ansættelser, men til missionsprojekter i Danmark og udlandet. Ændringsforslag fra Hjørring menighed kan læses her.

Hjørrings forslag er vedtaget med 46 stemmer for og 44 imod.

Ulla Holm forelagde dernæst budget 2027, der kan læses her.

Som konsekvens af vedtagelsen af Hjørrings forslag måtte Ulla ekstemporere en budgetændring, hvor ’Mission i Danmark’-midler ikke anvendes i 2027. Dermed øges det budgetterede underskud til knap 800.000 kr.

Budgettet blev vedtaget med denne ændring.

Valg

Vibeke Dalsgaard, Pandrup Baptistkirke, blev genvalgt som BaptistKirkens formand.

Der skulle vælges tre nye medlemmer til Ledelsen.

Pia Duebjerg Andersen modtog ikke genvalg. Valgt blev Tine Kragh, Vrå Baptistkirke, Henrik Søndergaard, Baptistkirken i Odense, og Maria Bjørsted, Vrå Baptistkirke. Peter Kofoed, Tølløse Baptistkirke, er suppleant.

Christian Sofussen, Vaarst Baptistkirke, blev genvalgt til forslagsudvalget.

Evan Klarholt, Korskirken Herlev, blev genvalgt som revisor.

BaptistKirken gik ikke i stykker

Den store deltagelse afspejler, at BaptistKirken er en væsentlig del af mange baptisters DNA. Det var tydeligt, at alle tilstedeværende ville fællesskabet og gjorde sig umage for at undgå alt for skarpe udmeldinger. På overfladen står det klart, at vi alle er indstillet på at bøje os mod hinanden, fordi vi vil fællesskabet. Derfor er der håb for BaptistKirken.

Men samtidig er understrømmene også tydelige. Adskillige afstemningsresultater med næsten lige stemmetal, hvor små marginaler afgør resultatet, viser, at vi står delt i mange spørgsmål. Man kan selvfølgelig hævde, at ingen ved om afstemningsresultaterne afspejler faste grupperinger, eller er udtryk for tilfældigheder.

Min påstand vil være, at der er en sammenhæng, og at BaptistKirken er delt i tre grupper: to grupper på hver sin yderposition og en gruppe, der forsøger at finde en afbalanceret midterposition. Har jeg ret i den vurdering, forestår et stort forsoningsprojekt. Vejen frem går gennem tilgivelse og forsoning – en proces vi alle skylder at tage del i. Vi har alle – ved et uheld eller velvidende – sagt og gjort noget, der har såret ’de andre’, hvem det så end er. Det kan vi kun reparere ved at angre, bede om tilgivelse og være villige til at tilgive. Det er den eneste mulighed.

Landskonferencens ordstyrere, Pia Duebjerg Andersen og Evan Klarholt.

Var Gud til stede på Landskonferencen?

Som afslutning er det på sin plads at gentage Evan Klarholts hilsen: