Ebbe Holm:
”Kæmp for alt, hvad du har kært” – og vær villig til at bryde loven for at handle ret. Selv lovlydige borgere kan få nok.
Ebbe Holm,
Ebbe Holm:
Dansk baptisttradition og -historie tager sin begyndelse i 1830’erne, hvor vores forfædre reagerede med civil ulydighed for at fastholde tro og overbevisning. Jeg voksede op i et miljø præget af de holdninger, og derfor opfatter jeg civil ulydighed som en væsentlig del af mit baptistiske DNA.
Medlemmerne af de første baptistmenigheder i Danmark og i Europa reagerede overfor myndighedernes behandling af religiøse minoriteter. Det bevirkede, at vores samfund fik regler om religionsfrihed og andre menneskerettigheder.
Som ung studerende midt i 1960´erne var jeg både tilskuer og aktiv deltager i ungdomsoprør og -protester. Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter. Dengang havde vi som danske baptister en udbredt tradition for pacifistisk tankegang, men ingen tradition for voldsomme eller markerede manifestationer i forhold til statslige myndigheder. Vi havde heller ingen formuleret teologi herom.
Jeg efterspurgte en formuleret teologi i opgøret med og protesterne imod myndigheder og autoriteter.
Baptistsamfundets ledelse så ikke et behov for at formulere eller organisere os som frikirke i et opgør med det danske samfund eller dets myndigheder. Det var ikke en del af hverken vores daværende præsteuddannelse eller menighedernes dagligdag.
Men der fandtes en voksende baptistisk teologi i de amerikanske Sydstater og i landene i Sydamerika, der ofte indeholdt endog dramatiske opgør med landenes ledelser.
Opgør og civil ulydighed blev udviklet og iværksat af almindelige mennesker som den sorte baptistkvinde Rosa Parks[1] fra Montgomery i Sydstaterne – og ikke af teologer. Almindelige mennesker oplevede brud på centrale menneskerettigheder eller uretfærdig undertrykkelse af farvede eller religiøse mindretal. Derfor udfordrede man de nationale myndigheder gennem små og store demonstrationer og andre ikke-voldelige aktioner.
I sådanne ophedede forløb blev også vores teologer engageret. Jeg selv oplevede Martin Luther King Jr. som den baptistiske teolog, der både formulerede en teologi om civil ulydighed og deltog aktivt i civil ulydighed mod borgmestre og kommuner, amter og staters regeringer.
Dr. Martin Luther King Jr. var født og opvokset i et baptistisk miljø med søndagsskole- og kirkegang, bibellæsning og traditionel næstekærlighed som leveregel – eller sagt på en anden måde: Med omsorg for de svage i samfundet og hjælp og støtte til dem, som undertrykkes eller er svage.
Han var selv inspireret af Gandhi og udlevede sin overbevisning ved at deltage i civil ulydighed. Han forsvarede og forklarede aktiviteterne med en personlig, baptistisk tro og et overbevisende engagement, som ikke havde sit afsæt i en partipolitisk attitude eller formulering. Martin Luther King Jr. var vokset op med en holdning, som medførte et personligt engagement i og modstand mod de love, regler og traditioner for raceadskillelse, som blev dyrket eller vedligeholdt i de amerikanske sydstater.
»Ikke-vold er at undgå ikke bare ydre fysisk vold, men også indre vold mod sjælen.
Du nægter ikke blot at skyde en mand, men du nægter også at hade ham.«
Martin Luther King Jr.
Ud fra min pacifistiske overbevisning var jeg som ung engageret i mit eget samfunds og alle staters retfærdige overholdelse af alle minoriteters menneskerettigheder. Gennem de farvedes og andre minoriteters kamp fik jeg en teologisk begrundelse for det. Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept. Civil ulydighed er berettigede og lovlige aktioner mod offentlige myndigheders undertrykkelse af skabte menneskerettigheder. Det gav os en teologi og en stemme, som forkæmpere for de undertryktes rettigheder og bekæmpere af myndigheders standpunkter med civil ulydighed.
Kredsen omkring Martin Luther King Jr. formulerede en begrundelse for kristne menneskers brug af civil ulydighed og skabte dermed en accept.
Mit arbejde i ledelsen af de europæiske baptister og i samarbejdet mellem de forskellige europæiske kirker i KEK[2] har givet mig indblik i kirkernes involvering og engagement i menneskerettigheder. Med det engagement følger en analytisk og ofte også en kritisk holdning til adskillige landes undertrykkelse af deres fattige og uoplyste befolkning. Et indblik i, hvordan kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.
Kristne har involveret sig i kritik af landes lovgivning eller manglende overholdelse af landenes egne love, der beskytter minoriteter.
Chu Yiu-ming
De seneste års uroligheder i Hongkong har givet et overraskende indblik i, hvorledes baptister har engageret sig i de politiske uroligheder og den folkelige, ikke-voldelige modstand imod både det lokale parlament og magthaverne i Kina. Gennem nyhedsmedier fra Hongkong og internettet har vi lært baptistpræsten Chu Yiu-ming fra Chai Wan Baptist Church i Hongkong at kende som en ikke-voldelig repræsentant for nogle af Hongkongs aktive, kirkelige sammenslutninger.
Pastor Chu er en af mange baptister, som medvirker til eller gennemfører ikke-voldelige handlinger mod Kinas regering, og som dermed er med til at bevare og vedligeholde en baptistisk teologi. En teologi, som ikke kun udleves af kendte personer, men som eksisterer som noget levende i det daglige liv blandt baptister – dér hvor vi er engageret og tror på, at vi om nødvendigt skal anvende civil ulydighed overfor staten og dennes myndigheder.
Læs også Det danske demokrati vakler og Kinesisk baptistpræst á la Luther King
[1] Rosa Parks blev anledning til busstrejken, der indledte mange års kamp for sortes borgerrettigheder i USA.
[2] KEK: Konference af Europæiske Kirker
URL: https://baptist.dk/baptister-og-civil-ulydighed/