Raymond Jensen,
Nudansk, det ord har fyldt meget i mit liv de seneste år.
Det nye Testamente på nudansk.
Det smager så nøgternt, kedeligt.
Kan et evangelium, et grænsespringende budskab fra skabelsens Herre formidles på nudansk?
Nudansk: betyder det dagligdansk, hverdagsdansk, børnedansk?
Har begrebet noget at gøre med lixtal?
Tænk der var faktisk engang i en ikke særlig fjern fortid, hvor man ikke anså det for væsentligt, at den brede befolkning forstod, hvad der stod i Bibelen.
De var afhængige af, at de gejstlige skulle udlægge teksten for dem.
Det blev ligesom mere rigtigt, mere åndeligt, hvis menigheden blev holdt i uvished, og de lærde i passende doser kunne formidle Herrens tale til den undrende hob.
Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt
Sådan ser vi ikke på det mere.
Evangeliet skal ud til hele folket, på nudansk.
Problemet er, om det poetiske niveau kan holdes?
Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt. Når ordene er sat sammen, så de åbner fantasien og rækker ud over det konkret skrevne ord. Poesi skaber sprækker i forsvaret, i det fasttømrede verdensbillede. Poesi ryster og henrykker. Digterpræsten Jacob Knudsen skriver, at ”den stryger duggen af sjælens rude”.
Det nye Testamente er et poetisk værk i sig selv med breve, lovsange, hymner og evangelier. I evangelierne fortæller Jesus om Guds rige i kraftfulde poetiske billeder. Og han bruger fyndige og finurlige billeder i sit sprog:
Den, der ikke tager sit kors op og er parat til at gå i døden med mig, han kan ikke være min tilhænger. Lukas 14:27. “Den af jer, der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.” Johannes 8:7b
I Det nye Testamente besynges Kristus som Guds søn, som vor frelser og menneskebror. Kan en nyoversættelse udskrive de poetiske tekster på ny, så fortællingen om Kristus – dramaet om Skaberens store offer – kan leve videre og stå klart, også for kommende generationer af bibellæsere? Ja, selvfølgelig. Vi kan ikke tillade os at lade det levende ord stivne i det hylster, som en oversættelse er. Den løbende sproglige bearbejdelse er en simpel pligt, en skøn pligt.
Det nye Testamente er ikke en hygge bog, der klapper læseren på hovedet og opfordrer ham til at lade stå til. Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted. Skaberen kæmper for sine børn og er optaget af at redde sjæle. Det er liv og død, det drejer sig om:
I skal være glade og sige tak til jeres far. Han har sat jer i stand til at få del i det lys, som han har lovet dem, der tror på ham. 13 Han har revet os ud af mørket og ført os til sin søns kongerige. Sønnen har købt os fri og sørget for, at vi får tilgivelse for det, vi har gjort forkert. Kolosenserhymnen 1:12-14
Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted
Kampmotivet er klart. Dramaet understøttes af sproget: ”Han har revet os ud af mørket”. Og billedet af de kristnes far, som ledsager og beskytter på vej til sønnens rige, viser sig på nethinden og varmer hjertet. Den svenske filminstruktør Ingmar Bergman sagde: ”Al kunst bliver til i modtagerens hjerte. Og når den ikke dit hjerte, så findes den ikke”.
Vi ser den usynlige Guds billede,
når vi ser hans søn,
der blev født som den første,
før alt andet blev skabt. Kolosenserhymnen 1:15
Hjertet kan falde til ro. Jeg kan se Skaberens hånd; men denne kamp, dette drama, er det noget, jeg skal frygte? Kan jeg blive ramt af det, hvis jeg kommer til at stå i vejen? Nej, siger Herren:
19 Hele Guds fylde
skulle bo i ham,
20 og gennem ham
skulle verden forsones med Gud.
Da Jesus døde på korset,
stiftede Gud fred
på jorden og i himlen. Kolosenserhymnen 1:19-20
Hjertet kan falde til ro
Det skal stå klokkeklart for læseren af Det nye Testamente, at det ikke er ham eller hende, der skal ud og slås med de onde kræfter. Dog er det ikke udelukket, at læseren ind imellem skal slås med sig selv. Og at han i Skriften ofte vil føle sig modsagt eller anfægtet:
Han er en sten, der vil få dem til at snuble,
en klippe, de vil falde over. 1. Petersbrev 2:8
Der er i sagens natur tale om komplekse tekster, som kan læses igen og igen, og som kun gradvist udfolder sig for læseren. De mange lag af betydning, der er i grundteksterne, er svære at få med i en oversættelse. En oversættelse kan risikere enten at blive kringlet og uforståelig eller simplificeret og alt for kedelig og entydig:
De lidelser, vi har så mange af nu, vil føles lette i forhold til tyngden i det evige liv.2. Kor. 4:17
Har vi som oversættere fået det med, som Skriften gerne vil fortælle os? Paulus prøver at få korintherne til at sætte deres nuværende liv i det rette perspektiv. Vi skal have kalibreret vores vægt. Dobbeltheden i ordparret let/tung er bevidst benyttet for at få denne mening frem i en vanskelig tekst.
Enkelhed
Nogle af de gamle tekster er poetiske i deres rørende, næsten barnlige enkelhed:
Solen skinner på sin særlige måde, det gør månen også, og så er der stjernerne. Hver stjerne har sit eget skær, der skiller den ud fra de andre. 1. Kor. 15:41
Hvor svært kan det være? Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn. Det er modtageren af teksten, der har rettighederne til fortolkning, men under selve læsningen hjælpes læseren umærkeligt af Skriftens egne ord om, at ” bogstaverne slår ihjel, men ånden skaber liv” 2. Kor. 3:6b.
Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn
Det poetiske sprog ryster og henrykker og fører et menneske frem og tilbage i tid. Håbet er, at ordet som ”var hos Gud før alting blev skabt” Johs. 1:2, vil trænge igennem vores rigide 2020 panser af ”før-Corona” tilstræbt positivisme og overbevisning om egen betydning og hjælpe os til klarhed over, hvem Skaberen er:
Jeg knæler for Gud, den far, der gør, at vi forstår, hvad slægtskab betyder både i himlen og på jorden. Jeg beder om, at han i sin guddommelige rigdom må give jer en indre styrke gennem Helligånden, at Kristus må være i jeres hjerter, fordi I tror på ham, at I slår rod og bliver fast forankret i kærligheden. Jeg beder om, at I sammen med alle andre kristne må blive i stand til at forstå omfanget af alt det, Gud har skabt; hvor bredt og hvor langt, hvor højt og hvor dybt det er. Jeg beder om, at I må få indsigt i, at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det, Gud rummer. Efeserbrevet 3:14-19
Bibelcitaterne er fra Bibelen 2020
URL: https://baptist.dk/poesi-ryster-og-henrykker/