Ole Lundegaard:
Det Gamle Testamente rummer både en positiv og en negativ opfattelse af vold, men Jesus gør op med tanken om vold som en positiv mulighed.
Ole Lundegaard,
Ole Lundegaard:
I Det Gamle Testamente er der forskellige forestillinger om Gud. Nogle tekster beskriver Gud som en voldelig Gud. Det er fx historierne om syndfloden[1] og om Sodoma og Gomorra, der udslettes[2]. Der er drabet på de førstefødte i Egypten[3] og udryddelsen af kanaanæerne[4]. På samme måde får Saul besked om at udrydde amalekitterne – mænd, kvinder og børn. Ingen må overleve[5].
Men der er andre tekster i Det Gamle Testamente. Her er visionen et fredsrige, der skal omfatte alle folkeslag[6]. Hos Esajas hører vi om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste[7]. Visionen hos Esajas er universel og omfatter hele skaberværket. Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen[8]. Der skal ikke længere findes drab, ikke engang på dyr: ”Den, der slagter en okse, er en manddræber”[9].
Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente. Begge traditioner levede gennem folkets historie og ind i Jesus´ tid, hvor zeloterne ønskede at gennemtvinge Israels befrielse fra romerne gennem en voldelig opstand. Måske tilhørte Judas Iskariot oprindelig den gruppering og angav Jesus til ypperstepræsterne, fordi han var skuffet over, at Jesus ikke ville tage magten med vold.
Der findes altså både en voldstradition og en ikke-voldstradition i Det Gamle Testamente.
I kristen tradition læser vi Esajas’ ord om barnet, der skal fødes, og som skal kaldes Fredsfyrste, som ord, der går i opfyldelse med Jesus. Derfor læser vi hver jul Esajas’ ord sammen med englenes ord til hyrderne på marken: ”Fred til mennesker med Guds velbehag”[10]. Julen handler om Guds fred, der med fødslen af Marias barn, nu er kommet til verden.
Jesus afviser meget kategorisk vold.
Jesus afviser meget kategorisk vold[11]. Dermed undsiger han de elementer i Det Gamle Testamente, der handler om at indtage land med vold – eller anvende vold i det hele taget. ”Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd”, lyder hans forudsigelse[12], og fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes[13]. Det er de ikke-voldelige traditioner, bl.a. hos profeten Esajas, som Jesus stiller sig i forlængelse af. Det kommer bl.a. til udtryk i Bjergprædikenen, hvor Jesus klart siger: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn”[14]. Jesus gør fredsstiftelse til en kernesag for sine disciple – måske endda et sakramente.
Fjender skal ifølge Jesus ikke slås ihjel, men elskes.
Da Peter ved Jesus’ arrestation griber et sværd for at forsvare ham, siger Jesus, at han, hvis han ville, kunne bede sin Far sende tolv legioner engle til hjælp[15]. Men det ville være mere af det, verden allerede kender. Guds vej er en anden: Ikke-voldens vej. Jesus’ død på korset er tegnet på, at Guds vej til fred for mennesker, mellem mennesker samt mellem Gud og mennesker, ikke går gennem magt og voldsanvendelse, men gennem opgivelsen af magt[16].
Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren.[17]
Nogle teologer mener, at det er forkert eller umuligt at basere en social etik på Jesus’ budskab, men det er det ikke. Fredens Fyrste kaldte disciple til at følge sig på fredens vej, og vi må gå den samme vej som han. Der er ikke brug for mere af det, verden allerede har set nok af: Magt og vold. Vores vej skal være at praktisere fred og forsoning i og ud fra vores menigheder: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Amen”.
[1] 1. Mosebog kap. 6-8
[2] 1. Mosebog kap. 18-19
[3] 2. Mosebog kap. 11-12
[4] 4. Mosebog kap. 21, vers 2-3; 5. Mosebog kap. 20, vers 16-17; Josvabogen kap. 6, vers 17 og 21
[5] 1. Samuels bog kap. 15
[6] Esajas´ bog kap. 2, vers 1-5
[7] Esajas´ bog kap. 9, vers 5
[8] Esajas´ bog kap. 65,vers 25
[9] Esajas´ bog kap. 66, vers 3
[10] Lukas-evangeliet kap. 2, vers 14
[11] Det samme gør hans forløber, Johannes Døber, se Lukas-evangeliet kap. 3,vers 14
[12] Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 52
[13] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 44
[14] Matthæus-evangeliet kap. 5, vers 9
[15] Matthæus-evangeliet kap. 26, vers 53
[16] Formand for Baptistkirkens Teologiske Forum, Johannes Aakjær Steenbuch har netop udgivet en bog, der bl.a. behandler dette, Guds rige er anarki. Evangeliet mellem magt og afmagt A/Politisk teologi, Fønix 2019. Bogen vil jeg anmelde ved en senere lejlighed.
[17] Hebræerbrevet kap. 12, vers 14
URL: https://baptist.dk/jesus-fredens-fyrste/