Had skal ikke være det grundlæggende

Torsdagstanke

Had skal ikke være det grundlæggende

Astrid Melkær Andersen,  

Der er snart valg, og vi skal beslutte, hvem der skal sætte retningen for Danmark. Debatten på sociale medier har påvirket min beslutning.

Nogle partier trækker stemmer ved at sprede had til mennesker. Mennesker, som tror på noget andet, kommer fra et andet sted i verden eller bare har en anden øjenfarve. Det er mennesker, der er i Danmark fordi de, deres forældre eller bedsteforældre ikke havde andet valg. Mange er født og opvokset her.

Jeg vil ikke finde mig i, at de mennesker som jeg har gået i skole med, delt liv med, og som jeg arbejder med, skal føle sig fremmede i Danmark.

Derfor har jeg besluttet at sætte mit kryds ved én, som sætter en retning, hvor had ikke er grundlæggende.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

URL: https://baptist.dk/had-skal-ikke-vaere-det-grundlaeggende/