Lone Møller-Hansen,
Lars Midtgaard måtte for et par år siden sige farvel til gode folk fra sin menighed i Aalborg. De ville slutte sig til en anden kirke, Vineyard, som med Thomas Willer i spidsen ville plante en ny menighed i Aalborg.
”Jeg blev personlig udfordret. Det var rigtig hårdt! Dem, der gør det, har altid masser af ressourcer. Det kunne mærkes i menigheden. Samtidig var det ene par vores personlige venner – det er de heldigvis stadigvæk.
Da de var gået i gang, kunne jeg stadigvæk tænke: ”Det er godt nok træls”. Så tror jeg virkelig, Gud talte til mig: ’Tør nu øjnene Lars, for de her mennesker bliver ikke de sidste, jeg kalder fra Bethelkirken. Jeg kommer til at kalde på andre, der skal plante kirker og jeg vil, at du skal sende dem.’
Det blev et Kairos-øjeblik for mig. Samtidig var der noget, der faldt på plads. Både i forhold til de venner, der var gået. Jeg erkendte: ’Jeg skal velsigne dem, der skal ud og plante nye menigheder.’
Og kort efter havde vi et møde mellem Bethels menighedsråd og BaptistKirkens ledelse, hvor I spurgte, om vi ville sætte os for bordenden på vegne af BaptistKirken vedrørende menighedsplantning.”
Jeg skal velsigne dem, der skal ud og plante nye menigheder.
For at sige ja til det, var Lars midt i en længere proces:
”Jeg oplever, at vi har tjenestekrise i BaptistKirken. Vi mangler præster. Vi kan se, at gennemsnitsalderen i menighederne bliver ældre, små menigheder skranter, nogle lukker. Vi står på en brændende platform. Vi skal refokusere. Vi skal se nye menigheder vokse frem og blive middel til at nå danskerne.”
“Vi har prøvet det før. Dawn-bevægelsen i ’90-erne var ikke videre vellykket. Men jeg ser håb, blandt andet i dét, Henrik Holmgaard har gang i med SCMT, (Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi).”
“Jeg ser også på min kirkefamilie, og jeg kan mærke, at det ér mine rødder. Der skal ske noget! Spørgsmålet er, hvor mange skud, der er tilbage i bøssen?”
Vi skal se nye menigheder vokse frem og blive middel til at nå danskerne.
Det er vigtigt for Lars, at det med menighedsplantning også bliver en markør i den kommende Fælleserklæring:
”Som kirkeligt fællesskab skal vi samtale, men der er nogle store bump på vejen. Vores kirkekultur f.eks. Vi må indse, at det kommer til at koste på flere niveauer. Kulturbærerne, præsterne og lederne i menighederne skal sætte menighedsplantning – eller lad os kalde det ’at danne nye trosfællesskaber’ – på dagsordenen. At vi kalder på dem, der bærer dette kald.
Vi skal sætte det på dagsordenen i forkyndelse og samtale. De, der bærer på kaldet til at skabe nyt, føler sig hjemløse, hvis ikke det bliver italesat. Udfordringen for præster og ledere er, at vi ikke vil undvære nogen, og slet ikke dem, der har mange ressourcer. Da skal vi udfordre os selv som præster og ledere til at turde give slip, når Gud kalder.
Der er noget, der er vigtigere, end at vi lykkes lokalt og lykkes som menighed. Her bliver vi nødt til at ville give. Give nogle af vores gode folk væk. At sætte folk fri.”
Der er noget, der er vigtigere, end at vi lykkes lokalt og lykkes som menighed.
Det næste skridt for Lars er at samle en gruppe, der sammen men ham vil sætte en dagsorden om nye trosfællesskaber. Der er allerede et arbejde i gang i blandt andet Missionsforbundet. Her har man en strategi om at se fem nye menighedsfællesskaber skyde frem inden 2022.
Oplægget er, at der bliver ydet tilskud til løn fra Missionsforbundet og lokale menigheder.
Lars tilføjer: ”Det kommer til at koste penge. Der skal vi måske endda kaste mange penge ind i dette. Blandt andet til løn. Der er mennesker, der vil starte noget op. Men de har brug for at andre står bag dem!”
Til dem, der bærer på kaldet til at starte noget nyt, har Lars et første råd:
”Du skal ikke vente på, at der falder noget ned i din turban. Når betingelserne er opfyldt, så er der økonomi bag. Du skal ikke vente ti år.”
URL: https://baptist.dk/toer-nu-oejnene-lars/