Rachel Turner havde til Sommerstævnet 2018 et bud på, hvordan man SELV kan lede sine (pleje)børn eller (pleje)børnebørn til en bæredygtig relation med Gud.
Jamie Lynn Cunningham,
Rachel Turner er amerikansk familiepræst bosat i England sammen med sin engelsk mand og søn. Hun er forfatter til tre bøger: Tro i Børnehøjde, Selvværd i Børnehøjde og Tryg i mørket, som handler om at give (pleje)forældre og (pleje)bedsteforældre opmuntring og værktøjer til en børneopdragelse i Gud.
Hendes livlige undervisning gav mange tanke-kolbøtter. Hun mener, at vores egne præstationskrav overfor vores børns åndelige relation til Gud ofte fører til en uopnåelig hellighed og dermed larmende tavshed fra forældre og bedsteforældre. Samtidig fører frygten for religiøse overgreb på vores børn frem til samme tavshed. Hvad gør man så?
”Hvis du falder i søvn under vejs, er det helt ok med mig,” startede Rachel. ”Kæmp ikke imod det. Giv blot efter. For den bedste gave, man kan give til et andet menneske, er en lur,” fortsat hun til hallens forbavselse, ”Især til forældre med børn under fem!” Rachel mindede os om, at Gud også tog en lur fra sit hårde arbejde. Hun brugte de først fem minutter til netop at påpege, at Gud har skabt os med de gaver, han syntes, vi har brug for, og derfor er vi gode nok, som vi er i Guds øjne – for vi er hans børn, og vi er frelst af hans nåde. Hun trak tråden videre til, at Gud også har udvalgt netop os til at være forældre, værge eller bedsteforældre til netop de børn, vi har i vores varetægt. Og derfor har Gud en plan med os som åndelige vejvisere for vores børn.
Vi overlader ikke størstedelen af børneopdragelsen til dagplejemor, pædagoger eller lærere, da børnene tilbringer det mest af deres tid hos familien. Og både som (pleje)forældre og bedsteforældre har vi en god idé om, hvordan vi kan føre vores børn og børnebørn frem til de samme værdier, som vi selv har. Vi behøver ingen uddannelse hertil. Vi prøver os frem, spørger til råds undervejs eller kloger os i bøger, når vi er i tvivl, og så justerer vi undervejs.
VI er faktisk gode nok og udrustet også til den åndelige opdragelse.
”Så hvorfor overlader vi vores børns åndelig opdragelse til præster, børnegudstjenester og sommerstævnet? VI er faktisk gode nok og udrustet også til den åndelige opdragelse – ikke kun til at lære vores børn at spise pænt, at blive en god kammerat og at blive en sikker cyklist, m.m.”, siger Rachel og fortsætter: ”Vi kan og bør tage os aktivt af også den del af værdigrundlaget for vores børn.”
Hovedpointen med Rachels budskab var, at vi er gode nok som rollemodel til et kristent liv, for Jesus er den ansvarlige som vores børns frelser – ikke os. Men relationen og nærvær med Gud kommer ikke af sig selv. Det kommer heller ikke udelukkende fra kirken eller børnelejre. Vejen frem til en bæredygtig relation med Gud vises i de mange timer, vi tilbringer sammen med vores børn i hverdagssituationer. Og vi behøver ikke at frygte for uønskede overgreb eller teologiske huller i vores egen vandring med Gud.
For Gud er ligeledes forælder – din himmelske far.
Det er jo netop en vandring, som man nemt kan tale åbent om, som man taler om sine andre relationer. Rachel opfordrede dem, som var vågne endnu, til at skabe et vindue ind til DIT eget autentisk åndsliv og nærrelation som Gud kalder DIG til. For Gud er ligeledes forælder – din himmelske far. Han kender dine udfordringer som forældre, værge eller bedsteforældre, samt den stædighed, udholdenhed og tålmodighed, der nogen gange skal til at få sine børn i mål. Rachel holder fast i, at Gud udvalgte netop DIG til dine børn eller børnebørn, fordi DU er bedst til opgaven.
”Vi ved allesammen, at børn gør, hvad vi gør, og ikke nødvendigvis, hvad vi siger,” påpeger Rachel. ”Måske gør de, hvad der bliver sagt, hvis vi er heldige eller truer med at fjerne fredagsslikken. Men opdragelse på held eller trusler holder jo ikke på sigt.” Rachel gav nogle gode praktiske fif til, hvordan du kan komme i gang allerede NU med at åbne et vindue for dit (pleje)barn eller (pleje)barnebarn ind til din åndelige vandring med Gud.
For Gud tager imod os, som vi er hver dag – uperfekte dog tilgivet og løskøbt.
Du behøver bestemt ikke at være perfekt, fremsige perfekte bønner i et højtideligt sprog, fremstå som det perfekte menighedsmedlem eller aldrig fejle, før du tør blive Guds vejviser for dine børn. For Gud tager imod os, som vi er hver dag – uperfekte dog tilgivet og løskøbt. Også med dit morgenhår! Også med din bøn i bilen, der straks belv afbrudt i det øjeblik, du fik øje på et sted, du kunne få en tiltrængt kop kaffe! Også på toilettet! Og heldigvis for den!
Hvorfor har vi dog bragt en påtaget og kunstig præstation tilbage som målestok for at kunne være åndelige vejvisere for det allermest dyrebare, vi har? Rachel opfordrer derfor alle (pleje)forældre og bedsteforældre til at se barnets åndelig opdragelse som alle andre nærrelationer og gode forhold. Vi kan lukke barnet ind i vores private relation til Gud. Vi kan fortælle, hvordan og hvornår vi bruger tid sammen med Gud og lade døren stå på klem, så barnet kan smugkigge. Vi kan fortælle barnet, hvordan vi kommunikerer bedst eller ”chatter” med Gud og invitere barnet ind i de situationer. Måske er det, mens du er ved at lufte hunden eller køre bil? Vi kan også fortælle barnet, hvordan vi ”fanger” Guds svar til os igennem billeder eller musik. Tanken er at italesætte din relation til Gud, ligesom du gør om dine andre relationer, samt italesætte dine egne glæder og udfordringer i din vandring med Gud ligesom i andre områder i dit liv.
Dit barn eller barnebarn vil opleve, at den ”du skal” og ”du må ikke” eller en tavs mystik bag lukkede døre, som de fleste af os har oplevet, bliver omdannet til en ”jeg kan lide at tale med/lytte til Gud sådan her… det kan du også prøve” og en ”jeg synes det er svært at forstå Guds ord, så det hjælper mig at skrive noter eller en logbog over mine tanker… vil du tegne et billede, imens jeg læser højt?” VI kan og bør hjælpe den næste generation til at kende Gud personligt som fundament til deres livslange vandring med Gud og ikke blot til at kunne remse en række Gud-fakta op. For frelsen er netop mere end at være klog på Gud, fastholder Rachel. Det er at være ét med Gud. Og Rachel mener, at Gud er overbevist om, at netop DU er god nok til denne opgave, fordi han har givet den til dig frem for til andre.
URL: https://baptist.dk/aandelig-praegning-frem-for-pres-eller-passivitet/