Lone Møller-Hansen,  27. november 2015

Dorthe Lynge Ullemose

50 år (er holdt op med at lyve sig yngre…)

Gift med Frans Ullemose, fire børn

Uddannet socialpædagog

Medlem af menighedsrådet i Oure Baptistmenighed

Valgt for Dansk Folkeparti til Svendborg Byråd og Folketinget

I foråret overtalte mennesker Dorthe Ullemose til at stille op til folketingsvalget: ’Vi skal da have en kandidat på Sydfyn’, sagde de. Hun fik 2700 personlige stemmer: ’Jeg ved ikke hvorfor. Jeg oplever det, som om Gud åbner og lukker døre for mig. Jeg ser det som et tegn på, at Gud vil have, at jeg skal være her’, siger hun – som sædvanligt hurtigsnakkende.

Privat var der meget, der skulle på plads, før hun kunne være i København tre dage om ugen, når hun ikke lige skal hjem til arbejdet i byrådet, hvor hun er næstformand i udvalget for børn og unge og formand for udvalget vedr. tvangsfjernelser.

Hun har selv to børn derhjemme – ’plejebørn, men jeg tænker på dem som mine egne’ – og to voksne, der er fløjet fra reden. Manden, Frans, måtte gå ned i tid for at få det til at hænge sammen, og så har de ansat en ung pige i huset – fra Tanzania.

De fremmede
Selvom Dorthe ikke var forberedt på sin nye tilværelse, er meningerne på plads. Det gælder også alle spørgsmålene: ’Jeg har en ven, en bosnier, der har egen købmandsforretning. Hvorfor kan han ikke få dansk statsborgerskab? Det må jeg undersøge’.

Asylansøgere skal opholde sig i centre drevet af staten.

Hun vil have grænsekontrol, så Danmark kan bestemme, hvem der skal ind i landet. Hun vil have, at asylansøgere skal opholde sig i centre drevet af staten, hvor de kan få pleje og omsorg. Så bliver de ikke integreret i samfundet, for da er det for vanskeligt at sende dem hjem: ’De skal behandles ordentligt, men ikke have samme rettigheder som danske borgere’.

– ’For mig handler det ikke kun om økonomiske udfordringer, men også om udfordringer i forhold til kultur- og religionssammenstød. Især muslimer har svært ved at blive integreret i Europa’.

De europæiske baptister har vedtaget en resolution, der henviser til Bibelens ord om, at vi skal behandle de fremmede som landets egne indbyggere.[1] Til det siger hun: ’Der er en smertegrænse! Sæt nu der kommer flere millioner fra Afrika og Mellemøsten? De skal ikke have samme forhold som danskere: Bolig, arbejde, integration. De skal hjælpes midlertidigt. Det er forkert, at de på dag ét kommer foran i køen’. Men samtidig indrømmer hun: ’Jeg ville selv søge bedre livsvilkår, hvis det var mig’.

Hvad gør os lykkelige?
’Tror du, det er muligt at fastholde vores velfærd i fremtiden?’, spørger jeg. Dorthe svarer: ’Hvad gør folk lykkelige? IPad og en stor bolig? Penge? Når jeg har rejst i fattige lande, har jeg set mennesker med store smil på læben. Nogle gange tror vi, at de bliver lykkelige af at komme herop. Det bliver de ikke nødvendigvis. Alle skal hjælpes, men det sker altså bedst i nærområderne, der har fælles kultur med flygtningene’.

På en indvending om, hvorfor der så skal skæres i ulandsbistanden, svarer hun: ’Vi kunne godt give endnu mere… Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt, hvad DF mener. Vi kunne godt give flere midler – vi er et rigt land. Men vi skal tænke over, hvordan vi giver ulandsbistand. Hvorfor betale for veje i stedet for at hjælpe folk, der sulter?’

Dorthes mærkesag er at bevare de kristne grundværdier: ’Jeg vil kæmpe for ytringsfrihed og demokrati, at vi skal respektere hinanden uanset hudfarve og religion, og at vi behandler hinanden, som vi selv vil behandles’, siger hun og fortsætter: ’Der burde på en eller anden måde kunne gives dispensation for muslimer, som har vendt islam ryggen og er blevet kristne. De er om nogen i fare og kan ikke vende tilbage uden at blive slået ihjel’.

Jeg ville selv søge bedre livsvilkår, hvis det var mig.

Dorthe rejser til Tyrkiet to gange hvert år: ’Jeg elsker at rejse i muslimske lande og har ikke noget imod de mennesker. Men når de kommer her, forventer jeg samme respekt, som jeg viser dem og deres kultur. De senere år har vi bevæget os væk fra de kristne værdier. Hvorfor skal biblerne væk fra hotelværelser, og hvorfor skal kors væk fra hospitaler? Det er misforstået hensyntagen!’

Det lokale engagement
Hun mener, at vi godt kan blive mere gæstfrie i Danmark. Men dem, der skal integreres, er mennesker, der har fået opholdstilladelse. Helt konkret kommer der 160 nye flygtninge til Svendborg. Her er hun med i arbejdet for at tage imod dem. En idé, hun har taget med sig fra kirkelivet, er kontakt-familier.

’Her kan kommunen lære noget af kirkerne. De skal spise med hinanden og udveksle kulturforskelle. Tidligere integrationsprojekter har ikke været nogen succes. Danskere har helt ærligt ikke virket særlig gæstfrie …’.

Hun kender selv moderate muslimer; pizzamanden er tidligere flygtning fra Iran, og nu fuldt integreret. Formanden for integrationsrådet er fra Bosnien, ham med købmandsforretningen: ’De bliver også provokerede over, at nogle får og får uden at yde noget’.

Dorthe kan blive ved. Og nu får hun altså adgang til Danmarks fornemmeste talerstol.

[1] 3. Mosebog kap. 19 vers 33-34

URL: https://baptist.dk/en-politisk-baptist-med-skarpe-meninger/